Værklæsning - i et forløb om nyhedsformidling

Forløbet understøtter elevernes mulighed for at kunne ”foretage et kvalificeret uddannelses- og karrierevalg” (journalist mv.) og er desuden et eksempel på, hvordan man kan tilrettelægge en demokratisk dannende danskundervisning.

Forløbet er leveret af fagkonsulenten som supplement til vejledningen for faget.

 

Demokratisk dannelse

Et af danskfagets overordnede formål er at bidrage til elevernes demokratiske dannelse:  

Gennem udvikling af kritisk-analytisk sans, refleksionsevne samt beherskelse af et sikkert sprogligt udtryk, er formålet endelig at fremme elevernes muligheder for som medborgere at orientere sig og aktivt tage del i et demokratisk og globaliseret samfund præget af digitalisering. ” (Læreplanen for dansk A, htx 2017, §1.2).

 

Forløbet beskæftiger sig med følgende faglige mål og kernestof:

Faglige mål:

  • analysere og vurdere ikke-fiktive tekster (jf. værklæsning)
  • perspektivere tekster ud fra viden om fagets stofområder og viden om kulturelle, æstetiske, idéhistoriske, almenmenneskelige og samfundsmæssige sammenhænge (jf. nyhedsformidlingens historie).
  • demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge (jf. analytisk og produktivt arbejde med forskellige journalistiske tekster).

 

Kernestof:

  • mediehistorie
  • et værk
  • medieanalytiske begreber og metoder
  • sagtekster, herunder journalistik
  • digitale kommunikationsformer, herunder sociale medier

 

Planlægning/overvejelser

Forløbets placering i uddannelsesforløbet:

Eleverne har et grundlæggende kendskab til den klassiske journalistik med sig fra grundskolen, hvor de typisk har lært om bl.a. nyhedskriterier og artiklers layout. Mange elever har desuden selv prøvet at skrive fx anmeldelser, debatindlæg og klummer, og samtidig er det typisk muligt at skrive inden for opinionsgenrer som disse ved den skriftlige afgangsprøve efter 9. klasse.

Ved at placere forløbet umiddelbart efter grundforløbets afslutning i november, vil man med andre ord kunne skabe en naturlig progression og transfer af elevernes forhåndsviden om journalistik. Samtidig etableres der med dette kernestof et vist fundament af faglig tryghed for alle elever i de nye studieretningsklasser.

 

 

Forløbets opbygning

1. Mediehistorie

Forløbet indledes med en overordnet gennemgang af nyhedsformidlingens historie i Danmark, der samtidig fungerer som en bagvedliggende referenceramme igennem hele forløbet. Eleverne skal derigennem opnå viden om, hvordan nyhedsformidlingens indhold og form udvikler sig i et tæt samspil med tendenser i det omgivende samfund – fx pga. af ændrede magtforhold (enevælden og censuren vs. Grundloven og det frie ord), men også pga. den teknologiske udvikling (printpressen og den journalistiske redaktion vs. sociale medier og den brugerdrevne distribution).  Man kan fx udlevere små nyhedshistorier fra forskellige historiske perioder (evt. som ren tekst og uden datoangivelse).

Eleverne skal så begrunde nyhedshistoriernes historiske placering og undersøge, hvordan selve nyhedsformidlingen afspejler træk fra den periode, som nyheden stammer fra.

Man kan desuden gøre mediehistorien mere vedkommende for eleverne ved at skabe paralleller mellem før og nu: Der kan fx trækkes tråde mellem den kongetro nyhedsformidling under enevælden og den mindst ligeså magtloyale formidling af seneste nyt om raketaffyringer, militærparader og landets fortræffelige leder på nordkoreansk stats-tv.

Det er også oplagt at se på paralleller mellem 1800-tallets partipresse og nutidige politikeres direkte kommunikation til og med borgerne på de digitale medieplatforme. Man kan desuden først analysere Herman Bangs reportage fra 1884 om branden på Christiansborg Slot og dernæst få eleverne til at skrive en moderne reportage fra natten, hvor Svinkløv Badehotel nedbrændte – evt. med inspiration fra videooptagelser fra brandnatten (som er tilgængelige på www.localeyes.dk).

 

2. Værklæsning

Efter den historiske rammesætning af forløbet, skal eleverne arbejde med trykte aviser som værker med henblik på at ”analysere og vurdere ikke-fiktive tekster”.  En rapport fra Reuters Institute for the Study of Journalism ("Reuters Digital News Report 2016") viser, at kun 3 procent af de 18-24 årige får deres nyheder fra trykte aviser (og tallet er formentlig endnu lavere blandt de 15-17 årige).

