Forløb

Teoretiske benspænd til løsning af designopgaver

Formålet med projektet "Design et siddemøbel" er at styrke elevernes forståelse for materialebrug, styre designprocessens faser og at træne designsprog, med fokus på designanalysens terminologi. Endvidere introducerer forløbet eleverne til at bruge benspænd i designopgaver, som værktøj til at styrke den kreative proces. Omfang: otte moduler.

Leveret af fagkonsulenten som supplement til vejledningen for faget

 

Modulbaseret undervisning, materialelære, designterminologi, kreativitet, møbeldesign

I dette projekt om møbeldesign medvirker aktiviteterne til at understøtte den teoretiske del af designprosessen. Projektet guider eleverne igennem designfasen med små oplæg, som sikrer at eleverne færdiggør en fase og kommer videre i forløbet. Elevernes teoretiske forståelse og indsigt i formsprog, materialer og terminologiske designudtryk trænes ved brug af benspænd i opgaven.

Undervisningen er opdelt i faste moduler. Hvert modul har sit eget formål, og kan ændres så det passer til den enkeltes undervisning, både mht. tidsforbrug og elevernes faglige niveau.

I dette eksempel centreres opgaven igennem et møbelprojekt, men temaet kan erstattes af andre designtemaer, endda på tværs af designdisciplinerne.

Ydermere begrænses projektet til at omfatte et siddemøbel, og der er naturligvis mulighed for at emnet indsnævres yderligere til for eksempel kun at omhandle en ’stol’.

 

Planlægning/overvejelser

Da undervisningsmodulerne har forskellige minuttal på de enkelte ungdomsuddannelser, sammenlægges eller deles modulerne i projektet, så de tilpasses af den enkelte lærer.

  

Projektets opbygning

Modul 1: Introduktion til møbeldesign og møbelhistorie

Introduktion til møbeldesign ved læreroplæg og fælles diskussion/analyse af kendte og mindre kendte møbler.

Ved brug af hjemmesiden www.danskestole.dk kan eleverne sammen med læreren få sat den korrekte møbelterminologi på stolens enkelte dele; ’sarg, kopstykke, rygbræt, sprosser, agterstave, stigeryg’, osv.

Læreren kan derefter vise et antal stoleklassikere og andre siddemøbler, f.eks. i en PowerPoint, der danner grundlag for en klassediskussion om; materialevalg, form, funktion og udtryk.

Man kan med fordel bruge de emner til klassediskussionen, som der indgår i dette projekt:

  • Materialer: Eg, aluminium, stål, polypropylen, fiberbeton, tekstil, læder og akryl.
  • Form: Symmetrisk, asymmetrisk, organisk eller geometrisk.
  • Udtryk: Kompleks, dristig, lukket, klassisk, dynamisk, rå eller elegant.

(Har man mulighed for det, kan introduktionen flyttes til Dansk Design Museum eller Trapholt, som begge har store stoleudstillinger).

Sammen med elevernes egen analyse af deres endelige produkt, hjælper dette modul eleverne med at sætte ord på design. 
Man kan måske lave en ’bødekasse’, hvis eleverne bruger ord som, flot, smuk, grim eller kedelig. Eleverne skal trænes i at bruge designfagets terminologi og forstå, at design ikke kun er form og farver, men også funktion, materialer, samlinger, miljø, økonomi o.a.

  
Modul 2: Introduktion til opgaven, gruppedannelse

Eleverne introduceres til opgaven: ’Design et siddemøbel’, der skal løses i grupper af tre elever.

Gruppedannelsen er et af projektets vigtigste punkter, da hver elev knyttes til ét af de emner, som er nævnt i modul 1.

I denne simulerede klasse er der 24 elever:

  • Otte elever trækker hver deres materiale, f.eks. på en grøn seddel.
  • Otte elever trækker hver deres udtryk, f.eks. gul seddel.
  • Otte elever trækker én af de fire former (da der kun er fire former, gentages de to gange), f.eks. rød seddel.

Klassens elever har nu 24 farvede sedler fordelt på materialeform og udtryk. Hver gruppe skal dannes, så den indeholder alle tre farver. Eleverne har nu tre forskellige benspænd.

