Samfundsfag B, eux - Genåbning

Her har fagkonsulenten samlet inspiration og vejledning til undervisere om eksamen, prøveforberedelse og undervisning i forbindelse med den delvise genåbning

Siden er opdateret den 18. maj 2020. De nye afsnit handler om, hvordan den enkelte lærer kan arbejde med meningsfulde faglige aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår, og hvordan læreren kan give faglig vejledning og hjælp til elever som del af den fortsatte virtuelle undervisning.

 

Hvordan tilrettelægger vi undervisningen med en klasse fordelt på flere lokaler?

Når undervisningen genåbnes med overholdelse af afstandskrav mm, kan klassen være fordelt på flere lokaler. Denne situation kan håndteres på mange forskellige måder og her er et par bud:

  • Eleverne svarer individuelt skriftligt på fælles spørgsmål/opgaver til dagens lektie. Eleverne fremlægger deres svar på forskellige tidspunkter i hver sit lokale, således at læreren kan være til stede under deres fremlæggelse. Alternativt fremlægges virtuelt for hele klassen. Eller eleverne øver sig i at fremlægge svar for hinanden parvist, i grupper eller i lokalet med eller uden lærerens tilstedeværelse.
  • Eleverne arbejder i grupper (med overholdelse af afstandskrav) med forskellige spørgsmål/opgaver til dagens lektie evt. suppleret med selv at skulle finde materiale om emnet. Grupperne fremlægger deres svar for de andre grupper i lokalet forskudt, således at læreren kan være tilstede, eller virtuelt for hele klassen.
  • Læreren starter virtuelt med gennemgang af teori/begreber for alle fx med brug af en powerpoint. Derefter skal eleverne individuelt eller i grupper skrive tre eksempler for hver af begreberne eller finde empiri på nettet, der understøtter teorien/begreberne. Eleverne fremlægger i lokalet eller virtuelt som nævnt ovenfor. I slutningen af modulet eller i næste modul læses empiri (artikel/statistik), hvor eleverne skal påvise hvordan teori/begreber kommer til udtryk i empirien.
  • Efter gennemgang og eksemplificering af teori/begreber lægges op til en faglig diskussion i lokalerne. Læreren skriver de spørgsmål, der skal diskuteres. Eleverne arbejder først i grupper med spørgsmålene og organiserer derefter selv diskussionen i lokalerne. Diskussionerne kan arrangeres som rollespil, hvor grupperne i et lokale får tildelt, om de skal være FOR eller IMOD et bestemt spørgsmål. Der kan indlægges bespænd om brug af begreber. Læreren kommer på besøg i lokalerne.

 

Hvordan understøtter vi eleverne i forhold til en mulig mundtlig prøve i samfundsfag B?

Undervisningstiden frem mod en mulig mundtlig prøve i samfundsfag B på eux kan bruges til gennemgang eller repetition af begreber og teorier, som eleverne skal kunne til prøven. Her kunne der være ekstra fokus på begreber og teorier fra perioden med nødundervisning uden fysisk tilstedeværelse. Desuden kan tiden med fordel bruges til at træne eksamensformen, som man formentlig under alle omstændigheder ville have gjort.

Hvis der er tale om prøveform a) med 24 timers forberedelse, kan man afsætte nogle moduler til at udarbejde synopsis i grupper eller individuelt, og i grupper eller individuelt lade dem fremlægge deres synopsis med efterfølgende dialog. Afhængig af hvor meget tid man har til formålet, kan man lade alle fremlægge og give et kort respons eller efter lodtrækning lade nogle af eleverne fremlægge og have tid til den efterfølgende dialog.

Hvis der er tale om prøveform b) med 60 minutters forberedelsestid, kan man lade eleverne forberede sig med en udleveret opgave, hvor de skriver en disposition og efter lodtrækning lade en eller flere elever gå til ”prøveeksamen” i modulet.

 

Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt svage elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?

