Et tema indkredser genstandsfeltet for arbejdet i det pågældende forløb og tydeliggør, hvordan de deltagende fag kan vinkle undervisningen i forløbet. Forløbet kan således ikke blot tage navn efter de deltagende fag, fx ”dansk-historie opgaven” eller ”afsætning-erhvervsjura forløbet”.

Det er tanken, at de enkelte temaer er afgrænsede enheder med en selvstændig afslutning, og det vil i de fleste tilfælde være uhensigtsmæssigt, at eleverne arbejder med samme fagkombination i flere forløb i træk. Der er derimod intet til hinder for, at to temaer kan ligge i forlængelse af hinanden, således at der arbejdes videre med faglige pointer fra et forløb i et andet. På samme måde kan et tema være sammensat af flere undertemaer, der med forskellige vinkler/ perspektiver behandler det overordnede tema.

Hvad betyder det, at eleverne skal kunne ”perspektivere besvarelsen af en problemstilling i forhold til kulturelle, økonomiske og politiske temaer i samtiden”?

Dette mål skal ses som et slutmål, som eleverne har nået, når de udarbejder deres SOP. Eleverne skal her, typisk i deres mundtlige fremlæggelse, demonstrere evne til at perspektivere deres arbejde til en kontekst, der er større end de konkrete rammer for selve studieområdeprojektet. Her vil eleverne kunne inddrage erfaringer fra undervisningen i SOP-fag, andre fag eller tidligere temaforløb i studieområdet. Det er dog ikke tanken, at eleverne skal foretage egentlige sammenligninger mellem deres SOP og tidligere studieområdeaktiviteter.

Hvis matematik indgår i et forløb på 2. år, skal dette forløb så også gennemføres af elever, der ikke har matematik B?

Nej, elever skal ikke arbejde med SO-forløb i fag og på niveauer, som de ikke har. Alle elever skal dog gennemføre syv tematiske forløb i studieområdet. Der kan således, i konkrete tilfælde, være behov for at tilrettelægge et særligt SO-forløb for elever, der ikke har matematik på B-niveau.

Studieplanen skal have et omfang og en detaljeringsgrad, så den fungerer som et overordnet redskab for tilrettelæggelsen af studieområdet. Fx skal temaer, fag, timefordelinger, skriftlighed og progression fremgå, således at både lærere og ledelse på skolen kan danne sig overblik over studieområdet for den enkelte klasse/elev. Detaljerne for de enkelte forløb, fx konkret undervisningsmateriale og lektionsplan udarbejdes af skolen/de involverede lærere i det enkelte tema, men indgår ikke i studieplanen.

I forbindelse med to af forløbene skal der udarbejdes en rapport i henholdsvis dansk og historie (DHO) og i et studieretningsfag i kombination med et andet fag (SRO). Produkterne for disse to forløb er således givet. Det skal også bemærkes, at det i modsætning til den tidligere dansk-samtidshistorie opgave er et krav, at der udarbejdes en flerfaglig rapport i fagene dansk og historie. Her kan der med fordel skeles til kravene i SOP-rapporten, men det vil være naturligt, at kravene til DHO og SRO er mindre omfattende. Skolen bestemmer selv, hvilke temaer de to rapporter skal knyttes til, omfanget af rapporterne, og hvorvidt der er tale om en stillet opgave, eller om eleverne skriver på baggrund af egne problemformuleringer.

Som med al anden undervisning har elever i forbindelse med skoleskift selv ansvar for at sætte sig ind i, hvad der er gennemgået i studieområdet. Der er dog en særlig problemstilling i forhold til dansk-historie opgaven og opgaven i studieretningsfag i kombination med et andet fag, da disse jo indeholder obligatoriske rapporter. Hvis en elev på grund af skoleskift således mangler én eller begge af disse rapporter, må det aftales med den nye skole, at der tilrettelægges kortere forløb, der klæder eleven på til at udarbejde de(n) pågældende rapport(er).