I det hele taget er der grund til at antage, at elevernes kendskab til traditionel kritisk journalistisk er ret begrænset, da de primært ser og læser nyheder på de sociale medier.

Et dybdegående studie af trykte aviser repræsenterer således en form for ”god anderledeshed” (jf. Thomas Ziehe), og samtidig skabes der et godt fundament for at arbejde videre med de ”medieanalytiske begreber og metoder”, som eleverne kender fra grundskolen. 

Eleverne inddeles i små grupper, som får udleveret hver sin avis. Tilmelder man sig ”Nyhedsugen” (www.aiu.dk), får klassen fire ugers gratis adgang til elektroniske versioner af ca. 40 forskellige dagblade.

Grupperne arbejder med hver sin avistype og undersøger, hvordan den pågældende avis har prioriteret nyhedsstoffet, hvilke nyhedskriterier der dominerer, forholdet mellem tekst/billeder/reklamer, vægtningen af forskellige stofområder, retoriske virkemidler osv.

Avisens forside samt et repræsentativt udvalg af artikler gøres til genstand for en grundigere skriftlig analyse, som evt. suppleres med screencasts eller matrixorganiserede mundtlige fremlæggelser, så alle elever i klassen får indsigt i flere forskellige avistypers karakteristika.

Inddrager man samtidig elevernes viden om segmenteringsmodeller fra faget kommunikation/it og kombinerer dette med muligheden for at lave elektroniske søgninger på tværs af avistypernes dækning af de samme nyheder, vil eleverne også få et blik for, hvad der kendetegner segmentpressen og dens vinkling af nyhedshistorier.

Et mere kreativt indslag kunne være at få eleverne til at omskrive fx syndefaldet eller eventyret om Rødhætte til en nyhedshistorie med vægt på et bestemt nyhedskriterie og henvendt til et særligt målgruppesegment.

 

3. Andre værklæsninger

Som overgang til arbejdet med udviklingen inden for de moderne nyhedsmedier kan det anbefales at vise eleverne dokumentarprogrammet ”Hængt ud på forsiden: Herningmordet” (2012). Programmet følger udviklingen i sagen om det såkaldte Herningmord, hvor Jan Lindholt Mikkelsen først bliver anholdt og derefter hængt ud i medierne som morderen med både navn og billede, indtil DNA-undersøgelser 18 dage senere fastslår, at han er uskyldig.

Da der især er fokus på mediernes dobbeltrolle som hhv. den magtkritiske vagthund og den sensationsdrevne jagthund, kan udsendelsen fungere som optakt til et efterfølgende arbejde med nyhedsstrømmen på de sociale medier.

Vælger man at arbejde med dokumentarprogrammet som værk, kan man som forberedelse lade eleverne lave en grundigere undersøgelse af, hvordan Herningmordet blev dækket i forskellige nyhedsmedier, og derefter lave en analyse af, hvordan dokumentarprogrammets dramaturgi og brug af filmiske virkemidler osv. i sig selv repræsenterer en (for) skarp vinkling med tydelig udpegning af helte og skurke.

Et andet dokumentarprogram, der ligeledes egner sig som overgangsfilm til arbejdet med de moderne medier, er ”Ekstra Bladet uden for citat” (2014), der dels giver eleverne et indblik i, hvordan redaktionen på en tabloidavis arbejder, og dels fortæller en historie om, hvordan aviserne i mere generel forstand må omstille sig for at overleve i konkurrencen med de webbaserede nyhedskanaler, hvor brugerne ikke betaler for nyhederne. Også her er der rig mulighed for at analysere brugen af filmiske virkemidler, spændingsopbygning, personfremstillinger osv.

 

4. Avisernes nyhedsformidling på websites

Som optakt til arbejdet med den digitale nyhedsformidling kan man sætte eleverne til at undersøge, hvordan aviser formidler deres nyhedshistorier i hhv. print- og webversionen.

Eleverne vil opdage, at artikelindholdet som regel er helt identisk i de to versioner, men at der ofte er valgt en mere fængende rubrik og (endnu) mere patosappellerende billeder i webversionen. Øvelsen kan bruges til at bevidstgøre eleverne om, hvordan konkurrencen fra alternative nyhedskanaler samt ændrede forbrugsmønstre hos de digitale nyhedsforbrugere får indflydelse på, hvordan de traditionelle nyhedsmedier formidler nyheder online.

Man kan også illustrere udviklingen i retning af en mere kommerciel og sensationspræget nyhedsjournalistik på de digitale medier med en sproganalytisk tilgang til de såkaldte clickbait-overskrifter.

