Artikel

Gruppevejledning – inspiration til dialog om trivsel med alle elever

Denne artikel giver lærere og vejledere inspiration til, hvordan gruppevejledning kan støtte op om alle elevers trivsel. 

I en verden, der kontinuerligt ændrer sig, er det vigtigt at have fokus på elevernes generelle trivsel og at få skabt et trygt rum for samtale om elevernes eventuelle bekymringer.

Det gælder ikke mindst for udsatte elever, som kan være i en mere sårbar position, hvis der sker store ændringer i verden omkring dem. Læs mere om, hvordan I får øje de udsatte elever i denne artikle på emu.dk

I denne artikel kan lærere og vejledere finde inspiration til at bruge gruppevejledning til at støtte op om alle elevers trivsel. Gruppevejledning, som det er beskrevet i artiklen, tager afsæt i en overordnet tilgang til gruppevejledning.

 

Hvorfor gruppevejledning - og hvordan?

Gruppevejledning er en velafprøvet vejledningsmetode, hvor du i en anerkendende tilgang arbejder med elevernes trivsel. Gruppen som afsæt for vejledningen understøtter det at skabe et fælles og trygt rum, hvor alle elever kan spejle sig i, inspirere og støtte hinanden. Det kan både udsatte og ikke udsatte elever profitere af.

Gruppevejledningen foregår ofte henover flere sammenhængende sessioner/møder og er bygget op om en systematisk og fast struktur med et klart defineret indhold. På den måde adskiller den sig fra en mere traditionel lærings- eller feedbacksamtale med eleverne. Med samarbejdsøvelser, refleksioner og små målsætninger fra session til session får eleverne mulighed for at sætte ord på deres egne tanker, interesser, drømme og eventuelle bekymringer. I fælleskab kan de således støtte hinanden gennem en anderledes tid.

I gruppevejledningen faciliterer du elevernes gensidige refleksioner gennem gruppedialog og –øvelser. De greb kan forskyde eventuelle bekymringer fra at være individuelle til at være kollektive, hvilket kan give eleverne mulighed for at støtte og spejle sig i hinanden.

 

Planlæg forløbet for gruppevejledningen

Planlægning af gruppevejledningsøvelserne kan med fordel laves i et samarbejde mellem vejledere fra den kommunale ungeindsats, lærere og for eksempel pædagoger.

  • Vejlederen fra den kommunale ungeindsats har indblik i, hvilke greb der skal bruges, og hvornår og hvordan gruppevejledning kan supplere den kollektive og individuelle vejledning af eleverne i udskolingen. Vejlederen kender til flere supplerende vejledningsmetoder, der kan inddrages, og kan bistå med en bred indsigt både i arbejdet med børn og unge i udsatte positioner og i forbindelse med elevernes valg og overgange.
     
  • Læreren har indsigt i, hvad der er potentielt er på spil for den enkelte elev, og hvad der foregår af faglige og sociale aktiviteter på skolen, som understøtter samme mål som gruppevejledningen. Læreren kan dermed sikre, at de forskellige indsatser taler sammen. Endelig har læreren viden om, hvornår gruppevejledningen passer ind i elevernes hverdag, og hvilke øvrige lærere eller andre ansatte, der eventuelt skal deltage i et gruppevejledningsforløb.
     

Det anbefales så vidt, det e rmuligt at tilrettelægge et sekventielt sammenhængende forløb, hvor der ikke er mere end en uge imellem sessionerne, og hvor det er den samme facilitator, der er på ved hver gruppe og session.

 

Gruppedannelse

Eleverne kan inddeles i grupper af 5-6 elever forud for vejledningsøvelserne. Grupperne bør dannes af en eller flere fagperson(er), der har indgående kendskab til elevernes udfordringer og relationer i klassen eller på årgangen.

Elevernes refleksion og udbytte afhænger af en positiv og åbensindet dynamik i gruppen, så det er vigtigt, at de kan føle sig trygge og udvise tillid i gruppen. Sammensæt grupper, hvor eleverne vil hinanden det godt, og hvor de kan supplere og vejlede hinanden på forskellig vis. Husk at gode venner eller veninder er ikke altid de bedste sparringspartner i denne situation.

Grupperne kan også dannes ud fra andre faktorer end tryghed og dynamik. Det kan være interessefællesskaber, udviklingsområder, uddannelsesønsker m.m. I de tilfælde kan I overveje i højere grad at planlægge sessionernes indhold, så der er plads til refleksion og udvikling på de områder, der er relevante for gruppen.