Fordybelsestid i studieområdet udgør minimum 15 pct. af den samlede fordybelsestid fra de fag, der indgår i studieområdet. Disse 15 % fra fagene bliver samlet i en pulje, hvorfra der uddeles fordybelsestid til de enkelte SO-forløb i henhold til skolens studieplan og progressionsplan. Det vil være naturligt, at den enkelte institution selv foretager en vurdering af det enkelte fags rolle og vægt i et studieområdeforløb og lade en del af fagets fordybelsestid indgå med et tilsvarende vægtet antal timer, herunder hensyn til fag i projekter uden forhånds tildelt fordybelsestid. Bemærk fx, at der ifølge læreplanen skal tildeles ca. 12 timers fordybelsestid til henholdsvis DHO og SRO. Fagenes bidrag til puljen med fordybelsestid til SO kan således ikke forventes ”afregnet” 1:1 i tildelingen af fordybelsestid til fagene inden for studieområdets rammer.
Til studieområdeprojektet (SOP) afsættes der fastlagt 30 timers fordybelsestid (samt 20 timers undervisningstid). Disse timer er ikke en del af SO-fordybelsespuljen. Se nedenfor.

Nej. Årsprøver afholdes i fag. SO-forløbene er flerfaglige forløb og derfor ikke fag i sig selv.

Alle SO-forløb skal være gennemført, før eleverne kan vælge fag til SOP.

I forbindelse med elevernes valg af fag, skal skolen sikre, at der i passende tid forud for udleveringen af elevens opgaveformulering, finder en vejledningsproces sted, så elevernes valg af fag og fagligt område til SOP sker på et oplyst grundlag.

Det er skolen, der inden for læreplanens rammer konkret fastsætter, hvordan denne proces finder sted.

Man følger Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, § 14, stk. 2: ”Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter.”

Ja. Der er ikke krav om, at de to fag i SOP skal have indgået i den forudgående undervisning i SO.

Eleven kan skrive SOP i alle fag, eleven har eller har haft, og fag indgår altid på det højeste niveau, eleven har eller har haft. I SOP er den eneste betingelse for indgående fag, at der er ét fag på A-niveau og ét fag som er studieretningsfag. Hvis disse to betingelser er opfyldt af ét fag (dvs. et studieretningsfag på A-niveau), kan det andet fag være et hvilket som helst fag, eleven har eller har haft.

Ja, det kan man som udgangspunkt godt, hvis det er elevens ønske, og eleven er bekendt med, at emnet hører til på et højere niveau. Der kan dog være variationer fra fag til fag om, hvad fagets C-niveau kan rumme.

Nej, erhvervscase er et forløb mellem fagene afsætning og virksomhedsøkonomi, ikke et selvstændigt fag.

Nej, der skal indgå et af elevens egne studieretningsfag.

Læreplanen angiver ikke nogen fast tidsramme for dette arbejde Det er den enkelte skole, der fastsætter rammerne for elevernes emne- og fagvalg samt for elevernes udarbejdelse af den problemformulering, der skal danne udgangspunkt for opgaveformuleringen. For at sikre, at eleverne får en god introduktion til det samlede SOP-forløb samt får mulighed for at undersøge alle fags muligheder, anbefales det, at skolen afsætter en vis tid til vejledning og efterfølgende fagvalg. Elevernes arbejde med fagvalg, idegenerering og problemformulering kan med fordel organiseres i fagcafeer eller lign. Det er vigtigt, at denne proces på den ene side bliver tilstrækkelig, men på den anden side heller ikke for omfattende, og det kan fx sikres ved at afsætte i alt 2-5 timers undervisningstid til dette.

I disse timer kan indgå arbejde med elevernes problemformulering, men skolen kan også bestemme, at eleverne udarbejder den endelige problemformulering uden for undervisningstiden.

Undervisningstid, der afsættes til arbejdet med emnevalg, fagvalg og problemformulering kan evt. ”finansieres” af 130-timers puljen, da der er tale om individuelle skriftlige aktiviteter.

Problemstillingen er den faglige vinkel inden for et givent område, som eleven vil undersøge i sit projekt. Problemstillingen afgør således fokus for SOP/SRP og kan med fordel formuleres som et enkelt overordnet spørgsmål for undersøgelsen/projektet.

