Dansk - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, prøvetræning, virtuel undervisning og karaktergivning i forbindelse med COVID-19 for dansk på hhx og htx.

Siden er opdateret 15. maj med inspiration til fortsat virtuel undervisning og meningsfulde faglige aktiviteter, der peger frem mod næste skoleår. Opdateringen rummer ligeledes inspiration til individuel faglig vejledning, feedback og hjælp til den enkelte elev samt elevernes trivsel, motivation og sociale sammenhold.

 

Didaktisk inspiration til undervisningen

Vi er nu, for årets 3. g´ere, på den anden side af det, der kun kan betegnes som ekstraordinært. I har alle ydet en helt fantastisk og ekstraordinær indsats, hvor den faglige fane har været holdt højt, trods den stride modvind Coronaen. Fra alle sider har vi hørt om fantastiske øvelser og en enestående kreativitet. Da skolerne blev lukket ned, blev der på emu.dk offentliggjort inspiration til fjernundervisning.

Eleverne har været sat i gang med forskellige arbejdsformer, såvel skriftlige som mundtlige. Skolernes forskellige digitale platforme som MS Teams, Google Meet, Zoom og Skype har været aktiveret. Telefonsamtaler har været i brug og det samme gælder mails og sms. For nogles vedkommende har der sideløbende hermed været vejledning i de større eksamensprojekter. De nye kompetencemål i læreplanerne innovation og digitalisering kan vi godt sætte flueben ved.

Nu er vi så i gang med en gradvis genåbning med de restriktioner, der er gældende og sikkert vil være det for en stund endnu. 3. g´erne er tilbage på skolerne i det omfang skolen kan leve op til sundhedsmyndighedernes retningslinjer. 1. og 2. g´erne fortsætter fjern- og virtuel undervisning; i første omgang frem til 10. maj.

Fjern- og virtuel underundervisning er på mange måder udfordrende, og det kan derfor være en god idé at reflektere over, hvilke udfordringer vi står med, og hvordan vi kan arbejde videre. 

 

De didaktiske overvejelser kan opstilles i nedenstående tre kategorier

 

1) Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt svage elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?

En elevgruppe, som kan have været ekstra udfordret i den forgangne tid, er de svageste elever, der ikke som normalt har kunnet trække på læreren i undervisningssituationen. De svageste elever har måske heller ikke kontaktet læreren med henblik på ekstra hjælp, og i forbindelse med undervisning over en digital læringsplatform vil de svageste antageligt ikke ”udstille sig” med for mange spørgsmål. Der kan derfor være god grund til et rette lidt ekstra opmærksomhed på de svageste elever. Det kan vi gøre ved at tænke i arbejdsformer, hvor der genereres tid og rum for vejledning. Noget af det stof, der blev afviklet som virtuel undervisning, kan repeteres i plenum eller i mindre grupper, så også de svageste elever får mulighed for at præsentere det nye stof. For de elever der skal til eksamen, så kan der gøres i forbindelse med repetition og opsamlinger, der kredser om de forskellige forløb, der opgives i undervisningsbeskrivelsen.

Uafhængig af, hvilken form der vælges, så er det en god idé at afstemme forventningerne og formatet med de aktuelle elever, således at de ikke udstilles.

2) Hvordan understøtter vi alle elever i den mundtlige dimension?

Jævnfør den politiske aftale af 8. april 2020 om prøver og eksamener på det gymnasiale område, så skal en del af årets 3. G elever ikke til mundtlig prøve i år. Vi skal dog sikre, at vi på et ordentligt grundlag kan afgive den årskarakter, der ophæves til eksamenskarakteren. Sommereksamen 2020 var første gang vi skulle have kørt prøven efter 2017 reformen. Derfor er det fra et lærerperspektiv relevant at orientere sig i den nye læreplan og vejledningen, hvor rammerne for den mundtlige dimension er at finde. Den sidste tid på skolen for 3. G´erne kommer sikkert til at handle om at repetere stoffet og om at få orienteret eleverne om, hvordan der bedømmes i den mundtlige dimension. Dette kan gøres ved at orientere om bedømmelseskriterierne og ved at orientere om, hvad der lægges vægt på i en bedømmelsessituation. Denne proces er lig med et ”normalt” forår i undervisningen, men set i lyset af perioden med fjern- og virtuel undervisning, så kan det være fornuftigt at give det lidt ekstra opmærksomhed. Repetitionen kunne med fordel indeholde en gennemgang af de forløb, der har været undervist i over de tre år, således at eleverne får et overblik over bredden af faget. Hvis tiden tillader det, kan det være relevant at lave eksamensøvelser eventuelt med tidligere anvendte eksamenstekster. Læreren kan lave en

Dansk i SOP

Som resultat af den politiske aftale af 8. april 2020 skal eleverne til prøve i deres SOP. For de elever, der har skrevet SOP i et studieretningsfag kombineret med dansk, så kan man sige, at danskfaget her delvist bliver udfoldet som en mundtlig prøvedimension i dansk. Dette naturligvis under hensyntagen til læreplanen for studieområdet og de bedømmelseskriterier, der er gældende herfor. Her kunne man overveje at lave øvelser med eleverne, hvor danskfagets metoder og fagets særfaglighed tydeliggøres.

