Forløb

Celler; de er levende!

Forløbet omhandler cellens opbygning og funktion. Især er membranens funktion i fokus. Det er nemt at kombinere kemien og biologien i cellen. Eleverne trænes i eksperimentel arbejde med simple forsøg.

Materialet er leveret af fagkonsulenterne Ole Fristed Kunnerup og Mette Malmqvist som supplement til vejledningen. 

Niveau: Bioteknologi A, fx i 1.g. Omfang: 12 lektioner á 90 minutter

 

Følgende områder af kernestoffet berøres:

  • Uorganisk kemi: Opbygning og egenskaber for udvalgte uorganiske forbindelser, herunder ionforbindelser.
  • Celler: Opbygning af pro- og eukaryote celler, eukaryote celletyper, stamceller og membranprocesser.
  • Mikrobiologi: Vækst, vækstmodeller og vækstfaktorer.
  • Biokemiske processer (Respiration og gæring).
  • Makromolekyler (Opbygning af lipider, nucleinsyrer og proteiner, herunder enzymer, transportproteiner og receptorer).
  • Genetik og molekylærbiologi: Nedarvningsprincipper, mitose, meiose, replikation, proteinsyntese, genregulering, mutation.

  

Introduktion og baggrund

Et emne som er meget centralt og nemt at starte op med i 1.g. Det kræver ikke den store forudsætning, men det kan træne eleverne i, at omsætte en læst lektie til noget praktisk og til at anvende figurer, fx ved at tegning af en celle, med så mange detaljer som muligt.

Arbejdet er delvist individuelt og gruppearbejde. 

 

Gennemførelse

Nye fokusområder som inddrages: Arbejde med udvikling af løsninger og elevaktiverende, individuelle og kollaborative arbejdsformer.

 

Lektion 1-2

Forløbet starte med et forsøg, der handler om osmose: Eleverne får udleveret kartoffelstykker som har ligget i forskellige koncentrationer af saltvand og vil derfor have forskelligt indhold af vand. Eleverne skal nu selv prøve sig frem med forskellige koncentrationer af saltvand for at finde ud af, hvad der skal til for at kartoflen ikke ændrer vægt.

Dernæst læses der bla om pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion. Især skal eleverne forstå cellemembranens opbygning og funktion.

 

Lektion 3-4

I løbet af 3. eller 4. lektion skal eleverne arbejde med at lave deres egne figurer: De skal hver især tegne en eukaryotisk celle og den dobbelte lipidmembran så detaljeret som muligt. Der skal også tegnes kanaler og transportproteiner.

Hver tegning skal sendes videre til en klassekammerat, som kan kommentere på detaljeringsgraden. Dernæst sendes tegningen videre til endnu en kammerat, som også kan tilføje kommentarer til tegningen. Til sidst sendes tegningen tilbage til ejermanden som kan se hvilke detaljer der er tilføjet den oprindelige model. Herved er det formålet at eleverne lærer om celler og samtidig træner deres evne til hjælpe hinanden med læring.

 

Lektion 6-8

Der skal også læses om polære og upolære forbindelser og om cellemembranens opbygning.

Eleverne skal selv prøve at blande olie og vand i reagensglas. Evt. kan man prøve at tilsætte alkohol for, at vise hvordan en alkoholrus vil påvirke lipidmembranen.

 

Lektion 8-12

De sidste par moduler kan læreren gennemgå ioner, deres navngivning og opløselighed i vand og f.eks. lave forsøg som viser fældningsreaktioner.

 

  

Opfølgning

Der laves en naturvidenskabelig rapport om osmose.

 

Kreditering

Udarbejdet af Kristine Raae og Charlotte Puge

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.