Kemi - Genåbning

Genåbning og fortsættelse af virtuel undervisning i kemi

Efter et skoleår med lange perioder med virtuel undervisning begynder spørgsmålene om afviklingen af prøverne i vores fag at melde sig. Der er i den forbindelse lavet en politisk aftale. Læs mere herom i bekendtgørelsen via retsinformation.dk samt i vejledningen (pdf).

På undervisningsministeriets hjemmeside kan blandt andet findes en oversigt over spørgsmål og svar i forbindelse med genåbningen. 

Hvordan forsætter vi virtuel undervisning?

I kemi har der været udfordringer med at gennemføre nødundervisningen i relation til den eksperimentelle dimension. Den enkelte lærer har forsøgt at omlægge undervisningen bedst muligt og har inddraget virtuelle laboratorier, små hjemmeeksperimenter, online-baserede måledata fra andres eksperimentelle arbejde (fra for eksempel YouTube og Restudy), hvor det var fagligt, pædagogisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Se også gode råd til undervisningen hjemmefra på emu.dk - Kemi - Inspiration til virtuel undervisning.

Eleverne har individuelt eller i grupper kunnet aflevere skriftlige eller mundtlige svar via skolens digitale platform, mail eller telefon. Man har i forskelligt omfang kunne undervise eleverne via skolens platform som Teams i en form, der har lignet klasseundervisning med eller uden gruppearbejde. Opfindsomheden med at tilrettelægge undervisningen på en god og spændende måde har været stor.

På studieretningsfaget kemi fra 0 til A på ville man som afslutning på 2.g typisk have arrangeret en årsprøve som træning til den skriftlige eller mundtlige prøve i 3.g. Det vil være en god ide at bruge noget af undervisningen i slutningen af skoleåret til en sådan prøvetræning. Man kan for eksempelsøge at få samlet nogle moduler på én dag, sådan at man kan bede eleverne om at besvare en skriftlig opgave inden for den afsatte tid.

På studieretningsfaget kemi fra 0 til B på kan man som afslutning på 1.g træne den mundtlige prøveform. Det kan eksempelvis ske ved, at eleverne får lejlighed til at arbejde med tænkte opgaveformuleringer med tilhørende bilag og udarbejder en disposition for prøven. Derefter fremlægger eleverne for klassen på skolens digitale platform eller optager præsentationen på elevens smartphone eller lignende og derefter sender den til læreren. Læreren kan mundtligt eller skriftligt give respons på dispositionen og på fremlæggelsen. Det kan være en god træning at gennemføre et eller flere prøveforløb.

Hvordan understøtter vi elever frem mod den mundtlige prøve?

Eksperimentelt arbejde

På alle niveauer skal eleverne til mundtlig prøve inddrage eller udføre eksperimentelt arbejde. For at ruste alle elever til prøven anbefales det at have et særligt fokus på inddragelse og forståelse af data indsamlet under nødundervisningsperioden.

Der er i perioden med nødundervisning foregået en del eksperimentelt arbejde via virtuelle laboratorier. I opstarten kan det være nødvendigt at fokusere ekstra på det empiriske materiale, som eleverne har indsamlet virtuelt. Har de opnået tilstrækkelig forståelse for metoderne bag indsamlingen, og vil de kunne inddrage det til deres mundtlige prøve?

Mundtlig formidling

I den daglige undervisning kan elevernes mundtlige udtryksevne trænes gennem aktiviteter der understøtter brugen af fagsproget og faglige argumenter. I forbindelse med nødundervisningen har der været begrænsede muligheder for at styrke den mundtlige formidling. Det kan derfor være nødvendigt at have et særligt fokus på denne kompetence frem mod prøven.

Mundtlige kompetencer læres gennem drøftelser eller ved fremlæggelse.  tale selv. For at få så mange elever inddraget som muligt, kan der planlægges med matrixorganisering eller kortere sekvenser med inspiration fra Cooperative Learning. Det kan være:

• i form af summegrupper om dagens lektie, hvor eleverne finder frem til nye fagudtryk og hvordan de udtales og forstås
• i form af gruppedialoger, hvor eleverne beskriver, analyserer og forklarer figurer, modeller og data, eller
• hvor eleverne mundtligt skal perspektivere deres faglige viden til andre dele af faget eller til kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag eller den aktuelle debat.

En del af dette er arbejdet med faglig argumentation. Der kan arbejdes med argumentationsmodeller, som eleverne sandsynligvis kender fra dansk. Man kan bede eleverne skitsere årsagssammenhænge ved hjælp af kasser og pile, og på den baggrund lade eleverne formulere sammenhængende forklaringer, mundtligt eller skriftligt, hvor de skal inddrage sammenbindende ord som ”det skyldes”, ”årsagen er”, ”det medfører”, ”det sker fordi” og lignende. I dialogen kan man spørge ind til svage punkter i forklaringskæderne.

Ved afslutning af temaer kan der samles op på temaets indhold ved at opdatere studieplanen og lave mindre prøver i faglig viden og begreber, f. eks som multiple choice-tests eller elektroniske quizzer.

Lærer/elev-samtaler kan afdække forhold af betydning for den enkelte elevs udbytte af undervisningen, som ikke kan synliggøres på anden vis.

