Historie - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, overgangsperiode, eksamensprojekter, virtuel undervisning og karaktergivning i historie på hhx i forbindelse med COVID-19

Siden er opdateret den 15. maj 2020. De nye afsnit handler om, hvordan den enkelte lærer kan arbejde med aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår, og hvordan læreren kan give faglig vejledning og hjælp til elever som del af den fortsatte virtuelle undervisning.

I historie har der som udgangspunkt været gode muligheder for at gennemføre nødundervisning. Som bekrevet i ”Historie, hhx - Inspiration til fjernundervisning” på emu’en, har man kunnet gennemføre nødundervisningen med brug af forskellige værktøjer, som naturligvis stadig er aktuelle for de hold, hvor undervisningen fortsat foregår virtuelt. Eleverne har individuelt eller i grupper prøvet alverdens forskellige tilgange til fjerneundervisning, også i historie. Opfindsomheden med at tilrettelægge undervisningen på en god og spændende måde har været stor hos underviserne. Vi går nu ind i en fase, hvor nogle elever vender tilbage til den fysiske undervisning under hensyntagen til sundhedsmyndighedernes anvisninger, mens andre elever i en periode endnu fortsat skal undervises virtuelt.

 

Hvordan tilrettelægger vi undervisningen med en klasse fordelt på flere lokaler?

Når den fysiske undervisning genoptages, kan klassen være fordelt på flere lokaler. Denne situation kan håndteres på mange forskellige måder. Fx:

  • Eleverne arbejder individuelt eller i grupper (med overholdelse af afstandskrav) med fælles spørgsmål/opgaver til dagens lektie, evt. suppleret med yderligere materiale. Eleverne fremlægger deres svar på forskellige tidspunkter i hver sit lokale, således at læreren kan være til stede under deres fremlæggelse. Alternativt fremlægges virtuelt for hele klassen. Eller eleverne øver sig i at fremlægge svar for hinanden parvist, i grupper eller i lokalet med eller uden lærerens tilstedeværelse.
  • Eleverne arbejder individuelt eller i grupper med at formulere spørgsmål til dagens lektie evt. suppleret med yderligere materiale eller med selv at skulle finde materiale om emnet. Eleverne fremlægger deres spørgsmål og svar for de andre i lokalet forskudt, således at læreren kan være tilstede, eller virtuelt for hele klassen. Alternativt kan eleverne parvis eller gruppevis bytte spørgsmål, således at man besvarer andre spørgsmål end dem, man selv har stillet.
  • Læreren indleder virtuelt med gennemgang af begreber eller baggrundsstof for alle. Derefter skal eleverne individuelt eller i grupper arbejde med relevante udleverede eller selvvalgte kilder, der understøtter og uddyber læreroplægget.
  • Efter samme struktur som ovenstående kan naturligvis arbejdes med formidlingsorienteret gennemgang af fagligt stof, remediering, innovative tilgange mv.

 

Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt svage elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?

En elevgruppe, som kan have været ekstra udfordret i den forgangne tid, er de svageste elever, der ikke som normalt har kunnet trække på læreren i undervisningssituationen. De svageste elever har måske heller ikke kontaktet læreren med henblik på ekstra hjælp, og i forbindelse med eksempelvis undervisning over Teams vil de svageste antageligt ikke ”udstille sig” med for mange spørgsmål. Der kan derfor være god grund til et rette lidt ekstra opmærksomhed på de svageste elever. I praksis kan denne opmærksomhed tilrettelægges, således at man bruger mere tid på vejledning af svage elever i gruppearbejde eller individuelt arbejde, fx i forbindelse med repetition af stoffet fra nødundervisningen eller i arbejdet med nyt afsluttende stof. Forlængelsen af undervisningen frem mod slutningen af skoleåret giver gode muligheder herfor. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for. Bemærk i øvrigt, at det ikke nødvendigvis er de ”sædvanlige udfordrede”, der har fået mindst ud af fjernundervisningen. Uanset hvilken form der vælges, så er det en god ide at afstemme forventningerne og formatet med de aktuelle elever, således at de ikke udstilles.

