Fysik - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, eksamensprojekter, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19.

Siden er opdateret den 18. maj 2020. De nye afsnit handler om, hvordan den enkelte lærer kan arbejde med meningsfulde faglige aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår, og hvordan læreren kan give faglig vejledning og hjælp til elever som del af den fortsatte virtuelle undervisning.

Vi går nu ind i en ny fase af en situation, der kun kan betegnes som helt ekstraordinær. Lærerne har alle ydet en helt fantastisk og meget usædvanlig indsats for at få nødundervisningen i fysik til at lykkes på en fagligt og didaktisk forsvarlig måde og har gennem hele perioden udvist en enestående kreativitet og et meget stort engagement i arbejdet for at sikre eleverne størst muligt udbytte af undervisningen.

 

Hvordan forsætter vi virtuel undervisning på hf, i 1.g og 2.g på stx og htx inkl. prøvetræning?

I fysik har der været udfordringer med at gennemføre nødundervisningen i relation til den eksperimentelle dimension. Den enkelte lærer har forsøgt at omlægge undervisningen bedst muligt eventuelt ved at udskyde det eksperimentelle arbejde og fremskynde anden undervisning, som nemmere kan omlægges til nødundervisning. Den enkelte lærer har også inddraget interaktive laboratorier (fx Phet og Labsters interaktive laboratorier), små hjemmeeksperimenter (fx med brug af sensorpakken i elevernes mobiltelefon og pc), online-baserede måledata fra andres eksperimentelle arbejder (fra fx facebookgruppen for fysiklærere, YouTube og Restudy) mv., hvor det er fagligt, pædagogisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Som bekrevet i ”Fysik stx & htx - Inspiration til fjernundervisning” på emu’en, kan man her finde gode råd til undervisningen hjemmefra på EMU.

På fysik A på ville man som afslutning på 2.g typisk have arrangeret en årsprøve som træning til prøven i 3.g. Det vil være en god ide at bruge noget af undervisningen i slutningen af skoleåret til en sådan prøvetræning. Man kan fx søge at få samlet nogle moduler på én dag, sådan at man kan bede eleverne om at besvare en skriftlig opgave inden for den afsatte tid.

På fysik A/B/C på kan man som afslutning på 1.g (eller 2.g for B-niveau) træne den mundtlige prøveform. Det kan eksempelvis ske ved, at eleverne får lejlighed til at arbejde med tænkte opgaveformuleringer med tilhørende bilag og udarbejder en disposition for prøven. Derefter fremlægger eleverne for klassen på skolens digitale platform eller optager præsentationen på elevens smartphone eller lignende og derefter sender den til læreren. Læreren kan mundtligt eller skriftligt give respons på dispositionen og på fremlæggelsen. Det kan være en god træning at gennemføre et eller flere prøveforløb.

Der er i nødbekendtgørelsens § 2, stk. 5, givet mulighed for, at institutionen i ganske særlige tilfælde kan/har kunnet gennemføre praktiskorienteret undervisning på uddannelsesstedet, herunder laboratorie‐ og værkstedsaktiviteter, hvis det er fagligt og tidsmæssigt nødvendigt. Det fremgår videre, at det for eksempel kan begrundes i hensynet til optagelse til videre uddannelse. En gennemførelse af undervisningen på institutionen forudsætter, at det kan ske inden for de rammer, der udstedes efter epidemiloven, og under iagttagelse af retningslinjer om forebyggelse af risiko for smittespredning, som måtte være fastsat af sundhedsmyndighederne (https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Genaabning-af-ungdomsuddannelser).

Om det er muligt ekstraordinært at gennemføre sådan undervisning, afgøres af institutionens leder.

Som udgangspunkt tager denne bestemmelse sigte på undervisning, der har direkte sammenhæng med eksaminationsgrundlaget, og ikke, hvad man kunne kalde, almindelig undervisning. Et eksempel herpå kunne være, når elever i fysik A og B (htx) i henhold til læreplanen skal lave et eksperimentelt projekt, som er en del af eksamensgrundlaget.

Bemærk at nødbekendtgørelsen i § 6 kan give mulighed for, eventuelt at fravige krav om at elevernes eksperimentelle arbejde udgør mindst 20 procent af undervisningstiden, i tilfælde af at den aktuelle nedlukning forlænges.

 

Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt svage elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?