Problemformuleringen konkretiserer problemstillingen og skal indeholde en kort afgrænsning af den faglige problemstilling ved at angive: 1) hvad der skal undersøges og analyseres, 2) hvilke materialer, der tænkes inddraget, 3) hvilke faglige metoder, der forventes benyttet. Det kan være en god ide, at problemformuleringen består af et hovedspørgsmål og flere underspørgsmål (ca. 2-4) på forskellige taksonomiske niveauer, som til sammen afgrænser, udmønter og præciserer problemstillingen. Problemformuleringen udarbejdes af eleven og angiver således elevens bud på fremgangsmåde og struktur for opgaven. Problemformuleringen skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at vejlederne på baggrund af problemformuleringen kan udarbejde projektets opgaveformulering.

Opgaveformuleringen formuleres af vejlederne med udgangspunkt i elevens problemformulering. Opgaveformuleringen skal angive de præcise rammer for elevens skriftlige rapport og skal sikre, at det er muligt for eleven fyldestgørende at leve op til de faglige mål for SOP.

Flere elever må gerne arbejde med samme faglige område og samme problemstilling, men de skal udarbejde hver deres problemformuleringer, og disse problemformuleringer må ikke være identiske. Tilsvarende skal disse elever have udleveret forskellige opgaveformuleringer, om end der i den enkelte elevs opgaveformulering kan indgå visse elementer (fx konkret materiale og enkeltspørgsmål), der er lig andre elevers.

Det er et krav, at eleverne udarbejder en problemformulering, da denne er udgangspunkt for vejledernes udarbejdelse af opgaveformuleringen. Hvis en elev ikke afleverer en problemformulering, kan vejlederne derfor ikke udarbejde en opgaveformulering, og eleven kan følgelig ikke skrive sit SOP.
Skolerne skal derfor formulere en praksis for, hvordan og i hvilket format eleverne skal aflevere deres problemformulering i passende tid inden, at vejlederne skal udarbejde opgaveformuleringen. Hvis en elev ikke afleverer dette udkast til aftalt tid, træder skolens lokale studie- og ordensregler i kraft. Det kan fx besluttes, at eleven pålægges et fremmøde efter skoletid for at udarbejde problemformuleringen..
Selv hvis elevens bud på en problemformulering er yderst mangelfuldt, skal dette bud stadig justeres til en endelig opgaveformulering. Hvis det ikke lykkes at få eleven til at aflevere noget som helst, kan der ikke produceres en opgaveformulering, og eleven kan dermed ikke gå til prøve i SOP.

Vejlederne udarbejder den endelige opgaveformulering med udgangspunkt i elevens problemformulering. Vejlederne skal i den forbindelse sikre, at eleven i arbejdet med opgaven får mulighed for at demonstrere opfyldelse af de faglige mål for SOP, at eleven får mulighed for at arbejde på høje taksonomiske niveauer, og at opgaven lægger op til reelt fagligt og flerfagligt arbejde. Det er dog ikke et krav, at der foretages ændringer i problemformuleringen, og det tilstræbes, at opgaveformuleringen ligger tæt op ad elevens problemformulering. Den mere eller mindre justerede problemformulering udgør elevernes endelige opgaveformulering for SOP.

En elev kan ikke alene eller hovedsageligt bygge sin undersøgelse på materiale, der allerede er gennemgået i undervisningen og den faglige fordybelse i mindst det ene fag skal bevæge sig ud over kernestoffet.

Pointen er, at eleven ikke gennemskriver et allerede gennemgået fagligt forløb i undervisningen eller laver en direkte parallel hertil. Eleven skal i stedet vise selvstændighed ved at komme dybere ned i kernestoffet.

Opgaveformuleringen udleveres ved begyndelsen af de 20 + 30 timer, der er afsat til arbejdet med projektet. Bemærk, at projektperioden begynder, når eleven får udleveret sin opgaveformulering. Eleven skal have opgaven udleveret på en skoledag, dvs. en hverdag inden for tidsrummet 8-16, og eleven skal have fri for anden undervisning denne dag. Den dag, hvor opgaveformuleringen udleveres, tæller med i de 10 skoledage, der er afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet. Det anbefales således, at SOP-opgaveformuleringerne udleveres tidligt på dagen, så denne dag ikke ”spildes”. I projektperioden gives der ikke anden undervisning. De første fem dage kan efter skolens leders valg placeres enkeltvis og eventuelt adskilt fra den sidste sammenhængende uge.

