Samfundsfag - Genåbning

Her har fagkonsulenten samlet inspiration og vejledning til undervisere om eksamen, prøveforberedelse og undervisning i forbindelse med den delvise genåbning.

Hvordan tilrettelægger vi undervisningen med en klasse fordelt på flere lokaler?

Når undervisningen genåbnes med overholdelse af afstandskrav mm, kan klassen være fordelt på flere lokaler. Denne situation kan håndteres på mange forskellige måder og her er et par bud:

  • Eleverne svarer individuelt skriftligt på fælles spørgsmål/opgaver til dagens lektie. Eleverne fremlægger deres svar på forskellige tidspunkter i hver sit lokale, således at læreren kan være til stede under deres fremlæggelse. Alternativt fremlægges virtuelt for hele klassen. Eller eleverne øver sig i at fremlægge svar for hinanden parvist, i grupper eller i lokalet med eller uden lærerens tilstedeværelse.
  • Eleverne arbejder i grupper (med overholdelse af afstandskrav) med forskellige spørgsmål/opgaver til dagens lektie evt. suppleret med selv at skulle finde materiale om emnet. Grupperne fremlægger deres svar for de andre grupper i lokalet forskudt, således at læreren kan være tilstede, eller virtuelt for hele klassen.
  • Læreren starter virtuelt med gennemgang af teori/begreber for alle fx med brug af en powerpoint. Derefter skal eleverne individuelt eller i grupper skrive tre eksempler for hver af begreberne eller finde empiri på nettet, der understøtter teorien/begreberne. Eleverne fremlægger i lokalet eller virtuelt som nævnt ovenfor. I slutningen af modulet eller i næste modul læses empiri (artikel/statistik), hvor eleverne skal påvise hvordan teori/begreber kommer til udtryk i empirien.
  • Efter gennemgang og eksemplificering af teori/begreber lægges op til en faglig diskussion i lokalerne. Læreren skriver de spørgsmål, der skal diskuteres. Eleverne arbejder først i grupper med spørgsmålene og organiserer derefter selv diskussionen i lokalerne. Diskussionerne kan arrangeres som rollespil, hvor grupperne i et lokale får tildelt, om de skal være FOR eller IMOD et bestemt spørgsmål. Der kan indlægges bespænd om brug af begreber. Læreren kommer på besøg i lokalerne.

 

Hvordan understøtter vi eleverne i 3.g i forhold til den mulige skriftlige prøve?

I tidligere opgaver og i de vejledende opgavesæt ses, at der i spørgsmålenes faglige opbindinger ofte ordret anvendes begreber/ord fra kernestoffet som fx ”kulturelle mønstre” og ”rettigheder og pligter i et demokratisk samfund”. Det kan derfor anbefales som repetition op til den mulige skriftlige prøve kort at gennemgå alle begreber/ord i kernestoffet og kæde det sammen med de begreber og evt. teorier, eleverne har lært herom. Man kan give eleverne eller (hvis man har tid til det) sammen med eleverne udarbejde et skema som nedenfor:

 

Kernestof

Lærte begreber og evt. teorier herom

Identitetsdannelse og socialisering

Primær og sekundær socialisering, dobbeltsocialisering, normer, roller, sanktioner, jeg -, personlig - og social identitet ….

Teorier: Giddens og Ziehe.

Social differentiering

Social ulighed, social arv, social mobilitet …

Teori: Bourdieu

Kulturelle mønstre

Integration, assimilation, segregation …

 

Skemaet kan evt. suppleres med en ekstra kolonne med angivelse af, i hvilket materiale de nævnte begreber og teorier er gennemgået.

Hvis nogle af eleverne efter alle hjemmeopgaverne stadig er usikre på genrekravene i de seks opgavetyper, kan man med fordel lave små øvelser for alle eller udvalgte elever i, hvad man skal gøre i de forskellige opgavetyper. Det sker bedst ud fra ”Opgavetyper i samfundsfag” som ligger på emu’en på https://emu.dk/stx/samfundsfag/prover-og-eksamen, og som eleverne med fordel kan medbringe og anvende til den skriftlige prøve. Man kan fx give selve spørgsmålene fra tidligere skriftlige prøver, og bede eleverne om i grupper at tage noter til, hvad man skal gøre i besvarelsen. Det vil samtidig være en god øvelse i at bruge forberedelsestiden på 40 minutter til den skriftlige prøve.

 

Hvordan understøtter vi eleverne i 2.hf i forhold til den mulige mundtlige prøve?

Undervisningstiden frem mod en evt. mundtlig prøve i samfundsfag B i 2. hf kan bruges til gennemgang eller repetition af begreber og teorier, som eleverne skal kunne til prøven. Her kunne der være ekstra fokus på begreber og teorier fra perioden med nødundervisning uden fysisk tilstedeværelse. Desuden kan tiden med fordel bruges til at træne eksamensformen, som man formentlig under alle omstændigheder ville have gjort.

Hvis der er tale om prøveform a) med 24 timers forberedelse, kan man afsætte nogle moduler til at udarbejde synopsis i grupper eller individuelt, og i grupper eller individuelt lade dem fremlægge deres synopsis med efterfølgende dialog. Afhængig af hvor meget tid man har til formålet, kan man lade alle fremlægge og give et kort respons eller efter lodtrækning lade nogle af eleverne fremlægge og have tid til den efterfølgende dialog.

