Biologi - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, eksamensprojekter, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19.

Siden er opdateret den 15. maj 2020. Nyt om fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning og klassens sammenhold samt forslag til aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår.

 

Genåbning af skolerne og fortsat nødundervisning i biologi

Skolerne åbnes for elever i 3.g og 2. hf fra den 15/4 efter sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Eleverne i 1. og 2.g og 1. hf fortsætter med nødundervisning, foreløbigt frem til 10/5. I forbindelse med genåbningen er det besluttet, at kun elever i 3.g og 2.hf skal aflægge prøve, og kun i enkelte fag, mens alle elever i 1. og 2. g samt 1 hf, hf-e, og GSK alene skal have en afsluttende standpunktskarakter som ophæves til prøvekarakter. Enkelte elever på teknisk EUX vil kunne komme til prøve i biologi B, hvis de har afsluttet EP/EOP og hvis biologi B er den senest placerede udtrukne prøve. Elever på 2. hf kan ligeledes komme til mundtlig prøve i biologi B, hvis denne er placeret senest. Elever i 3.g på HTX kan komme til mundtlig prøve i Bioteknologi A, hvis de har afsluttet SOP i vinterterminen og prøven er senest placeret. 3.g elever i både STX og HTX kan komme til skriftlig prøve i hhv. Biologi A eller Bioteknologi A.

 

Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt svage elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?

Det kan godt tænkes, at de svageste elever har været dårligt stillet, når læreren eller klassekammerater ikke har været direkte tilstede til at hjælpe eleven med arbejdsopgaverne. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de svageste elever, når skolen åbner igen. Det kan fx ske i form af, at man bruger mere tid på vejledning af svage elever i gruppearbejde eller individuelt arbejde med repetition af stoffet fra nødundervisningen, i arbejdet med nyt stof eller med generel repetition op til eksamen. Det kan ske i de ordinære moduler eller som et ekstra tilbud. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for.

Man kan ud fra elevernes skriftlige og/eller mundtlig respons på stillede opgaver afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Hvis nogle elevers besvarelser har været meget svage, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af det tilhørende stof.

 

Mundtlig formidling

I den daglige undervisning kan elevernes mundtlige udtryksevne trænes gennem aktiviteter der understøtter brugen af fagsproget og faglige argumenter. I forbindelse med nødundervisningen har der været begrænsede mulighed for at styrke den mundtlige formidling.

Mundtlige kompetencer læres gennem at tale selv. For at få så mange elever inddraget som muligt, kan der planlægges med matrixorganisering eller kortere sekvenser med inspiration fra cooperative learning. Det kan være i form af summegrupper om dagens lektie, hvor eleverne finder frem til nye fagudtryk og hvordan de udtales og forstås, i form af gruppedialoger, hvor eleverne beskriver, analyserer og forklarer figurer, modeller og data, eller ved læsning af artikler, hvor eleverne mundtligt skal perspektivere deres faglige viden til samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige eller etiske problemstillinger i artiklen.

En del af dette er arbejdet med faglig argumentation. Der kan arbejdes med argumentationsmodeller, f.eks. i samarbejde med dansk. Man kan bede eleverne skitsere årsagssammenhænge ved hjælp af kasser og pile, og på den baggrund lade eleverne formulere sammenhængende forklaringer, mundtligt eller skriftligt, hvor de skal inddrage sammenbindende ord som ”det skyldes”, ”årsagen er”, ”det medfører”, ”det sker fordi” ol. I dialogen kan man spørge ind til svage punkter i forklaringskæderne. For de elever, som kan møde på skolen kan træningen af mundtlig formidling ske på næsten vanlig vis, mens at der skal tænkes anderledes for de hold som fortsat undervises virtuelt. Mange har i perioden eksperimenteret med forskellige platforme til virtuelle møder og disse kan tænkes ind i arbejdet med den mundtlige formidling.