Det kan godt tænkes, at de svageste elever har været dårligt stillet, når læreren eller klassekammerater ikke har været direkte tilstede til at hjælpe eleven med arbejdsopgaverne. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de svageste elever, når skolen åbner igen. Det kan fx ske i form af, at man bruger mere tid på vejledning af svage elever i gruppearbejde eller individuelt arbejde med repetition af stoffet fra nødundervisningen, i arbejdet med nyt stof eller med generel repetition op til eksamen. Det kan ske i de ordinære moduler eller som et ekstra tilbud. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for.

Man kan ud fra elevernes skriftlige og/eller mundtlig respons på stillede opgaver afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Hvis nogle elevers besvarelser har været meget svage, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af det tilhørende stof.

Hvis det giver didaktisk mening, kan de fagligt udfordrede elever også samles til særlige korte forløb, det kunne fx være elever og /eller projektgrupper fra forskellige klasser, der er i gang med det selvstændige eksperimentelle projektet i fysik A på htx. Dette kan fx organiseres som ekstra timer i skemaet, i forbindelse med skolens øvrige tilbud om lektiehjælp eller som en særskilt aktivitet for disse elever/projektgrupper inden for de ordinære timer, hvilket kan lade sig gøre, hvis skolen har fysik i skemabånd. Her kan én lærer eller flere lærere fra årgangen dedikerer sig til denne opgave.

 

Hvordan understøtter vi alle elever frem mod den mundtlige prøve?

Eksperimentelt arbejde

For at ruste alle elever til prøven anbefales det at have et særligt fokus på inddragelse og forståelse af data indsamlet i perioden med nødundervisning.

Der er i perioden med nødundervisning foregået en del eksperimentelt arbejde via interaktive laboratorier ,fx fra Phet eller Labsters (som er gratis frem til juni 2020), små hjemmeeksperimenter (fx med brug af sensorpakken i elevernes mobiltelefon og pc), online-baserede måledata fra andres eksperimentelle arbejder (fra fx facebookgruppen for fysiklærere, YouTube og Restudy) mv., hvor det har været fagligt, pædagogisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I opstarten kan det være nødvendigt at fokusere ekstra på det empiriske materiale, som eleverne har indsamlet virtuelt. Har de opnået tilstrækkelig forståelse for metoderne bag indsamlingen, og vil de kunne inddrage det til deres eksamen?

Hvis man har brug for at gennemføre praktiskorienteret undervisning på uddannelsesstedet, herunder laboratorie‐ og værkstedsaktiviteter, skal de fastsatte krav til afstand mellem elever fortsat overholdes og så længe skolens ledelse vurderer, at det kan foregå inden for sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Man skal være opmærksom på kravet i læreplanen for fysik (samme formulering på alle niveauer og for både htx og stx) om at ”Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestoffet og det supplerende stof.” Der er derfor ikke krav om, at der er eksperimentelle delopgaver (B- og A-niveau) inden for alle de emner man har gennemgået i klassen, og her tænkes specielt også på perioden med nødundervisning, hvor det eksperimentelle arbejde har været udfordret, så længe der kan stilles spørgsmål inden for emnet til den individuelle del.

 

Mundtlig formidling

I den daglige undervisning kan elevernes mundtlige udtryksevne trænes gennem aktiviteter der understøtter brugen af fagsproget og faglige argumenter. I forbindelse med nødundervisningen har der været begrænsede muligheder for at styrke den mundtlige formidling. Det kan derfor være nødvendigt at have et særligt fokus på denne kompetence frem mod prøven.

Mundtlige kompetencer læres gennem at tale selv. For at få så mange elever inddraget som muligt, kan der planlægges med matrixorganisering eller kortere sekvenser med inspiration fra Cooperative Learning.

Det kan være

  • i form af summegrupper om dagens lektie, hvor eleverne finder frem til nye fagudtryk og hvordan de udtales og forstås
  • i form af gruppedialoger, hvor eleverne beskriver, analyserer og forklarer figurer, modeller og data, eller
  • hvor eleverne mundtligt skal perspektivere deres faglige viden til andre dele af faget eller til fysiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag eller den aktuelle debat.

 

En del af dette er arbejdet med faglig argumentation. Der kan arbejdes med argumentationsmodeller, som eleverne sandsynligvis kender fra dansk. Man kan bede eleverne skitsere årsagssammenhænge ved hjælp af kasser og pile, og på den baggrund lade eleverne formulere sammenhængende forklaringer, mundtligt eller skriftligt, hvor de skal inddrage sammenbindende ord som ”det skyldes”, ”årsagen er”, ”det medfører”, ”det sker fordi” ol. I dialogen kan man spørge ind til svage punkter i forklaringskæderne.