Det kan godt tænkes, at de svageste elever har været dårligt stillet, når læreren eller klassekammerater under nødundervisningen ikke har været direkte tilstede til at hjælpe eleven med arbejdsopgaverne. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de svageste elever, når skolen åbner igen. Det kan fx ske i form af, at man bruger mere tid på vejledning af svage elever i gruppearbejde eller individuelt arbejde med repetition af stoffet fra nødundervisningen, i arbejdet med nyt stof eller med generel repetition op til eksamen. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for.

Man kan ud fra elevernes tidligere skriftlige/mundtlige svar på spørgsmål afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Hvis nogle elevers svar har været meget svage, kan man samle disse elever og gennemgå spørgsmålene med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af det tilhørende stof. Man kan fokusere på de begreber og enkle teorier, som de skal kunne til en mulig mundtlig prøve.

 

Hvordan fortsætter vi fjernundervisning inkl. prøvetræning?

I samfundsfag er der fortsat gode muligheder for at gennemføre fjernundervisning. Som bekrevet i ”Samfundsfag - Inspiration til fjernundervisning” på emu’en, kan man gennemføre fjernundervisningen med brug af sædvanlige spørgsmål til dagens lektie og øvelser med anvendelse af materiale på nettet. Se https://emu.dk/stx/gode-rad-til-undervisning-hjemmefra-i-forbindelse-med-covid-19/inspiration-til. Eleverne kan individuelt eller i grupper aflevere skriftlige eller mundtlige svar via skolens digitale platform. Man kan vejlede og give respons til eleverne individuelt via skolens digitale platform, mail, sms eller telefon. Man kan undervise eleverne på skolens digitale platform som fx teams i en form, der ligner klasseundervisning med eller uden gruppearbejde. Opfindsomheden med at tilrettelægge undervisningen på en god og spændende måde er stor.

Hvis samfundsfag B ikke afsluttes i dette skoleår, kan man som afslutning på skoleåret træne den mundtlige prøveform som træning til prøven i næste skoleår. Det kan indgå i fjernundervisningen på den måde, at eleverne får udleveret en opgave og bruger undervisningstid på at skrive en synopsis som ved prøveform a) eller en disposition som ved prøveform b). Derefter fremlægger eleverne synopsis/disposition for klassen på skolens digitale platform eller optager præsentationen på elevens smartphone og derefter sender den til læreren. Læreren kan mundtligt eller skriftligt give respons på synopsis/disposition og på fremlæggelsen.

 

Et bud på et projekt med egen undersøgelse om generationernes adfærd under Coronakrisen

Hvis man har tid hertil, kan man virtuelt eller på skolen desuden gennemføre et projekt fx med en undersøgelse med brug af egne kvalitative eller kvantitative data. Her kunne man fx lade eleverne interviewe mennesker (med overholdelse af afstandskrav) i deres egen generation, deres forældres generation og deres bedsteforældres generation om deres adfærd under Coronakrisen med henblik på, om der er forskelle i generationernes adfærd.

I klassen udarbejdes en interviewguide eller spørgeskema, fx med spørgsmål om hvor mange og hvilke mennesker man har kontakt med, om kontakten foregår ude eller inde, om det nogle gange er svært at holde afstand, om man handler online eller i butikker, om man er bange for at blive smittet, om hvad man ellers gør for at undgå at blive smittet, om det føles svært at være isoleret etc.

Svarene for hvert spørgsmål skrives ind i et skema (display), som er inddelt efter respondenternes generation. Hver elev eller gruppe af elever udarbejde et samlet skema med nøgleord fra alle svar og undersøger, om der er forskel mellem generationernes svar. Resultaterne fremlægges mundtligt i klassen, der samlet konkluderer om, hvilke mønstre man er kommet frem til.

Begreber og teori fx om socialisering, interaktion, normer, medier og meningsdannelse kan anvendes som udgangspunkt og/eller som sammenfatning af undersøgelsen.

 

Hvordan giver vi årskarakterer?

Se BUVM’s ”Vejledning til gymnasiale uddannelsesinstitutioner om afgivelse af årskarakterer m.v.”, som sendes til skolernes ledelse.

 

Aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår

Med et blik på næste års undervisning for de elever der fortsætter med faget, er det en fordel, at både lærer og elever har et klart og fælles billede af elevernes ståsted og præstationer i faget.

