Teknologi - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om nødundervisning, eksamensforberedelse, eksamesprojekter, virtuel undervisning og delvis genåbning i forbindelse med COVID-19.

Siden er opdateret den 15. maj 2020. De nye afsnit handler om, hvordan den enkelte lærer kan arbejde med aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår, og hvordan læreren kan give faglig vejledning og hjælp til elever som del af den fortsatte virtuelle undervisning.

Vi går nu ind i endnu en ny fase af en situation, der kun kan betegnes som helt ekstraordinær. Lærerne har alle ydet en kæmpe og meget usædvanlig indsats for at få fjernundervisningen i teknologi til at lykkes bedst muligt. I teknologi er der ud over de udfordringer, som alle fag står overfor, endvidere en kæmpe udfordring i forhold til værkstedsdelen af faget. Den praktiske dimension af faget har været og er fortsat meget påvirket af nødundervisningen.

 

Særligt for eleverne i 3.g i forhold til den mulige prøve i teknologi A

På skoler hvor SOP blev afviklet i vinterterminen, kan eleverne på teknologi A studieretninger have prøven i teknologi A liggende i deres prøvetræk, som den tidsmæssigt sidst placerede prøve og dermed som den mundtlige prøve, som eleverne skal til. Der er i denne situation åbnet for, at skolens ledelse kan beslutte om eleverne skal til denne prøve eller ej afhængig af, om det på skolen skønnes muligt at gennemføre værkstedsarbejdet sundhedsfagligt forsvarligt. Se spørgsmål og svar på hjemmesiden under ”Prøver, eksaminer og optagelsesproces”. Nogle skoler kan have afsluttet værkstedsarbejdet i teknologi A før corona nedlukningen satte ind, og for disse skolers vedkommende vil det være oplagt at gennemføre prøven i teknologi A.

Står man således foran genåbning af skolen for 3. års klasser med mulighed for prøve i teknologi A, gælder det, at eleverne efter perioden med nødundervisning vil skulle hjælpes til at få færdiggjort eksamensforløbet. Kravene og forventningerne til projekterne, rapport og produkt, er de sædvanlige. Lærerne har gennemført alt det, de kunne, virtuelt med de begrænsninger det har givet i forhold til adgang til værksteder, som enten er blevet afbrudt eller først skal gennemføres efter genåbningen. Særligt de fagligt udfordrede elever skal hjælpes på vej, se særskilt afsnit senere.

Hvis skolerne skal i gang med at åbne værksteder, gælder sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og det bemærkes, at dette er voldsomt krævende i forhold til værksteder med udstyr, maskiner, grej og værktøj, der skal rengøres ekstra meget og hyppigt, og i forhold til afstandskrav som kan være svært forenelige med fx den almindelige sikkerhed eller med det faglige (fx arbejde med elektronik med afstand mellem lærer og elever). Ansvaret for en forsvarlig gennemførelse ligger hos skoleledelsen. 

Projektgrupperne vil ligeledes skulle vejledes på en måde, hvor der fortsat er stor afstand imellem alle deltagere, elever som lærer.  På mange måder vil der fortsat være brug for virtuelle tilgange efter genåbning, da man eksempelvis ikke kan læne sig flere mennesker ind over én computer og kigge med. En mulig tilgang kan være at én elev sætter sin computer til projektor, hvorefter projektgruppens arbejde herfra kan diskuteres og kommenteres af lærer og elever som led i vejledningen.  

 

Eksamensprojekterne i teknologi B - og i teknologi A, som ikke skal til prøve

Alle eksamensprojekter skal gennemføres til aflevering, og projekterne skal som sædvanlig bedømmes af læreren forud for afgivelsen af årskarakteren, jvnf. læreplanen afsnit 4.1: ”Arbejdet med det særskilte afsluttende projekt, der indgår i projektprøven, jf. pkt. 3.2, indgår i grundlaget for afgivelse af den afsluttende standpunktskarakter, men projektet bedømmes ikke særskilt forud for den mundtlige del af prøven.”

Der er ikke længere nogen centralt fastsat dato for aflevering af teknologi B eksamensprojektet! Den enkelte skole må beslutte, hvad der giver bedst mening for skolen under hensyntagen til den forlængede undervisningsperiode og muligheden for evt. at få 2. g´erne fysisk i skole igen og dermed evt. mulighed for at lægge værkstedsdelen senere.  Det sidste kræver dog fortsat ikke blot, at 2. g´erne kommer fysisk i skole igen, men også at skolen ser sig i stand til at overholde sundhedsmyndighedernes – til den tid gældende – retningslinjer. 

Bemærk uagtet ovenstående tekst, at det er fuldt ud tilladt, at fastholde den oprindelige centralt udmeldte afleveringsfrist for teknologi B, som lyder 6/5.

