Kemi - Genåbning

Her finder du fagkonsulentens faglige og didaktiske råd om genåbning, prøvetræning, virtuel undervisning og skriftlige prøver i kemi i forbindelse med COVID-19.

Siden er opdateret den 15. maj 2020. De nye afsnit handler om, hvordan den enkelte lærer kan arbejde med aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår, og hvordan læreren kan give faglig vejledning og hjælp til elever som del af den fortsatte virtuelle undervisning.

Vi går nu ind i en ny fase af en situation, der kun kan betegnes som helt ekstraordinær. I har alle ydet en helt fantastisk og meget usædvanlig indsats for at få nødundervisningen i kemi til at lykkes på en fagligt og didaktisk forsvarlig måde. Der har gennem hele perioden udvist en enestående kreativitet og et meget stort engagement i arbejdet for at sikre eleverne størst muligt udbytte af undervisningen. I denne fase åbnes skolen for elever i 3.g, 2.hf, elever der går i ASF-klasser samt eux-elever, der skal afslutte gymnasiale fag. 1.g, 2.g, 1. hf, hf-enkeltfag og gsk fortsætter nødundervisningen.

I forbindelse med genåbningen er det besluttet, at kun elever i 3.g og 2.hf skal aflægge prøve, og kun i enkelte fag, mens alle elever i 1. og 2. g htx og stx samt 1 hf, hf-e, og gsk alene skal have en afsluttende standpunktskarakter som ophæves til prøvekarakter.

Enkelte elever på teknisk eux vil kunne komme til prøve i kemi C/B, hvis de har afsluttet EOP og hvis kemi C/B er den senest placerede udtrukne prøve.

Elever på 2. hf kan ligeledes komme til mundtlig prøve i kemi, hvis denne er placeret senest.

Elever i 3.g på htx kan komme til mundtlig prøve i kemi A, hvis de har afsluttet SOP i vinterterminen og prøven er senest placeret.

3.g elever i både htx og stx kan komme til skriftlig prøve i kemi A.

På undervisningsministeriets hjemmeside kan blandt andet findes en oversigt over spørgsmål og svar i forbindelse med genåbningen.

 

Hvordan forsætter vi virtuel undervisning på 1.hf, hf-enkeltfag, gsk, i 1.g og 2.g på htx og stx inkl. prøvetræning?

I kemi har der været udfordringer med at gennemføre nødundervisningen i relation til den eksperimentelle dimension. Den enkelte lærer har forsøgt at omlægge undervisningen bedst muligt, og har inddraget virtuelle laboratorier (fx Labsters virtuelle laboratorie som er gratis frem til juni 2020), små hjemmeeksperimenter, online-baserede måledata fra andres eksperimentelle arbejder (fra fx YouTube og Restudy) mv., hvor det var fagligt, pædagogisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Se også gode råd til undervisningen hjemmefra på EMU.

Eleverne har individuelt eller i grupper kunnet aflevere skriftlige eller mundtlige svar via skolens digitale platform, mail eller telefon. Man har i forskelligt omfang kunne undervise eleverne via skolens platform som fx Teams i en form, der har lignet klasseundervisning med eller uden gruppearbejde. Opfindsomheden med at tilrettelægge undervisningen på en god og spændende måde har været stor.

På studieretningsfaget kemi fra 0 til A på ville man som afslutning på 2.g typisk have arrangeret en årsprøve som træning til den skriftlige eller mundtlige prøve i 3.g. Det vil være en god ide at bruge noget af undervisningen i slutningen af skoleåret til en sådan prøvetræning. Man kan fx søge at få samlet nogle moduler på én dag, sådan at man kan bede eleverne om at besvare en skriftlig opgave inden for den afsatte tid.

På studieretningsfaget kemi fra 0 til B på kan man som afslutning på 1.g træne den mundtlige prøveform. Det kan eksempelvis ske ved, at eleverne får lejlighed til at arbejde med tænkte opgaveformuleringer med tilhørende bilag og udarbejder en disposition for prøven. Derefter fremlægger eleverne for klassen på skolens digitale platform eller optager præsentationen på elevens smartphone eller lignende og derefter sender den til læreren. Læreren kan mundtligt eller skriftligt give respons på dispositionen og på fremlæggelsen. Det kan være en god træning at gennemføre et eller flere prøveforløb.

Bemærk desuden nødbekendtgørelsen i §6, hvor der står:  Ingen bestemmelser i lovgivningen for den pågældende undervisning, institution eller skole er til hinder for at gennemføre nødundervisning efter loven.

Heri ligger blandt andet, at den del af undervisningen, der på baggrund af ledelsens vurdering ikke kan gennemførers bortfalder, fx reglen fra læreplanerne i naturvidenskabelige fag om, at elevernes eksperimentelle arbejde udgør mindst 20 % hhv. 16% af undervisningstiden for studieretningshold fra 0 til A-niveau.

 

Hvordan tager vi bedst hensyn til de fagligt svage elever i forbindelse med en genåbning af skolerne?