 

Hvordan understøtter vi eleverne frem mod den skriftlige prøve i Biologi A og Bioteknologi A (htx)?

Der vil naturligt være områder som den virtuelle undervisning ikke har kunnet dække i tilstrækkelig grad. Det kan dreje sig om områder hvor der typisk er behov for en tæt lærer-elev kontakt og vejledning fx binomial fordeling og test (Biologi A), eller databehandling i Excel. Forud for den skriftlige prøve anbefales det derfor at have særligt fokus på disse elementer i undervisningen.

Til den skriftlige prøve forudsættes det, at eleverne har kendskab til en række udvalgte eksperimentelle metoder:

Biologi A: Celledyrkning, transformation, PCR, elektroforese, DNA-sekventering, ELISA, spektrofotometri, arbejdsfysiologiske målemetoder, bestemmelse af populationsstørrelse og af netto- og bruttoproduktion.

Bioteknologi A: Celledyrkning, PCR, elektroforese, DNA-sekventering, ELISA, spektrofotometri, chromatografi, arbejdsfysiologiske målinger, bestemmelse af netto- og bruttoproduktion.

Selvom det ikke forudsættes, at eleverne selv har arbejdet praktisk med alle metoderne forventes de at kunne anvende deres viden til at tage stilling til en beskreven procedure, som har afsæt i metoderne eller vurdere eksperimentelle resultater herfra. De forventes ligeledes at have et kendskab til metoderne, så de kan skitsere eksperimenter eller foreslå relevante metoder til undersøgelse af en problemstilling. Flere af disse metoder har været vanskelige at demonstrere eller afvikle under nødundervisningen og det kan derfor være nødvendigt med en opsamling, hvor eleverne får testet deres forståelse for principperne i metoderne.

 

Fortsat nødundervisning og prøvetræning i 1. og 2.g samt 1. hf

Alle prøver aflyses for elever i 1., 2.g og 1. hf. For disse elever fortsætter nødundervisningen og der vil blive mulighed for at inddrage en større mængde supplerende stof end normalt.

For at forberede eleverne bedst mulig på næste skoleårs prøver skal eleverne trænes under prøvelignende forhold. Det kan ske fx ved brug af videomøder, hvor eleverne prøves i en udleveret opgave og efterfølgende får en evaluering. Der kan anvendes forskellige platforme til prøven, og mange skoler har i forvejen testet systemerne i forbindelse med nødundervisningen. For de elever, som afslutter faget, og som i år ikke får mulighed for at komme til prøve i faget, kan prøvetræningen desuden understøtte lærerens faglige vurdering i forbindelse med afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter. I det skriftlige arbejde kan eleverne arbejde med de opgavesæt som er frigivet af ministeriet.

 

Afgivelse af afsluttende standpunktskarakter

Læreren kan vælge at afholde en faglig vurderingssamtale for at styrke grundlaget for afgivelsen af afsluttende standpunktskarakter. Samtalen er obligatorisk på hf, hf-e og gsk og er nærmere beskrevet i ”Vejledning til gymnasiale uddannelsesinstitutioner om afgivelse af årskarakter m.v.”. I denne vejledning er forholdene omkring afgivelse af afsluttende årskarakter også uddybet. Det er vigtigt at fremhæve at den enkelte lærer i sin karaktergivning må tage udstrakt hensyn til at nødundervisningen på flere punkter gør det svært at vurdere den enkelte elevs niveau, og at det derfor er nødvendigt at medtage elevens faglige præstationer umiddelbart inden nødundervisningen trådte i kraft i bedømmelsen. Det kan fx handle om elevens udførsel af og forståelse for eksperimentelt arbejde eller elevens evne til at formulere sig mundtligt om biologiske emner eller andre faglige mål.