Projektperioden har et samlet omfang på 50 timer fordelt på 20 timers undervisningstid og 30 timers fordybelsestid. Skolen tilrettelægger placeringen af de 20 timer undervisningstid og de 30 timers fordybelsestid, så det giver mening i forhold til elevernes SOP-forløb. De 20 + 30 timer kan således adskilles, men ligge i direkte forlængelse af hinanden, eller der kan være en pause mellem undervisnings- og fordybelsestid. Det er dog også en mulighed, at fx to dages undervisningstid afløses af tre dages fordybelsestid. Det er imidlertid et krav, at minimum fem af dagene i projektperioden placeres sammenhængende.

Formålet med de 20 timers undervisningstid i projektperioden er dels at sikre, at alle elever kan få hjælp og vejledning til både struktur og indhold i SOP, dels at give vejlederne mulighed for at følge elevernes selvstændige arbejdsproces tæt. Se endvidere vejledningen til læreplanen og konkrete eksempler på tilrettelæggelse af undervisningstiden på EMU.  

Som udgangspunkt arbejder eleverne på skolen med lærertilstedeværelse i de 20 timers undervisningstid i projektperioden. Det vil dog normalt ikke være muligt eller forventeligt, at alle elevers vejledere er til stede i alle 20 timer. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt for elevernes arbejde, kan skolen i et vist omfang (op til 20 % af undervisningstiden) tilrettelægge undervisningstiden som virtuel undervisning. Der skal dog stadig være mulighed for, at eleverne kan få hurtig adgang til relevante lærere.

Skolen tilrettelægger selv de 20 timers undervisningstid. Det skal blot sikres, at det samlede SOP-forløb placeres på 10 skoledage (ikke døgn) inden for tidsrummet kl. 8-16, hvor der ikke gives anden undervisning, og hvoraf mindst fem dage er sammenhængende.

Ja, eleverne skal arbejde på skolen med lærertilstedeværelse i de 20 timers undervisningstid i projektperioden. Dog er det muligt i et vist omfang (maks. 20 %) at tilrettelægge undervisningstiden som virtuel undervisning, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for elevernes arbejde. Det skal sikres, at der stadig er mulighed for, at eleverne hurtigt kan komme i kontakt med relevante lærere.

Skolen fastlægger rammerne for vejledning og andre aktiviteter i de 20 timers undervisningstid, og det kan gøres på mange måder. Det er derfor ikke muligt at sætte faste regler for, hvor mange lærere, der skal være på skolen i projektperioden, da det vil afhænge af de aktiviteter, man har. Formålet med de 20 timer er dels at sikre, at alle elever kan få hjælp og vejledning til både struktur og indhold i SOP, dels at give vejlederne mulighed for at følge elevernes selvstændige arbejdsproces tæt. For at opfylde dette dobbelte formål må skolen således sikre, at der er et passende antal lærere til rådighed, og der er relevante lærere er til stede ift. de aktiviteter, der afholdes.

SOP udarbejdes som udgangspunkt altid på dansk (jf. eksamensbekendtgørelsen §18), men skolens leder kan dog i ganske særlige tilfælde godkende, at SOP delvist eller helt udarbejdes på et fremmedsprog, som indgår i SOP (fx hvis eleven har dette sprog som modersmål).
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at kravene til den sproglige udformning er de samme, som hvis den var skrevet på dansk, og at det ikke i sig selv regnes som positivt ved bedømmelsen, at besvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog.
Hvis SOP udarbejdes på et fremmedsprog, vil det være naturligt, at også opgaveformuleringen udarbejdes på dette fremmedsprog.
Den mundtlige eksamination foregår som udgangspunkt på dansk. Det er kun når ganske særlige omstændigheder taler for det, at en prøve kan aflægges på et andet sprog end dansk, fx hvis eleven er blevet undervist på engelsk i begge de indgående fag.
Det er altså ikke i sig selv ganske særlige omstændigheder, at det skriftlige produkt er udarbejdet på fx engelsk.

I studieretninger, hvor der undervises på engelsk er der tale om ordninger, der har fået en generel dispensation fra nogle af de regler, der ellers er gældende. Fx at al eksamen i disse studieretninger foregår på engelsk, fordi undervisningen har været gennemført på engelsk. Det gælder således også SOP.

Bedømmelsen af SOP er en helhedsvurdering af eksaminandens præstation, der omfatter den skriftlige opgavebesvarelse og eksaminandens mundtlige præstation. I læreplanen for SOP er der angivet en række bedømmelseskriterier særskilt for det skriftlige produkt og særskilt for den mundtlige præstation.

