Spansk - Genåbning

Her har fagkonsulenten samlet inspiration og vejledning til undervisere om eksamen, prøveforberedelse og undervisning i forbindelse med den delvise genåbning.

Siden er opdateret den 15. maj 2020. De nye afsnit handler om, hvordan den enkelte lærer kan arbejde med aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår, og hvordan læreren kan give faglig vejledning og hjælp til elever som del af den fortsatte virtuelle undervisning.

Vi går nu ind i en ny fase af en situation, der kun kan betegnes som helt ekstraordinær. Lærerne har ydet en helt fantastisk og virkelig usædvanlig indsats for at få nødundervisningen i spansk til at lykkes på en faglig og didaktisk forsvarlig måde og har gennem hele perioden udvist en enestående kreativitet og et meget stort engagement i arbejdet for at sikre eleverne størst muligt udbytte af undervisningen.

Som følge af den aftale, Regeringen har indgået med partierne i den politiske følgegruppe til COVID-19 om håndtering af prøverne ved sommerterminen 2020, skal eleverne i 3.g til i alt tre prøver: En skriftlig prøve i dansk samt et studieretningsfag på A-niveau, og en mundtlig prøve i studieretningsprojektet. Det betyder, at der kan være 3.g-elever, der skal til skriftlig prøve i spansk, mens der ikke er nogen elever, der skal til mundtlig prøve spansk. 2.hf eleverne skal til i alt tre prøver: En skriftlig prøve i dansk og engelsk og til den senest placerede mundtlige prøve, og kan således potentielt komme til mundtlig prøve i spansk.

Enkeltfagskursister og gsk-elever skal ikke til prøve men have afsluttende standpunktskarakter, der ophæves til prøvekarakter.

Dette skriv har således til formål at give anvisninger og inspiration til opstart af undervisningen i spansk for 3.g- og 2.hf-elever efter perioden med nødundervisning og inspiration til fortsat fjernundervisning for elever i 1. og 2.g., 1.hf, gsk samt kursister på enkeltfag med fokus på nedenstående:

  • Hvorledes samler vi op på og fortsætter nødundervisningen med fysisk tilstedeværelse i 3.g og 2.hf?
  • Hvorledes klæder vi bedst elever i 3.g på til en eventuel skriftlig prøve?
  • Hvorledes klæder vi bedst elever i 2.hf på til en eventuel mundtlig prøve?
  • Evaluering, karaktergivning og vurderingskriterier
  • Hvordan hjælper og støtter vi bedst de elever, som i særlig grad er og har været udfordret af fjernundervisningen?
  • Hvorledes fortsætter vi nødundervisning som fjernundervisning for elever i 1. og 2.g, 1.hf, gsk samt kursister på enkeltfag herunder prøvetræning

Dette skriv tager afsæt i det tidligere skriv ”Inspiration til fjernundervisning”, se link nederst i dette skriv og afsluttes med henvisning til vigtige materialer og information.

 

Hvorledes samler vi op på nødundervisningen og fortsætter nødundervisningen med fysisk tilstedeværelse i spansk i 3.g og 2.hf

I spansk har der som udgangspunkt været gode muligheder for at gennemføre fjern- og virtuel undervisning.

Der har som nævnt rundt på skolerne været anvendt en bred vifte af forskellige arbejdsformer, såvel skriftlige som mundtlige. Skolernes digitale platforme og et stort udbud af digitale læremidler og værktøjer har været brugt ihærdigt og didaktisk idérigt. Der er blevet ydet en yderst ekstraordinær og helt enestående indsats for at tilrettelægge en fjernundervisning, der kunne give eleverne det bedst mulige faglige udbytte under de særlige forhold.

Ikke desto mindre er fjern- og virtuel undervisning på mange måder udfordrende og krævende for både undervisere og elever, og det er klart, at der er områder, der ikke har kunnet fungere ligeså hensigtsmæssigt som i den sædvanlige daglige undervisning. Her tænkes særligt på den mundtlige dimension og den vigtige klassedialog og samtale.

