Arabisk, japansk, kinesisk, russisk og tyrkisk - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, prøvetræning, virtuel undervisning og karaktergivning i sprogfagene i forbindelse med COVID-19.

Siden er opdateret den 15. maj 2020. Inspiration til fortsat virtuel undervisning og meningsfulde faglige aktiviteter, der peger frem mod næste skoleår. Opdateringen rummer ligeledes inspiration til individuel faglig vejledning, feedback og hjælp til den enkelte elev samt elevernes trivsel, motivation og sociale sammenhold.

Efter en periode med fjernundervisning og virtuel elevkontakt, vil skolerne fra 15. april genåbne for elever fra 3.g og 2.hf. Elever fra 1.g, 2.g, 1.hf og hf-e vil fortsat modtage nødundervisning efter Bekendtgørelse om nødundervisning. Hvorledes kan vi samle op på nødundervisningen, klæde elever på til en eventuel eksamen og sikre os, at vi har et stærkt vurderingsgrundlag for den afsluttende standpunktskarakter – som i mange tilfælde vil blive ophævet til prøvekarakter? Og hvordan hjælper vi bedst de elever, som i særlig grad er og har været udfordrede af fjernundervisningen?

 

Fjernundervisning i arabisk, japansk, kinesisk, russisk og tyrkisk

I arabisk, japansk, kinesisk, russisk og tyrkisk har der som udgangspunkt været gode muligheder for at gennemføre fjernundervisning.

Med anvendelse af digital teknologi har eleverne individuelt eller i grupper kunnet udføre og dokumentere deres faglige arbejde, ligesom man via digitale platforme, mail, sms eller telefon har kunnet vejlede eleverne både individuelt og i grupper. Vi har i forskelligt omfang kunnet undervise eleverne via oplæg og virtuelle møder i en form, der har lignet klasseundervisning med eller uden gruppearbejde. Opfindsomheden med at tilrettelægge undervisningen på en god, spændende og fagligt forsvarlig måde har været stor, og lærerne har i imponerende omfang taget opgaven med omstilling til digital undervisning på sig.

Det er blevet besluttet, at skolerne fra 15. april skal genåbnes for elever i 3.g og 2.hf. Det betyder, at vi nu bevæger os ind i en ny fase, hvor eleverne vil opleve forskelligartede vilkår afhængig af uddannelse og klassetrin.

De forskelligartede vilkår, som eleverne i den kommende tid vil opleve, vil utvivlsomt give anledning til forskelligartede didaktiske og pædagogiske udfordringer. Det kan derfor være en god idé at reflektere over, hvilke udfordringer man står med og hvordan man kan arbejde videre i den fase, som vi nu bevæger os ind i.

 

Fortsat fjernundervisning for 1.g, 2.g, 1.hf, hf-e og gsk

For elever i 1.g, 2.g, 1.hf, hf-e og gsk fortsætter nødundervisningen som fjernundervisning foreløbigt indtil 10. maj 2020. Af den aftale, Regeringen har indgået med partierne i den politiske følgegruppe til COVID-19 om håndtering af prøverne ved sommerterminen 2020, fremgår det desuden, at alle prøver ved sommerterminen 2020 for disse elever er aflyst. I alle afsluttende fag, som eleverne skulle have aflagt prøve i, gives en afsluttende standpunktskarakter, der ophæves til prøvekarakter. Der stilles desuden krav om prøvetræning, også i ikke-afsluttende fag.

Eftersom disse elever afslutter skoleåret (og i nogle tilfælde faget) uden at komme til prøve, er det centralt at arbejde med en form for prøvetræning i den virtuelle undervisning, så eleverne i 1.g, 2.g og 1.hf forberedes på, hvad der forventes af dem i de skriftlige og mundtlige prøver i henholdsvis 2. og 3.g samt 2.hf, ligesom denne træning kan have stor faglig værdi for de elever, som afslutter faget med en standpunktskarakter, og være med til at styrke grundlaget for afgivelsen af denne.

 

Mundtlig prøvetræning

Mundtlig prøvetræning er væsentlig og kan foregå ved bl.a. at repetere og samle op på kernestoffet og de gennemgåede emner. Det er ligeledes vigtigt at oplyse eleverne om rammerne for den mundtlige prøve, så de er trygge og bekendte med eksamensformen, dens indhold og vurderingskriterier. Det er i år særlig vigtigt at give dette ekstra opmærksomhed set i lyset af både ny eksamensform jf. læreplan 2017 samt af perioden med nødundervisning.