 

3) Hvordan understøtter vi alle elever frem mod den skriftlige prøve?

Ifølge den politisk aftale af 8. april 2020, så skal alle 3. G´ere til skriftlig prøve i Dansk. Den skriftlige prøve afvikles under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes retningslinjer om antallet af forsamlede personer, afstande etc.

Der har over de seneste to år været arbejdet med og orienteret om arbejdet med prøvetyperne. På Emu´en ligger de to prøvesæt samt Lærerens hæfte tilgængeligt. Langt de fleste skoler vil på nuværende tidspunkt have gennemført en terminsprøve, hvor den skriftlige prøve er blevet anvendt med de nye formalia om internetadgang og prøvens tidsramme - 5 timer (nyt for Hhx). Ligesom det gør sig gældende for den mundtlige dimension, så kan det være fornuftigt at tydeliggøre for disse elever, hvad de bliver bedømt på i den skriftlige prøve.

 

Udfordrede elever

Efter afholdelse af terminsprøven, så har den enkelte underviser sikkert et overblik over, hvilke elever der har særlige udfordringer, og måske derfor kan have behov for lidt individuel vejledning.

 

Inspiration: Tilrettelæggelse af undervisningen med en klasse fordelt på flere lokaler

Når undervisningen genåbnes med overholdelse af afstandskrav mm, kan klassen være fordelt på flere lokaler. Denne logistiske situation har naturligvis nogle didaktiske udfordringer, som kan håndteres på forskellig vis; herunder lidt inspiration og et par bud:

  • Eleverne svarer individuelt skriftligt på fælles spørgsmål/opgaver til dagens lektie. Eleverne fremlægger deres svar på forskellige tidspunkter i hver sit lokale, således at læreren kan være til stede under deres fremlæggelse. Alternativt fremlægges virtuelt for hele klassen. Eller eleverne øver sig i at fremlægge svar for hinanden parvist, i grupper eller i lokalet med eller uden lærerens tilstedeværelse.
  • Eleverne arbejder i grupper (med overholdelse af afstandskrav) med forskellige spørgsmål/opgaver til dagens lektie evt. suppleret med selv at skulle finde materiale om emnet. Grupperne fremlægger deres svar for de andre grupper i lokalet forskudt, således at læreren kan være tilstede, eller virtuelt for hele klassen.
  • Læreren starter virtuelt med gennemgang af teori/begreber for alle fx med brug af en Powerpoint. Derefter skal eleverne individuelt eller i grupper arbejde med at anvende den/de gennemgåede begreber i forhold til en tekst. Eleverne fremlægger i lokalet eller virtuelt som nævnt ovenfor. I slutningen af modulet eller i næste modul gennemgås teksten, hvor eleverne skal påvise hvordan begreberne kommer til udtryk i teksten.

Efter gennemgang og eksemplificering af teorien og begreberne lægges op til diskussion i lokalerne. Læreren skriver de spørgsmål, der skal diskuteres. Eleverne arbejder først i grupper med spørgsmålene og organiserer derefter selv diskussionen i lokalerne. Der kan indlægges graduerede benspænd afhængig af eleverne nivaeu. Læreren kommer på besøg i lokalerne.

Faglige mål og kernestof - generelt Ved både den mundtlige og skriftlige prøve er det opfyldelsen af de faglige mål, eleven bedømmes på. Den enkelte underviser bør derfor repetere disse og sørge for, at alle elever har en mulighed for at honorere disse til sommerens årskarakterafgivelse for den mundtlige dimensions vedkommende og til den skriftlige prøve.

Repetition af kernestoffet er som altid oplagt sidst på skoleåret. Da tidsperioden er begrænset, vil det være oplagt at lave en forventningsafstemning med klassens elever, så der fokuseres på elementer, hvor der er specifikke faglige udfordringer.

 

Aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår

Med et blik på næste års undervisning er det en fordel, at både lærer og elever har et klart og fælles billede af elevernes ståsted og præstationer i faget. Det er således vigtigt, at der tilrettelægges aktiviteter, som sætter fokus på faglige mål og delmål, så det bliver let for eleverne at orientere sig, og så formålet med undervisningen tydeliggøres. Dette kan ske ved, at eleverne løser små konkrete opgaver, hvor bestemte færdigheder og faglige begreber anvendes. Det kan være mindre skriveøvelser eller træning af mundtlig fremlæggelse, eksempelvis elevproduktion af vodcast, screencasts etc. For at læreren får det bedste udgangspunkt for at vurdere elevernes faglige niveau og udfordringer anbefales, at læreren afsætter god tid til at lytte til elevernes samtaler, argumentationer og faglige formuleringer, når de arbejder. Herefter sikrer læreren, at den enkelte elev gives tilbagemelding om fremskridt samt strategier for det videre arbejde.