Hvor den traditionelle journalistik normalt anvender rubrikker og underrubrikker, der opsummerer artiklernes hovedpointer, er clickbait-overskrifter snarere kendetegnet ved det modsatte: de skjuler hovedindholdet, og i nogle tilfælde er rubrikken endda direkte vildledende. Journalisten er med andre ord ikke længere læserens, men de kommercielle interessers repræsentant.

Artiklen ”Clickbait: Disse danske medier snyder dig til at klikke” (videnskab.dk) gengiver vigtige pointer fra et sprogligt studie af clickbait-overskrifter, som kan danne grundlag for sproganalytiske opgaver til eleverne.

En mere humoristisk tilgang til fænomenet finder man fx i satireprogrammet ”Tæt på sandheden” (DR2), der kårer ugens ”bedste” clickbait-nyhed med ”Den omvendte Cavling”, og i P3 Satires nyhedsindslag: ”Mand skadet af clickbait-artikler”.

Eleverne kan desuden ”demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge” igennem et mere kreativt arbejde, hvor de skal konstruere clickbait-overskrifter til noveller, film og andre tekster, de har arbejdet med i danskundervisningen.  

 

5. Nyhedsformidling og de sociale medier

Næste del af forløbet sætter fokus på den omfattende deling af nyheder mellem brugerne på de sociale medier.

Eleverne kan sammenligne nyhedsstrømmen på hinandens Facebooksider og fx undersøge, hvordan de såkaldte ”sociale nyhedskriterier” kommer til udtryk i praksis (se: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/De-sociale-nyhedskriterier). En efterfølgende sammenligning med printavisernes forsidehistorier kan derefter føre over i en diskussion vedrørende fordele og ulemper ved den algoritmestyrede nyhedsformidling på de sociale medier.

Dette kan lede over i et grundigere arbejde med kildekritik og de etiske aspekter omkring decideret falsk nyhedsformidling (jf. Læreplanens §3.3 om It). Man kan fx tage udgangspunkt i elevernes erfaringer med spam-mails og de såkaldte nigeriabreve og skabe en klassediskussion om, hvorfor eleverne typisk er meget kildekritiske, når det drejer sig om spam-tekster i indbakken, men meget lidt kildekritiske over for artikler i nyhedsfeeds på de sociale medier.

En mere induktiv tilgang til arbejdet med elevernes kildekritiske bevidsthed kunne bestå i at introducere aprilsnarren som nyhedsfænomen, hvorefter eleverne får udleveret forskellige (gamle) aviser og/eller nyhedsudsendelser fra d. 1. april.

Opgaven består da i at udpege den falske historie og begrunde, hvorfor den er falsk. Dette kan lede videre over i et arbejde med de mere alvorlige (dvs. direkte manipulerende) falske nyheder – der typisk enten er motiveret af økonomisk indtjening (klik-trafik på et website) eller politisk magt (vælgerpåvirkning) – hvor eleverne trænes i at faktatjekke artikler.

Flere nyhedsmedier har udviklet materiale hertil – fx har DR udviklet en test (https://www.dr.dk/nyheder/indland/test-kan-du-spotte-falske-nyheder-paa-facebook), og Mandag Morgen (www.mm.dk) har udviklet sitet ”TjekDet”, der faktatjekker virale nyhedshistorier på sociale medier (”Viralspiralen”) og leverer en guide til, hvordan eleverne selv kan spotte falske nyheder.

Både aprilsnarren og de mere alvorlige falske nyheder betjener sig af fortælletekniske strategier, som også kendetegner den sandhedssøgende journalistik. Det er netop derfor, disse falske nyheder i udgangspunktet virker troværdige.

Nyhedsjournalistikkens formmæssige konventioner kan synliggøres over for eleverne ved at inddrage satiriske nyhedsmedier som fx RokokoPosten, ATS, Nyheder på dansk (DR Ligetil) og P3 Satire (DR P3), der ikke lægger skjul på, at historierne er opdigtede.

Analyseopgaver med fokus på historiernes ofte bagvendte brug af vinkling, brud med nyhedstrekanten, interviews med pudsige ekspertkilder, omvending af nyhedskriterier osv. – eller kreative skriveopgaver, hvor eleverne selv skal producere satiriske nyhedshistorier – kan således skærpe elevernes bevidsthed om, at journalistisk nyhedsformidling altid vil repræsentere en medieret og dermed ikke-objektiv gengivelse af virkeligheden.  

 

Siden er opdateret 25. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.