Dansk - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, prøvetræning, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19.

Siden er opdateret den 15. maj 2020. De nye afsnit handler om, hvordan den enkelte lærer kan arbejde med aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår, og hvordan læreren kan give faglig vejledning og hjælp til elever som del af den fortsatte virtuelle undervisning.

 

Didaktisk inspiration til undervisningen efter genåbningen af skolerne

Status er nu:

- at skolerne kan åbne fysisk op for elever i 2hf og 3g
- at elever i 1hf, 1g og 2g tidligst begynder d. 10.5. og indtil da fortsat modtager virtuel undervisning
- at alle afgangselever skal op til skriftlig eksamen i dansk og i enten engelsk (hf) eller ét andet A-niveaufag (stx)
- at alle 2hf-elever skal til eksamen i mundtlig dansk og ét fag mere
- at alle 3g-elever skal til mundtlig SRP-eksamen
- at alle mundtlige og skriftlige eksamener er aflyst for elever i 1hf, 1g, 2g, hf-e og gsk

De didaktiske råd og anbefalinger på denne side er primært rettet mod lærere, der har elever i 2hf og 3g, men alle andre anbefales også at læse med.

Først og fremmest: Tak for den gode og ekstraordinær indsats, I alle har gjort. Det er en fornøjelse at se, hvordan den faglige fane har været holdt højt trods den uvante situation, vi har stået – og står – i. Fra alle sider har vi hørt om fantastiske øvelser og en enestående kreativitet.

Da skolerne blev lukket ned, blev der på emu.dk offentliggjort inspiration til fjernundervisning.

Eleverne og kursisterne (nedenfor blot omtalt som elever) har været sat i gang med forskellige arbejdsformer, såvel skriftlige som mundtlige. Skolernes forskellige digitale platforme som MS Teams, Zoom og Skype har været aktiveret. Telefonsamtaler har været i brug og det samme gælder mails og sms. For nogles vedkommende har der sideløbende hermed været vejledning i de større eksamensprojekter. Nu har vi så taget det første skridt om på den anden side med de restriktioner, der er gældende og sikkert vil være det resten af skoleåret.

Fjern- og virtuel underundervisning er på mange måder udfordrende og det kan derfor være en god idé at reflektere over, hvilke udfordringer vi står med, og hvordan vi kan arbejde videre.

 

Hensyn til de fagligt udfordrede elever i forbindelse med en genåbning af skolerne

En elevgruppe, som kan have haft det ekstra svært i den forgangne tid, er de fagligt mest udfordrede elever, der ikke som normalt har kunnet trække på læreren i undervisningssituationen. Disse elever har måske heller ikke kontaktet læreren med henblik på ekstra hjælp, og i forbindelse med eksempelvis undervisning over Teams vil nogen antageligt have undgået at ”udstille sig” med for mange spørgsmål og lignende. Der kan derfor være god grund til at rette lidt ekstra opmærksomhed på de mest udfordrede elever. Det kan vi gøre ved at tænke i arbejdsformer, hvor der genereres tid og rum for vejledning. Noget af det stof, der blev afviklet som virtuel undervisning, kan repeteres i plenum eller i mindre grupper, så også de mest udfordrede elever får mulighed for at præsentere det nye stof. Det kan gøres i forbindelse med repetition og opsamlinger, der kredser om de forskellige forløb, der opgives i undervisningsbeskrivelsen.

Uafhængig af, hvilken form der vælges, er det en god idé at afstemme forventningerne og formatet med de aktuelle elever, således at de ikke føler sig udstillet eller pålægges en urimeligt stor arbejdsbyrde. Det er vigtigt at huske, at mange af de elever, der er udfordret i dansk, også ofte er det i andre (eksamens)fag.

 

Den konkrete afvikling af dansktimerne

Der er i de officielle udmeldinger lagt op til, at danskundervisningen på forskellig vis skal prøve eleverne forud for afgivelsen af den blivende årskarakter. På hf er det et krav, at der afholdes faglige evalueringssamtaler. På stx er det en mulighed – men ikke et krav – man kan gøre brug af, hvis man skønner, at det er hensigtsmæssigt.