Samtidig med at arbejdet i undervisningen gøres konkret og håndgribeligt for eleverne under de virtuelle omstændigheder, kan det være en god idé at give eleverne et overordnet indblik i, hvilke forløb der har tematiseret, for på denne måde at give mulighed for, at eleverne får et overblik over, hvor faget ”befinder sig” og hvor det er på vej hen i det kommende studieår. Har man eksempelvis arbejdet med litteraturhistorie, så kan man lade eleverne arbejde med udfærdigelse af kronologiske oversigter, der optimalt set kan fremme forståelsen for de sammenhænge der er diakront i litteraturhistorien. I fraværet af fysisk tilstedeværelse er det ekstra vigtigt løbende at samle op på pointer og danskfaglige begreber, så eleverne får de bedst mulige forudsætninger for at bygge videre på disse, når den fysiske undervisning genoptages.

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold

Frem mod sommerferien vil det utvivlsomt være en udfordring at holde gejsten oppe hos en del elever, fordi de har svært ved at opretholde motivationen og savner det sociale og faglige fællesskab og den personlige kontakt til læreren og klassekammeraterne.

Kontakten og relationen mellem den enkelte elev og lærer og eleverne imellem er således vigtig i den kommende tid og bør medtænkes i undervisningsplanlægningen. Det handler i stor udstrækning om at blive hørt og set; såvel fagligt som socialt.

 

Forslag

Visual learning

Det enkelte modul eller lektionen kan med fordel indledes med fælles opstart på den platform skolen anvender. Her gennemgår læreren planen for timen/dagen eller den nærmeste fremtid. Læreren og eleverne gennemgår i fællesskab, hvad der blev arbejdet med sidst, og hvor i forløbet man er. Dette kan være særligt vigtigt i en tid, hvor timerne kan ligge meget spredt. Giv eleverne mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og simpelthen muligheden for at tale om, hvad der rører sig.

 

Virtuel nærvær

Læreren kan understøtte ved at være virtuelt tilgængelig under sine lektioner, så eleverne har mulighed for ansigt til ansigt vejledning og samtale. Der kan afsættes tid til den enkelte elev, eller der kan arbejdes med en mere struktureret styring af eleverne, hvor eleverne får til opgave at stille mindst et spørgsmål et spørgsmål i hvert modul/lektion.

 

Arbejdsformer

  • Brug arbejdsformer, der aktiverer eleverne mest muligt frem for ”klasseundervisning”. Lad det ikke være op til eleverne at bede om hjælp og vejledning. Fx kan der stilles det krav som benspænd, at hver elev/gruppe én gang i hver time henvender sig til læreren med ét spørgsmål. Eller læreren kan virtuelt eller skriftligt kommunikere med elever og grupper, evt. efter en bestemt plan. Det anbefales at sætte god tid af til disse møder blandt andet med det mål i sig selv at styrke lærer-elevkontakten og kontakten mellem eleverne. Evt. kan der stilles krav om, at alle har kamera på ved disse møder for at styrke følelesen af, at man ”ser” hinanden. Det er således også vigtigt at give plads til small-talk på disse møder. Det kan også være en lejlighed til at spørge til elever, som ikke er til stede og lade eleverne kontakte disse elever, så eleverne hjælper med at ”samle hinanden op”.

 

  • Tilrettelæg aktiviteter hvor grupperne fx er samlet to og to. Det kan være status-møder, hvor de fortæller den anden gruppe og læreren, hvor langt de er med deres arbejde og modtager og giver feedback til/fra den anden gruppe. Samme model kan bruges til fulde projektfremlæggelser med efterfølgende feedback (opponering). Det sidste kan også anvendes ved prøvelignende aktiviteter.

 

Skriftlighed

For at understøtte den skriftlige dimension i faget og samtidig understøtte klassens sammenhold kan man arbejde med kollaborative skriveøvelser. Læreren kan man kendskab og hensyntagen til klassens sociale sammensætning og elevgrundlag sammensætte grupper, der arbejder med skriveøvelser. Opgaven kan, for at tjene dette formål, være en kreativ eller relativ let skriveøvelse, og læreren kan ”besøge” de enkelte grupper i processen.  

 

 

Henvisning til materialer

Læreplaner og vejledning

Materialeplatformen

emu.dk (herunder materiale fra FIP-kurser)

 

 

Søren Husted-Pedersen

Fagkonsulent

E-mail: Soren.Husted-pedersen@stukuvm.dk

Direkte tlf.: +45 20342771

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.