Det kan godt tænkes, at de svageste elever har været dårligt stillet, når læreren eller klassekammerater ikke har været direkte tilstede til at hjælpe eleven med arbejdsopgaverne. Der kan derfor være behov for en særlig hjælp til de svageste elever, når skolen åbner igen. Det kan fx ske i form af, at man bruger mere tid på vejledning af svage elever i gruppearbejde eller individuelt arbejde med repetition af stoffet fra nødundervisningen, i arbejdet med nyt stof eller med generel repetition op til eksamen. Det kan ske i de ordinære moduler eller som et ekstra tilbud. Det vil være nærliggende at spørge de pågældende elever, hvilken hjælp de har mest brug for.

Man kan ud fra elevernes skriftlige og/eller mundtlig respons på stillede opgaver afdække behovet for særlig hjælp til udvalgte elever. Hvis nogle elevers besvarelser har været meget svage, kan man samle disse elever og gennemgå opgaverne med dem på en måde, så de opnår en bedre forståelse af det tilhørende stof.

 

Hvordan understøtter vi 2.hf og 3.g htx elever frem mod den mundtlige prøve?

Eksperimentelt arbejde

På alle niveauer skal eleverne til mundtlig prøve inddrage eller udføre eksperimentelt arbejde. For at ruste alle elever til prøven anbefales det at have et særligt fokus på inddragelse og forståelse af data indsamlet under nødundervisningsperioden.

Der er i perioden med nødundervisning foregået en del eksperimentelt arbejde via virtuelle laboratorier. I opstarten kan det være nødvendigt at fokusere ekstra på det empiriske materiale, som eleverne har indsamlet virtuelt. Har de opnået tilstrækkelig forståelse for metoderne bag indsamlingen, og vil de kunne inddrage det til deres mundtlige prøve?

 

Mundtlig formidling

I den daglige undervisning kan elevernes mundtlige udtryksevne trænes gennem aktiviteter der understøtter brugen af fagsproget og faglige argumenter. I forbindelse med nødundervisningen har der været begrænsede muligheder for at styrke den mundtlige formidling. Det kan derfor være nødvendigt at have et særligt fokus på denne kompetence frem mod prøven.

Mundtlige kompetencer læres gennem drøftelser eller ved fremlæggelse.  tale selv. For at få så mange elever inddraget som muligt, kan der planlægges med matrixorganisering eller kortere sekvenser med inspiration fra Cooperative Learning.

Det kan være

  • i form af summegrupper om dagens lektie, hvor eleverne finder frem til nye fagudtryk og hvordan de udtales og forstås
  • i form af gruppedialoger, hvor eleverne beskriver, analyserer og forklarer figurer, modeller og data, eller
  • hvor eleverne mundtligt skal perspektivere deres faglige viden til andre dele af faget eller til kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag eller den aktuelle debat.

En del af dette er arbejdet med faglig argumentation. Der kan arbejdes med argumentationsmodeller, som eleverne sandsynligvis kender fra dansk. Man kan bede eleverne skitsere årsagssammenhænge ved hjælp af kasser og pile, og på den baggrund lade eleverne formulere sammenhængende forklaringer, mundtligt eller skriftligt, hvor de skal inddrage sammenbindende ord som ”det skyldes”, ”årsagen er”, ”det medfører”, ”det sker fordi” og lignende. I dialogen kan man spørge ind til svage punkter i forklaringskæderne.

Ved afslutning af temaer kan der samles op på temaets indhold ved at opdatere studieplanen og lave mindre prøver i faglig viden og begreber, f. eks som multiple choice-tests eller elektroniske quizzer.

Lærer/elev-samtaler kan afdække forhold af betydning for den enkelte elevs udbytte af undervisningen, som ikke kan synliggøres på anden vis.

Desuden kan tiden med fordel bruges på at præsentere eleverne for hvilke krav der vil blive stillet til dem ved den afsluttende mundtlige prøve, som man formentlig under alle omstændigheder ville have gjort. For eksempel ved at eleverne udarbejder en disposition som forberedelse til eksamination i en prøveopgave eller ved, at der gennemføres en prøve under prøvelignende forhold i klassen.

 

Undervisningsbeskrivelser

Det kan være en god ide, at det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, hvilke dele af det faglige stof, der er blevet gennemgået i nødundervisningsperioden. I forbindelse med nødundervisningen kan læreren være blevet nødt til at justere den planlagte undervisning i forhold til fx materialevalg eller arbejdsformer, hvilket kan betyde, at censor og eksaminator ved mundtlig prøve må vise fleksibilitet i forhold til eventuelle uhensigtsmæssigheder, som nødundervisningen kan have forårsaget.

 

Hvordan understøtter vi 3.g elever på htx og stx frem mod den skriftlige prøve?

Der vil naturligt være områder som nødundervisningen ikke har kunnet dække i tilstrækkelig grad. Det kan dreje sig om områder, hvor der typisk er behov for en tæt lærer-elev kontakt og vejledning. Forud for den skriftlige prøve anbefales det derfor at have særligt fokus på disse elementer i undervisningen.