 

Aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår

Efter en lang periode med virtuel undervisning og uden udsigt til at komme tilbage til skolen inden sommerferien, er en del af eleverne ved at være meget modløse. For at fastholde deres faglige motivation kan opsamlinger, som tydeliggør at de har lært nogen i den virtuelle periode, eller forskellige former for test, enten i grupper eller individuelt være en vej. Eleverne skal bestyrkes i, at det nytter noget at hænge i.  Brug så meget tid som muligt sammen med eleverne – med videomøder. Både i gruppe, - klasse og - individuel form. Det er fortsat vigtigt – og måske mere end nogensinde før, at eleverne oplever, at læreren er engageret og at hver enkelt elev bliver set og hørt. Både fagligt og socialt.

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold

Råd og ideer:

Lav klassemøder med video på dig selv, hvor du opsummerer hvor langt arbejdet er kommet, hvor planen for dagen eller timen eller den nærmeste tid gennemgås. Giv eleverne mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og simpelthen at tale! Evt. kan man aftale, at den som siger noget, sætter skærmbillede på. Dette tilgodeser nogle typer af elever.

Lad det ikke være op til eleverne at bede om vejledning. ”Påtving” dem vejledning, fx som en fast plan som du præsenterer ved klassemødet. Sæt rigeligt tid af til hver gruppe, minimum et kvarter. På disse møder – som meget gerne må være med video, fordi det giver mest mulig tilstedeværelse – er det vigtigt også at ”small-talke” med eleverne, husk at det også for dem er deres kontakt med andre end dem de bor i husstand med!

Jo oftere du har vejledningsmøder med eleverne, hvor du er alene sammen med 2-3-4 elever, jo bedre en kontakt vil du få og dermed føling med, hvor de er, og hvordan de har det. På denne måde beholder man nemmere forbindelsen til hver og én elev i klassen. Det er her også muligt at delegere et ansvar for hinanden til gruppens medlemmer, a la: ”hvem ringer lige til Oscar?”, givet at Oscar ikke er med i gruppeseancen, som han burde. Efter lidt tid fungerer det af sig selv.  

Brug aktiviteter hvor grupperne fx er samlet to og to. Det kan være status-møder, hvor de fortæller den anden gruppe, og dig, hvor langt de er med deres arbejde og modtager og giver feed back til/fra den anden gruppe. Samme model kan bruges til fulde fremlæggelser med efterfølgende feed back (opponering). Det sidste kan også kaldes prøvelignende aktivitet. I denne situation vil man have et fagligt samvær mellem et lidt større antal elever. Her er også mulighed for at indlægge tid til small-talk.

Lav organiseringer primært med et socialt mål. Du kan inddele klassen i mindre grupper, der skal spise frokost sammen, hvis der fx er frokostpause midt i dine timer med klassen.  Frokost-grupper kan tænkes helt uden faglige mål men nogen gange vil det være nemmere at få igennem, hvis der er et fagligt mål.

Hvor det er muligt kan der organiseres ”walk’n talk” hvor eleverne i par eller mindre grupper mødes og diskuterer et fagligt emne eller en opgave.

Hjemmeøvelser med efterfølgende afrapportering med billeder til en fælles opslagstavle (fx via Padlet.com) kan også medvirke til at fastholde fællesskabsfølelsen i klassen. Lav dem lave gæringsforsøg i egne køkkener og efterfølgende uploade billeder af deres hjemmebag.  ”Instagram-billeder” af hjemmelavet yoghurt , eller tag billeder af fangsten i insektfælder fra egen have/parken. Det kan også virke godt med konkurrencer indlagt – hvem finder flest…..blomsterplanter, insekter, fugle. Hvilken gærdej hæver mest…!

Afslutningen på dette skoleår efterlader uden tvivl et større fagligt og socialt opsamlingsarbejde efter sommerferien og vi skal være klar til at genstarte mange relationer efter ferien. Både læringsmæssige relationer og sociale.

 

Skrevet af fagkonsulenten

Ole Fristed Kunnerup, fagkonsulent i biologi og bioteknologi

Ole.Fristed.Kunnerup@stukuvm.dk

Tlf: +45 33 92 50 30

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.