Geovidenskab - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, eksamensprojekter, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19

Siden er opdateret den 15. maj 2020. De nye afsnit handler om, hvordan den enkelte lærer kan arbejde med aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår, og hvordan læreren kan give faglig vejledning og hjælp til elever som del af den fortsatte virtuelle undervisning.

 

Aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår og øger trivslen

For mange elevers vedkommende er afslutningen på skoleåret også deres afslutning af geovidenskab, men de fleste skal fortsætte efter sommerferien i enten 2.g eller 3.g. Det er vigtigt at alle elever kan afslutte dette skoleår, på en måde så de har en mulighed for at påvirke den afsluttende årskarakter og så elever der fortsætter, kan blive klædt fagligt på til næste års undervisning.

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold, motivation og trivsel

I den kommende periodes fjernundervisning, vil der nok være flere elever, som har svært ved at opretholde motivationen, og savner det sociale og faglige fællesskab og den personlige kontakt til læreren og klassekammeraterne. Derfor er det vigtigt, at vi tænker trivsel og personlig kontakt og vejledning ind i planlægningen af vores undervisning resten af skoleåret – måske på let bekostning af stramt kernefagligt fokus – især for elever, der fortsætter efter sommerferien. For elever der fortsætter, må man forvente at bruge tid på at samle op på de dele af undervisningen, der er lavet i nødundervisningsperioden.

Variation i undervisningen efterspørges meget af eleverne, der for en stor dels vedkommende påpeger at meget undervisning foregår foran skærmen. I geovidenskab er der god mulighed for at lave fjernundervisning, hvor eleverne er aktive ude eller hjemme uden at sidde foran skærmen.

 

Forslag til hjemmeforsøg/dataindsamling inden for forskellige fagområder

Neden for er en række forslag til at lade eleverne lave forsøg og dataindsamling hjemme eller ude, som ikke kræver at de sidder foran deres skærm. Jeg håber at forslagene kan give inspiration til andre forsøg, der kan medvirke til at dække de fagområder du arbejder med.

Energi og bevægelse: undersøg hjemmets energiforbrug og lad eleven komme med bud på, hvor der kan spares energi. Der kan også laves forsøg med bevægelse, hvor eleven benytter sin egen mobiltelefon eller kameraet i sin bærbare computer. Desuden kan man finde, på fysiklærernes facebookgruppe, en fil med en beskrivelse af, hvordan eleverne kan lave en række eksperimenter hjemme med udgangspunkt i materialer og udstyr som langt de fleste vil have adgang til.

Klima: indsamle temperaturer hver time i et døgn (minus nattetimer) i have eller tilhørende grønt område og forklare temperaturændringerne. Kan gøres med fx ovn-termometer eller lignende.

Vand: lad eleverne undersøge hustandens vandforbrug og undersøge, hvor der er bedst mulighed for at spare på vandet. Lad eleverne måle, hvor meget vand de selv bruger, når de går i bad (mål vandet fra bruseren i 1 minut og tag tid på badets længde), børster tænder, vasker op osv.
Måske har eleverne været i åen og måle vandføring allerede, men øvelsen kan gentages i en anden å med udstyr de selv finder. Måling af nedbør i syltetøjsglas.

Landskabsdannelse: analyse af jordprøve – visuel og slemmeprøve – koblet til en landskabstype. Data kan indsamles i mindre grupper, så de både har lejlighed til at se hinanden og diskutere landskabstypen sammen. Lad eleverne cykle en tur i et område, hvor de har udpeget forskellige landskabstyper, som de så skal tage billeder af til et ”geomorfologi-billedalbum”.

Geologi: Mange muligheder for at undersøge bjergarter fra elevernes nærområde, hvor de kan kategorisere, navngive og lade dem forklare bjergarternes dannelsesmiljø.

Det er vigtigt at man efterfølgende drøfter deres arbejde med eleverne, så de har mulighed for at blive hørt i forhold til afgivelse af årskarakter. Undervisningen kan tilrettelægges, så nogle indsamler data, hører podcast eller laver databehandling, mens andre i mindre grupper eller 1:1 forklarer om resultater for læreren.