 

Aflevering uden realisering af produkt/procesforløb

Dette punkt vedrører teknologi B eksamensprojektet i de tilfælde, hvor skolen beslutter aflevering før 10. maj eller en senere aflevering givet skolen beslutter at undlade realisering i værksteder. Punktet omfatter ligeledes teknologi A eksamensprojekter, der ikke kan komme til prøve, og som ikke har nået at realisere et produkt/procesforløb forud for nedlukningen af skolerne:

Skolen skal aftale og meddele eleverne en standard for projekter uden realisering af produktet i værksteder. Det mest indlysende er, at eleverne bliver bedt om at gøre mere ud af de ”teoretiske” aspekter af produktudviklingsforløbet:

  • der kan forventes/kræves en mere uddybende og fyldestgørende problemanalyse end der normalt vil være tid til
  • tilsvarende for produktprincip, hvor blandt andet ordentlig udformning af krav, herunder forslag til testbare krav, kan efterspørges endnu mere massivt end normalt
  • i produktudformning og produktionsforberedelse kan efterspørges seriøs teknisk dokumentation, nu ikke udført som ”efterarbejde”, men som reelt fremadrettet planlægning, selvfølgelig med de begrænsninger som den manglende hands-on giver
  • miljøvurdering kan uddybes enten som kvalitative vurderinger og valg undervejs i forløbet eller som decideret kvantitative vurderinger efter MEKA modellen eller ved brug af andre værktøjer/tilgange, fx. C2C.
  • det teoretisk udviklede produkt kan evalueres, dog kun hypotetisk. Af de tre aspekter af evaluering (jvnf. læreplanen afsnit 2.2), kan to gennemføres: vurdering/evaluering i forhold til den samfundsmæssige problemstilling, som var udgangspunktet, samt procesevaluering. Ekstraordinært kan det vælges at tilføje evaluering i forhold til miljø.

Ovenstående punkter gælder både teknologi B og A. For teknologi A´s vedkommende kan alt A-niveauets ekstrastof, uanset valgtema, som sædvanligt indgå i projektrapporterne.

Som nævnt kan skolen vælge og vente og se tiden an og senere vurdere muligheden for gennemførelse af realisering i værksteder, og dermed håbe på en mere traditionel og fyldestgørende afvikling af teknologis eksamensprojekter. 

I den politiske forligstekst nævnes prøvetræning. For eksamensprojekternes vedkommende er det oplagt og nærliggende at slutte den undervisning, der ligger op til afleveringen af eksamensprojektet af med fremlæggelser. Her skal der dog rettes stor opmærksomhed mod ikke som lærer at bedømme fremlæggelserne og projekterne!! Hvis vi gør det, kommer vi ud i noget juridisk morads omkring elevens retssikkerhed, hvor alle kan blive usikre på om den mundtlige fremlæggelse, som er led i undervisningen, er gået hen og blevet en pseudo-prøve helt uden den retssikkerhed, der er omkring prøver – fastsat i lovgivning. Det er altså uhyre vigtigt, at fremlæggelser kun følges af formativ evaluering, gerne peer-to-peer feedback og anden feed back og feed forward. Overholdes dette, vil det give vældig god mening at slutte forløbene af med projektfremlæggelser og formativ evaluering. Læreren vil få endnu et input til bedømmelsen af den enkelte elev og eleverne vil opleve en afrunding af forløbet. Efterfølgende afgiver læreren den afsluttende årskarakter.   

 

Fjernundervisning i 1.g (alle studieretninger) og 2.g med teknologi A som studieretningsfag 

Foreløbig frem til den 10. maj fortsættes fjernundervisning af 1. g og 2.g. Der er således ikke noget nyt at sige i forhold til den fortsatte virtuelle undervisning af 1.g´erne. Her må det fortsat vælges at arbejde med fagets analytiske dimensioner. Der kan således arbejdes i dybden med elementer som teknologianalyse, miljøvurdering eller de særskilte elementer i produktprincip (målgruppeanalyse, idégenerering, kravformulering, inklusiv testbare krav). Der kan alternativt arbejdes med et komplet produktudviklingsforløb ”på tegnebrættet”, dvs. uden realisering men med fokus på, at eleverne tilegner sig et overblik over processen. I forhold til et komplet produktudviklingsforløb ”på tegnebrættet” vil det ligeledes være muligt at arbejde med dybde i produktudformningen i form af tegninger, diagrammer og beregninger. For nogle lærere vil det være muligt at gennemføre kurser i teknisk tegning eller app-design virtuelt.

 

Den læreplansfastsatte interne årsprøve for 2. år teknologi A

I de generelle spørgsmål og svar på Børne- og undervisningsministeriets corona-side er dette spørgsmål besvaret. Det overordnede svar er, at årsprøver kan gennemføres virtuelt eller skydes til næste skoleår. Dette gælder således også teknologi A på 2. år. Hvis 2. g´erne kommer i skole efter 10. maj, kan det overvejes at gennemføre årsprøverne ordinært men på baggrund af projekter uden produkt/procesforløb.

Genåbner skolerne ikke på dette tidspunkt, står skolerne over for valget om at gennemføre virtuelle årsprøver eller udskyde årsprøven til næste skoleår.

