Nyhed

Nyt fra fagkonsulenten i teknologi - oktober 2019

Her er oktober måneds nyhedsbrev fra fagkonsulenten i teknologi. Her kan du blandt andet læse om kommende FIP-kursus i 2020. 

Om PU

FIP i PU er aflyst i år. PU lader til at køre godt, til gengæld har vi alle travlt med detnye SOP, derfor valgte vi at springe årets FIP for PU over. Hvis du og dine kollegaer har ideer til relevante emner til næste års FIP i PU, så skriv endelig til mig.

 

FIP teknologi 2020

Næste FIP i teknologi er den 12. marts 2020. Det ser ud til at være den eneste fælles begivenhed i hele indeværende skoleår alene for teknologilærere. Jeg har vedhæftet det foreløbige program for dette FIP kursus. Der er mange kortere oplæg på programmet med efterfølgende workshops. Bl.a. har jeg nedsat en arbejdsgruppe, der kigger på, hvordan vi laver problemformuleringer i teknologi. Gruppen kan forhåbentligt fortælle os noget om bredden i det, vi gør, og om der er nogle modeller, der er bedre end andre. Vi har måske brug for at være mere klare i spyttet i relation til PU og i relation til SOP. Af andre korte oplæg med efterfølgende workshop kan nævnes et oplæg om lærebøgerne til teknologi, et oplæg om vandfaldsmodel VS agile
metoder samt et oplæg om karrierelæring med udgangspunkt i en meget vellykket teopæd opgave fra i sommers. Året prøveoplæg vil blive præsenteret. Og der bliver også en særskilt lidt længerevarende teknologi A workshop med eget program.
Jeg håber, at I alle vil prioritere deltagelse højt – og få jeres skoler til at lade jer komme afsted! Og gerne flere fra hver skole.

 

Med-fagkonsulent for SO/SOP

Måske nogen af jer har set det, jeg er blevet med-fagkonsulent for SO/SOP htx, det er sammen med Anders Kristensen, der også er fagkonsulent for idéhistorie og filosofi. Jeg tror selv, at det er godt, at det ikke er en humanist, der sidder alene med
Studieområdet og SOP´en. Denne nye rolle har været med til at skærpe min opmærksomhed på teknologis store betydning i forhold til at klæde eleverne på til SOP og til at indskærpe overfor skolerne, at SOP er et problembaseret elevdrevet
projekt, der ikke er så forskelligt fra den centrale faglighed i teknologifaget. Nå, det må I nok læse om andre steder, men gå gerne ud med teknologi-fanen højt hævet - også i SOP sammenhæng!

 

Kommende arrangementer

Den 14. november 2019 er der teknik- og teknologidag for gymnasielærere på AU Engineering i Aarhus.
Program og tilmelding på følgende link: Gymnasielærerdag i teknik og teknologi

I forlængelse af mødet er der endnu et meget relevant møde for alle teknologilærere. Jeg har modtaget følgende invitation til videregivelse fra bestyrelserne for teknologiog teknikfagslærerforeningerne:

 

Ekstraordinær generalforsamling for teknologi- og teknikfagslærerforeningen

De to faglige foreninger ’Teknologilærerforeningen af 2016’ samt ’Teknikfagslærerforeningen på htx og eux’ planlægger at fusionere til ’Teknologi -og teknikfagslærerforeningen’. Fusionen vil foregå til en ekstraordinær generalforsamling i de to foreninger, som afholdes på Navitas i Aarhus d. 14. november 2019 – kl. 16.00. Vi låner lokalet efter ’Teknik- og teknologidag for gymnasielærere 2019’s officielle program.

Foreløbig dagsorden:

  • Indkomne forslag
  • Oplæg fra de afgående formænd; Dorte Blicher Møller og Ole Nystrøm
  • Diskussion om bestyrelses -og valgstruktur i den nye forening
  • Valg af ny bestyrelse
  • Forslag til nye vedtægter, samt diskussion af disse.
  • Evt. 

 

FIP teknologi 12. marts 2020.

Tilmelding til FIP - foreløbigt program vedhæftet denne mail. En gruppe lærere med DDU og teknologi er ved at lave et forum til erfaringsudveksling omkring software som værksted i teknologi. Hvis du er interesseret, så henvend dig til Heidi Degnemark, heidi.degnemark@gmail.com. Mange hilsner Pernille

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.