Alle undervisere har sikkert tilgået nødundervisningen forskelligt. Det kan derfor være svært at give direkte fif til afhjælpe afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Lærerne vil nok typisk have en ide om, hvilke elever, der er faldet lidt ud på baggrund af skriftlige og/eller mundtlig respons. Hvis nogle elevers besvarelser har været meget svage, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af det tilhørende stof. Helt oplagt kan man simpelt hen, når man er fysisk sammen igen, bede eleverne skrive ned, hvilke områder de kunne tænke sig gennemgået igen.

 

Hvordan understøtter vi prøvetræning i undervisningen?

Ingen elever kommer i år til eksamen i historie på hhx. Alligevel kan der både være påkrævet og rimeligt at indlægge prøvelignende elementer i historieundervisningen i den sidste del af skoleåret. For 3. årseleverne handler det om at sikre det bedst mulige udgangspunkt for opfyldelse af de faglige mål, når den afsluttende standpunktskarakter skal gives. For 2. årseleverne, der jo slet ikke kommer til eksamen i år, kan prøvetræningen fungere som en slags erstatning for eksamen, så eleverne forberedes på eksamensform og -indhold ved studentereksamen.

Den prøvetrænende undervisning tager naturligt udgangspunkt i rammerne for den mundtlige prøve, dvs. evnen til at opstille historiefaglige problemstillinger på baggrund af et ukendt materiale. For 3. årseleverne kan denne træning oplagt kombineres med repetition af de gennemgåede forløb, gerne med et ekstra fokus på de centrale pointer fra nødundervisningens periode. For 2. årseleverne kan der indlægges prøvelignende øvelser i arbejdet med de aktuelle forløb, eller man kan tilrettelægge dele af undervisningen som mindre projektlignende forløb, der har fokus på det problemorienterede arbejde med relevant materiale, men med en højere grad af stilladsering end for elever, der afslutter faget. Prøvetræningen kan munde ud i mundtlige fremlæggelser for klassen, opponentgruppe eller læreren – fysisk eller virtuelt, alt efter hvad omstændighederne tillader.

Kan man forene det at skulle lave opsummering (af dele eller af hele undervisningen) og imødegå elever med udfordringer på samme tid?
 

Et par praktiske forslag, som overordnet kan tilgås ad to spor:

1) Individuelt                    
Her kan man som underviser fokusere på de enkelte særligt udfordrede ved at ”sidde med” i behandlingen af stoffet. Det forudsætter så, at den øvrige del af klassen aktiveres ad andre veje.
Et forslag kunne være at man iværksatte grupper som øvede på eksamen, f.eks. ved at forberede deres ”potentielle” eksamenspræsentationer i grupper (individuelle forberedelser, derpå præsentationer overfor hinanden). Rammen vil være sat af at eleverne er bevidste om kriterierne som feedbacken gives ud fra.
Imens klassen laver dette, så kan man sidde med den/de mest udfordrede og arbejde med særligt svært stof. Eller man som underviser sidder med i en gruppe, bestående af de udfordrede elever, som laver det samme som de øvrige elever.

 

2) Klassevis:
Man kan som underviser også skyde mere bredt og antage, at de udfordringer, som de fagligt svageste har, også deles af flere af de andre i klassen. Her kan en løsning være, at man som underviser sammen med hele klassen identificerer, hvad der kunne have brug for særligt fokus. Har man meget fagligt stærke elever, kan disse ”inviteres” til at give et bud på hvordan dette svære stof kan tilgås. Man kan, hvis der er mange udfordrende emner på listen, organisere ”workshops”, hvor eleverne vælger det område, de føler de har det sværest ved. Så kan første opgave være at workshopgruppen italesætter, hvilke problemer de har med stoffet, før underviseren konsulteres. Det forudsætter så, at den indledende udvælgelse af emner i fællesskab samles i et mindre antal overordnede rammer for workshops. Det kan endda være en brugbar øvelse i sig selv. Har man tid nok, kan man bede eleverne skifte workshop næste gang.

 

Aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår

Med et blik på næste års undervisning er det en fordel, at både lærer og elever har et klart og fælles billede af elevernes ståsted og præstationer i faget. Det er således vigtigt, at der tilrettelægges aktiviteter, som sætter fokus på faglige mål og delmål, så det bliver let for eleverne at orientere sig, og så formålet med undervisningen tydeliggøres. Dette kan ske ved, at eleverne løser små konkrete opgaver, hvor bestemte færdigheder og faglige begreber anvendes. For at læreren får det bedste udgangspunkt for at vurdere elevernes faglige niveau og udfordringer anbefales, at læreren afsætter god tid til at lytte til elevernes samtaler, argumentationer og faglige formuleringer, når de arbejder. Herefter sikrer læreren, at den enkelte elev gives tilbagemelding om fremskridt samt strategier for det videre arbejde.