 

Hensyn til de fagligt udfordrede elever

Det kan godt tænkes, at de fagligt mest udfordrede elever har været dårligere stillet end normalt, når læreren eller klassekammerater ikke har været direkte fysisk tilstede til at motivere og hjælpe eleven med arbejdsopgaverne. Formodentlig har enhver teknologilærer afholdt virtuelle møder med projektgrupperne uanset om det er 1., 2. eller 3. g klasser. På disse møder har der været direkte kontakt – med eller uden video – men med synkron tale og vejledning i forhold til pågældende projektgruppes arbejde.

Alligevel er der elever, måske hele projektgrupper, der er ”smuttet udenom”, som ikke har taget del i det virtuelle arbejde. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til disse elever og/eller projektgrupper, som formodentlig samtidig er de fagligt svageste elever, når skolen åbner igen. Det kan for eksempel ske i form af, at man bruger mere tid på vejledning af disse elever og/eller projektgrupper. Det kan ske i de ordinære moduler eller som et ekstra tilbud. Hvis det sker som ekstra tilbud, så vær opmærksom på, at det kan presse eleverne yderligere, hvis mange andre fag gør det samme. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for. Man kan ligeledes ud fra elevernes skriftlige og/eller mundtlig respons fra fjernundervisningen afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever eller projektgrupper.

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold

Det er en stor udfordring at holde gejsten oppe hos eleverne til den fortsatte virtuelle undervisning frem mod sommerferien.

I teknologi handler det primært om vores 1g´ere foruden 2g´ere i studieretninger med teknologi A. 2g´erne i teknologi A studieretninger kan med fordel gennemføre årsprøve, se afsnit herom tidligere i denne tekst. Det vil i sig selv være meningsfuldt for eleverne.

Fagligt indholdsmæssigt gælder for 1.g´erne fortsat det som ligeledes er beskrevet tidligere i denne tekst. Det følgende vil derfor fokusere på ideer til form og proces frem for fagligt indhold. 

Råd/ideer:

  • Lav klassemøder med video på dig selv, hvor du opsummerer hvor langt arbejdet er kommet, hvor planen for dagen eller timen eller den nærmeste tid gennemgås. Giv eleverne mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og simpelthen at tale! Evt. kan man aftale, at den som siger noget, sætter skærmbillede på. Dette tilgodeser nogle typer af elever.
  • Lad det ikke være op til eleverne at bede om vejledning. ”Påtving” dem vejledning, fx som en fast plan som du præsenterer ved klassemødet. Sæt rigeligt tid af til hver gruppe, minimum et kvarter. På disse møder – som meget gerne må være med video, fordi det giver mest mulig tilstedeværelse – er det vigtigt også at ”small-talke” med eleverne, husk at det også for dem er deres kontakt med andre end dem de bor i husstand med!
    Jo oftere du har vejledningsmøder med eleverne, hvor du er alene sammen med 2-3-4 elever, jo bedre en kontakt vil du få og dermed føling med, hvor de er, og hvordan de har det. På denne måde beholder man nemmere forbindelsen til hver og én elev i klassen. Det er her også muligt at delegere et ansvar for hinanden til gruppens medlemmer, a la: ”hvem ringer lige til Oscar?”, givet at Oscar ikke er med i gruppeseancen, som han burde. Efter lidt tid fungerer det af sig selv.  
  • Brug aktiviteter hvor grupperne fx er samlet to og to. Det kan være status-møder, hvor de fortæller den anden gruppe, og dig, hvor langt de er med deres arbejde og modtager og giver feed back til/fra den anden gruppe. Samme model kan bruges til fulde projektfremlæggelser med efterfølgende feed back (opponering). Det sidste kan også kaldes prøvelignende aktivitet. I denne situation vil man have et fagligt samvær mellem et lidt større antal elever. Her er også mulighed for at indlægge tid til small-talk.
     
  • Lav organiseringer primært med et socialt mål. Du kan inddele klassen i mindre grupper, der skal spise frokost sammen, hvis der fx er frokostpause midt i dine timer med klassen. Grupperne kunne fx laves på tværs af de projektgrupper, som eleverne ellers arbejder i, og opdraget/opgaven kunne være at snakke uformelt om, hvordan arbejdet går i de forskellige projektgrupper. Det kan præsenteres som en mulighed for at få luft for eventuelle frustrationer over egne gruppe-medlemmer. Som lærer kan man opfordre til at andre elever giver konstruktive råd til den evt. frustrerede.  Frokost-grupper kan også tænkes helt uden faglige mål men nogen gange vil det være nemmere at få igennem, hvis der er et fagligt mål. ”Øvelsen” kan selvfølgelig også ophøjes til noget, der foregår i timen, og som der måske skal samles op på på tværs af grupperne.

 

Skrevet af fagkonsulenten

Pernille Kaltoft
tlf.: +45 33925497

E-mail: Pernille.Kaltoft@stukuvm.dk

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.