Erhvervsjura - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, eksamensprojekter, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19.

Siden er opdateret den 15. maj 2020. De nye afsnit handler om, hvordan den enkelte lærer kan arbejde med aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår, og hvordan læreren kan give faglig vejledning og hjælp til elever som del af den fortsatte virtuelle undervisning.

Af aftaleteksten d. 8. april 2020 mellem regeringen og Folketingets partier fremgår det, at ”Årskarakterer udskydes og afgives i slutningen af skoleåret. Børne- og Undervisningsministeriet udarbejder vejledning til afgivelse af årskarakterer. ” 

Vi går nu ind i en ny fase af en situation, der kun kan betegnes som helt ekstraordinær. Lærerne har ydet en helt fantastisk og meget usædvanlig indsats for at få nødundervisningen i erhvervsjura til at lykkes på en faglig og didaktisk forsvarlig måde, og har gennem hele perioden udvist en stor kreativitet og et meget stort engagement i arbejdet med at sikre eleverne størst muligt udbytte af undervisningen.

Dette notat giver anvisninger og inspiration til genåbningen af undervisningen i faget erhvervsjura efter perioden med nødundervisning særligt med fokus på at kunne støtte og imødekomme de fagligt udfordrede elever.  De fagligt udfordrede elever kan i den forgangne tid have været ekstra udfordret med nødundervisning da de ikke, som under normale omstændigheder, har kunnet trække på læreren i undervisningssituationen.  Og måske har de heller ikke i den forgangne periode kontaktet læreren med henblik på at modtage ekstra hjælp.

Derfor er udgangspunktet i dette notat på de niveauer af faget som afsluttes ved sommerterminen 2020 – dvs. på hhv. C-niveau og B-niveau.  

Afhængigt af klassetrin, niveau, elevsammensætning og varighed af nødundervisningen samt de lokale forhold omkring genåbningen – er der flere faglige og didaktiske forhold og forudsætninger, der bør overvejes som underviser.

Den mundtlige prøve – aflyst men alligevel relevant?

Det vil ikke være en mulighed at komme til mundtlig prøve i erhvervsjura C og B medmindre, at prøven i SOP er afholdt i vinterterminen, så skal eleven i stedet op i den senest placerede udtrukne mundtlige prøve. Årskarakteren ophæves til prøvekarakter for de elever som skulle have aflagt prøve – jf. særskilt vejledning om afgivelse af årskarakterer fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Afhængigt af fjernundervisningen, og på B-niveau, hvor langt i forløbet eleverne er med PBL-forløbet og den individuelle synopsis – kan det alligevel være hensigtsmæssigt at videreføre undervisningen som om der skulle afvikles en prøve.  Både i forhold til grundlaget for lærerens afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter (der ophøjes til eksamenskarakter) hvor disse projekter skal indgå, men også i forhold til elevernes udbytte og forståelse for fagets genstandsfelt – noget de kan medtage til en eventuel SOP-prøve allerede i år.

Dette betyder, at langt de fleste elever efter perioden med nødundervisning bør orienteres og trænes i den mundtlige prøveform og løse eksempler på mundtlige eksamensopgaver – hvis dette fokus ikke har været en del af nødundervisningen.  Særligt de fagligt udfordrede elever skal hjælpes på vej, så forløbet også indeholder en passende faglig dybde og bredde.

På B-niveau vil flere elever efter perioden med nødundervisning sandsynligvis skulle hjælpes til at få færdiggjort det problemidentificerende og problembehandlende forløb (PBL) afhængigt af, hvornår arbejdet er påbegyndt i perioden med nødundervisning.  Endnu flere elever vil skulle hjælpes til at påbegynde eller færdiggøre deres individuelle synopsis, der tager udgangspunkt i dette PBL-forløb og som ”normalt” er grundlaget for den mundtlige prøve.  På trods af at synopsis ikke direkte bliver anvendt til eksamen skal vejledningen dertil (ej rettelser eller kommentering) og elevens efterfølgende håndtering og strukturering af særlige juridiske problemfelter indgå i bedømmelsen af standpunktskarakteren. 