Således kan det efter genåbning af skoler for elever i 3.g og 2.hf være hensigtsmæssigt at fokusere på den mundtlige dimension i undervisningen. Den mundtlige dimension kan fx understøttes i klasserummet både i klassedialogen, i mundtligt par- og gruppearbejde, ligesom den kan støttes op med både sparring, spontan og planlagt peer-feedback. Den mundtlige sprogproduktion kan ligeledes planlægges med blik for både undervisningsdifferentiering og differentieret feedback.

Dette kan organiseres ved opdeling af klassen i grupper fx efter fagligt niveau, særlige behov og udfordringer. Derudover kan man prioritere at bruge mere tid på vejledning af de fagligt udfordrede elever i par, grupper eller individuelt med fx repetition og opsamling af stof gennemgået i perioden med nødundervisning.

 

Hvorledes klæder vi bedst elever i 3.g på til en eventuel skriftlig prøve?

Alle 3.g-elever skal jf. den nye læreplan 2017 op til den nye todelte digitale prøve med delprøve 1 på papir og delprøve 2 via www.netprøver.dk

Mange skoler har gennemført en terminsprøve, hvor eleverne har haft mulighed for at prøve kræfter med de forskellige opgavetyper og prøvesæt, ligesom de har trænet opgavetypen i den daglige undervisning.

Eleverne har kunnet arbejde med opgavesæt fra og med marts 2019, der svarer til det opgavesæt, eleverne præsenteres for til eksamenstermin maj/juni 2020.

Den enkelte lærer har således et overblik over, hvilke elever, der har særlige udfordringer og måske derfor kan have behov for individuel eller gruppe-vejledning. Der kan fx arbejdes særligt fokuseret med visse dele af prøvesættene, genafleveringer af hele eller udvalgte dele af prøvesæt med både individuel og gruppefeedback fra lærer samt peer-feedback, således at eleverne er forberedte på en eventuel skriftlig prøve. Eleverne kan ligeledes i par eller i grupper gensidigt inspirere hinanden til gode formuleringer og løsningsforslag.

Det er naturligvis afgørende, at eleverne er bekendte med de forskellige opgavegenrer og opgavetyper i opgavesættet, og i den forbindelse henviser jeg til Lærerens hæfte inklusive bilag 1 og 2, hvor der bl.a. er konkrete anvisninger og forklaringer, oversigt over opgavetyper og evalueringsvejledning. Desuden henviser jeg til diverse materialer på EMU(se nederst i dette skriv).

Det er ligeledes vigtigt at have for øje, at særlig træning af delprøve 1 i det skriftlige prøvesæt både styrker elevernes mundtlige og skriftlige beredskabssprog, der er en del af kernestoffet.

 

Hvorledes klæder vi bedst elever i 2.hf på til en eventuel mundtlig prøve?

For de elever i 2.hf, der potentielt kan komme til mundtlig prøve, er det væsentligt i den sidste tid på skolen at repetere og samle op på kernestoffet og de gennemgåede emner. Det er ligeledes vigtigt at oplyse eleverne om rammerne for den mundtlige prøve, så de er trygge og bekendte med eksamensformen, dens indhold og vurderingskriterier. Det er i år særlig vigtigt at give dette ekstra opmærksomhed set i lyset af både ny eksamensform jf. læreplan 2017 samt af perioden med nødundervisning.

Til sommereksamen 2020 er det som nævnt første gang, at alle elever følger 2017 reformen. Derfor er det naturligvis også fra et lærerperspektiv relevant at orientere sig i læreplanen og vejledningen, hvor rammerne for den mundtlige prøve findes.  

I det omfang tiden tillader det, anbefales det, at man som vanligt laver en opsamling på de emner, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen og særligt de emner, der indgår som grundlag for prøven, altså de emner, hvori der stilles eksamensspørgsmål. Herunder anbefales som vanligt ligeledes repetition af særligt relevante ord, udtryk og vendinger til de forskellige emner samt til at strukturere den mundtlige præstation for derved bedst muligt at understøtte elevernes forberedelse til den mundtlige prøve. Det vil ligeledes være relevant at prioritere forskellige former for eksamensøvelser, således at eleverne får mulighed for at blive fortrolige med form og indhold på den mundtlige prøve. Herunder er det vigtigt, at eleverne både trænes i behandling af den ukendte tekst inklusive instrukser, perspektivering til emner og forløb fra undervisningen, jf. undervisningsbeskrivelsen, samt trænes i samtale om ukendt billedmateriale.

