Idéhistorie - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19. 

Siden er opdateret den 15. maj 2020. De nye afsnit handler om, hvordan den enkelte lærer kan arbejde med aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår, og hvordan læreren kan give faglig vejledning og hjælp til elever som del af den fortsatte virtuelle undervisning.

Idéhistorie har nu en længere periode gennemført nødundervisning. Eleverne har individuelt eller i grupper prøvet alverdens forskellige tilgange til fjerneundervisning, også i idéhistorie. Mulige tilgange er bekrevet i ”idéhistorie - Inspiration til fjernundervisning” på EMU

Opfindsomheden og indsatsen med at tilrettelægge undervisningen på en god og spændende måde for eleverne, har været stor hos underviserne i gymnasieskolen.

 

Forsigtig genåbning

Det er politisk besluttet af regeringen og den politiske følgegruppe til COVID-19, at 3. årseleverne, som de eneste, skal indgå i den forsigtige genåbning af gymnasierne (aftale af 8. april). Det er skolen der beslutter hvordan det i praksis kan foregå, da det skal ske under hensyntagen til Sundhedsstyrelsens rammesætninger i henhold til COVID-19 og hvad der er muligt lokalt på skolerne indenfor disse rammer.

Faget idéhistorie B på 2. år, skal under alle omstændigheder fortsætte, som i de foregående uger med fjernundervisning.

 

Aftalen for elever på 1. og 2.år

Her fortsætter undervisningen som virtuel/fjerneundervisning som hidtil indtil videre. Man kan evt. flytte rundt på emner/indhold fra undervisningen til og fra næste semester, alt efter hvad der bedst egner sig til fjernundervisning.

 

Vedr. prøvetræning, som nævnes i den politiske aftale

Nødundervisningen for 1. og 2.g samt 1.hf fortsætter foreløbigt indtil 10. maj. Som en del af nødundervisningen skal indgå prøvetræning. Prøvetræningen har flere formål. I elevens ikke-afsluttende fag kan prøvetræningen dels understøtte det faglige arbejde i fagene, dels forberede eleven på fagets prøve næste år. Prøvetræning kan bestå af prøvelignende aktiviteter i det enkelte  fag, som gør det muligt for eleverne at få en fornemmelse af de faglige krav til fagets prøve.

Det er selvsagt lidt udfordrende i idéhistorie at lave prøvetræning, da de ”ikke afsluttende elever” naturligvis ikke har skrevet en afsluttende opgave osv. Men en måde til tilgå prøvetræningen kunne være at gennemgå fagets eksamensform og kriterierne herfor overfor sine 2. årselever. Det kan kvalificere deres fornemmelse en smule frem mod det kommende undervisningsår.
Et særligt fokus kunne også være problemstillingsaspektet i det kommende afsluttende projekt, og dette kunne suppleres ved, at man snakkede om hvordan de faglige mål (dvs. de mål, som man har nået hidtil) kan overvejes at indgå i en problemstilling. Man kan f.eks. gennemføre gruppevis forberedelse af en case/tekst og bede eleverne give bud på problemstillinger i denne, som kunne bearbejde med de tre ben/faglige mål/modeller.

Tilrettelæggelsen af en prøvetræning vil under alle omstændigheder være underlagt lokale overvejelser om skolens planlægning af den sidste tid inde sommerferien.

 

Elever på 3. år (afsluttende idéhistorie B)

Der er to hensyn at overveje for 3. årsleverne, som begynder på skolerne igen:

1) Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt udfordrede elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?

2) Hvordan kunne undervisningen tilrettelægges for resten af skoleåret?

ad 1) Mht. fagligt udfordrede elever:
Det kan det meget vel tænkes, at visse elever har været meget udfordret, når læreren eller klassekammerater ikke har været direkte tilstede til at hjælpe eleven med arbejdsopgaverne. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de svageste elever, når skolen åbner igen. Som undervisere har I selvfølgelig et naturligt beredskab for at håndtere udfordrede elever. Og dette skriv skal alene ses som inspiration. Det er i øvrigt også forskelligt hvor I er henne fagligt, og hvor mange lektioner der er tilbage/planlægges resten af året, når dette papir læses.
I praksis kan det planlægges i form af, at man bruger mere tid på vejledning af svage elever i gruppearbejde eller individuelt arbejde, fx i forbindelse med repetition af stoffet fra nødundervisningen, i arbejdet med nyt afsluttende stof eller med generel repetition op til eksamen. Det kan ske i de ordinære moduler eller som et ekstra tilbud.
Det er muligt, at skolen fra centralt hold beslutter forskellige tiltag for udfordrede elever. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for, hvis man har nogenlunde styr på elevernes individuelle behov. Det er i øvrigt ikke sikkert, at det er de ”sædvanlige udfordrede” der fik mindst ud af fjernundervisningen.