Afhængigt af den resterende undervisningstid frem til afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter d. 10. – 15. juni 2020 kan det således være en mulighed at træne den mundtlige eksamen med eksempler på eksamensopgaver, både hvad angår den ukendte del, og på B-niveau, også den selvvalgte problemstilling fra synopsis.  Dette skal, afhængigt af tilrettelæggelsen, ligeledes indgå som et fundament for den afsluttende standpunktskarakter.  Såfremt man vælger at inddrage PBL-forløbet og synopsis samt prøvetræningen i den tilbageværende undervisningstid – skal det indgå på lige fod med alle andre input til vurderingen af standpunktskarakteren, således det ikke får karakter af en slags pseudo-eksamen.

I forhold til de fagligt udfordrede elever, vil det være oplagt at samle disse til en orientering om den mundtlige prøveform, og hvad der kunne være relevant i forhold til denne.  Både ift. formen men også ift. fagligt indhold. Dette kan bl.a. organiseres ved at opdele klassen i forskellige grupper efter fagligt niveau, og på B-niveau måske i forhold til hvor langt de er nået med PBL-forløbet og den individuelle synopsis.

Hvis det giver didaktisk mening, kan de fagligt udfordrede elever eventuelt samles på tværs af klasser. Dette kan fx organiseres i forbindelse med skolens øvrige tilbud om lektiehjælp eller som virtuel vejledning, og derved målrette indsatsen tydeligere.

Til inspiration og anskueliggørelse af den mundtlige prøveform kan der henvises til FIP-kursets materialer fra ultimo januar 2020, der ligger på EMU ved dette link.

 

Evaluering: karaktergivning og bedømmelseskriterier

Den afsluttende standpunktskarakter er en vurdering af elevens opfyldelse af de faglige mål i faget på det tidspunkt, hvor karakteren afgives. Der gælder i udgangspunktet de samme rammer for afgivelse af standpunktskarakterer i den aktuelle situation som normalt. Det vil sige, at karaktererne skal afgives i henhold til bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, samt læreplanerne i de enkelte fag.

I denne særlige situation er det dog vigtigt at være opmærksom på, at eleverne i en længere periode har modtaget nødundervisning. Den enkelte lærer vil derfor i sin karaktergivning skulle tage hensyn til, at nødundervisningen ikke nødvendigvis i samme grad giver læreren mulighed for at bedømme den enkelte elevs faglige niveau, ikke mindst i den mundtlige del af faget. I den forbindelse vil det være nødvendigt også at medtage elevens faglige præstationer fra den almindelige undervisning, inden nødundervisningen trådte i kraft.

 

Undervisningsbeskrivelsen

Selvom eleverne ikke skal til mundtlig eksamen kan det være en god ide, at det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, hvilke dele af det faglige stof, der er blevet gennemgået i nødundervisningsperioden. I forbindelse med nødundervisningen kan læreren være blevet nødt til at justere den planlagte undervisning i forhold til fx materialevalg eller arbejdsformer, hvilket kan betyde, at censor og eksaminator ved en eventuel mundtlig prøve i studieområdeprojektet (SOP) må udvise fleksibilitet i forhold til eventuelle uhensigtsmæssigheder, som nødundervisningen kan have forårsaget.

 

Aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår

På dette tidspunkt af skoleåret har man allerede været godt i gang med at udtænke, planlægge og gennemføre den virtuelle undervisning i faget med de klasser man har.  Man har som underviser været kreativ, eksperimenterende og søgende i den virtuelle undervisningsform som nødundervisningen påkrævede – og frem for alt har man som underviser såvel som elev allerede lært en hel masse.  Dels om den alternative undervisningsform, de teknologiske muligheder og begrænsninger det har afstedkommet – dels om motivation, både den ydre såvel som den indre, men også omkring betydningen af elevernes sociale adfærd for trivslen.  Som lærer har man naturligt ikke haft det fysiske nærvær i klassen og indsigt i elevernes faglige udvikling og ståsted, og derfor bliver det vigtigt at anvende den tilbageblivende undervisningstid konstruktivt, således det sociale sammenhold og trivsel stimuleres samtidig med at læringsmiljøet fastholdes og udvikles. 