Desuden kan tiden med fordel bruges på at præsentere eleverne for hvilke krav der vil blive stillet til dem ved den afsluttende mundtlige prøve, som man formentlig under alle omstændigheder ville have gjort. For eksempel ved at eleverne udarbejder en disposition som forberedelse til eksamination i en prøveopgave eller ved, at der gennemføres en prøve under prøvelignende forhold i klassen.

Undervisningsbeskrivelser

Det skal fremgå af undervisningsbeskrivelsen, hvilke dele af det faglige stof, der er blevet gennemgået i nødundervisningsperioden. De mundtlige prøver i sommeren 2021 skal - med udgangspunkt i læreplanen - gennemføres på en sådan måde at der tages højde for at læreren i forbindelse med nødundervisningen kan have været nødt til at justere den planlagte undervisning i forhold til for eksempel materialevalg, arbejdsformer, eksperimenter.

Mundtlig prøve

Udgangspunktet er, at prøverne afholdes så normalt som muligt. I de tilfælde hvor det vurderes at nødundervisningen har indflydelse på muligheden for at afholde prøven som normalt, skal dette præciseres og fremgå af undervisningsbeskrivelsen. Det kan for eksempel dreje sig om en skævdeling af antallet af spørgsmål inden for de forskellige temaer.

Hvis undervisningen har været særligt hårdt ramt for eksempel i tema om biobrændsler vil det være muligt at minimere antallet af, eller helt udelade prøvespørgsmål til dette tema. I læreplanerne står at ”opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestof og supplerende stof”. I det tilfælde hvor en udeladelse medfører at læreplanens krav fraviges skal det godkendes af institutionens leder. Bemærk i den forbindelse af der er givet lovhjemmel til at prioritere kernestoffet på bekostning af supplerende stof til sommerens prøver.

Enkelte områder kan således udelades i prøvespørgsmålene, hvis der alene er givet nødundervisning uden fysisk fremmøde. Som det blev udmeldt i januar, at virtuelle eksperimenter i dette skoleår kan tælle med som eksperimentelle arbejde. Virtuelle eksperimenter forstås bredt:

• Virtuelle eksperimenter og demonstrationsforsøg, hvor lærer i samspil med eleven gennemfører forsøget med virtuel kontakt. 
• Film af eksperimenter fra for eksempel YouTube.
• Virtuelle laboratorier, hvor eleven gives mulighed for virtuelt at indsamle relevant data. 
• Hjemmeforsøg, så længe det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og følger Arbejdstilsynets regler. 
• Udlevering af relevante datasæt (for eksempel målinger, observationer), der er velegnede i forhold til elevens muligheder for at demonstrere anvendelse af fagets metoder. 

De virtuelle eksperimenter kan således inddrages i prøvematerialet i det omfang det giver mening, som erstatning for elevernes egne udførte eksperimenter. Ved inddragelse af virtuelle eksperimenter i prøven bliver fokus i højere grad på elevernes evne til:

• at indsamle og efterbehandle iagttagelser og resultater fra eksperimentelt arbejde
• at forklare simple sammenhænge mellem det eksperimentelle arbejde og den tilknyttede teori

Det er derfor vigtigt at de virtuelle eksperimenter ved prøven har en sådan kvalitet at det er muligt for eleverne at indsamle iagttagelser og resultater som efterfølgende kan behandles.

I tilfælde hvor der sker en udeladelse eller skævdeling er det vigtigt at orientere censor grundigt om forholdene på forhånd. Både gennem undervisningsbeskrivelsen men også gerne gennem en personlig kontakt forud for udarbejdelsen af opgaverne til prøven. Husk at i det tilfælde hvor en udeladelse medfører at læreplanens krav fraviges skal det godkendes af institutionens leder. Jeg henstiller til at man som censor tager udstrakt hensyn til og sætter sig ind i lokale forhold af betydning for opgavernes udformning. I denne sommertermin gives der mulighed for at gentage opgaverne 5 gange.

Udgangspunktet at prøverne skal afholdes, men institutionerne har mulighed for at lave lokale aflysninger. Der er en række forudsætninger som er beskrevet i §16 stk. 2 i Bekendtgørelsen om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger i sommerterminen 2021. Bemærk bilag 1 i vejledningen hvor midterste kolonne er kumulativ. Det betyder, at dem i den sidste kategori, også kan benytte sig af muligheden i første del af skemaet. 

Aflysning kan for eksempel være i forbindelse med hold som har været særligt ramt af lokale nedlukninger eller karantæne, og hvor det, efter at eleverne er fysisk tilbage på skolen viser sig ikke at være muligt at indhente de manglende dele af læreplanen, som har direkte indvirkning på afholdelse af prøven. Det kan også være en række sikkerhedsmæssige aspekter. Endvidere kan det på kemi C på stx dels være manglende træning i laboratoriet og dels være den manglende praktisk erfaring i håndtering af kemikalier, udstyr og apparater. Hvilket gør eleverne mindre sikre i det praktiske eksperimentelle arbejde og den sikkerhedsmæssige håndtering af kemikalier.

Ved spørgsmål, kommentarer eller ønske om uddybninger, kontakt venligst fagkonsulenten

Mette Malmqvist
Fagkonsulent

Direkte tlf.: +45 33 92 50 23
E-mail: Mette.Malmqvist@stukuvm.dk