Ved afslutning af temaer kan der samles op på temaets indhold ved at opdatere studieplanen og lave mindre prøver i faglig viden og begreber, f. eks som multiple choice-tests eller elektroniske quizzer.

Lærer/elev-samtaler kan afdække forhold af betydning for den enkelte elevs udbytte af undervisningen, som ikke kan synliggøres på anden vis.

Desuden kan tiden med fordel bruges på at præsentere eleverne for hvilke krav der vil blive stillet til dem ved den afsluttende mundtlige prøve, som man formentlig under alle omstændigheder ville have gjort. For eksempel ved at eleverne udarbejder en disposition som forberedelse til eksamination i en prøveopgave eller ved, at der gennemføres en prøve under prøvelignende forhold i klassen.

 

Hvordan understøtter vi alle elever frem mod den skriftlige prøve?

Der vil naturligt være områder som nødundervisningen ikke har kunnet dække i tilstrækkelig grad. Det kan dreje sig om områder, hvor der typisk er behov for en tæt lærer-elev kontakt og vejledning. Forud for den skriftlige prøve anbefales det derfor at have særligt fokus på disse elementer i undervisningen.

Afslutningsvis kan man, som man formentlig under alle omstændigheder ville have gjort, lave en resumering af typeord, tydeliggørelse af forventninger til den skriftlige prøve og sammenfatningen af erfaringerne fra den skriftlige censur som findes i lærerens hæfte (stx) og (htx) og i Råd og Vink til den skriftlige eksamen (stx) og (htx).  Dette ville formentlig være en stor hjælp for eleverne i forbindelse med den skriftlige prøve.

 

Afgivelse af afsluttende standpunktskarakter

Læreren kan vælge at afholde en faglig vurderingssamtale for at styrke grundlaget for afgivelsen af afsluttende standpunktskarakter. Samtalen er obligatorisk på hf, hf-e og gsk og er nærmere beskrevet i ”Vejledning til gymnasiale uddannelsesinstitutioner om afgivelse af årskarakter m.v.”. I denne vejledning er forholdene omkring afgivelse af afsluttende årskarakter også uddybet. Det er vigtigt at fremhæve at den enkelte lærer i sin karaktergivning må tage udstrakt hensyn til at nødundervisningen på flere punkter gør det svært at vurdere den enkelte elevs niveau, og at det derfor er nødvendigt at medtage elevens faglige præstationer umiddelbart inden nødundervisningen trådte i kraft i bedømmelsen. Det kan fx handle om elevens udførsel af og forståelse for eksperimentelt arbejde eller elevens evne til at formulere sig mundtligt om fysikfaglige emner eller andre faglige mål.

 

Undervisningsbeskrivelser

Det kan være en god ide, at det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, hvilke dele af det faglige stof, der er blevet gennemgået i nødundervisningsperioden. I forbindelse med nødundervisningen kan læreren være blevet nødt til at justere den planlagte undervisning i forhold til fx materialevalg eller arbejdsformer, hvilket kan betyde, at censor og eksaminator ved mundtlig eksamen må vise fleksibilitet i forhold til eventuelle uhensigtsmæssigheder, som nødundervisningen kan have forårsaget.

 

Aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår

For mange elevers vedkommende er afslutningen på skoleåret også deres afslutning af fysik, men de fleste skal fortsætte efter sommerferien i enten 2.g eller 3.g. Det er vigtigt, at alle elever kan afslutte dette skoleår, på en måde så de har en mulighed for at påvirke den afsluttende årskarakter og så elever der fortsætter, kan blive klædt fagligt på til næste års undervisning.

 Som en forberedelse på næste års undervisning, kan det være en fordel at både læreren og eleverne har et klart og fælles billede af elevens præstationer. Det er derfor nødvendigt, at både læreren og eleverne selv løbende vurderer elevernes læring, så der kan tilrettelægges passende aktiviteter med henblik på at leve op til undervisningens mål. Denne proces kan ske ved, at man som lærer starter med, ud fra de faglige mål, at opstille tydelige (synlige) læringsmål for eleverne. Herefter indsamles viden om elevernes kunnen, begrebsopfattelse og holdninger set i relation til læringsmålene. Dette kan fx ske ved at lytte til elevernes samtaler og argumentationer, når de arbejder, eller ved at eleverne løser små konkrete opgaver, hvor bestemte færdigheder og faglige begreber anvendes. Herefter sikrer læreren, at den enkelte elev gives tilbagemelding om fremskridt samt strategier for det videre arbejde. Det er vigtigt, at processen involverer elevernes egne refleksioner over deres læring. Det kan her være en hjælp at udarbejde evalueringsskemaer fx opbygget efter SOLO-taksonomien.

