Eksamen i Kommunikation og it

Eksamen på A-niveau - ny ordning

Eleverne skal efter den nye læreplan aflevere en eksamensrapport med et eller flere medieprodukter. Eksamensopgaven skrives i grupper a højst 4 elever. Til den individuelle mundtlige prøve skal eleven vælge fem faglige mål, som han/hun går i dybden med. 

Eksamensformen er væsentlig anderledes efter reformen med en række konkrete krav til opgaveformuleringen. Læs her, hvad der er nyt og planlæg eksamensprojektperioden i god tid sammen med dine elever.

Lærerens opgave

• Læreren sikrer, at der bliver afsat ca. 10 fordybelsestimer og 30 undervisningstimer til eksamensprojektet.
• Læreren formulerer opgaveformuleringen til eksamensopgaven. Opgaven bør afspejle emner/temaer fra undervisningen, og eleven skal arbejde med fagets kernestof eller supplerende stof. 
• Projektet skal indeholde en forundersøgelse og produktionsfase samt en endelig test af kommunikationsproduktet/produkterne.
• Afleveringstidspunktet for projektet er senest en uge inden eksamensperiodens begyndelse.
• Elevens individuelle arbejde med det afsluttende projekt skal indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter i faget

Opgaveformuleringen bør både indeholde åbne spørgsmål, som giver meget valgfrihed og mere styrede spørgsmål. Derved er der mulighed for undervisningsdifferentiering alt efter fagligt niveau.

Formalia til rapporten

• Eksamensrapporten er 10-15 normalsider for en elev og et tillæg svarende til fem normalsider yderligere pr. elev i gruppen. 
• En normalside har et omfang a 2400 anslag inklusiv mellemrum, eksklusive forside, resumé, figurer, tabeller, illustrationer, noter, litteraturliste og bilag.
• Op til 20 % af den skriftlige rapport kan afløses af multimodale rapportelementer. 

Organisering af forløbet

• Man kan tilrettelægge forløbet over en længere periode og løbende undervise i områder, mens eksamensprojektet afvikles.
• En anden mulighed er at lægge eksamensopgaven til sidst, så eleverne ikke undervises i projektperioden, men blot modtager vejledning og sparring.

Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål. Der læges vægt på:

Rapport og produkt/produkter

•  Rapportens dokumentations- og kommunikationsværdi, herunder inddragelse af teorier om og metoder til udformning af digital mediebaseret kommunikation
•  dokumentation og vurdering af projektets problemstilling
•  planlægning, produktion og vurdering af kommunikationsprodukterne
• sammenhængen mellem forundersøgelse, produktionsfasen og testfasen
• omhu ved produktionen af kommunikationsprodukt(er)
• projektplanlægning og styring af projektarbejdsfasen, herunder brug af relevant it
• relevant brugerinddragelse i udvikling af kommunikationsproduktet.

Mundtlig præsentation og perspektivering 

• den mundtlige præsentation af projektets centrale problemstillinger og konklusioner
• præsentation og uddybning af relevante aspekter af projektet og produktudviklingsprocesserne
• forståelse af de valgte faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til arbejdet med den valgte problemstilling og overvejelser om kvaliteten af den opnåede viden
• perspektivering af projektet og den behandlede problemstilling, herunder etiske problemstillinger i relation til projektet
• faglig dybde og selvstændighed i den faglige dialog om projektet.

Bedømmelsen er individuel, og der gives én karakter på grundlag af en helhedsbedømmelse af den mundtlige præstation, den skriftlige rapport og de(n) udførte kommunikationsproduktion(er).

Ved flerfaglig prøve, hvor faget indgår i fagligt samspil med andre fag, lægges der vægt på eksaminandens evne til at behandle problemstillinger i samspil med andre fag demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Eksamen på A-niveau - gammel ordning

På A-niveau kræver eksamen et stort overblik over de faglige mål og kernestoffet samt indblik i opgaver og øvelser, som eleverne har arbejdet med i tre år. 

Her kan du få informationer om forberedelserne op til eksamen samt et overblik over eksamensportfolioen og de krav, der knytter sig til eksamen.

Før eksamen: Prøvemappen tager form

I løbet af de tre år har eleverne arbejdet med en lang række opgaver, emner og projekter i undervisningen, som de har fået feedback på, og som dækker de faglige mål og kernestoffet. Forud for eksamen udvælger eleven en række af disse opgaver, eller dele af opgaver, som sammensættes i en prøvemappe. Der er knyttet elevtid til eksamsportfolioen, og mange undervisere tilrettelægger skoleåret, så der også er tid til at udforme prøvemappen med hjælp fra læreren i den sidste del af skoleåret.

Hvad skal prøvemappen indeholde?

Prøvemappen består af såvel medieprodukter (fx film, hjemmesider, plakater, radioudsendelser, apps, spil m.v) og teori (fx i form af synopser, rapporter, powerpoints, prezi, videologbøger el. lign). Desuden vil der være en indholdsfortegnelse for hele prøvemappen samt et resumé af hver opgave.

Normalt er prøvemappen enten systematiseret i forhold til titlerne på de enkelte projekter eller i forhold til de faglige mål og kernestoffet. De tekniske krav til prøvemappen stilles af skolen, da skolen skal sikre, at prøvemappernes indhold ikke kan ændres efter aflevering.

Et af eksamens bedømmelseskriterier omhandler selve prøvemappen (prøvemappens dokumentations- og kommunikationsværdi), så det er vigtigt, at prøvemappen er gennemarbejdet og fokuseret i forhold til de faglige mål som forundersøgelse, produktion og evaluering. For eleven betyder det typisk, at det i det indledende oplæg giver mening at udvælge dele af fagets kernestof, og gå i dybden med det, frem for at forsøge at dække det hele.