Nedestående vil derfor tage udgangspunkt i dette, både med forslag til aktiviteter, der kan pege frem mod undervisningen til næste skoleår i faget erhvervsjura, dvs. 2. årgangsklasserne (B-niveau) – men også idéer til den individuelle vejledning og stimulering af klassens sammenhold.

Et gammelt ordsprog lyder: hvis du ikke ved hvor du kommer fra – ved du ikke hvor du skal hen!  Med afsæt i dette bør det være oplagt at samle op på ”fagligheden” i klassen efter den seneste tids fjernundervisning. 

Dvs. hvor vurderes eleverne og klassen at være i forhold til de faglige mål og målsætninger på nuværende tidspunkt?  Og hvordan kommer man som underviser videre derfra (så man er klar til næste skoleår)?

Det er oplagt, at man via personlige individuelle (virtuelle) elevsamtaler kan få dybere indblik i den enkelte elevs faglighed.  Er der ikke tid til dette kan man evt. i mindre elevgrupper diskutere en faglig problemstilling, og herigennem søge at afdække niveauet og udfordringerne fagligt.  I forlængelse af dette kan man med fordel indtænke elevdifferentiering når man sammensætter elevgrupperne med henblik på en tillidsskabende dialog med ”ligeværdige” elevgrupper.  

Med viden om fagligheden i klassen kan man efterfølgende overveje didaktiske tiltag, der samler op på udfordringerne i klassen og hos de enkelte elever/elevgrupper.  I faget er det oplagt at igangsætte forskellige problemorienterede undervisningsforløb, som eleverne (afhængigt af faglige niveau) kan løse i grupperne.  I den forbindelse bør underviseren indtænke tilpas stilladssering for de individuelle grupper, evt. ved hjælp af et passende antal arbejdsspørgsmål – for at optimere læringsudbyttet.  Dette kunne således være en god øvelse i samarbejde omkring en faglig problemstilling – med fokuseret læringsudbytte – der peger hen imod den afsluttende mundtlige prøve.

Fremadrettet kunne man ligeledes med fordel italesætte de faglige mål der er i faget, og med små tilrettelagte øvelser (individuelt som gruppevis) træne udviklingen af elevernes kompetencer.  Eksempelvis omkring forskellige informationssøgningsopgaver m.m..  Man kan også træne ”ræsonnementskompetencen” ved tilrettelæggelse af faglige parvise elevdiskurser. 

Alternativt kan man via de elektroniske værktøjer, der findes til undervisningsbrug – udfærdige forskellige øvelser, der træner elevernes forståelse for juridisk metode ved at lade eleverne sammensætte forskellige sætninger evt. indsætte manglende ord som en slags quiz.

Ligeledes kunne man stimulere elevernes konkurrencegen og styrke sammenholdet ved tilrettelæggelse af gruppemæssige faglige diskurser – der med udgangspunkt eksempelvis i nutidens Corona-krise – kunne omhandle forskellige konsekvenser af krisen.  Omdrejningspunktet skulle således tage afsæt i fx aftaleret, forbrugerret, international aftaleret/køberet etc..  Afhængigt af klassens faglige niveau vil der være rig mulighed for at inddrage passende kernestof ved denne øvelse.

Læringsudbyttet skal naturligvis prioriteres ved disse øvelser, og det forudsætter passende opfølgning, opsamling og evaluering, samt formativ feedback.  Læs mere om 4 gode elementer til formativ feedback i gymnasiet ved dette link.

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold

Det er essentielt for elevernes motivation og lyst til læring, at de trives.  Trivslen kan være svær at vurdere som underviser bag en skærm – men ikke desto mindre bliver det et vigtigt fokusområde for at få bragt eleven tilfredsstillende hen til skoleårets afslutning, og gjort mentalt klar og motiveret til næste skoleår.

Elever på 1.årgang kan efter flere måneders fjernundervisning være understimuleret både hvad angår det sociale og faglige fællesskab, men også ift. den personlige kontakt til kammeraterne og underviserne.  John Hatties store undersøgelse (Synlig læring) påpeger vigtigheden i lærer-elev-forholdet som værende helt essentielt for læring.  Dette skal således stadig prioriteres og indtænkes i den tilbageværende undervisning, ligesom den sociale elev-til-elev situation bør. 

