De gymnasiale uddannelsers historie

En reform af de fire gymnasiale uddannelser er senest blevet iværksat den 1. august 2017 og bygger på Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser af 3. juni 2016.

Aftalen beskriver reformens intentioner, som i hovedtræk er:

  • Målrettet indgang til de gymnasiale uddannelser med adgangskrav om et særligt karakterniveau fra folkeskolens afgangseksamen og med skærpet uddannelsesparathedsvurdering
  • Styrket almendannelse og et dannelsesbegreb baseret på viden, kundskaber og faglighed
  • Ligeværdighed mellem de fire gymnasiale uddannelser med målrettede profiler
  • Styrket fokus på sprog, naturvidenskab og matematik
  • Fokus på en systematisk evalueringspraksis på alle gymnasier, herunder løbende evaluering og feedback til eleverne i forhold til deres faglige udvikling

 

Desuden i forhold til de treårige uddannelser

  • Et kort og målrettet grundforløb, der kvalificerer elevernes valg af studieretning
  • Centralt fastsatte studieretninger med høje faglige niveauer, gennemskuelighed og tydeligt fremtidsperspektiv

 

Desuden i forhold til den toårige hf-eksamen

  • En moderne hf-eksamen med en klar profil, der inddrager perioder med praktik og projekter
  • Målretning mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne

 

 

Specifikt om de enkelte uddannelsers historie:

Hhx:

Uddannelsen til merkantil studentereksamen blev etableret i 1888 og fandt en mere endelig form fra 1920. Elever kunne få adgang til uddannelsen via en afsluttet 2-årig merkantil erhvervsuddannelse, eller via en 1-årig nysproglig studentereksamen.

Uddannelsen blev delt i retninger i 1975, fra 1981 i en økonomisk og en sproglig retning. I 1986 blev retningerne erstattet af tilvalgsordning.

I 1990 blev en fælles lov for de erhvervsgymnasiale uddannelser vedtaget. Begge uddannelser fastlægges som 2-årige uddannelser. Fra 1994 bliver uddannelserne 3-årige.

I 2005 startede studieretningsgymnasiet, hvor den 3-årige uddannelse til merkantil studentereksamen var tilrettelagt med et ½-årigt grundforløb efterfulgt af et 2½-årigt studieretningsforløb med to-tre studieretningsfag samt en række obligatoriske fag og enkelte valgfag.

 

Stx:

Universitetsforberedende undervisning har i århundreder fundet sted på latinskoler, men optagelse på universitetet skete via undervisning og prøve på universitetet frem til 1850, hvor den blev flyttet ned til latinskolen eller ”den lærde skole”, som den hed.

Uddannelsen til almen studentereksamen var i starten en klassisk-sproglig uddannelse, men fra 1871 kom der også en matematisk-naturvidenskabelig retning.

Med 1903-reformen blev gymnasiet åbnet for piger, og der kom en nysproglig retning. Samtidig blev der indført studenterkurser for voksne.

Med 1958-reformen blev gymnasiet til et grengymnasium med faste kombinationer af fag i forskellige grene inden for hhv. en matematisk eller sproglig linje.

I 1988 trådte en ny reform i kraft, der etablerede valgfagsgymnasiet, hvor den enkelte elev tilvalgte fag i 2. og 3.g.

I 2005 startede studieretningsgymnasiet, hvor den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen var tilrettelagt med et ½-årigt grundforløb efterfulgt af et 2½-årigt studieretningsforløb med to-tre studieretningsfag samt en række obligatoriske fag og enkelte valgfag.

Uddannelsen findes også som en 2-årig uddannelse med et komprimeret forløb og særlige optagelsesbestemmelser.

 

Htx:

Uddannelsen til teknisk studentereksamen blev etableret som forsøg i 1982 for at give bredere uddannelsesmuligheder efter efg-basisuddannelser og sikre adgang til videregående uddannelse i teknisk retning. Uddannelsen var 2-årig i direkte forlængelse af efg-basis.

Efter en årrække med forsøget blev det permanentgjort i 1988, hvor uddannelsen fik tillagt almen studiekompetence.

I 1990 blev en fælles lov for de erhvervsgymnasiale uddannelser vedtaget. Begge uddannelser fastlægges som 2-årige uddannelser. Fra 1994 blev uddannelserne 3-årige.

I 2005 startede studieretningsgymnasiet, hvor den 3-årige uddannelse til teknisk studentereksamen var tilrettelagt med et ½-årigt grundforløb efterfulgt af et 2½-årigt studieretningsforløb med tre studieretningsfag samt en række obligatoriske fag og enkelte valgfag.

 

Hf:

Den 2-årige uddannelse til hf-eksamen startede i 1967. Den blev især etableret for at sikre kvalificerede ansøgere til læreruddannelsen, men gav også studiekompetence til andre videregående uddannelser.

Hf-uddannelsen var i starten især tænkt som et uddannelsestilbud til voksne.

I dag er den 2-årige uddannelse en ungdomsuddannelse på linje med de tre andre gymnasiale uddannelser. Uddannelsen søges også i høj grad af unge, men de fleste elever kommer dog ikke direkte fra grundskolen.

Undervisning og prøve i hf-enkeltfag blev udbudt fra 1970. Det er et tilbud til de, der ikke nødvendigvis vil tage en samlet uddannelse.

 

Videre læsning

Danske skolelove

www.uddannelseshistorie.dk

Uddannelsessystemet i tal gennem 150 år

Siden er opdateret 08. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - BY/NC/SA Navngivning / Ikkekommercielt / Del på samme vilkår. http://creativecommons.org/licenses/by-nc-sa/2.5/dk/.
Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme
Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.