Mange af opgaverne fra undervisningen er sandsynligvis lavet som gruppeafleveringer. Selvom flere elever vælger nogle af de samme opgaver til deres portfoliomapper, skal alle elever vedlægge de produkter/rapporter, som gruppen har udformet.

 I "Kommunikation/IT A" af Birthe Fog, Caroline Vogelius Wiener og Henriette Lungholt, Systime 2012, kan du se en række autentiske eksempler på introduktioner og resuméer til prøvemapper.

Hvad skal censor have tilsendt?

Før den mundtlige del af prøven sender skolen/læreren eksaminandernes prøvemapper til censor. Censor skal have adgang til prøvemapperne digitalt, mens resuméerne sendes i papirudgave til censor. Desuden sender læreren studieplaner for de tre år.

Skolen sikrer, at digitale prøvemapper ligger på en lukket platform eller CD-ROM, så indholdet ikke kan ændres efter aflevering. 

Prøvemapperne drøftes på forhånd

På baggrund af et oplæg fra eksaminator, drøfter censoren og læreren inden eksamen, hvilke problemstillinger hver enkelt eksaminand skal uddybe. I forhold til eksamen på C-niveau er der således et temmelig stort forarbejde forbundet med at forberede sig som lærer/censor til eksamen på A-niveau. Som censor må man regne med at bruge ca. en times forberedelse pr. elev.

Selve eksamen: Hvordan foregår den?

På A-niveau tager eksamen ca. 30 min., og eleven har ingen forberedelsestid. Eksamen er individuel.

Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sin prøvemappe. I forhold til C-niveau-eksamen er eksaminandens selvstændige oplæg relativt langt, da der er flere opgaver, som skal fremlægges. Efter elevens selvstændige oplæg former eksaminationen sig som en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator, der kan omfatte emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof. Da eksaminator og censor på forhånd har læst eksamensportfolioen og gennemset mediefiler m.v.,bruger eleven normalt ikke så meget tid på at fremvise selve produkterne.

Bedømmelseskriterier

– prøvemappens dokumentations- og kommunikationsværdi

– planlægning, gennemførelse og vurdering af kommunikationsopgaverne

– anvendelse af relevante arbejdsmetoder i forbindelse med de udvalgte kommunikationsløsninger

– redegørelse for de udvalgte løsninger, herunder inddragelse af teorier om og metoder til it-baseret kommunikation

– præsentation af prøvemappen og redegørelse for udvalgte kommunikationsopgaver

– perspektivering til relevante emner inden for faget

– besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens prøvemappe og den mundtlige præstation.

Eksamen på C-niveau - ny og gammel ordning

Forberedelserne til eksamen på C-niveau starter allerede på 2. semester, når eleverne får udleveret et eksamensprojekt, som er formuleret af deres lærer.

Her kan du få et hurtigt overblik over, hvordan eksamen foregår samt få information om forberedelser og krav. 

Før eksamen: Eksamensprojektet

I løbet af undervisningen har læreren udformet et eksamensprojekt, som eleverne har arbejdet med i undervisningen. Der er knyttet elevtid til projektet, som indgår i den afsluttende årskarakter. Ofte har eleverne samarbejdet om opgaven.

Eleverne må ikke få feedback på eksamensprojektet før eksamen.

Hvad skal censor have tilsendt?

Forud for eksamen sender eksaminator en fortegnelse over opgaveformuleringen/opgaveformuleringerne til censor. Det betyder, at censor ikke har set medieprodukter og de tilhørende rapporter før eksamen. Desuden vedlægges en studieplan for de forløb og emner, som eleverne har gennemgået i løbet af året.

Selve eksamen: Hvordan foregår den?

På C-niveau tager eksamen ca. 24 min., og eleven har ingen forberedelsestid. Eksamen er individuel.

Eksamen indledes typisk med, at eleven fremviser et medieprodukt og holder et kort selvstændigt oplæg om eksamensprojektet. Ofte har eleven valgt at lave en powerpoint eller prezi for at strukturere fremlæggelsen. (Med reformen er det blevet et krav, at eleven inddrager et relevant præsentationsmedie). Herefter vil der være en dialog mellem eleven og læreren om opgaven, og censoren stiller evt. uddybende spørgsmål. Normalt knytter spørgsmålet/spørgsmålene sig til elevens konkrete opgave, men kan omfatte emner inden for hele fagets kernestof og supplerende stof.

• Til eksamen skal lærer/censor bedømme, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål.
• Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.

Bedømmelseskriterier - gammel ordning

• inddragelse af teoretiske og metodiske overvejelser i fremlæggelsen af den afsluttende opgave
• sammenhængen mellem teoretiske og metodiske overvejelser og det praktisk udførte
• evnen til at demonstrere overblik over faget
• besvarelse af uddybende og supplerende spørgsmål til opgaven.

Bedømmelseskriterier - ny ordning

• inddragelse af teoretiske og metodiske overvejelser i forbindelse med fremstilling af kommunikationsproduktet
• inddragelse af konstruktiv feedback i udarbejdelse af kommunikationsproduktet
• perspektivering til etiske problemstillinger i forbindelse med projektet
• omhu ved produktion af kommunikationsproduktet
• evnen til at demonstrere overblik over kommunikationsproduktionen i sin kontekst
• faglig indsigt og selvstændighed i den faglige dialog om projektet.