Jeg kan i den sammenhæng nævne, at det antal emner, som arbejdet organiseres i, fremgår af læreplanen 3.2 for det enkelte fag og niveau, ligesom det fremgår af vejledning til læreplan (her i kursiv), at de emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Et for begrænset antal emner vil således ikke være et tilstrækkeligt grundlag for at kunne afprøve fagets og niveauets faglige mål og kernestof. Eleverne skal på forhånd vide, hvilke emner, der indgår som grundlag for prøven. Det er en god idé, at læreren i et afsluttende repetitionsforløb inddrager eleverne i denne proces.

Det kan være en god ide, at det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, hvilke dele af det faglige stof, der er blevet gennemgået i nødundervisningsperioden. I forbindelse med nødundervisningen kan læreren være blevet nødt til at justere den planlagte undervisning i forhold til fx materialevalg eller arbejdsformer, hvilket kan betyde, at censor og eksaminator ved en eventuel mundtlig prøve må vise fleksibilitet i forhold til eventuelle uhensigtsmæssigheder, som nødundervisningen kan have forårsaget.

 

Evaluering, karaktergivning og bedømmelseskriterier

Standpunktskarakteren udtrykker graden af den enkelte elevs opfyldelse af de faglige mål. Det vil sige, at standpunktskarakteren udtrykker underviserens faglige skøn i forhold til den enkelte elevs opfyldelse af disse kriterier. Afsluttende standpunktskarakterer afgives som vanligt – uanset om undervisningen har været virtuel eller ej. Det er vigtig at være opmærksom på, at afgivning af den endelige standpunktskarakter i år udskydes til slutningen af skoleåret. Da standpunktskarakteren i år ophæves til eksamenskarakter, er det således centralt i undervisningen at arbejde med formativ evaluering, så eleverne har mulighed for via klare anvisninger at udvikle sig fagligt, ligesom det er vigtigt i stor grad at klæde eleverne på til både den mundtlige og den skriftlige dimension for således at kvalificere den endelige afsluttende standpunktskarakter.

Såfremt læreren har behov for at styrke det grundlag, hvorpå den afsluttende standspunktskarakter gives, kan der i den afsluttende undervisning med fordel afvikles aktiviteter, der særligt har til hensigt at afdække eleven faglige niveau. Det kan fx være prøveeksamen, test, fremlæggelser eller en faglig vurderingssamtale, der ligner den obligatoriske på hf.

Jeg henviser desuden til Vejledning til gymnasiale uddannelsesinstitutioner om afgivelse af årskarakterer m.v. på BUVMs hjemmeside.

 

Hvordan hjælper og støtter vi bedst de elever, som i særlig grad er og har været udfordret af fjernundervisningen?

Elever, som kan have været ekstra hårdt ramt i den forgangne tid, er fx de fagligt udfordrede, der ikke som under normale omstændigheder har kunnet trække på læreren i undervisningssituationen. Disse elever har måske heller ikke kontaktet læreren med henblik på ekstra hjælp, og i forbindelse med fx undervisning over Teams eller Zoom.us har fagligt udfordrede elever måske heller ikke villet ”udstille sig” med for mange spørgsmål.

Ligeledes kan nogle elever have været udfordret af hjem, hvor de ikke har kunnet finde ro, arbejdsplads, støtte og hjælp. Eleverne kan med andre ord har haft uens vilkår i perioden med nødundervisning, hvilket kan have påvirket deres læringsudbytte.

2.hf-elever, der tager spansk på korte intensive forløb, er ligeledes udfordrede, da en uforholdsmæssig stor del af deres undervisning ligger i nødundervisningsperioden.

De elever, som er, og har været særligt udfordrede af fjernundervisning, bør vi derfor i den kommende overgangsperiode prioritere højt.