 

Skriftligt arbejde

Elever i geovidenskab kan lave prøvelignende opgaver fra tidligere eksamenssæt, der er en god måde at teste elevernes skriftlige standpunkt. Hvis du har klassen i 1g. eller 2g, så vær opmærksom på at sværhedsgraden i mange opgaver gør at eleverne ikke kan løse dem endnu.

 

Generelle forslag til styrkelse af lærer-elev, elev-elev relationer i forbindelse med nødundervisningen

Kontakten og relationen mellem den enkelte elev og lærer er rigtig vigtig i den kommende tid og bør tænkes ind i vores planlægning. Her kan læreren fx sørge for at have et videomøde åbent under sine lektioner, så eleverne har mulighed for ansigt til ansigt vejledning, afsætte tid til den enkelte elev eller lægge det ind som et benspænd, at hver elev 1 gang kommer ind og spørger om 1 spørgsmål i lektionen.

  • Lav klassemøder med video på dig selv, hvor du opsummerer hvor langt arbejdet er kommet, hvor planen for dagen eller timen eller den nærmeste tid gennemgås. Giv eleverne mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og simpelthen at tale! Evt. kan man aftale, at den som siger noget, sætter skærmbillede på. Dette tilgodeser nogle typer af elever.
     
  • Lad det ikke være op til eleverne at bede om vejledning. ”Påtving” dem vejledning, fx som en fast plan som du præsenterer ved klassemødet. Sæt rigeligt tid af til hver gruppe, minimum et kvarter. På disse møder – som meget gerne må være med video, fordi det giver mest mulig tilstedeværelse – er det vigtigt også at ”small-talke” med eleverne, husk at det også for dem er deres kontakt med andre end dem de bor i husstand med!
    Jo oftere du har vejledningsmøder med eleverne, hvor du er alene sammen med 2-3-4 elever, jo bedre en kontakt vil du få og dermed føling med, hvor de er, og hvordan de har det. På denne måde beholder man nemmere forbindelsen til hver og én elev i klassen. Det er her også muligt at delegere et ansvar for hinanden til gruppens medlemmer, a la: ”hvem ringer lige til Oscar?”, givet at Oscar ikke er med i gruppeseancen, som han burde. Efter lidt tid fungerer det af sig selv.  
     
  • Brug aktiviteter hvor grupperne fx er samlet to og to. Det kan være status-møder, hvor de fortæller den anden gruppe, og dig, hvor langt de er med deres arbejde og modtager og giver feed back til/fra den anden gruppe. Samme model kan bruges til fulde projektfremlæggelser med efterfølgende feed back (opponering). Det sidste kan også kaldes prøvelignende aktivitet. I denne situation vil man have et fagligt samvær mellem et lidt større antal elever. Her er også mulighed for at indlægge tid til small-talk.
     
  • Lav organiseringer primært med et socialt mål. Du kan inddele klassen i mindre grupper, der skal spise frokost sammen, hvis der fx er frokostpause midt i dine timer med klassen. Grupperne kunne fx laves på tværs af de projektgrupper, som eleverne ellers arbejder i, og opdraget/opgaven kunne være at snakke uformelt om, hvordan arbejdet går i de forskellige projektgrupper. Det kan præsenteres som en mulighed for at få luft for eventuelle frustrationer over egne gruppemedlemmer. Som lærer kan man opfordre til at andre elever giver konstruktive råd til den evt. frustrerede.  Frokost-grupper kan også tænkes helt uden faglige mål men nogen gange vil det være nemmere at få igennem, hvis der er et fagligt mål. ”Øvelsen” kan selvfølgelig også ophøjes til noget, der foregår i timen, og hvor der samles op på tværs af grupperne.

