Artikel

Genforeningen 2020 – et tema med oplagte aktuelle perspektiver

Her finder du links til relevante materialer og en skitse til, hvordan et forløb om begivenhederne i 1920 kan belyses i en multiperspektivisk og innovativ historieundervisning.
 

Grænsedragningen
Der findes en række tilgængelige materialer, der kan anvendes i et forløb omkring ændringerne i grænsedragningen imellem Danmark og Tyskland. På danmarkshistorien.dk findes en række velskrevne artikler om emnet, samt relevant kildemateriale bl.a. en række valgplakater og nogle interaktive kort, der illustrerer den ændrede grænsedragning og afstemningszonerne.

Genforeningen
Statens arkiver har lavet en kildepakke om emnet, hvor der henvises til konkrete arkivalier, der kan arbejdes med. De har også lagt et kort over afstemningsresultatet op, der kan tilgås hér.

Fejringen af grænseændringerne
Det kan være en rigtig god idé at forankre arbejdet med temaet ved at demonstrere, hvordan fejringen af grænseændringerne var et nationalt fænomen, der blev markeret i hele landet. Hos Dansk Center for Byhistorie kan man fremsøge en stor mængde af monumenter, der markerer genforeningen i 1920 spredt over hele landet. Der findes i tilknytning til de fleste af monumenterne en række relevante oplysninger, der gør det muligt at arbejde med dem som erindringssteder. På historielabs hjemmeside er der en indføring i arbejdet med monumenter og erindringssteder, der kan bruges som baggrund for arbejdet. Eksemplerne i artiklen er tillige relevante for emnet, da fokus også her er på Sønderjylland.

 

Skitse til forløb
”Krig, fred og skiftende grænser: Genforeningen 1920”

1. modul: Hvorfor var og er grænsedragningen i det nuværende Sønderjylland omstridt? Introduktion til og arbejde med de centrale begivenheder og forandringsprocesser op til afstemningen i 1920 (1848 og den nationale vækkelse i Danmark, Slesvig og Holstein, krigen 1848-9, grundlovsændring og krigen 1864, det tyske riges samling, mindretalsforholdene for dansksindede i Tyskland og tysksindede i Danmark, første verdenskrig og fredsslutningen herefter). Gruppearbejde om de forskellige underemner på danmarkshistorien.dk og denstoredanske.dk, afslutning med fremlæggelser i matrixgrupper.

2. modul: Hvordan forsøgte man efter første verdenskrig at undgå fremtidige stridigheder om grænsedragningen i Sønderjylland/Nordtyskland?
Introduktion til ideen om folkenes nationale selvbestemmelse og hvordan stridighederne om grænsedragninger blev forsøgt løst på forskellig vis i forlængelse af Versaillestraktaten. Undersøgelse af, hvordan de forskellige grænsestridigheder er blevet løst eller er fortsat med at være til diskussion i eftertiden, jf. det faglige mål om at ”opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden”. Delvist fælles undersøgelse på internettet (relevante søgestrategier og –ord), herefter mere selvstændigt gruppearbejde om udvalgte eksempler på stridigheder omkring grænsedragning pga. minoriteter med andre nationale tilhørsforhold.

3. modul: Hvordan fortolkes og bruges de fortidige grænsestridigheder i dag?
Introduktion til model for (om)dannelse af personers/gruppers historiebevidsthed – og kobling af modellen til hhv. det tyske mindretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland. Arbejde med relevante hjemmesider til belysning af de forskellige fortidsfortolkninger, der præger de to minoritetsgruppers historiebevidsthed. Der kunne eksempelvis være tale om det tyske mindretal i Nordslesvig, deres hovedside eller deres avis Der Nordschleswiger.  Man kunne også søge på Slesvigsk parti eller Udenrigsministeriets side om Den dansk-tyske mindretalsordning

Materialet her kunne indgå i undervisningen på denne måde:

  • Undersøg det forskellige materiale fra det tyske mindretal og skriv et kort resumé, der opsummerer holdninger hos de dansksindede og formålet med deres aktiviteter.
  • Undersøg hvordan man italesætter tilhørsforholdet til Danmark og til Tyskland?
  • Hvilke diskurser kan man uddrage omkring Danmark, Nordslesvig  og det tyske tilhørsforhold?

4. modul: Hvordan er genforeningen blevet fortolket og brugt i resten af Danmark?
Introduktion til arbejdet med erindringssteder og arbejde med et eller flere lokale monumenter for ’genforeningen 1920’. Brug fx analysemodellen fra den ovennævnte artikel fra historielab.

 

KREDITERING: Christian Vollmond

Siden er opdateret 24. september 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.