Forløb

Digital dannelse og distraktion med Jesper Aagaard

I dette forløb sætter cand.psych. og lektor Jesper Aagaard fokus på at være ung i den digitale tidsalder. Forløbet inviterer eleverne til at reflektere over digitaliseringens betydning for deres liv.

Forløbet handler om at være ung i en digital tid.

Forløbet er målrettet dansk og samfundsfag på de gymnasiale uddannelser fra 1. - 3. g,
(stx, hhx, htx, hf og eux).

 

Forløbet kan gennemføres online eller ved fysisk fremmøde på 2-4 moduler à 50 minutter.

Gæstelærerforløbet med Jesper Aagaard inddrager elevernes erfaringer og giver dem et fagligt indblik i digitaliseringen og denness betydning for nutiden. Der sættes blandt andet fokus på digitaliseringes muligheder, problemer og konsekvenser. Fokus i forløbet er særligt på betydningen af digital dannelse.

Forløbet er udviklet med et tværgående og alment fokus på motivation, fællesskab og trivsel. Fagligt er forløbet målrettet fagene dansk og samfundsfag, men det kan også være relevant i de større, flerfaglige forløb (SRP-/SOP-forløb) samt i fagene filosofi og idehistorie (htx) samt almen sprogforståelse (stx og hhx).

Mulige perspektiver, der kan adresseres i den tværgående og fagspecifikke undervisning i forløbet, er:

  • Motivation, fællesskab og trivsel: Hvad er elevernes erfaringer fra nedlukningen under Coronapandemien, og hvad er deres oplevelse af digitalisering i bred forstand? Hvilke muligheder giver digitale medier, og hvornår hæmmer de? Hvad gør digitaliseringen ved mennesket?
  • Dansk: Hvilken betydning har digitaliseringen for kommunikation (herunder for afkodning og forståelse) og for den demokratiske samtale? Hvilke muligheder giver digitaliseringen for demokratisering af den offentlige debat, for eksempel blogs?
  • Samfundsfag: Hvilken indvirkning har digitaliseringen på samfundet og kulturen? Hvilken sammenhæng er der mellem digitaliseringen og generelle tendenser i det senmoderne?

Gæstelærerforløbet trækker en faglig kapacitet ind i undervisningen med det formål at øge motivation og trivsel og samtidig styrke elevernes faglighed.

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet er bygget op om en podcast med Jesper Aagaard, og der er aktiviteter specifikt knyttet til podcasten. Aktiviteterne kan gennemføres både fysisk og online. Forløbet er designet med forslag til konkrete fokuspunkter i fag, men med en vis åbenhed, så læreren stadig kan tilrettelægge og re-didaktiksere efter egne ønsker.

Inden forløbet kan læreren forberede sig ved at definere en række vigtige begreber, som indgår i podcasten, og som knytter sig til temaet motivation, fællesskab og trivsel. Det kan være:

  • Digital tidsalder
  • Digital dannelse
  • Digital distraktion
  • Teknologiafhængighed
  • Dårlige vaner og laster
  • Værdier og værdigrundlag
  • Skyld, ansvar og valg
  • Social opmærksomhed.

Læreren kan derudover have fokus på, at eleverne selv er en aktiv del af den digitale tidsalder, når deres forforståelse og engagement skal aktiveres. Det er derfor vigtigt, at de får en stemme i forløbet og får mulighed for at udtrykke sig gennem elevinddragelse og dialog i klassen.

For at sikre en god faglig forankring af forløbet kan læreren desuden inddrage viden om den digitale tidsalder og digital dannelse. Vi er i den spæde start af den digitale tidsalder, men der findes allerede omfattende viden og forskning om dens betydning for os som mennesker og om digital dannelse. Supplerende tekster er foreslået under ’Links til yderligere inspiration’.

 

Tilrettelæggelse

Podcasten kan tilgås på emu.dk via dette link, og den varer ca. 10 minutter. Den findes også nederst på denne side.

Undervisningen kan tilrettelægges i disse tre faser:

  1. Hør podcasten
  2. Respons på podcasten gennem peer- og plenumdialog
  3. Supplerende elevidentifikation

Det fremgår nedenfor, hvordan læreren kan undervise med udgangspunkt i disse faser i alle fag, i tværgående forløb eller i fælles arrangementer med fokus på motivation, fællesskab og trivsel. Det er i den uddybende lærervejledning til forløbet, der findes nederst på siden, også beskrevet, hvordan forløbet kan anvendes i specifikke fag.

Særlig sammenhæng til fag
Forløbet kan anvendes som led i et tværfagligt forløb eller tilrettelægges med et særligt fagligt fokus i følgende fag:

  • I dansk (et til to moduler) kan der arbejdes med fagets sproglige perspektiv, herunder med kommunikationsanalyse og analyse af retoriske virkemidler.

  • I samfundsfag (to moduler) kan der arbejdes med aktuelle samfundsmæssige problemstillinger knyttet til digitalisering, identitetsdannelse og socialisering.

  • I idéhistorie (to moduler) kan der arbejdes med etiske og kulturelle aspekter ved digitalisering og brug af teknologi.

  • I filosofi (to moduler) kan der arbejdes med at identificere og redegøre for filosofiske problemstillinger, cases og løsningsforslag af hverdagsagtig karakter samt genkende, redegøre for og vurdere etiske problemstillinger.  