I det omfang tiden tillader det, anbefales det, at man laver en opsamling på de emner, som opgives i undervisningsbeskrivelsen, herunder også repetition af særligt relevante gloser og udtryk til de forskellige emner, ligesom det for de fleste hold vil være relevant at prioritere forskellige former for eksamensøvelser, således at eleverne får mulighed for at gøre sig fortrolige med formen på den mundtlige prøve.

 

Skriftlig prøvetræning

I den skriftlig prøvetræning kan man fx lade eleverne arbejde med visse dele af de skriftlige prøvesæt alt efter niveau samt genafleveringer og peer-feedback, således at eleverne trænes i de forskellige opgavetyper, de præsenteres for til den skriftlige prøve.

3.g og 2.hf

Fra 15. april genåbnes skolerne for elever i 3.g og 2.hf. Det betyder dog ingenlunde, at disse elever nu vender tilbage til en normal hverdag; der er stadig tale om nødundervisning, og genåbningen skal ske i henhold til sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Det er således op til den enkelte skoles ledelse under hensyntagen til lokale forhold at sikre, at genåbningen udmøntes på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Vi vil derfor se, at der på den ene side vil være skoler, som vurderer det mest hensigtsmæssigt i vid udstrækning at fortsætte med virtuel undervisning, mens der på den anden side også vil være skoler, som åbner op for undervisning med fysisk tilstedeværelse for både stamklasser og valghold.

Selv for de elever, som i den kommende tid modtager undervisning på skolerne, vil forholdene være markant anderledes end før nedlukningen. Eleverne skal holde afstand til hinanden, og undervisningen vil på mange hold være forlagt til flere lokaler, som underviseren skal cirkulere imellem. I nogle tilfælde vil der desuden være elever, som af helbredsmæssige årsager ikke kan være fysisk tilstede og derfor må deltage virtuelt (evt. asynkront).

Således vil de udfordringer, vi møder, på mange måder ligne dem, vi allerede kender fra den forgangne periode med virtuel undervisning, og vi vil kunne trække på nogle af de erfaringer, vi i den forbindelse har gjort os. Eksempelvis kan det være relevant, at instruktioner og vejledning, som under normale omstændigheder ville blive givet mundtligt, også foreligger på skrift, ligesom man – fx via Microsoft Forms – kan lade eleverne svare skriftligt på spørgsmål, som de under normale omstændigheder ville besvare mundtligt.

 

Særligt for 3.g

Som følge af den aftale, Regeringen har indgået med partierne i den politiske følgegruppe til COVID-19 om håndtering af prøverne ved sommerterminen 2020, skal eleverne i 3.g til i alt tre prøver: Skriftlige prøver i dansk samt et studieretningsfag på A-niveau (i den enkelte elevs prøveplan vælges den skriftlige prøve i det studieretningsfag på A-niveau, der er placeret tidligst i eksamensperioden) og mundtlig prøve i SRP/SOP (medmindre denne er afviklet i vintertermin). Det betyder, at de 3.g-elever, der har arabisk, japansk, kinesisk, russisk eller tyrkisk som studieretningsfag, har mulighed for at komme til skriftlig prøve, mens det kun vil være 3.g-elever, som har afsluttet SRP/SOP i vinterterminen, der potentielt kan komme til mundtlig prøve.

En stor del af de elever, som afslutter faget til sommer, kan altså allerede nu vide sig sikre på, at de ikke kommer til hverken skriftlig eller mundtlig eksamen. I denne situation kan det være svært for både elever og undervisere at bevare motivationen og fastholde fokus. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi får afsluttet og afrundet vores undervisning på en god måde.

En oplagt mulighed er, at man laver sin egen mundtlige prøve, som man arbejder hen imod i de resterende uger af skoleåret. Dels kan det for mange elever virke motiverende, at de trods alt får mulighed for at vise, hvad de har lært, i en eller anden form for prøve; dels får eleverne herved anledning til at repetere, fordybe sig i og reflektere over centrale emner, tekster, etc. fra undervisningsforløbet (som de ville gøre i forbindelse med en regulær prøve), hvilket i sig selv kan give et betydeligt læringsudbytte; og dels giver det underviseren en mulighed for at få afdækket elevens faglige niveau og styrke det grundlag, hvorpå den afsluttende standspunktskarakter gives.