Det kan vi gøre ved at tænke i arbejdsformer, hvor der genereres tid og rum for både individuel og kollektiv vejledning. Noget af det stof, der er afviklet som virtuel undervisning, kan repeteres i plenum eller i mindre grupper, så også de svageste elever får mulighed for at blive fortrolige med det nye stof. For de elever, der skal til eksamen, kan det gøres i forbindelse med repetition og opsamlinger, der omhandler de emner, der fremgår af undervisningsbeskrivelsen og med særligt fokus på de emner, hvori der stilles eksamensspørgsmål. Dette kan organiseres ved opdeling af klassen i grupper fx efter fagligt niveau. Derudover kan man prioritere at bruge mere tid på vejledning af de fagligt udfordrede elever i par, grupper eller individuelt med fx repetition og opsamling af stof gennemgået i perioden med nødundervisning.

Uafhængigt af, hvilke former der vælges, kan det være en god idé at forventningsafstemme med eleverne, så de kan få bedst muligt udbytte.
 

Hvorledes fortsætter vi nødundervisning som fjernundervisning for elever i 1. og 2.g, 1.hf, gsk samt kursister på enkeltfag herunder prøvetræning

Fjernundervisningen fortsætter, og der henvises atter til https://emu.dk/stx/gode-rad-til-undervisning-hjemmefra-i-forbindelse-med-covid-19/inspiration-til

Desuden kan nedenstående prøvetræning benyttes som inspiration til undervisning af alle elever og kursister.

Eftersom elever ikke kommer til årsprøver i år og således ikke får eksamenstræning, er det centralt at arbejde med en form for prøvetræning i den virtuelle undervisning, så eleverne forberedes på, hvad der forventes af dem i de skriftlige og mundtlige prøver i henholdsvis 2. og 3.g samt 2.hf ligesom denne træning kan understøtte gsk-elever og hfe-kursister fagligt.

 

Prøvetræning med mundtligt fokus

Mundtlig prøvetræning er væsentlig og kan foregå ved bl.a. at repetere og samle op på kernestoffet og de gennemgåede emner. Det er ligeledes vigtigt at oplyse eleverne om rammerne for den mundtlige prøve, så de er trygge og bekendte med eksamensformen, dens indhold og vurderingskriterier. Det er i år særlig vigtigt at give dette ekstra opmærksomhed set i lyset af både ny eksamensform jf. læreplan 2017 samt af perioden med nødundervisning.

I det omfang tiden tillader det, anbefales det, at man som vanligt laver en opsamling på de emner, der hidtil fremgår af undervisningsbeskrivelsen. Herunder anbefales som vanligt ligeledes repetition af særligt relevante ord, udtryk og vendinger til de forskellige emner samt til at strukturere den mundtlige fremlæggelse og samtale for derved bedst muligt at understøtte elevernes mundtlige sprogfærdighed. Det er oplagt at lade eleverne lave disse opgaver individuelt, i par og eller grupper. Det vil ligeledes være relevant at prioritere forskellige former for mundtlige fremlæggelser og samtaleøvelser, således at eleverne får mulighed for at blive fortrolige med de forskellige elementer i den mundtlige prøve. Herunder er det vigtigt, at eleverne både trænes i behandling af den ukendte tekst inklusive instrukser, perspektivering samt trænes i samtale om ukendt billedmateriale.

Eleverne kan fx fremlægge en eller flere elementer af eksamensindholdet til hinanden i par eller mindre grupper samt give hinanden feedback ud fra aftalte parametre, ligesom de kan lave mundtlige afleveringer til læreren enten via pod- eller vodcast.

Prøvetræning med skriftligt fokus

Eleverne kan fx arbejde med visse dele af de skriftlige prøvesæt alt efter niveau samt genafleveringer og peer-feedback, således at eleverne trænes i de forskellige opgavetyper, de præsenteres for til den skriftlige prøve. Særligt elever i 1.g kan arbejde med og træne fx skriftlig billedbeskrivelse, dialogstumper og argumentationer jf. deres niveau mens 2.g-elever kan træne udvalgte dele af prøvesættene med klar stilladsering eventuelt i par og grupper.