  • I almen sprogforståelse (to moduler) kan der arbejdes med pragmatik samt med at anvende viden om genrer og sproghandlinger. Derudover kan der arbejdes med at forstå grundlæggende principper om sprognormer, standard og variation.

Se eksempler på konkrete spørgsmål og aktiviteter i lærervejledningen.

 

Forløbets opbygning

Forløbet består af tre faser, som tager udgangspunkt i den samlede podcast.

Fase 1: Hør podcasten

Jesper Aagaard fortæller i podcasten om digital dannelse og distraktion. Han kommer blandt andet ind på, at der er sket et skifte fra tidligere tiders teknologioptimisme til større skepsis i dag. Jesper Aagaard fortæller også om, at alle kan blive digitalt distraheret, og han præsenterer nogle konkrete handlemuligheder til at imødegå distraktionen.

Mens eleverne lytter, kan de skrive noter. Noterne kan rumme overraskelser, provokationer, ny viden samt undren og spørgsmål.

Fase 2: Respons på podcasten gennem peer- og plenumdialog

I podcasten taler Jesper Aagaard om de forskellige konsekvenser, digital distraktion kan have i forhold til undervisningen og den enkelte elevs præstation. Han taler om ’teknologiafhængighed’ og om, hvordan vi kan komme de dårlige vaner til livs.

I denne fase kan læreren vælge et af nedenstående spørgsmål, som eleverne kan tale om i makkerpar. Der er flere eksempler på spørgsmål i den uddybende lærervejledning. Spørgsmålene lægger op til refleksion over digital dannelse og digital distance:

  • Er det elevens skyld, at hun eller han bliver distraheret? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Har Jesper Aagaard ret i sit perspektiv på ’teknologiafhængighed’? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Er telefoner og sociale medier farlige for mennesker? Hvorfor/hvorfor ikke?

Når læreren vurderer, at makkerparrene har talt tilstrækkeligt længe om det udvalgte spørgsmål, tages spørgsmålet op i plenum. Her kan makkerparrene byde ind med deres tanker, ideer og spørgsmål i forhold til podcasten. Samme proces kan gentages med de forskellige spørgsmål over flere moduler.

Fase 3: Supplerende elevidentifikation

Som tredje fase i forløbet kan læreren præsentere rapporten ’Gymnasiet i den historiske Corona-tid - et elevperspektiv’ (Qvortrup, 2020) for eleverne. Eleverne kan nu i makkerpar eller i mindre grupper reflektere over følgende konklusioner fra rapporten:

  • 62,0 procent af eleverne oplevede, at præstationskravene i forbindelse med den virtuelle undervisning virkede større end normalt (side 25). Hvorfor tror I, at så mange oplevede det?
  • 56,3 procent angiver i nogen eller høj grad, at den virtuelle undervisning er sværere end den undervisning, de normalt har i skolen (side 32). Hvorfor tror I, at de svarer sådan?
  • 48,6 procent af eleverne angiver; slet ikke, i lav grad, hverken i høj grad eller i lav grad til udsagnet: ”Jeg klarer mig godt med denne slags undervisning” (side 32). Hvad tror I, det svar kan skyldes?

På baggrund af elevernes refleksioner kan det diskuteres i plenum, hvordan eleverne kan forstå det digitales betydning for selvforståelse og social deltagelse. Drøftelsen kan tages videre til at belyse det digitales betydning for identitet og socialitet.

 

Evaluering

Læreren kan eksempelvis anvende følgende evalueringsmetode:

  1. Hver elev skriver to punkter ned med ny viden, de har fået fra forløbet.
  2. Eleverne noterer to punkter, som provokerede dem ved forløbet.
  3. Eleverne nedfælder også to punkter, som overraskede dem ved forløbet.
  4. Eleverne stiller desuden to spørgsmål til emner, hvor forløbet har vækket deres nysgerrighed.
  5. Endelig vælger, finder eller tager eleverne hver to billeder, som reflekterer forløbet som helhed.

Eleverne kan herefter gå sammen i makkerpar og dele evalueringspunkterne med hinanden. Eleverne kan give hinanden feedback på punkterne, hvorefter evalueringen kan vendes i plenum i hele klassen.

 

Links til yderligere inspiration

Faglig baggrundstekst: Aagaard, J. (2018): ’Teknologi i klasselokalet – en magtfuld fristelse’, publiceret i Unge Pædagoger, nr. 2-2018

Sæt fokus på forholdet mellem teknologi og samfund ud fra diskussioner om digitale teknologiers betydning for individ og fællesskab med kronik i Kristeligt Dagblad om digital dannelse.  

Få nye perspektiver på den distraktion, gymnasieelever kan opleve, når de er bruger skærme i timerne, på videnskab.dk.

Læs undersøgelsen af elevernes oplevelse af undervisningen under nedlukningen: Qvortrup, A. (2020): Gymnasiet i den historiske Corona-tid – et elevperspektiv (PDF).

Læs kronik fra Rådet for Børns Læring: ”Vi har drevet den digitale udvikling frem i bedste mening. Men det er tid til at stoppe op” fra marts 2020.

 

Kreditering

Det digitale gæstelærerforløb er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, VIA University College, Københavns Professionshøjskole, Syddansk Universitet, Operate og Heartbeats for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Siden er opdateret 05. juli 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.