Hvis der er tale om prøveform b) med 60 minutters forberedelsestid, kan man lade eleverne forberede sig med en udleveret opgave, hvor de skriver en disposition og efter lodtrækning lade en eller flere elever gå til ”prøveeksamen” i modulet.

 

Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt svage elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?

Det kan godt tænkes, at de svageste elever i 3.g og 2.hf har været dårligt stillet, når læreren eller klassekammerater under nødundervisningen ikke har været direkte tilstede til at hjælpe eleven med arbejdsopgaverne. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de svageste elever, når skolen åbner igen. Det kan fx ske i form af, at man bruger mere tid på vejledning af svage elever i gruppearbejde eller individuelt arbejde med repetition af stoffet fra nødundervisningen, i arbejdet med nyt stof eller med generel repetition op til eksamen. Det kan ske i de ordinære moduler eller som et ekstra tilbud. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for.

Man kan ud fra elevernes skriftlige og mundtlige besvarelser på stillede opgaver afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Hvis nogle elevers besvarelser har været meget svage, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af det tilhørende stof. Man kan fokusere på de begreber, teorier og metoder, som de skal kunne til den skriftlige eller mundtlig prøve.

 

Hvordan fortsætter vi fjernundervisning i 1.g og 2.g på stx, htx og hhx inkl. prøvetræning?

I samfundsfag er der fortsat gode muligheder for at gennemføre fjernundervisning i 1.g og 2.g. Som bekrevet i ”Samfundsfag - Inspiration til fjernundervisning” på emu’en, kan man gennemføre fjernundervisningen med brug af sædvanlige spørgsmål til dagens lektie og øvelser med anvendelse af materiale på nettet. Se https://emu.dk/stx/gode-rad-til-undervisning-hjemmefra-i-forbindelse-med-covid-19/inspiration-til. Eleverne kan individuelt eller i grupper aflevere skriftlige eller mundtlige svar via skolens digitale platform. Man kan vejlede og give respons til eleverne individuelt via skolens digitale platform, mail, sms eller telefon. Man kan undervise eleverne på skolens digitale platform som fx teams i en form, der ligner klasseundervisning med eller uden gruppearbejde. Opfindsomheden med at tilrettelægge undervisningen på en god og spændende måde er stor.

På samfundsfag A på stx ville man som afslutning på 2.g typisk have arrangeret en årsprøve som træning til prøven i 3.g. Det vil være en god ide at bruge noget af undervisningen i slutningen af skoleåret til en sådan prøvetræning. Man kan fx søge at få samlet nogle moduler på én dag, sådan at man kan bede eleverne om at besvare en skriftlig opgave inden for den afsatte tid. Man kan evt. give mulighed for, at de i grupper kan tale sammen om spørgsmålene i fx ½ time og derefter udlevere hele opgaven inkl. bilag.

På samfundsfag B på stx, htx og hhx kan man som afslutning på 1.g træne den mundtlige prøveform. Det kan indgå i fjernundervisningen på den måde, at eleverne får udleveret en opgave og bruger undervisningstid på at skrive en synopsis som ved prøveform a) eller en disposition som ved prøveform b). Derefter fremlægger eleverne synopsis/disposition for klassen på skolens digitale platform eller optager præsentationen på elevens smartphone og derefter sender den til læreren. Læreren kan mundtligt eller skriftligt give respons på synopsis/disposition og på fremlæggelsen.

 

Et bud på et projekt med egen undersøgelse om generationernes adfærd under Coronakrisen

På alle klassetrin kan undervisningen virtuelt eller på skolen desuden bruges på et projekt fx med en undersøgelse med brug af egne kvalitative eller kvantitative data. Her kunne man fx lade eleverne interviewe mennesker (med overholdelse af afstandskrav) i deres egen generation, deres forældres generation og deres bedsteforældres generation om deres adfærd under Coronakrisen med henblik på, om der er forskelle i generationernes adfærd.

I klassen udarbejdes en interviewguide eller spørgeskema, fx med spørgsmål om hvor mange og hvilke mennesker man har kontakt med, om kontakten foregår ude eller inde, om det nogle gange er svært at holde afstand, om man handler online eller i butikker, om man er bange for at blive smittet, om hvad man ellers gør for at undgå at blive smittet, om det føles svært at være isoleret etc.

Svarene for hvert spørgsmål skrives ind i et skema (display), som er inddelt efter respondenternes generation. Hver elev eller gruppe af elever udarbejde et samlet skema med nøgleord fra alle svar og undersøger, om der er forskel mellem generationernes svar. Resultaterne fremlægges mundtligt i klassen, der samlet konkluderer om, hvilke mønstre man er kommet frem til.

Begreber og teori fx om socialisering, interaktion, normer, medier og meningsdannelse kan anvendes som udgangspunkt og/eller som sammenfatning af undersøgelsen.

 

Hvordan giver vi årskarakterer?

Se BUVM’s ”Vejledning til gymnasiale uddannelsesinstitutioner om afgivelse af årskarakterer m.v.”, som sendes til skolernes ledelse.

 

Skrevet af fagkonsulenten

Bent Fischer-Nielsen

Bent.Fischer-Nielsen@stukuvm.dk

Tlf: 25 57 41 52

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.