For hold, som potentielt kan komme til skriftlig prøve, forbereder man sig som under normale omstændigheder. Der har over de seneste to år været arbejdet med og orienteret om arbejdet med den nye skriftlige prøve, og på Materialeplatformen ligger de to vejledende opgavesæt samt Lærerens hæfte tilgængeligt. Langt de fleste skoler vil på nuværende tidspunkt have gennemført en terminsprøve, hvor eleverne har haft mulighed for at prøve kræfter med de forskellige opgavetyper. Den enkelte underviser bør derfor have et overblik over, hvilke elever, der har særlige udfordringer og måske derfor kan have behov for lidt individuel vejledning. Ligesom det gør sig gældende for den mundtlige prøve, så kan det være fornuftigt at tydeliggøre for eleverne, hvad de bliver bedømt på i den skriftlige prøve.

På hold, som ikke kan komme til skriftlig prøve, vil det være oplagt, at man overvejer at lave sin egen skriftlige prøve.

 

Særligt for 2.hf

Som følge af den aftale, Regeringen har indgået med partierne i den politiske følgegruppe til COVID-19 om håndtering af prøverne ved sommerterminen 2020, skal 2.hf-eleverne til i alt fire prøver: skriftlige prøver i dansk og engelsk, mundtlig prøve i dansk samt den senest placerede mundtlige prøve, og kan således potentielt komme til mundtlig prøve i arabisk/japansk/kinesisk/russisk/tyrkisk.

2.hf-elever, som afslutter faget til sommer, kan derimod allerede nu vide sig sikre på, at de ikke kommer til skriftlig prøve til sommer. I denne situation vil det være oplagt, at man som afslutning på forløbet laver sin egen skriftlige prøve. Dels, fordi det for mange elever kan virke motiverende, at de trods alt får mulighed for at vise, hvad de har lært, i en eller anden form for prøve, og dels, fordi det giver underviseren en mulighed for at få afdækket elevens faglige niveau og styrke det grundlag, hvorpå den afsluttende standspunktskarakter gives.

For de elever, der potentielt skal til en mundtlig prøve, så handler den sidste tid på skolen bl.a. om at repetere stoffet og om at få orienteret eleverne om, hvordan det praktisk bliver afviklet. Denne proces er meget lig med et ”normalt” forår i undervisningen, men set i lyset af perioden med nødundervisning, så kan det være fornuftigt at give det lidt ekstra opmærksomhed.

Sommereksamen 2020 er første gang, vi skal køre prøven efter 2017-reformen. Derfor er det fra et lærerperspektiv relevant at orientere sig i læreplanen og vejledningen, hvor rammerne for den mundtlige prøve er at finde. Formalia omkring prøven er relevant for eleverne at blive bekendt med; herunder hvad eleverne bliver bedømt på.

I det omfang tiden tillader det, anbefales det, at man laver en opsamling på de emner, som opgives i undervisningsbeskrivelsen, herunder også repetition af særligt relevante gloser og udtryk til de forskellige emner, ligesom det for de fleste hold vil være relevant at prioritere forskellige former for eksamensøvelser, således at eleverne får mulighed for at gøre sig fortrolige med formen på den mundtlige prøve.

 

Hvordan hjælper og støtter vi bedst de elever, som i særlig grad er og har været udfordret af fjernundervisningen?

En elevgruppe, som kan have været ekstra hårdt ramt i den forgangne tid, er de fagligt udfordrede elever, der ikke som normalt har kunnet trække på læreren i undervisningssituationen. Disse elever har måske heller ikke kontaktet læreren med henblik på ekstra hjælp, og i forbindelse med eksempelvis undervisning over Teams vil fagligt udfordrede elever antageligt ikke ”udstille sig” med for mange spørgsmål. Ligeledes kan nogle elever være udfordrede af hjem, hvor de ikke har kunnet finde ro, arbejdsplads, støtte og hjælp. Eleverne har med andre ord været stillet meget forskelligt i perioden med nødundervisning, og det har påvirket deres læringsudbytte.

De elever, som er og har været særligt udfordrede af fjernundervisning, bør vi derfor i den kommende overgangsperiode prioritere højt. Især de, der afslutter faget til sommer.