Afslutningsvis kan man, som man formentlig under alle omstændigheder ville have gjort, lave en resumering af typeord, tydeliggørelse af forventninger til den skriftlige prøve og sammenfatningen af erfaringerne fra den skriftlige censur som findes i Lærerens hæfte (se samme sted som læreplan og vejledninger). Dette ville formentlig være en hjælp for eleverne i forbindelse med den skriftlige prøve.

Det vigtigste vi som lærere skal have øje for er, når der åbnes igen, er at skabe tryghed for eleverne, så de ved, hvordan de skal forholde sig til den skriftlige prøve. Skab tryghed for eleverne ved at fokusere på at det er de kompetencer, de har opnået gennem de seneste 3 år de skal til skriftlig prøve i også selvom de har haft kemi A som valgfag. Nedlukningen har trods alt kun været en meget lille del af det samlede forløb frem mod den skriftlige prøve.

 

Aktiviteter i faget, der peger frem mod næste skoleår og øger trivslen

For mange elevers vedkommende er afslutningen på skoleåret også deres afslutning af kemi C eller B. Men en del elever er på fortsætterhold, da de har faget på B- eller A-niveau eller har valgt at opgradere til et valgfagshold på B- eller A-niveau næste skoleår.

Mulighederne for den enkelte lærer vil være meget forskellig afhængig af antallet af timer planlagt frem mod sommerferien. De nedenstående forslag til aktiviteter skal naturligvis ses i det lys.

Med et blik på næste års undervisning for de elever der fortsætter med faget, er det en fordel, at både lærer og elever har et klart og fælles billede af elevernes ståsted og præstationer i faget. Det er således vigtigt, at der tilrettelægges aktiviteter, som sætter fokus på faglige mål og delmål, så det bliver let for eleverne at orientere sig, og så formålet med undervisningen tydeliggøres. Dette kan ske ved opsamlinger, som tydeliggør at de har lært nogen i den virtuelle periode, eller forskellige former for test, enten i grupper eller individuelt, at eleverne løser små konkrete opgaver, hvor bestemte færdigheder og faglige begreber anvendes. For at læreren får det bedste udgangspunkt for at vurdere elevernes faglige niveau og udfordringer anbefales, at læreren afsætter god tid til at lytte til elevernes samtaler, argumentationer og faglige formuleringer, når de arbejder. Herefter sikrer læreren, at den enkelte elev gives tilbagemelding om fremskridt samt strategier for det videre arbejde. Det er fortsat vigtigt – og måske mere end nogensinde før, at eleverne oplever, at læreren er engageret og at hver enkelt elev bliver set og hørt. Både fagligt og socialt.

 

Fortsat virtuel undervisning med fokus på individuel vejledning, hjælp til den enkelte elev og klassens sammenhold

Frem mod sommerferien vil det utvivlsomt være en udfordring at holde gejsten oppe hos en del elever, fordi de har svært ved at opretholde motivationen og savner det sociale og faglige fællesskab og den personlige kontakt til læreren og klassekammeraterne.

Kontakten og relationen mellem den enkelte elev og lærer er derfor rigtig vigtig i den kommende tid og bør tænkes ind i lærerens planlægning. Her kan læreren fx sørge for at have et videomøde åbent under sine lektioner, så eleverne har mulighed for ansigt til ansigt vejledning, afsætte tid til den enkelte elev eller lægge det ind som et benspænd, at hver elev 1 gang kommer ind og spørger om 1 spørgsmål i lektionen. Eller læreren kan virtuelt eller skriftligt kommunikere med elever og grupper, evt. efter en bestemt plan. Det anbefales at sætte rigelig tid af til denne vejledning/undermøder blandt andet med det mål i sig selv at styrke lærer-elevkontakten og kontakten mellem eleverne. Evt. kan man aftale, at den som siger noget, sætter skærmbillede på for at styrke følelsen af, at man ”ser” hinanden. Det er således også vigtigt at give plads til small-talk på disse møder. Det kan også være en lejlighed til at spørge til elever, som ikke er til stede og lade eleverne kontakte disse elever, så eleverne hjælper med at ”samle hinanden op”.

Fælleskabsfølelsen på holdet har også stor betydning for elevens trivsel. Den kan fx styrkes ved at lade eleverne interagere med små hjemmeforsøg som tilsammen udgør et fælles forsøg. Herefter skal eleverne bruge hinandens resultater i deres fortsatte arbejde med emnet - igen for at styrke fællesskabet.

Afslutningen på dette skoleår efterlader uden tvivl et større fagligt og socialt opsamlingsarbejde efter sommerferien og vi skal være klar til at genstarte mange relationer efter ferien. Både læringsmæssige relationer og sociale.

 

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, kommentarer eller ønske om uddybninger er du meget velkommen til at skrive eller ringe til mig.

Mette Malmqvist
Fagkonsulent
Direkte tlf.: +45 33 92 50 23
E-mail: Mette.Malmqvist@stukuvm.dk

Siden er opdateret 28. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.