Nej. Arbejdet med SOP-rapporten placeres enten i vinterterminen, dvs. primo november til medio december, eller i sommerterminen, dvs. primo marts til medio april. Udmeldingen af censorallokeringen sker i forbindelse med den første ordinære offentliggørelse af eksamensplanen eller lidt før. Det kan således være hensigtsmæssigt, at den mundtlige prøve i SOP placeres relativt sent i eksamensperioden, så eksaminator og censor har bedst mulig tid til at læse rapporterne.

Nej. Alle lærere kan som udgangspunkt forvente at få tildelt SOP-censur, hvilket indgår i den enkelte lærers årsnorm. Hver censor tildeles som udgangspunkt ca. 12 SOP-rapporter, og der tages hensyn til den enkelte lærers øvrige eksamensbelastning i den pågældende eksamensperiode. Udmeldingen af censorallokeringen sker i forbindelse med den første ordinære offentliggørelse af eksamensplanen eller lidt før. Det kan således være hensigtsmæssigt, at den mundtlige prøve i SOP placeres relativt sent i eksamensperioden, så eksaminator og censor har bedst mulig tid til at læse rapporterne. Dette planlægges af skolen.
Det er alene den vejleder som udpeges som eksaminator, som læser elevens skriftlige opgavebesvarelse og deltager i den efterfølgende mundtlige eksamination. Den anden vejleder er således ikke bedømmer af elevens SOP.

Der gives ingen fastlagte bestemmelser for, hvor lang tid der forventes brugt på at læse en SOP. Eksaminator og censor skal på den ene side være så godt inde i det skriftlige produkt, at det er muligt på et forsvarligt grundlag at lade dem indgå i bedømmelsen af elevens SOP-arbejde (jf. de mundtlige og skriftlige bedømmelseskriterier), og således at rapporten kan danne grundlag for den mundtlige eksamination. På den anden side skal der ikke foretages en begrundet karakterbedømmelse af rapporterne.

Nej. Det er udelukkende den vejleder, der udpeges som eksaminator, som læser elevens skriftlige opgavebesvarelse og deltager i den efterfølgende mundtlige eksamination.

Hvis det kan dokumenteres, at en elev har fået uretmæssig hjælp, udgivet andres arbejde for sig eget eller afleveret eget tidligere bedømt materiale i forbindelse med SOP-rapporten, kan skolen vælge at bortvise eleven fra prøven som helhed (afvise eksamensgrundlaget) eller fastsætte niveauet for rapporten til -3 (jf. Eksamensbekendtgørelsen §7 stk. 2).

Censor tager kontakt til eksaminator ved prøveplanens offentliggørelse for at aftale et tidspunkt for den drøftelse, der skal finde sted forud for den mundtlige eksamination.

Før den mundtlige prøve kommunikerer eksaminator og censor kort om styrker og svagheder ved den enkelte opgavebesvarelse, for fx at afdække konkrete faglige spørgsmål eller overvejelser over faglige metoder, som censor eller eksaminator ønsker uddybet. Der er ikke tale om en votering eller en ”forcensur” af det skriftlige produkt.

Kommunikationen kan fx foregå elektronisk eller telefonisk. Denne kommunikation er ikke en del af den mundtlige eksaminationstid og bør finde sted i så god tid inden prøvedagen, at både censor og eksaminator kan færdiggøre forberedelsen til den mundtlige eksamination i lyset af drøftelsen af, hvilke områder og problemstillinger, eksaminanden skal uddybe.

Selvom der opstår formodning om snyd under en prøve, bør eleven færdiggøre prøven. Hvis prøven afbrydes, vil en elev, der viser sig ikke at have snydt, ikke kunne få bedømmelse for sin besvarelse. Eleven vil altså skulle aflægge prøven igen og vil blive forsinket i sin uddannelse.

Hvis der opstår mistanke om snyd er proceduren følgende:

Den mundtlige eksamination skal gennemføres på normal vis, og eksaminanden skal tildeles en karakter. Selvom der hos bedømmerne foreligger formodning om snyd, skal bedømmelsen altid ske ud fra den præmis, at formodningen om snyd efterfølgende afkræftes. Dette betyder, at hele det skriftlige produkt skal bedømmes, som om der ikke er snydt eller plagieret. Censor og eksaminator skal således ikke sanktionere snyd hverken gennem karakteren eller på andre måder. Det er meget vigtigt at understrege dette. Eksaminanden skal ikke forud for den mundtlige prøve informeres om, at der foreligger en mistanke om snyd. 