Lærer-til-elev forholdet kan med fordel forstærkes ved de digitale læringsteknologier.  På trods af den manglende fysiske tilstedeværelse kan den virtuelle formidling og elevdialog synes at forstærke fokus på den enkelte elev.  Muligheden for individuel, målrettet kommunikation og vejledning bør prioriteres – evt. sideløbende med en generel opgaveløsning for hele klassen.  Underviseren kan således rette direkte henvendelse til udvalgte elever, der uafhængigt af det traditionelle klasserum kan have en mere fortrolig 1:1 faglig og trivselsmæssig dialog.

Elev-til-elev forholdet bør ligeledes prioriteres.  Eksempelvis kan man i sin undervisning inddrage teknologiske værktøjer, hvor man individuelt udvikler og samarbejder om f.eks. udviklingen af en Wiki over juridiske fagbegreber – til fælles gavn på den efterfølgende årgang.  Afhængigt af ambitionsniveauet og den resterende undervisningstid kan eleverne selv få ansvaret for at udfærdige dette.  Som underviser kan man med fordel tilgodese de fagligt udfordret elever, og bede dem have ansvaret for at forklare de relative nemme begreber i Wiki’en, og omvendt i forhold til de fagligt stærke elever.  Didaktisk kan man tillige indtænke en peer-feedback på hinandens fagbegreber inden de skrives ind i den fælles Wiki. 

Alternativt kunne man udvikle Wiki’en som en ”klassestafet”, hvor man lader én elev begynde med et fagbegreb, der efterfølgende skulle udbygges af den næste elev osv. osv..  På denne måde ville alle elever skulle tage ejerskab og deltage i den faglige udvikling af en Wiki – i dialog med hinanden. 

Forskellige læringsplatforme (LMS) har allerede integreret muligheden for at lave en Wiki, alternativt kan f.eks. Sharepoint anvendes til dette formål.

Man kunne ligeledes søge at inddrage alle elever i en fælles brainstorming.  Programmet ”MindMeister” er en online tankekortapplikation (app. til brainstorming), der giver eleverne mulighed for at visualisere, dele og præsentere deres tanker f.eks. om juridiske begreber eller metode etc..  Formen og teknologien kan således virke motiverende og udviklende for den enkelte elev, når vedkommende i en fælles faglige diskurs skal udvikle sammenhænge og kausalitet. 

Læringsteknologien optimerer således læringsudbyttet, men forskellige samarbejdsformer, peer-feedback og generel vejledning bør tilpasses læringssituationen.  Som underviser kan man med fordel inddrage eleverne i evalueringen af hvad der virker og ikke virker i situationen.  Det at lytte til eleverne, og efterfølgende tilpasse den virtuelle undervisning – virker befordrende for det videre samarbejde med klassen og deres motivation.

Sørg for at planlægge og hav klare fokuspunkter for hver lektion frem til semesterafslutningen.  Oplys og inddrag eleverne i denne proces.  Varier sekvenserne og samarbejdsformerne i den virtuelle undervisning og glem ikke fokus på elevernes trivsel og motivation i den faglige udvikling.  Italesæt undervisningen, arbejdsprocessen og formålet med forløbene, der lægger op til næste skoleår.  Kan eleverne se og forstå formålet med den afsluttende virtuelle undervisning – stimuleres elevernes motivation og fortsat lyst til læring ganske vist.

 

Henvisning til øvrige materialer                                                  
 

FIP i erhvervsjura (EMU)

Ved det grønne bord (ny læreplan, C-niveau) Mundtlig eksamenstræning (C-niveau)

Erhvervsjura (EMU)

Gode råd til fjernundervisning m.v. (EMU)

Spørgsmål og svar til gymnasiale uddannelser UVM om nødundervisning m.v.

Pressemeddelelse fra UVM (d. 8. april 2020) Aftaletekst

UVM's retningslinjer for genåbning af gymnasier

Vejledning til afgivelse af årskarakter  (Se tekstboksen nederst til højre)

 

Ved spørgsmål, kommentarer eller uddybninger af dette notat kontakt venligst:

Claus Rønberg, fagkonsulent

Claus.Ronberg@stukuvm.dk

Tlf: +45 23 35 81 78

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.