Prøvetræning, som er nævnt ovenfor, er en oplagt aktivitet. Elev og lærer får et godt indtryk af elevens faglige standpunkt, og hvilken indsats der er brug for i det kommende skoleår. Desuden viser og træner det eleven i den prøveform, som det kommende skoleår munder ud i.

Aktiviteter, som tydeliggør, at eleverne har lært nogen i den virtuelle periode, kan være opsamlinger eller små opgaver, enten i grupper eller individuelt, hvor bestemte færdigheder og faglige begreber anvendes.

For at læreren får det bedste udgangspunkt for at vurdere elevernes faglige niveau og udfordringer anbefales, at læreren afsætter god tid til at lytte til elevernes samtaler, argumentationer og faglige formuleringer, når de arbejder. Herefter sikrer læreren, at den enkelte elev gives tilbagemelding om fremskridt samt strategier for det videre arbejde. Det er fortsat vigtigt – og måske mere end nogensinde før - at eleverne oplever, at læreren er engageret i, at hver enkelt elev bliver set og hørt. Både fagligt og socialt.

Opgaverne med anvendelse af lærte begreber kan være enkle med udleveret tekst, statistik eller TV-klip fra læreren. Opgaverne kan også være mere selvstændige, hvor eleverne selv skal finde artikler, statistik eller TV-klip, som skal bruges til diskussion om et bestemt emne fx i relation til Corona-krisen. Der kan være benspænd om samtidig at anvende lærte begreber i diskussionen.

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold

Der kan i Samfundsfag B på eux med den langvarig virtuelle undervisning og forventelig faldende motivation hos eleverne være behov for individuel vejledning, hjælp til de enkelte elever og aktiviteter der styrker klassens sammenhold. Kontakten og relationen mellem den enkelte elev og lærer er rigtig vigtig i denne tid og bør tænkes ind i planlægningen.

Den individuelle vejledning kan bestå i individuelle samtaler med eleverne, mens klassen er i gang med dagens opgaver i grupper eller individuelt. Man kan aftale virtuelle individuelle samtaler, hvor man både hjælper med det faglige i dagens opgaver og hører hvordan det generelt går i den langvarige virtuelle periode og om eleven har forslag til forbedringer.

Man kan spørge eleverne, hvilke af de virtuelle former, som bedst motiverer de enkelte til at deltage: Klassesamtaler, gruppearbejde med/uden lærer, individuelle forberedelser til mundtlig fremlæggelse, skriftlige besvarelser af små eller større opgaver eller lidt større projekter, hvor eleverne i grupper mere selvstændigt skal indhente information og fremlægge det for klassen.

Ved gruppearbejde anbefales det at afsætte rigelig tid til samtaler med hver gruppe, så der både er tid til at tale om det faglige og det sociale. Jo oftere du har vejledningsmøder med eleverne, hvor du er alene sammen med 2-3-4 elever, jo bedre en kontakt vil du få og dermed føling med, hvor de er, og hvordan de har det. På denne måde beholder man nemmere forbindelsen til hver og én elev i klassen. Det er her også muligt at delegere et ansvar for hinanden til gruppens medlemmer om at kontakte fraværende gruppemedlemmer.

Klassens sammenhold har det svært, når alle sidder hver for sig derhjemme. Man kan prøve at styrke sammenholdet ved at tilføre det faglige et mere socialt, underholdende eller interessebetonet element fx i form af virtuel frokost i grupper, hvor eleverne taler om det de har lyst til, eller med quiz’er, hvor eleverne i grupper udformer faglige spørgsmål til hinanden med nogle valgmuligheder. Man kan også organisere gruppearbejde, hvor eleverne individuelt eller i grupper skal forberede og fremlægge et oplæg for hinanden om et selvvalgt samfundsfagligt problem, som eleven/gruppen finder interessant. Der kan indlægges benspænd fx om brug af begreber, aktualitet eller en bestemt disposition.

 

 

Bent Fischer-Nielsen

Fagkonsulent i samfundsfag på de gymnasiale uddannelser inkl. samfundsfag B på eux

bent.fischer-nielsen@stukuvm.dk

Tlf: 25 57 41 52

 

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.