Det kan vi gøre ved at tænke i arbejdsformer, hvor der genereres tid og rum for vejledning. For de elever, der skal til eksamen, kan det gøres i forbindelse med repetition og opsamlinger, der kredser om de forskellige emner, der opgives i undervisningsbeskrivelsen. Uanset hvilken form, der vælges, så er det en god idé at afstemme forventningerne og formatet med de pågældende elever, så de får mulighed for at repetere det, der har været vanskeligt for dem under nødundervisningen.
 

Faglige mål og kernestof - generelt

Ved både den mundtlige og skriftlige prøve er det opfyldelsen af de faglige mål, eleven bedømmes på. Den enkelte underviser bør derfor repetere disse og sørge for, at alle elever har en mulighed for at honorere disse til sommerterminens prøver.

Repetition af kernestoffet er som altid oplagt sidst på skoleåret. Da tidsperioden er begrænset, vil det være oplagt at lave en forventningsafstemning med klassens elever, så der fokuseres på elementer, hvor der er specifikke faglige udfordringer. 

Endeligt bør der som nævnt være særlig opmærksomhed på de fagligt udfordrede elever, hvor den virtuelle undervisningsperiode kan have efterladt uforudsete faglige udfordringer.

I forbindelse med nødundervisningen kan læreren være blevet nødt til at justere den planlagte undervisning i forhold til fx materialevalg eller arbejdsformer, hvilket kan betyde, at censor og eksaminator ved en eventuel eksamen må vise fleksibilitet i forhold til eventuelle uhensigtsmæssigheder, som nødundervisningen har forårsaget i forhold til opfyldelsen af de faglige mål eller at dækning af dele af kernestoffet kan have mindre mangler.

 

Evaluering, karaktergivning og bedømmelseskriterier

Standpunktskarakteren udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af de faglige mål. Det vil sige, at standpunktskarakteren udtrykker underviserens faglige skøn i forhold til den enkelte elevs opfyldelse af disse kriterier. Afsluttende standpunktskarakterer afgives som vanligt – uanset om undervisningen har været virtuel eller ej. Det er vigtig at være opmærksom på, at afgivning af den endelige standpunktskarakter i år udskydes til slutningen af skoleåret. Da standpunktskarakteren i år ophæves til eksamenskarakter, er det således centralt i undervisningen at arbejde med formativ evaluering, så eleverne har mulighed for via klare anvisninger at udvikle sig fagligt, ligesom det er vigtigt i stor grad at klæde eleverne på til både den mundtlige og den skriftlige dimension for således at kvalificere den endelige afsluttende standpunktskarakter.

 

Aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår

Med et blik på næste års undervisning er det en fordel, at både lærer og elever har et klart og fælles billede af elevernes ståsted og præstationer i faget. Det er således vigtigt, at der tilrettelægges aktiviteter, som sætter fokus på faglige mål og delmål, så det bliver let for eleverne at orientere sig, og så formålet med undervisningen tydeliggøres. Dette kan ske ved, at eleverne løser små konkrete opgaver, hvor specifikke faglige mål bringes i spil. Det kunne eksempelvis være mindre skriveøvelser eller træning af mundtlige færdigheder, fx som elevproduktion af podcasts, screencasts etc.

I fraværet af fysisk tilstedeværelse er det desuden ekstra vigtigt med løbende opsamling på det faglige arbejde, så eleverne får de bedst mulige forudsætninger for at bygge videre på dette, når den fysiske undervisning genoptages.

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold
 

Frem mod sommerferien vil det utvivlsomt være en udfordring at holde gejsten oppe hos en del elever, fordi de har svært ved at opretholde motivationen og savner det sociale og faglige fællesskab og den personlige kontakt til læreren og klassekammeraterne. Kontakten og relationen mellem den enkelte elev og lærer og eleverne imellem er således vigtig i den kommende tid og bør medtænkes i undervisningsplanlægningen. Det handler i stor udstrækning om at blive hørt og set; såvel fagligt som socialt.

Det enkelte modul eller lektionen kan med fordel indledes med fælles opstart på den platform, skolen anvender. Her gennemgår læreren planen for timen/dagen eller den nærmeste fremtid. Læreren og eleverne gennemgår i fællesskab, hvad der blev arbejdet med sidst, og hvor i forløbet man er. Dette kan være særligt vigtigt i en tid, hvor timerne kan ligge meget spredt. Giv eleverne mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og simpelthen muligheden for at tale om, hvad der rører sig.