Eksempler på det kunne være begrebskort, skydeskiver, eller lignende, som først udfyldes af eleverne, hvorefter de danner udgangspunkt for en fremadrettet evalueringssamtale med de enkelte elever.

Begrebskort kan give et overblik og en synliggørelse af fagbegreberne, der arbejdes med inden for et emne og ved at tale med eleverne om deres udfyldte skema, får man en god fornemmelse om det er en overfladisk viden eller en mere dyb forståelse eleven har for emnet.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Nedenfor er vist et par eksempler med arbejdesark i fysik, om hvordan man i praksis kan opstille klare og synlige læringsmål. Udgangspunktet er at eleverne bliver bekendte med en rækker verber og handling, og hvordan disse er knyttet til et specifikt taksonomisk niveau.

 

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Man kan finde en mere uddybende og konkrete beskrivelse af progression i de faglige mål i særskilte dokumenter for henholdsvis fysik C stx og fysik B stx. Dokumenterne beskriver progression i de faglige mål efter SOLO taksonomien, dog uden at tilføje en specifik kontekst.

 

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold

 

Individuel vejledning

En individuel vejledning som beskrevet ovenfor med synlige læringsmål giver en god mulighed for at støtte og hjælpe den enkelte elev. Eleverne får et klart billede af:

  • Hvordan de præstere.
  • Hvad de skal gøre for at blive bedre
  • Hvad der skal til for at opfylde de faglige mål

Det er derfor vigtigt, at lærerne arbejder med at gøre de faglige mål i fysik så tydelige og synlige som muligt for eleverne og, at der i forbindelse med den resterende virtuelle undervisning afsættes tid til, at både læreren og eleverne arbejder med og får tid til at evaluere sin egen læreproces.

 

Visual learning

Det enkelte modul eller lektionen kan med fordel indledes med fælles opstart på den platform skolen anvender. Her gennemgår læreren planen for timen/dagen eller den nærmeste fremtid. Læreren og eleverne gennemgår i fællesskab, hvad der blev arbejdet med sidst, og hvor i forløbet man er. Dette kan være særligt vigtigt i en tid, hvor timerne kan ligge meget spredt. Giv eleverne mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og simpelthen muligheden for at tale om, hvad der rører sig.

 

Virtuel nærvær

Læreren kan understøtte ved at være virtuelt tilgængelig under sine lektioner, så eleverne har mulighed for ansigt til ansigt vejledning og samtale. Der kan afsættes tid til den enkelte elev, eller der kan arbejdes med en mere struktureret styring af eleverne, hvor eleverne får til opgave at stille mindst et spørgsmål et spørgsmål i hvert modul/lektion.

 

Arbejdsformer

  • Brug arbejdsformer, der aktiverer eleverne mest muligt frem for ”klasseundervisning”. Lad det ikke være op til eleverne at bede om hjælp og vejledning. Fx kan der stilles det krav som benspænd, at hver elev/gruppe én gang i hver time henvender sig til læreren med ét spørgsmål. Eller læreren kan virtuelt eller skriftligt kommunikere med elever og grupper, evt. efter en bestemt plan. Det anbefales at sætte god tid af til disse møder blandt andet med det mål i sig selv at styrke lærer-elevkontakten og kontakten mellem eleverne. Evt. kan der stilles krav om, at alle har kamera på ved disse møder for at styrke følelesen af, at man ”ser” hinanden. Det er således også vigtigt at give plads til small-talk på disse møder. Det kan også være en lejlighed til at spørge til elever, som ikke er til stede og lade eleverne kontakte disse elever, så eleverne hjælper med at ”samle hinanden op”.
     
  • Tilrettelæg aktiviteter hvor grupperne fx er samlet to og to. Det kan være status-møder, hvor de fortæller den anden gruppe og læreren, hvor langt de er med deres arbejde og modtager og giver feedback til/fra den anden gruppe. Samme model kan bruges til fulde projektfremlæggelser med efterfølgende feedback (opponering). Det sidste kan også anvendes ved prøvelignende aktiviteter.

 

Thomas Brun Kristensen

Fagkonsulent

Thomas.Brun.Kristensen@stukuvm.dk

Tlf: +45 20 34 38 33

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.