Det er ligeledes vigtigt at have for øje, at særlig træning af delprøve 1 i den skriftlige prøve både styrker elevernes mundtlige og skriftlige beredskabssprog, der er en del af kernestoffet.

På EMU findes bl.a. materiale fra FIP 2018 og 2019, der understøtter elevernes træning af både den mundtlige og den skriftlige dimension samt materiale fra kursus om evaluering af den skriftlige prøve.

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold

Det kan være en stor udfordring fortsat at holde gejsten oppe hos eleverne til den virtuelle undervisning frem mod sommerferien. Det er imidlertid vigtigt, at 1.hf og 1. og 2.g’erne fortsat trives fagligt og socialt og stadig kan se mening med faget og deres videre skolegang. Det er således vigtigt som lærer at være meget synlig over for eleverne med fx videomøder, hvor man klart fortæller eleverne, hvor langt man er med undervisningen, hvad der er vigtigt, hvad målet er, og hvor man er på vej hen, etc. Ud over faglig snak bør der også må være tid til smalltalk og almindelig samtale om, hvordan eleverne har det, da nogen kan have brug for blot at blive set og hørt.

Det inspirationsmateriale og ideer, der ligger ovenfor til den virtuelle undervisning kan fortsat bruges frem mod sommerferien til at understøtte undervisningen, ligesom inspiration til undervisning i det fri fortsat kan understøtte undervisningen.

Nedenstående er yderligere ideer til, hvordan man særligt kan understøtte eleverne den sidste tid frem mod sommerferien med fokus på

  • elevernes trivsel og klassens sociale sammenhold
  • individuel faglig vejledning og hjælp til den enkelte elev
  • meningsfulde, faglige aktiviteter, der peger frem mod næste skoleår.

 

Fokus på elevernes trivsel og klassens sociale sammenhold

Selvom eleverne kun ser hinanden virtuelt, er det naturligvis vigtigt, at de som i den ”almindelige undervisning” føler sig hørt, set og anerkendt af både lærer og klassekammerater. Derfor er det vigtigt at have for øje, at der skal være plads til at læreren har direkte individuel kontakt med hver enkelt elev, ligesom det er også vigtigt, at eleverne fortsat føler sig forankret i klassefællesskabet.  Læreren kan således opdele eleverne i grupper på fx tre, der resten af skoleåret skal indgå et makkerskab, hvor de skal støtte hinanden fagligt og socialt. De kan fx forpligtes til at kontakte hinanden på sms, hvor de animerer hinanden til at ”møde op” til undervisningen, forberede sig og blot høre, hvordan det går. De kan ligeledes mødes både virtuelt og fysisk for at gå en tur, have faste aftaler om at spise frokost sammen eller holde pause på faste tidspunkter enten virtuelt eller fysisk. Disse møder kan have et fagligt fokus som udgangspunkt for samværet. Motivation, faglighed og trivsel hænger jo ofte sammen, så disse faste møder kan styrke dette og deres indbyrdes sociale ansvar. Disse faste grupper kan også mødes på tværs med de andre grupper i klassen til sparring, fremlæggelse, løsning af faglige opgaver og spørgsmål lavet af den enkelte gruppe. Det er vigtigt at dette rammesættes af læreren, så eleverne forpligtes og hjælpes.

Lærer-elevkontakt kan foregå både mundtligt og skriftligt med fx udgangspunkt i undervisningen eller en skriftlig eller mundtlig aflevering. Kontakten kan være individuel eller gruppevis alt afhængigt af situation og behov. Blot er det vigtig at insistere på kontakt, så alle elever bliver set og hørt.

 

Fokus på individuel faglig vejledning og hjælp til den enkelte elev

Eleverne kan efter undervisningsaktivitet, aflevering, gruppearbejde el.lign. reflektere først individuelt, i grupper og/eller sammen med lærer over fx 

  • Hvad er jeg god til?
  • Hvordan kan jeg blive endnu bedre til det?
  • Hvad vil jeg gerne blive bedre til?
  • Hvad kan jeg gøre for at blive bedre?
  • Hvornår vil jeg gøre det?
  • Hvordan kan jeg måle det?

