Materialeteknologi - Inspiration til virtuel undervisning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, virtuel undervisning, planlægning af undervisning og digitale ressourcer.

Digitale ressourcer

Der forelægger en lang række relevante online og digitale ressourcer/platforme, som underviseren i materialeteknologi kan anvende. Nedenstående er blot eksempler og afhænger af længden af den periode, som fjernundervisningen skal tilrettelægges efter. I den forbindelse er der også en række didaktiske overvejelser, der lægger forud for valget af ressource(r), så denne bedst muligt kan være understøttende. Indledningsvis skal det bemærkes at det forudsættes at alle elever i teknikfag har gennemført et virtuelt møde i en eller anden form, hvorfor digitale mødeværktøjer bør være en naturlig del af undervisningen.

Ressourcerne kan kategoriseres i produktionsværktøjer, kommunikationsværktøjer, netmedierede Q&A værktøjer samt samarbejde og delingsværktøjer   

  • Produktionsværktøjer: Excel, PowerPoint, Word (alle online via office360)
  • Kommunikationsværktøjer: Intrasystemer (Lectio, Ludus, Fronter etc.), sociale medier, Peer-Grade
  • Netmedierede Q&A værktøjer: Socrative, Kahoot, ProProfs, Quizlet, Jeopardylabs, Google Forms, Microsoft Forms
  • Samarbejde og delingsværktøjer: OneNote, OneNote Class Notebook, Sway, Google.docs, Dropbox, Office Mix

 

Yderligere ressourcer

Digital dannelses 10 teknologier du skal kende

Generel inspiration til fjernundervisning

Erfaringer med virtuelt klasserum på Tårnby
Pædagogiske formater i DiDaK-projektet
Virtuel undervisning - organisering, understøttelse og vejledning

 

Didaktisk planlægning 

Formen af et fjernundervisningsforløb afhænger af mange didaktiske valg og forudsætninger. Udgangspunktet er altid at tænke didaktik før man tænker digitale ressourcer.

 

Det afsluttende projekt

Det forventes at alle elever er i gang med, eller i nærmeste fremtid skal gennemføre, den afsluttende projektperiode. Det er dog uvist, hvilke konsekvenser hjemsendelsen af elever vil få for gennemførsel af dette. Eleverne kan godt lave deres gruppearbejde som virtuelt gruppearbejde, der er selvfølgelig nogle udfordringer. Det forventes at langt de fleste elever i forvejen skriver i fælles dokumenter og laver fildeling m.v.
Da eleverne ikke kan komme til skolens værksteder, må mængden af mindre forsøg og eksperimenter reduceres eller gennemføres som 'køkkenbordsforsøg og –eksperimenter', så her er anbefalingen indtil videre, at eleverne koncentrer deres indsats om de andre dele af projektet som kan laves. Det kan være øget fokus på dokumentation, tegningsarbejde, beregninger, teori m.v. Der vil også være tid til øget refleksion over ”hvorfor” elementet, altså det kvalificerede valg der indebærer argumentation for fravalg.

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold

Råd/ideer:

  • Lav klassemøder med video på dig selv, hvor du opsummerer hvor langt arbejdet er kommet, hvor planen for dagen eller timen eller den nærmeste tid gennemgås. Giv eleverne mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og simpelthen at tale! Evt. kan man aftale, at den som siger noget, sætter skærmbillede på. Dette tilgodeser nogle typer af elever.
  • Lad det ikke være op til eleverne at bede om vejledning. ”Påtving” dem vejledning, fx som en fast plan som du præsenterer ved klassemødet. Sæt rigeligt tid af til hver gruppe, minimum ti minutter. På disse møder – som meget gerne må være med video, fordi det giver mest mulig tilstedeværelse – er det vigtigt også at ”small-talke” med eleverne, husk at det også for dem er deres kontakt med andre end dem de bor i husstand med!
    Jo oftere du har vejledningsmøder med eleverne, hvor du er alene sammen med 2-3-4 elever, jo bedre en kontakt vil du få og dermed føling med, hvor de er, og hvordan de har det. På denne måde beholder man nemmere forbindelsen til hver og én elev i klassen. Det er her også muligt at delegere et ansvar for hinanden til gruppens medlemmer, a la: ”hvem ringer lige til Oscar?”, givet at Oscar ikke er med i gruppeseancen, som han burde. Efter lidt tid fungerer det af sig selv.  
  • Brug aktiviteter hvor grupperne fx er samlet to og to. Det kan være status-møder, hvor de fortæller den anden gruppe, og dig, hvor langt de er med deres arbejde og modtager og giver feed back til/fra den anden gruppe. Samme model kan bruges til fulde projektfremlæggelser med efterfølgende feed back (opponering). Det sidste kan også kaldes prøvelignende aktivitet. I denne situation vil man have et fagligt samvær mellem et lidt større antal elever. Her er også mulighed for at indlægge tid til small-talk.
  • Lav organiseringer primært med et socialt mål. Du kan inddele klassen i mindre grupper, der skal spise frokost sammen, hvis der fx er frokostpause midt i dine timer med klassen. Grupperne kunne fx laves på tværs af de projektgrupper, som eleverne ellers arbejder i, og opdraget/opgaven kunne være at snakke uformelt om, hvordan arbejdet går i de forskellige projektgrupper. Det kan præsenteres som en mulighed for at få luft for eventuelle frustrationer over egne gruppe-medlemmer. Som lærer kan man opfordre til at andre elever giver konstruktive råd til den evt. frustrerede.  Frokost-grupper kan også tænkes helt uden faglige mål men nogen gange vil det være nemmere at få igennem, hvis der er et fagligt mål. ”Øvelsen” kan selvfølgelig også ophøjes til noget, der foregår i timen, og som der måske skal samles op på på tværs af grupperne.

 

Udarbejdet af fagkonsulenten 

Bjørn René Hansen 
Bjørn.Rene.Hansen@stukuvm.dk

Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.