AKTIVITET Bagedysten – bag med gær Øvelsen er en del af et tema om bagning og hævemidler. Eleverne skal undersøge, hvordan gæringen afhænger af temperaturen, sukkerkoncentration, gærkoncentration, pH og carbon-kilde. De skal herefter i grupperne finde ud af hvilke justeringer de vil lave ved en selvvalgt bolledej for at fremstille den mest luftige bolle. FORLØB Celler; de er levende! Forløbet omhandler cellens opbygning og funktion. Især er membranens funktion i fokus. Det er nemt at kombinere kemien og biologien i cellen. Eleverne trænes i eksperimentel arbejde med forholdsvis simple forsøg. Niveau: Bioteknologi A, fx i 1.g. Omfang: 12 lektioner á 90 minutter FORLØB Mikroorganismer og syrnet mælk – yoghurt Eleverne skal producere yoghurt og derfor tilegne sig viden om blandt andet mikroorganismers vækst og syre-basekemi. De skal derudover undersøge begrebet probiotika og eventuelle effekter af probiotika i menneskets fordøjelse. Niveau: Bioteknologi A, fx 1g eller starten af 2g. Omfang: 12 moduler á 90 minutter. FORLØB Mælk … er det kun for børn? Emnet laktoseintolerance rummer mange bioteknologiske vinkler. Til at starte med er der den genetiske baggrund for at nogle mennesker tåler mælk i voksenalderen, problematikken i tarmen hvis ikke man kan danne lactase og dernæst en behandling af mælk med enzymer således, at der kan sælges laktosefri mælkeprodukter til forbrugeren. Til sidst enzymkinetikken hvor vi kan bestemme KM og vmax for lactozym. Niveau: Bioteknologi A, fx i 3. g. Omfang: 15 lektioner á 90 minutter.