Alle undervisere har tilgået sin nødundervisning forskelligt. Det kan derfor være svært at give præcise råd til afhjælpe afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Men hvad der er gældende for os alle, så har man nok en vis idé om hvem, ud fra elevernes skriftlige og/eller mundtlig respons på stillede opgaver. Hvis nogle elevers besvarelser har været meget svage, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af det tilhørende stof. Om ikke andet, så kan man bede alle eleverne skrive ned, hvilke områder de kunne tænke sig gennemgået ekstra grundigt igen.

 

Ad 2) Mht. tilrettelæggelse af undervisningen resten af skoleåret for afsluttende hold på 3. år:
Først og fremmest fortsættes nødundervisningen for 1. og 2. års elever indtil videre – og her kan man jo tilgå undervisningens emner mere fleksibelt. Mht. 3. årseleverne er det op til skolen at planlægge den sidste periode i praksis i henhold til Sundhedsstyrelsens kriterier. Hvordan det sker, vil variere fra skole til skole.
Der kan i den uvante situation som vi befinder os i, måske være et særligt behov hos 3. årselever for at gennemgå et sidste stof, eller evt. arbejde et sidste nøk med den afsluttende opgave, alt efter hvor man er. Da eleverne er afsluttende, kan det også være gavnligt at følge op på den samlede undervisning og repetition af undervisningens emner, begreber og teorier, som eleverne skal kunne. Man kunne i idéhistoriefaget fokusere opsamlende på de idéhistoriske ben og de tilhørende begreber, metoder og teorier fra undervisningen. Måske har man tid nok til at opfriske fagets natur ved at se på en nye case og bede eleverne se på denne med deres samlede idehistoriske kompetence? Er casen fortalt med enkelte ”ben”? Genfortæl f.eks. casen med andre/forskellige ben. Man kan bede eleverne italesætte hvilken ”større viden”, som man får med alle tre ben?
Hvis man ikke har allerede har gjort det, så kan hele Corona-pandemien bruges som et case-studie, om end på umodent grundlag (vi er jo midt i det), men casen vil jo ikke desto mindre sikre et vist historisk aftryk. Casen kan spejle vores fortid – forstået for et par måneder siden – og hvordan sygdommen har ændret vores ideer og anvendelse af teknolog. Herunder vores ideer om væsentligt/mindre væsentligt? Subjektive og objektive levevilkår? Hvilken historie skrives om perioden? Lad evt. eleverne skrive en artikel om dette set fra fremtiden. Der er blot forslag.
Der bør, uanset tilgang, være et lille ekstra fokus på de centrale pointer fra nødundervisningens periode, for at sikre at alle er forholdsmæssigt med i det stof.

 

Forslag til didaktiske tilgange

Kan man forene det at skulle lave opsummering (af dele eller af hele undervisningen) og samtidig imødegå elever med udfordringer på samme tid?
Her følger et par simple praktiske forslag på denne forening af hensyn, som overordnet kan tilgås ad to spor og som i princippet kan tilgås både virtuelt og fysisk. Husk at en fysiske udformning af læringsrummet altid skal opfylde Sundhedsstyrelsens rammer for håndtering af COVID-19 smitterisiko.

 

1) Individuelt/gruppe 

Her kan man som underviser fokusere på de enkelte særligt udfordrede ved at ”sidde med” i behandlingen af stoffet. Det forudsætter så, at den øvrige del af klassen aktiveres ad andre veje.
Et forslag kunne være at man iværksatte grupper som øvede på eksamen, f.eks. ved at forberede deres ”potentielle” eksamenspræsentationer i grupper (individuelle forberedelser, derpå præsentationer overfor hinanden). Rammen vil være sat af at eleverne er bevidste om kriterierne som feedbacken gives ud fra.
Imens klassen laver dette, så kan man sidde med den/de mest udfordrede og arbejde med særligt svært stof. Eller man som underviser sidder med i en gruppe, bestående af de udfordrede elever, som laver det samme som de øvrige elever.
Hvis eksamen ikke er aktuelt, så kan man bede de øvrige elever forberede sig på oplæg – f.eks. om de temaer man har behandling gennem undervisningen. En elevpræsentation om de væsentligste pointer/modeller/historier herfra kunne være relevant som opsummering af undervisningen, samtidig med at man kan evaluere på deres begrebsanvendelse og forståelse i henhold til afgivelsen af årskarakteren.
 

Grupper kan selvsagt laves både virtuelt og fysisk, også selvom eleverne evt. er spredt over flere lokaler.

