Innovation og markedskommunikation - Inspiration til virtuel undervisning

Her finder du inspiration til planlægning af undervisning og digitale ressourcer.

Digitale ressourcer

Der findes en lang række relevante online og digitale ressourcer/platforme, som undervisere kan anvende. Nedenstående er blot eksempler og afhænger af længden af den periode, som fjernundervisningen skal tilrettelægges efter. I den forbindelse er der også en række didaktiske overvejelser, der lægger forud for valget af ressource(r), så disse bedst muligt kan være understøttende. Indledningsvist skal det nævnes, at der i begge fag findes i-bøger og andre lærebøger til rådighed, som kan danne ramme om det teoretiske grundlag.

Ressourcerne kan kategoriseres i produktionsværktøjer, kommunikationsværktøjer, netmedierede Q&A værktøjer samt samarbejde og delingsværktøjer (læs evt Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser):

Produktionsværktøjer: Excel, PowerPoint og Word (alle online via office360)
Kommunikationsværktøjer: Intrasystemer (Lectio, Ludus, Fronter etc.), sociale medier og Peer-Grade
Netmedierede Q&A værktøjer: Socrative, Kahoot, ProProfs, Quizlet, Jeopardylabs, Google Forms, Microsoft Forms
Samarbejde og delingsværktøjer: OneNote, OneNote Class Notebook, Sway, Google.docs, Dropbox, Office Mix

Yderligere: Mundtlig eksamenstræning: Ved det grønne bord
 

Didaktisk planlægning 

Formen af et fjernundervisningsforløb afhænger af mange didaktiske valg og forudsætninger. Udgangspunktet er altid at tænke didaktik før man tænker digitale ressourcer.

Det er en mulighed at afvikle forløb og opgaver som fjernundervisning. Forløbets rammer, produkt, indhold, tid, materiale samt evaluering kan indledningsvis skitseres ved dias eller notat. Eleverne har da mulighed for, individuelt eller i grupper, at arbejde med forløbet i de efterfølgende lektioner. Evaluering kan ske gennem en fokuseret vejledning og præcise anvisninger på, hvordan eleverne kan forbedre anvendelsen af fagets teori og faglige ræsonnementer og opnå de faglige mål. Denne evaluering kan fx ske via Screencast-O-Matic, Google Docs eller skolens studieadministrative system.

Ved fag som afsluttes kan repetition af kernestoffet også være en mulighed at gennemføre via fjernundervisning. Eleverne kan i grupper få ansvar for repetitionen af forskellige kernestofområder. Det kan ligeledes afvikles gennem konkrete øvelsesopgaver. Tilbagemelding kan ske ved ovennævnte ressuorcer. Her trænes dele af de faglige mål frem mod eksamen.   

Læreplanernes bundne forløb kan afvikles som fjernundervisning. Alternativt kan der arbejdes med mindre øveforløb, som træning frem mod det eksamensrettede forløb.

 

Generel inspiration til fjernundervisning

Pædagogiske formater i DiDaK-projektet

Et forskningsprojekt fra KU med fokus på digital dannelse

Digital dannelses 10 teknologier du skal kende

Virtuel undervisning - organisering, understøttelse og vejledning

 

Udarbejdet af fagkonsulenten

Mikkel Krag Brunvold

Direkte tlf.: +45 33925326

E-mail: Mikkel.Krag.Brunvold@stukuvm.dk

Siden er opdateret 03. juli 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.