 

Få form og indhold på plads

  • Start med at drøfte, hvilke overordnede temaer der vil være relevante og aktuelle for jeres elever at reflektere over og blive mere bevidste om. Overvej her, hvad eleverne skal have ud af vejledningsøvelserne.
  • Beslut, hvor mange sessioner I skal bruge for at opnå jeres mål. Et gruppevejledningsforløb kan eksempelvis strække sig over 3-6 sessioner over en måned eller mere, men det kan også være mere intensivt i form af 2-3 sessioner henover et par uger. 
  • Hver session skal vare omkring 1 time. Det afhænger dog af indholdet og muligheden for variation og bevægelse.
  • Vælg temaer for sessionerne, som støtter op om jeres formål.

    Temaerne kan omhandle:

    • Selvopfattelse og selvbillede, eksempelvis hvordan oplever jeg mig selv i relation til andre? Hvad arbejder jeg frem imod? Hvad vil jeg gerne lære?
    • Bekymringer, eksempelvis elevernes bekymringer for globale konfliker og katastrofer eller bekymringer for ting i Danmark eller lokalsamfundet.
    • Elevernes valg, eksempelvis hvordan træffer jeg valg? Hvem og hvad har betydning for de valg, jeg træffer?
    • Styrker og afdækning af kompetencer, eksempelvis hvad er mine færdigheder, ressourcer og talenter? Hvor er jeg nu og hvor vil jeg gerne hen?
    • Mine fremtidsdrømme, eksempelvis hvad drømmer jeg om? Hvordan skaber jeg meningsfuldhed i mit liv nu og fremtiden?

 

De tre trin i gruppevejledningens sessioner

Hver session i gruppevejledningen består af tre faser. De tre faser skaber en systematisk og fast struktur, der dels hjælper til at styre indholdet for vejledningsøvelserne og dels skaber en genkendelighed og tryghed for eleverne.

Indholdet i de tre faser afhænger af, hvilke temaer I har valgt at arbejde med.

Fase 1: Opstart

 

Fase 2: Bearbejdning

Fase 3: Omsæt til handling

Forbered eleverne på gruppevejledningens indhold og form.

 

Præsenter dagens tema, og lad elevgruppen have en fælles dialog om, hvilke emner de kender til, som relaterer sig til temaet.

Aktiviteter, der skal udvikle elevernes forståelse for temaet og ruste dem til at reflektere over, hvor de selv er i forhold til temaet.

 

Det skal engagere eleverne i gruppeprocessen, som skal skabe læring og udvikling hos den enkelte.

Eleverne skal omsætte den nye indsigt til handling.

 

Fokus er på planlægningen af konkrete handlinger, de enkelte elever skal iværksætte.

 

Eleverne skal sætte sig realistiske mål, som de skal arbejde med efter sessionen, og som evalueres gangen efter.

 

Forslag til aktiviteter under fase 1

Forslag til aktiviteter under fase 2

 

Forslag til aktiviteter under fase 3

 

  • Check ind-øvelse, der skal løsne op, hvor eleverne kort fortæller om sig selv (de kan evt. vise en ting fra deres værelse).
  • Præciser formålet med gruppevejledningen, og hvad I skal lave.
  • Fastsæt eller opsummer rammerne for gruppesamtalerne. 
  • Præsenter dagens tema. Hvad ved eleverne i forvejen?

 

 

  • Bed eleverne om individuelt at tegne eller skrive stikord til eksempelvis spørgsmål eller udsagn.
  • Vis små film, for eksempel med rollemodeller.
  • Arbejd med cases.
  • Tag afsæt i tekster, der omhandler dagens tema.
  • Arbejd med styrkekort.
  • Inddrag aktiviteter fra den kollektive vejledning.
  • Skab rum for refleksion.
  • Træn eleverne i at stille åbne og refleksive spørgsmål til hinanden.

 

  • Giv eleverne en opgave, de skal løse eller reflektere over til næste gang.
  • Check ud-øvelse. Hvad har du fået med dig fra i dag?

 

Rollen som facilitator

Inden I starter gruppevejledningen op, er det en god ide, at eleverne forstår facilitator-rollen, og at dette er en anden rolle end at vejlede individuelt eller være underviser. Det skal eleverne måske vænne sig til.

Det er facilitatorens opgave at understøtte, at hver elev har mulighed for at udnytte sit fulde potentiale under sessionerne ved at inddrage alle elever og forbinde det, de hver især siger.