Eller

  • Hvilke opgaver kunne jeg bedst lide at lave og hvorfor?
  • Lave en form for positiv logbog, hvor eleverne noterer fx hvad de er gode til, nyt ordforråd, gode vendinger og udtryk.

Disse refleksioner kan være med til at synliggøre fagligt niveau og vise veje frem og kan ligeledes også hjælpe eleverne med at øjne motivation og glæde for faget.

 

Eleverne kan også fremlægge små oplæg og præsentationer for hinanden og efterfølgende give hinanden feedback efter klare og trygge rammesatte retningslinjer. Det kan fx være feedback på

  • Tre aspekter, der fungerer godt og som der skal fortsættes med.
  • Tre aspekter, der kan blive bedre/forbedres.
  • Eller noget konkret som den enkelte elev ønsker feedback på.

Eller

Ved (afleverings)opgaver kan eleverne notere, hvilket område eller hvad de har haft specielt fokus på, da de lavede opgaven. Det kan være indhold, form, stil, noget sprogligt, grammatisk og hvad de er specielt tilfredse med i deres aflevering – eller hvad de har tvivl om.

Lad eleverne notere hvad de gerne vil have feedback på af lærer eller anden elev.

 

Fokus på meningsfulde, faglige aktiviteter, der peger frem mod næste skoleår

Eleverne i 1. og 2. g. samt 1.hf kan fortsat have stor glæde af at træne de skriftlige prøvesæt, særligt delprøve 1, der ud over at træne deres skriftlige kompetencer yderligere understøtter deres mundtlige parathedssprog. Arbejdet med at træne delprøve 1 er meget konkret at gå til for eleverne, og kan være godt i denne tid efter 2 måneder med virtuel undervisning. Elevernes arbejde med delprøve 1 kan tydeliggøre eventuelle styrker og svagheder for eleverne, og det kan give afsæt for nye klare faglige mål, som de kan arbejde efter. Desuden vil de kunne mærke en positiv styrkelse af deres sprogkompetencer.

Eleverne kan ligeledes selv udarbejde enkelte opgaver à la delprøve 1 til tekster, de har arbejdet med i klassen. (Fx kombinér spørgsmål/svar, kombinér synonymer og antonymer).

Eleverne kan også lave en slags dagbog på spansk, hvor de noterer tre ting, der har gjort dem glade i dag eller de tre bedste ting, der er sket for dem i dag. Det kan være lige fra solen skinner, til jeg har hørt en fantastisk sang, jeg har spist en is eller jeg har talt med min veninde, eller de kan tage et foto af dagens højdepunkt og fortælle hvorfor. Dette kan være med til at give glæde ved og motivation for faget.

Ud over opsamling på og repetition af emner, ordforråd etc. kan de faste grupper også stå for at arrangere en afslutningssammenkomst for klassen inden sommerferien enten virtuelt eller i det fri, så elevernes faglige og sociale sammenhold styrkes. De forskellige grupper står for forskellige opgaver såsom: Velkomsttale, sang, underholdning, quiz, tema for påklædning, ”bord/gruppeplan”, talekort med emner og stikord til samtale, identitetskort (eleverne skal præsentere sig over for hinanden og svare på spørgsmål ud fra deres nye identitet, det kan være en person fra de tekster de har arbejdet med). Naturligvis foregår arrangementet på spansk! Derved styrkes faglig fællesskabsfølelse, ansvar og trivsel for den enkelte elev.

 

Afslutningsvis

Som nævnt har alle gjort alt for, at eleverne skulle få mest muligt ud af også nødundervisningen i spansk, og jeg ved, at alle også vil gøre deres bedste for, at eleverne føler sig bedst muligt klædt på til at afslutte faget til sommer – på trods af de ændrede vilkår for undervisningen under Covid-19.

 

Henvisning til materialer og information                                             

 

Skrevet af fagkonsulenten

Tine Brandt

Direkte tlf.: +45 33 92 53 20

E-mail: Tine.Brandt@stukuvm.dk

 

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.