Eleverne bør prøves både mundtligt og skriftligt. Da alle elever skal aflægge skriftlig prøve enten den 19.5. eller den 3.6. (stx) / 4.6. (hf), kan der være god mening i at lægge hovedvægten på skriftlig dansk i uge 16-20 og bruge resten af skoleårets dansktimer på at prøve eleverne i mundtlig dansk.

 

Skriftlig dansk

Der har over de seneste to år været arbejdet med og orienteret om arbejdet med prøvetyperne. På Materialeplatformen ligger de to prøvesæt i både stx og hf, og på EMU’en er der adgang til vigtige styredokumenter som Lærerens hæfte og Råd og vink. Langt de fleste skoler vil på nuværende tidspunkt have gennemført en terminsprøve, hvor den skriftlige prøve er blevet anvendt med de nye genrer. Den enkelte underviser bør derfor have et overblik over, hvilke elever der har særlige udfordringer, og måske derfor kan have behov for individuel vejledning i den hektiske slutfase efter nedlukningen.

På emu.dk er der under fanen ’Skriftlighed’ adgang til et dokument med 14 autentiske stile inden for alle genrerne. Disse stile skulle have været brugt i forbindelse med censor- og skriftlighedskurset ultimo marts. Stilekompendiet er ledsaget af et andet dokument, der i stikordsform præsenterer genrerne, vurderingskriterierne og ’den personlige stemme’. I dokumentet er der desuden svar på de mest udbredte spørgsmål til den skriftlige prøve, begrundede karakterer til de 6 stile, der skulle have været bedømt og drøftet på det aflyste kursus, samt forslag til bedømmelsesskemaer, der kan bruges i forbindelse med enten skriftlig censur eller som feedback-redskab til eleverne.

Det kan være en idé at lade eleverne læse og på egen hånd vurdere styrker og svagheder i de autentiske stile. Som supplement hertil bør de have muligheden for selv at få trænet skrivning inden for genrerne. Enten i form af fulde stile eller stilladserende opgaver og øvelser, der træner det, de har særligt svært ved. I fagkonsulentens nyhedsbrev på emu.dk er der forslag til stilladserende opgaver til den debatterende og den reflekterende artikel.

 

Mundtlig dansk

Undervisningen må i sagens natur planlægges efter de fysiske rammer og tiltag på den enkelte skole, herunder hensynet til 2 meters afstand og 10-personersreglen. Det er en oplagt og effektiv mulighed fortsat at lade eleverne lave kortere faglige præsentationer, fx litterære analyser, som podcasts, filmede oplæg eller screencasts. Det er et stort arbejde for læreren at se og kommentere dem alle. Et arbejdsbesparende tiltag kan være at lade eleverne udarbejde præsentationerne i mindre grupper eller se og drøfte dem i plenum.

Man kan naturligvis også praktisere mere klassisk faglig repetition i form af tavlebaseret undervisning og klassedialog, prøveeksamener i plenum og individuelle samtaler (enten virtuelt eller fysisk). Gruppe-, par- og matrixarbejde kan besværliggøres af reglen om at holde afstand.

 

Faglige mål og kernestof - generelt

I både mundtlig og skriftlig dansk er det opfyldelsen af de faglige mål, eleven skal bedømmes på. Den enkelte underviser bør derfor repetere disse og tilrettelægge en undervisning, der selv under de specielle omstændigheder giver alle elever en mulighed for at honorere de faglige krav og vise, hvad de kan forud for afgivelsen af den endelige karakter.

Da tidsperioden er begrænset, vil det være oplagt at lave en forventningsafstemme blandt klassens elever, så der fokuseres på elementer, hvor der er specifikke faglige udfordringer.

For yderligere oplysninger henvises til uvm.dks side om Information til dag- og uddannelsesinstitutioner om COVID-19

Her findes der svar på langt de fleste spørgsmål vedr. genåbningen og coronakrisens konsekvenser for de gymnasiale uddannelser i det hele taget.