Samtidig med at arbejdet i undervisningen gøres konkret og håndgribeligt for eleverne under de virtuelle omstændigheder, vil det være godt at lægge op til øvelser, der stimulerer elevernes historiebevidsthed og refleksion over sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Herved holdes fokus på den faglige forandring, samtidig med at der peges både frem og tilbage i forhold til forløb, der er blevet arbejdet med, og som vil blive taget op næste år. I fraværet af fysisk tilstedeværelse er det ekstra vigtigt løbende at samle op på pointer og faglige begreber, så eleverne får de bedt mulige forudsætninger for at bygge videre på disse, når den fysiske undervisning genoptages.
 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold

Frem mod sommerferien vil det utvivlsomt være en udfordring at holde gejsten oppe hos en del elever, fordi de har svært ved at opretholde motivationen og savner det sociale og faglige fællesskab og den personlige kontakt til læreren og klassekammeraterne.

Kontakten og relationen mellem den enkelte elev og lærer og eleverne imellem er således rigtig vigtig i den kommende tid og bør tænkes ind i undervisningsplanlægningen.

Forslag:

  • Indled den enkelte lektion med en fælles samling på video, hvor læreren fremlægger planen for timen/dagen eller den nærmeste tid, og hvor lærer og elever i fællesskab opsummerer, hvad der blev arbejdet med sidst, og hvor i forløbet man er. Dette er særlig vigtigt i en tid, hvor timerne i det enkelte fag – og særligt et lille fag som historie – kan ligge meget spredt. Giv eleverne mulighed for at stille spørgsmål, kommentere og simpelthen at tale!
  • Her kan læreren fx sørge for at have et videomøde åbent under sine lektioner, så eleverne har mulighed for ansigt til ansigt vejledning, afsætte tid til den enkelte elev eller lægge det ind som et benspænd, at hver elev 1 gang kommer ind og spørger om 1 spørgsmål i lektionen.
     
  • Brug arbejdsformer, der aktiverer eleverne mest muligt frem for ”klasseundervisning”. Lad det ikke være op til eleverne at bede om hjælp og vejledning. Fx kan der stilles det krav som benspænd, at hver elev/gruppe én gang i hver time henvender sig til læreren med ét spørgsmål. Eller læreren kan virtuelt eller skriftligt kommunikere med elever og grupper, evt. efter en bestemt plan. Det anbefales at sætte rigelig tid af til denne vejledning/undermøder blandt andet med det mål i sig selv at styrke lærer-elevkontakten og kontakten mellem eleverne. Evt. kan stilles krav om, at alle har kamera på ved disse møder for at styrke følelesen af, at man ”ser” hinanden. Det er således også vigtigt at give plads til small-talk på disse møder. Det kan også være en lejlighed til at spørge til elever, som ikke er til stede og lade eleverne kontakte disse elever, så eleverne hjælper med at ”samle hinanden op”.
     
  • Tilrettelæg aktiviteter hvor grupperne fx er samlet to og to. Det kan være status-møder, hvor de fortæller den anden gruppe og læreren, hvor langt de er med deres arbejde og modtager og giver feedback til/fra den anden gruppe. Samme model kan bruges til fulde projektfremlæggelser med efterfølgende feedback (opponering). Det sidste kan også anvendes ved prøvelignende aktiviteter.
     
  • Hvis forholdene tillader det, kan der indlægges aktiviteter i undervisningen, der får eleverne udendørs for at lede efter spor af historien. Det kan fx være byggestil, egentlige historiske mindemærker, gadenavne, der henviser til (lokal)historiske personer eller begivenheder eller andre eksempler på historiebrug. Eleverne tager billeder af deres fund, som herefter indgår i en kort fremlæggelse for læreren eller grupper af elever.

 

Mette Lyng, fagkonsulent

mette.lyng@stukuvm.dk

Tlf: +45 25 57 41 41

 

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.