 

Faglig og didaktisk inspiration til undervisning i geovidenskab efter delvis genåbning

Vi går nu ind i en ny fase af en situation, der kun kan betegnes som helt ekstraordinær. Lærerne har alle ydet en helt fantastisk og meget usædvanlig indsats for at få nødundervisningen i geovidenskab til at lykkes på en fagligt og didaktisk forsvarlig måde og har gennem hele perioden udvist en enestående kreativitet og et meget stort engagement i arbejdet for at sikre eleverne størst muligt udbytte af undervisningen.

Regeringen har meldt ud at elever i 3. g starter igen fra den 15/4, hvorfor der vil være relativt god tid til at samle op på den undervisning, der er foregået virtuelt.

 

Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt udfordrede elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?

De fagligt mest udfordrede elever har formentlig været dårligt stillet, når læreren eller klassekammerater ikke har været fysisk tilstede til at hjælpe med arbejdsopgaverne i forbindelse med den virtuelle undervisning under nedlukningen som følge af Corona. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de disse elever, når skolen åbner igen. Benyt lærer/elev-samtaler til at afdække hvilke dele af den virtuelle undervisning, der skal benyttes ekstra tid til at samle op på.

Prioriter tid til vejledning af de elever, der er fagligt mest udfordrede, så alle føler sig trygge ved den undervisning, der er foregået i nødundervisningen og i arbejdet med generel repetition frem mod eksamen. I praksis kan det ske ved opdeling af klassen med fokus på de elever, der har det største behov. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever i lærer-elev-samtaler, hvilken hjælp de har mest brug for.

Man kan ud fra elevernes skriftlige og/eller mundtlige respons på stillede opgaver under nedlukningen afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Hvis nogle elevers besvarelser har været på et fagligt lavt niveau, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem.

 

 

Hvordan understøtter vi alle elever frem mod den mundtlige prøve?

Eksperimentelt arbejde

I geovidenskab skal eleverne til den mundtlige prøve inddrage eksperimentelt arbejde eller andet empiribaseret arbejde. For at ruste alle elever til prøven anbefales det at have et særligt fokus på inddragelse og forståelse af data indsamlet under nødundervisningsperioden.

Der bør afsættes tid til at samle op på eksperimentelt arbejde, der er udført i perioden med nødundervisning. Har de opnået tilstrækkelig forståelse for metoderne bag indsamlingen, og vil de kunne inddrage det til deres eksamen?

Bemærk desuden at nødbekendtgørelse i §6, hvor der står: […] ingen bestemmelser i lovgivningen for den pågældende undervisning, institution eller skole er til hinder for at gennemføre nødundervisning efter loven. Heri ligger bl.a., at det, hvis den aktuelle nedlukning forlænges, i sidste ende kan vise sig nødvendigt at fravige konkrete krav i læreplanerne, fx reglen fra læreplanerne i naturvidenskabelige fag om, at elevernes eksperimentelle arbejde udgør mindst 20 pct. af undervisningstiden.

 

Mundtlig formidling

På nuværende tidspunkt kender vi ikke de forhold, der vil gælde til en mundtlige prøve, men i dette skriv antages det at prøven afholdes under vilkår, der er sammenlignelige med tidligere års prøver. I den daglige undervisning kan elevernes mundtlige udtryksevne trænes gennem aktiviteter, der understøtter brugen af fagsproget og faglige argumenter. I forbindelse med nødundervisningen har der været begrænset mulighed for at styrke denne mundtlige formidling. Det kan derfor være nødvendigt at have et særligt fokus på denne kompetence frem mod prøven.

Mundtlige kompetencer læres gennem at tale selv. For at få så mange elever inddraget som muligt, kan der planlægges med matrixorganisering eller kortere sekvenser med øvelser fra fx cooperative learning. Det kan være i form af summegrupper om dagens lektie, eller dele der er gennemgået virtuelt, hvor eleverne finder frem til nye fagudtryk og hvordan de udtales og forstås. Planlæg med gruppedialoger, hvor eleverne beskriver, analyserer og forklarer figurer, modeller og data, eller ved læsning af artikler, hvor elevernes mundtlige kompetencer styrkes.