 

2) Klassevis

Man kan som underviser også ”skyde mere bredt” og antage at de udfordringer, som de fagligt svageste har, også deles af flere af de andre i klassen. Her kan en løsning være, at man som underviser sammen med hele klassen, sætter fokus på hvad der kunne være godt at få ekstra fokus. Har man meget fagligt stærke elever (”som ikke har problemer”), kan disse ”inviteres” til at give et bud på hvordan dette svære stof kan tilgås. Man kan, hvis der er mange udfordrende emner på tavlen, lave ”workshops”, hvor eleverne vælger det område, de føler de har det sværest ved. Så kan første opgave være at workshopgruppen italesætter hvilke problemer de har med stoffet, før underviseren ”møder frem”. Man kan ikke være alle steder, så fire workshop kunne være passende. Det forudsætter så, at den indledende udvælgelse af emner i fællesskab på tavlen ”samles” i de fire overordnede rammer for workshops. Det kan være en brugbar øvelse i sig selv.
Har man tid nok, så kan man bede eleverne skifte workshop næste gang, eller man kan bede hver workshop lave en præsentation af deres arbejde.
Workshops kan som ovenfor placeres virtuelt eller fysisk, alt efter hvordan ens skole kan håndtere de sundhedsretslige retningslinjer.

Dette er bare helt overordnede bud på, hvordan man får fokus på udfordrede elevers problemstillinger efter en lang periode væk fra normalen. Det er som nævnt ovenfor, alene inspiration. I ved bedst hvad der kan virke med jeres egne elever, og hvor I er henne i stoffet.

 

Aktiviteter i idéhistorie B der peger frem mod næste år

Der blev ikke tale om genåbning for 1.g, 2. og 1. hf-elever i denne omgang. Der vil derfor være behov for yderligere fjernundervisning af de ikke-afsluttende elever i idéhistorie på htx.
Det vil være meget forskelligt på skolerne, hvor mange timer man har med eleverne den sidste periode frem mod afslutningen af året.
Hvis man har nået sin planlagte undervisning, så kan man enten opsamle på væsentlige fokuspunkter fra årets undervisning, eller lægge op til næste års undervisningsfokus, herunder den afsluttende opgave. Det er en fordel, at elever har et klart billede af hvad fagets natur egentlig kræver af eleven. Man kan også lave evalueringsskemaer på enten faglige aspekter eller arbejdsrutiner i faget. Man kan naturligvis også sagtens forsætte sin undervisning, og måske tage fat på næste års emner, og derved frigøre lidt rum i de kommende skoleår.
Alt efter om man er færdig, eller fortsætter med årets planlagte temaer/program, så kan man godt tillade sig at åbne lidt op og diskutere emner mere frit. Man kan snakke om elevernes oplevelse af faget, som det er gennemført hidtil. Man kan snakke om hvad der har været negativt og positivt i forhold den virtuelle undervisning, herunder en snak om hvilke elementer af undervisningen, som kan bruges fremadrettet

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold

Der skal fortsat være et fokus på at den virtuelle undervisning. Samtidig skal man forsøge at opretholde motivationen hos sine elever, hvor mange naturligvis savner deres kammerater og den fysiske del af sin uddannelse.
Det er jo forskelligt fra skole til skole, hvor mange timer man har tilbage med eleverne, og ikke mindst hvordan man selv har grebet den virtuelle undervisning an hidtil.
Da fagene er langt henne i en periode med begrænset kontakt, så kan man som underviser øge fokus på den direkte interaktion med eleverne. Man kan i forbindelse med almindelige undervisning holde et link åbent som eleverne kan hoppe ind og ud af og spørge om stort og småt.
Man kan også fokusere på mindre grupperinger af 4-5 elever, med hvert deres virtuelle rum. Det styrker interaktionen med billede og tale – det er sjældent, at de eksisterende platforme kan håndtere billede og lyd på andre end lige de få, som i øjeblikket taler/er på.
Man kan også etablere direkte konsultationer med enten den enkelte elev eller en gruppe af elever. Fokus kan være på faglige forhold, men man kan også (i disse mindre enheder) ”løsne” lidt og lade eleverne snakke om deres arbejdsdag/fritid – hvordan griber de skoledagene an? Kan de følge med fagligt? Keder de sig? Sådanne spørgsmål kan man også lade eleverne snakke internt om.

Har man store klasser, meget lidt tid eller lignende, så kan man tage fat i de elever, som man erfaringsmæssigt har set dukke sig virtuelt. Der kan være mange årsager hertil, men alt der kan få elevens følelse af at høre til/blive hørt/være med, er gavnligt i denne sene periode af året.
 

 

V. Fagkonsulent Anders Kristensen, BVUM

 

Anders Kristensen

Anders.Kristensen@stukuvm.dk

Tlf: +45 33 92 55 14

Siden er opdateret 29. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.