Læreplanen foreskriver, at elevens vejledere, på baggrund af elevens problemformulering, udarbejder den endelige opgaveformulering, som sikrer, at eleven har mulighed for at opfylde de faglige mål for studieområdet.
Der er ikke bestemte krav til, hvordan opgaveformuleringen bygges op eller formuleres. Opgaveformuleringen skal dog indeholde flere taksonomiske niveauer, rumme begge de indgående fags faglighed, give mulighed for faglig fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over undervisningen i mindst et af rapportens fag, og være mulig at besvare fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieområdeprojektet.

I vejledningen til læreplanen udfoldes vejledernes arbejde med opgaveformuleringen, herunder hvad der karakteriserer den gode opgaveformulering til et studieområdeprojekt.

Hvis du som censor oplever, at en opgaveformulering er mangelfuld, er det vigtigt, at du orienterer eksaminator herom i den samtale, der ligger forud for den mundtlige eksamination. Udfordringen ved en mangelfuld opgaveformulering kan fx være, at den ikke umiddelbart giver eleven mulighed for at demonstrere opfyldelse af alle faglige mål, hvorfor det kan vise sig at være vanskeligt for eleven at løfte og besvare opgaveformuleringen inden for de givne rammer.  

Uanset hvad, skal du som censor bedømme den foreliggende opgavebesvarelse ud fra de faglige mål og bedømmelseskriterierne for studieområdeprojektet. Man skal således ikke som censor se bort fra visse faglige mål eller bedømmelseskriterier, fordi en opgaveformulering er mangelfuld, eller at man ikke synes, at ”det skal gå ud over eleven”.

Den mundtlige eksamen skal derfor i udgangspunktet også altid gennemføres.

Eleven har efter gældende praksis mulighed for at indgive en klage, hvis vedkommende ikke er enig i den samlede bedømmelse af studieområdeprojektet – og evt. også over opgaveformuleringen.

Der er ikke fastsat regler om, at en eller begge af disse to dele skal være bestået, for at prøven er bestået. Det kan derfor forekomme, at det skriftlige produkt, hvis det vurderes isoleret, er meget ringe men at den mundtlige præstation viser en sådan grad af målopfyldelse, at helhedsvurderingen medfører at prøven er bestået.

I tilfælde, hvor eleven afleverer et blankt skriftligt produkt, er dette at sidestille med proceduren for øvrige eksaminer. Det vil sige, at mundtlig eksamination og bedømmelse skal gennemføres.. Såfremt eleven har afleveret et blankt skriftligt produkt, vil en helhedsvurdering dog ikke kunne resultere i, at prøven er bestået.

Hvis der er påfaldende stor divergens mellem det skriftlige produkt og den mundtlige præsentation, må det tages i betragtning, at dette kan have flere forklaringer. Ud over en mulig mistanke om, at eksaminanden har fået uretmæssig hjælp til sin rapport, kan uoverensstemmelsen naturligvis også skyldes, fx at eksaminanden har sværere ved at formulere sig mundtligt end skriftligt, eller omvendt, nervøsitet eller personlige problemstillinger. Der kan således ikke gives bestemte retningslinjer for, at enten den skriftlige eller mundtlige præstation i sådanne tilfælde skal vægte tungere i fastsættelsen af den samlede karakter. Det må derfor i det enkelte tilfælde være eksaminators og censors professionelle vurdering og samarbejde, der afgør niveauet for eksaminandens samlede præstation, dvs. en helhedsvurdering.

Ved bedømmelsen af SOP gives en samlet karakter, som er en helhedsvurdering af eksaminandens skriftlige og mundtlige præstation. Som udgangspunkt vægter de to dele ligeligt, dog ikke således at bedømmelsen udregnes som et gennemsnit af to ”delkarakterer”. Bedømmelsen afhænger således i høj grad af eksaminandens evne til både skriftligt og mundtligt at vise både faglig og flerfaglig tyngde og demonstrere opfyldelse af de faglige mål for SOP.