Læreren kan understøtte ved at være virtuelt tilgængelig under sine lektioner, så eleverne har mulighed for ansigt til ansigt vejledning og samtale. Der kan afsættes tid til den enkelte elev, eller der kan arbejdes med en mere struktureret styring af eleverne, hvor eleverne får til opgave at stille mindst et spørgsmål i hvert modul/lektion.

 

Arbejdsformer

Brug arbejdsformer, der aktiverer eleverne mest muligt frem for ”klasseundervisning”. Lad det ikke være op til eleverne at bede om hjælp og vejledning. Fx kan der stilles det krav som benspænd, at hver elev/gruppe én gang i hver time henvender sig til læreren med ét spørgsmål. Eller læreren kan virtuelt eller skriftligt kommunikere med elever og grupper, evt. efter en bestemt plan. Det anbefales at sætte god tid af til disse møder, blandt andet med det mål i sig selv at styrke lærer-elevkontakten og kontakten mellem eleverne. Evt. kan der stilles krav om, at alle har kamera på ved disse møder for at styrke følelsen af, at man ”ser” hinanden. Det er således også vigtigt at give plads til smalltalk på disse møder. Det kan også være en lejlighed til at spørge til elever, som ikke er til stede og lade tilstedeværende elever kontakte disse elever, så eleverne hjælper med at ”samle hinanden op”.

 

Skriftlighed

For at understøtte den skriftlige dimension i faget og samtidig understøtte klassens sammenhold kan man arbejde med kollaborative skriveøvelser. Læreren kan med kendskab og hensyntagen til klassens sociale sammensætning og elevgrundlag sammensætte grupper, der arbejder med skriveøvelser. Opgaven kan, for at tjene dette formål, være en kreativ eller relativ let skriveøvelse, og læreren kan ”besøge” de enkelte grupper i processen. 

 

Konkret forslag: prøvetræning i matrixgrupper

Et af elementerne i den mundtlige prøve er en samtale om en kendt tekst med relation til et emne fra undervisningsforløbet. Et konkret bud på en øvelse, som imødekommer nogle af ovenstående problemstillinger, og som samtidig indeholder et element af prøvetræning, kunne derfor være at lade eleverne arbejde med og ”eksaminere” hinanden i tidligere læste tekster i matrixgrupper, fx efter nedenstående model:

Introduktion
Timen indledes med videomøde, hvor læreren kort præsenterer program for dagens lektion.

Forberedelse
Eleverne arbejder i vandrette grupper (over fx Teams eller Zoom). Hver gruppe arbejder med to tekster: én, som de skal formulere et kort referat af, og én, som de skal formulere en række spørgsmål til. Der skrives i fx et Google Doc, som deles med læreren, som følger med i gruppens arbejde og giver kommentarer undervejs.
 

”Eksamination”

Eleverne mødes i lodrette grupper (over fx Teams eller Zoom) og laver ”eksamen” i form af små samtaler (eller spørgsmål-svar sessioner) om de pågældende tekster. I hver gruppe vil der være en ”eksaminand” og en ”eksaminator” til hver af de behandlede tekster og, afhængig af gruppernes størrelse, en eller flere ”observatører”, som evt. kan bidrage med peer feedback efter den enkelte samtale. Læreren kan desuden cirkulere mellem grupperne, eller sessionerne kan optages med henblik på efterfølgende, individuel feedback.
 

Opsamling

Øvelsen afrundes med en kort opsamling i plenum.

 

Links

Aftale om prøver og eksamener på de gymnasiale uddannelser 8. april 2020

Bekendtgørelse om nødundervisning m.v. på børne- og undervisningsområdet som led i forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19 

Information til dag- og uddannelsesinstitutioner om COVID-19 – spørgsmål og svar – gymnasiale uddannelser

Sundhedsstyrelsen: Vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning af ungdoms- og voksenuddannelser 

Arabisk, japansk, kinesisk, russisk og tyrkisk - Inspiration til fjernundervisning -

 

Michael Tolstrup
Fagkonsulent
Michael.Tolstrup@stukuvm.dk
+45 23 36 13 89

 

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.