 

Aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår

  • En forberedelse på næste års undervisning kan være at kortlægge den enkelt elevs/kursists præstationer, niveau og foreløbige læringsudbytte af undervisningen. På den måde kan man ud fra de faglige mål tilrettelægge passende aktiviteter – enten for hele klassen eller tilrettet de forskellige niveauer, eleverne/kursisterne befinder sig på. Kortlægningen af niveauet kan foretages gennem mindre eller større skriftlige opgaver, prøver og/eller faglige samtaler individuelt eller i mindre grupper. På denne baggrund sikrer læreren, at den enkelte gives tilbagemelding om det faglige standpunkt, udfordringer og udviklingspotentiale og således får anvist en strategi for det videre arbejde. Det er vigtigt, at processen involverer elevernes egne refleksioner over deres læring. Det kan her være en hjælp at udarbejde evalueringsskemaer fx opbygget efter SOLOtaksonomien.
  • Skriftlige øvelser, der fx træner elevernes/kursisternes genre og formidlingsbevidsthed eller giver dem greb til at formulere analytiske pointer på skrift. Her er det (især tidspunktet på året og det generelle aktivitetsniveau taget i betragtning) oplagt at operere med klare læringsmål, stilladserede opgaveformuleringer og relativt korte og overskuelige opgaver. For at pege frem mod næste skoleår kan man med fordel eksplicit præsentere den opgave/de opgaver, de skriftlige øvelser sigter mod og kører eleverne/kursisterne i stilling til at skrive.
  • Værklæsning, evt. selvvalgte værker med tilknytning til et forløb placeret i begyndelsen af næste skoleår. Det kan fx være et forløb om kriminallitteratur, autofiktion, fantasy, ghettolitteratur eller klimalitteratur. Ofte er det frugtbart at udarbejde (eller finde) en oversigt med eksempler på forfattere og evt. titler, som eleverne kan vælge ud fra.
  • Medieværk(er), fx spillefilm, dokumentarfilm eller nyere novellefilm, der peger ind forløb umiddelbart efter ferien. For at sikre det fulde udbytte heraf, kan det være en stor fordel at knytte et produktmål til medieværket, fx en stil, en screencast, en præsentation udarbejdet individuelt eller i grupper el.lign.

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold

En individuel vejledning som beskrevet ovenfor med synlige læringsmål giver en god mulighed for at støtte og hjælpe den enkelte elev/kursist. Eleverne får et klart billede af:

  • Hvordan de præsterer
  • Hvad de skal gøre for at blive bedre
  • Hvad der skal til for at opfylde de faglige mål

Det er derfor vigtigt, at lærerne arbejder med at gøre de faglige mål i dansk så tydelige og synlige som muligt for eleverne/kursisterne, og at der i forbindelse med den resterende virtuelle undervisning afsættes tid til, at både læreren og eleverne/kursisterne arbejder med og får tid til at evaluere læreprocessen.

De skriftlige opgaver giver god mulighed for at give såvel løbende som afsluttende individuel feedback. Her er fx skærmdelingsfunktionen i Teams og lignende programmer særdeles velegnet: Vi kan som lærere pege direkte ned i passager, der enten er gode (og dermed viser, at eleven/kursisten er på rette vej), afspejler at eleven/kursisten ikke har knækket koden/har misforstået noget eller er sprogligt mangelfulde. Eleverne/kursisterne kan omvendt trække passager frem, som de har særligt svært ved, er i tvivl om eller blot ønsker sparring på (eller måske er særligt stolte af og gerne vil roses for).

I forhold til klassens ’virtuelle sammenhold’ kan man som supplement til underholdende (men fagligt lødige) quizzer o.l. lade eleverne/kursisterne

  • udarbejde kortere faglige videopræsentationer (fx screencast) i mindre grupper. En mulighed kan være at lade de enkelte grupper se og kommentere hinandens præsentationer eller at se og drøfte dem på skift i et fælles virtuelt forum.
  • samskrive skriftlige opgaver, fx de stilladserede opgaver ovenfor, debatindlæg, analyserende tekster eller kreative øvelser (digte, noveller, taler o.l.). De kan naturligvis også samskrive en almindelig dansk stil. 

 

 

Nicolai Rekve Eriksen, fagkonsulent

Direkte tlf.: +45 51 70 95 78

E-mail: Nicolai.Rekve.Eriksen@stukuvm.dk

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.