Gruppevejledningen skal planlægges grundigt, og facilitatoren har ansvaret for, at dialogen ikke bliver af gruppeterapeutisk karakter. Det er derfor vigtigt, at facilitatoren på forhånd gør sig tanker om, hvordan man vil facilitere, så man på den ene side giver eleverne plads til at reflektere og komme med deres bud og råd, og på den anden side styrer processen, så den ikke kommer et sted hen, hvor den ikke skal være.

 

Skab mening:

Vær tydelig omkring formålet med gruppevejledningen, og skab mening og relevans for eleverne.

Stil undersøgende og afklarende                              spørgsmål. Det kan hjælpe processen på vej.:

1) Åbningsspørgsmål

2) Refleksionspørgsmål

3) Opfølgende spørgsmål

Tag ansvar for energien i sessionen:

Styr processen:

Det er dit ansvar at styre processen i mål. Du er dirigenten, der sætter tempo og hjælper eleverne med at komme i mål sammen.

Vær bevidst om magten:

Intet rum er magtfrit, og som facilitator skal man være ekstra opmærksom på, hvilke interesser man fremmer gennem sine greb.

Husk:

Hvordan samler I op?

Hvem gør hvad?

Hvad er næste skridt?

Hvornår og hvordan følger I op?

 

Alt efter, hvilke temaer der arbejdes med, skal der være særlig opmærksomhed på, at gruppen kan komme ind på områder, der er følsomme for nogle elever. Balancen mellem at udstille sig selv eller andre i dialogen og støtte hinanden i en anderledes tid kan være hårfin.

Aftal, hvordan I vil samle op på eleverne efterfølgende, hvis der opstår en svær situation. Det kunne eksempelvis være 1:1 møder med eleven.

Vær opmærksom på at aflæse kropssprog og reaktioner hos eleverne. For at undgå at elever føler sig oversete eller misforståede, kræver det stram talestruktur og ekstra opmærksomhed fra facilitatoren.

 

Vendinger facilitatoren kan bruge til at understøtte en anerkendende tilgang:

  • ”Jeg lægger mærke til, at x…..”
  • ”Jeg oplever, at x…..”
  • ”Jeg kan genkende mig selv i det, X fortæller om……..” 
  • ”Det er modigt, når X…..”
  • ”Når X fortæller, at………., synes jeg, at……….”
  • ”Når X fortæller, at………., synes jeg X viser…….”
  • ”Når jeg hører X fortælle, at……., får jeg lyst til at spørge om….”
  • ”Når jeg hører X fortælle, at……, undrer det mig, at……”

 

 

 Elevernes rolle i gruppevejledningen

For at gruppevejledning kan blive en succes, er der brug for, at eleverne føler sig trygge under og efter sessionen og har lyst til at deltage næste gang. Derfor er der en række drøftelser, gruppen skal have forud for første session.

Eleverne skal under den første session i fællesskab udarbejde en række retningslinjer, der skal gælde under de følgende gruppevejledningsøvelser. Drøftelserne kan tage afsæt i elevernes refleksioner over, hvad der skal til, for at de føler sig trygge i en gruppe. Det er for eksempel vigtigt, at alle elever ved, at det, der siges i rummet, også bliver i rummet.

Eksempler på fælles retningslinjer:

  • Ingen mobiler fremme
  • Marker når I ønsker at sige noget 
  • Tal ikke i munden på hinanden
  • Respekter, at alle er forskellige
  • Tavshedspligt
  • Man må gerne sige fra (sige `pas´)
  • Vigtigt at deltage aktivt
  • Hav en anerkendende tilgang til dine kammerater

Det er en god ide at opfordre eleverne til at finde et rum, hvor andreikke kan lytte med, når gruppevejledningsøvelserne foregår. Tal med eleverne om, at de har en vigtig rolle i gruppen, og at det derfor er betydningsfuldt, at de byder ind med deres tanker.

Ligesom facilitatoren skal være opmærksom på elevernes reaktioner og kropssprog, skal gruppemedlemmerne også være det. Tal løbende med eleverne om, hvordan I er særlig opmærksomme på hinandens reaktioner, og hvordan eleverne kan give hinanden positiv og anerkendende respons.

 

Hjælp eleverne til at give respons til kammeraterne ved at inspirere til formuleringer som:

  • ”Jeg synes, det er sejt, at X……”
  • ”Når x fortæller, at…,kan jeg genkende fra mit eget liv, at…….”
  • ”Jeg kan høre, at x….”
  • ”Når x fortæller, at….., synes jeg, x viser……..”
  • ”Kunne man forestille sig…..”
  • ”Mon x har tænkt på……..”
Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.