 

 

Farvede sedler med materiale, udtryk og form
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Det er vigtigt, at eleverne får tid til at finde den kombination, som de vil arbejde med.
Erfaringen viser, at eleverne nu vælger gruppe efter andre kriterier end dem, de plejer, da de allerede i gruppedannelserne begynder at fundere over, hvilke kombinationer af formudtryk og materiale virker spændende og udfordrende. 

Emnerne kan naturligvis varieres og ændres, så de passer til den enkelte lærer, klasse­-
størrelse og elevsammensætning. 
I tilfælde af to-mandsgrupper kan man f.eks. lade eleverne vælge frit imellem mulighederne i det sidste emne.

 

Modul 3: Materialelære, research på materiale

Eleverne forbereder en fremlæggelse for resten af klassen, omhandlende deres materiale. Der er fokus på materialets brug i møbeldesign.

Det pointeres over for grupperne, at deres fremlæggelse skal være meget visuel og indeholde mange eksempler på brugen af materialet.

Stikord til opgave: Tekniske og kemiske egenskaber, Miljøhensyn, økonomi og 
fordele/ulemper ved brug af materialet til møbeldesign.

Hver gruppe fremlægger f.eks. vha. en PowerPoint deres eget materiale for resten af klasse. 
Fremlæggelsen afleveres som en del af opgaven.

 

 

 

Modul 4: Research, inspiration og afklaring af hovedgreb

Eleverne researcher på deres form og udtryk.

Det er vigtigt, at det er eleverne selv, som forsøger at definere, hvilke andre møbler som 
opfylder netop deres ’benspænd’.

Efter eleverne har fundet eksempler på møbler, som passer med gruppens ’form’ og 
udtryk’, skal gruppen vælge, hvilket hovedgreb opgaven skal have; det er typisk siddemøblets funktion og målgruppe. Alt efter modullængde påbegyndes derefter skitseringen.

 

 

Modul 5: Skitsering

Den idégenererende skitsefase eller den ’vilde’ skitsefase er håndskitsefasen, hvor intet er forbudt og idéerne er mangfoldige.

Tanken med de tre benspænd er netop, at eleverne skulle have lettere ved at få idéer – især i den til tider svære opstartsfase.

 

Modul 6: Skitsering – fortsat

Gruppen aftaler et tidspunkt, hvor alle de idégenerende skitser er klar til diskussion. 
Herefter udvælges den idé, som gruppen mener passer bedst til deres benspænd og som 
udviser størst potentiale. Eleverne vil som regel gerne have lærerens holdning med i 
udvælgelsen.

Efter udvælgelsen påbegyndes den varierende skitsefase, hvor eleverne laver variationer over den valgte idé. Skitseringen kan foregå som håndskitser, modelskitser eller som 3d-skitser.

Skitse af stol
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Modul 7: Mellemkritik, skitsering – fortsat

De to første skitsefaser fremlægges for resten af klassen. Alle (inklusive læreren) kan her komme med kritik og input. Kritikken anvendes som hjælp for grupperne i valget af idéen, som de skal skitsere videre på.
Den sidste skitsefase; den detaljerende skitsefase fokuserer på detaljerne, dvs. præcise dimensioner, samlinger og vinkler.

 

 

Modul 8: Visualisering

Alt efter elevernes niveau visualiseres det endelige siddemøbel. Herunder et simuleret eksempel, med opstalter i SketchUp:

Visualisering af stoledesign
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Evaluering og refleksion

Aflevering som model og håndtegninger er ikke så velegnede i denne opgave, da et af 
hovedpunkterne i opgaven drejer sig om materialebrug.

De tre benspænd egner sig rigtig godt til mange andre opgaver f.eks. med andre design-
emner, arkitekturopgaver, fotoopgaver eller grafiske opgaver.

 

Litteraturhenvisninger

Patricia D. Stokes PhD : Creativity from Constraints: The Psychology of Breakthrough 
(2006 Springer publishing company)

Siden er opdateret 19. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.