I planlægningen af de mundtlige færdigheder, kan man styrke diskussionen ved at fokusere på faglig argumentation. Man kan bede eleverne skitsere årsagssammenhænge i flowdiagrammer, og på den baggrund lade eleverne formulere sammenhængende forklaringer, mundtligt eller skriftligt, hvor de skal inddrage sammenbindende ord som ”det skyldes”, ”årsagen er”, ”det medfører”, ”det sker fordi” ol. I dialogen kan man spørge ind til punkter i forklaringskæderne, der er besvaret på lavest niveau.

 

Evaluering

Ved afslutning af temaer kan der samles op ved at opdatere studieplanen og lave mindre prøver i faglig viden og begreber, f. eks som multiple choice-tests eller elektroniske quizzer.

Lærer/elev-samtaler kan afdække forhold af betydning for den enkelte elevs udbytte af undervisningen, som ikke kan synliggøres på anden vis.

Eleverne bør præsenteres for, hvilke krav der vil blive stillet til dem ved den afsluttende mundtlige prøve og der kan løbende trænes ved arbejde med prøveopgaver, f.eks. ved at eleverne udarbejder en disposition som forberedelse til eksamination i en prøveopgave eller ved, at der gennemføres en prøve under prøvelignende forhold i klassen.

 

Hvordan understøtter vi alle elever frem mod den skriftlige prøve i geovidenskab?

På nuværende tidspunkt kender vi ikke de forhold, der vil gælde til en skriftlig prøve, men i dette skriv antages det at prøven afholdes under vilkår, der er sammenlignelige med tidligere års prøver. Under alle omstændigheder, så vil det være naturligt at fokusere på områder, som den virtuelle undervisning ikke har afdækket i tilstrækkelig grad. Det kan dreje sig om områder, hvor der typisk er behov for en tæt lærer-elev kontakt og vejledning i forbindelse med rumlige mønstre, hjemmeeksperimenter eller databehandling. Forud for den skriftlige prøve anbefales det derfor at have særligt fokus på disse elementer i undervisningen.

Selvom det ikke forudsættes, at eleverne selv har arbejdet praktisk med alle metoderne forventes de at kunne anvende deres viden til at tage stilling til en beskreven procedure som har afsæt i metoderne eller vurdere eksperimentelle resultater herfra. De forventes ligeledes at have et kendskab til metoderne, så de kan skitsere eksperimenter eller foreslå relevante metoder til undersøgelse af en problemstilling. Flere af disse metoder har været vanskelige at demonstrere eller afvikle under nødundervisningen og det kan derfor være nødvendigt med en opsamling, hvor eleverne får testet deres forståelse for principperne i metoderne.

Det anbefales desuden at underviseren sætter sig grundigt ind i censorrapporten fra seneste eksamen og benytter denne til at klæde eleverne godt på til den kommende eksamen.

Det vigtigste vi som lærere skal have øje for, når der åbnes igen er, at skabe tryghed for eleverne, så de ved, hvordan de skal forholde sig til eksamen. Skab tryghed for eleverne ved at fokusere på at det er de kompetencer, de har opnået gennem de seneste 3 år de skal til eksamen i. Nedlukningen har trods alt kun været en meget lille del af det samlede forløb frem mod den skriftlige eksamen.

 

Undervisningsbeskrivelser

Det kan være en god ide, at det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, hvilke dele af det faglige stof, der er blevet gennemgået i nødundervisningsperioden. I forbindelse med nødundervisningen kan læreren være blevet nødt til at justere den planlagte undervisning i forhold til fx materialevalg eller arbejdsformer, hvilket kan betyde, at censor og eksaminator ved mundtlig eksamen må vise fleksibilitet i forhold til eventuelle uhensigtsmæssigheder, som nødundervisningen kan have forårsaget.

 

Skrevet af fagkonsulenterne

Niels Vinther, fagkonsulent i geografi, naturgeografi og geovidenskab.

Niels.Vinther@stukuvm.dk,

20343593

 

Thomas Brun Kristensen, fagkonsulent i astronomi, fysik og geovidenskab

Thomas.Brun.Kristensen@stukuvm.dk,

20343833

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.