Redskab

Sådan anvender du videofeedback med afsæt i Marte Meo-metoden

Her får du en guideline til at anvende videoanalyse med afsæt i Marte Meo metoden. Redskabet  er den tredje og sidste i serien om Marte Meo.

Marte Meo er en interaktionsanalysemetode, der anvender video til at forbedre, etablere og reetablere samspillet mellem mennesker. Metoden består af to dele Første del er analyse, hvor samspillet mellem de involverede parter analyseres, og anden del er) intervention, hvor udvalgte dele af analysen vises til de mennesker, der har bedt om hjælp (Roug & Larsen, 2019).

 

Analysedelen

Nedenfor gennemgås analysedelens enkelte trin.

 

Step 1: Spørgsmålet

Metoden tager udgangspunkt i et spørgsmål formuleret af den professionelle, som ønsker hjælp med en udfordring. Inden du som kollega eller ressourceperson på skolen skal tilbyde et videosupervisions forløb med afsæt i Marte Meo-metoden er det afgørende, at du først undersøger, hvad læreren eller pædagogen oplever sig udfordret af i samspillet med barnet eller børnegruppen. Måske beskrives der et højt konfliktniveau i kravsituationer. Hjælp derefter den professionelle til med egene ord at formulere et spørgsmål, der tager afsæt i, hvad der ønskes forbedret. Fx:

”Hvordan kan vi støtte Luca til at koncentrere sig og samarbejde bedre omkring krav i undervisningen?”

Bemærk at spørgsmålet er positivt fremadrettet formuleret, frem for en fremhævning af hvad de professionelle vil udgå fx: ”Hvordan kan jeg undgå, at eleven bliver vred ved krav”.

Vi ved fra forskning, at det skaber et bedre grundlag for vækst og udvikling, hvis vi har en opmærksomhed på, hvad vi kan gøre mere af i stedet for, hvad vi kan gøre mindre af (Roug & Larsen, 2019). Der arbejdes kun med én udfordring ad gangen, så hvis der formuleres flere spørgsmål, udvælges det mest presserende.

 

Step 2: Ti minutters videooptagelse i to situationstyper

Inden ressourcepersonen optager de professionelles samspil med eleverne i praksis, skal der indhentes videosamtykke, og GDPR-regler skal være overholdt.

Når de formelle rammer er på plads, kan der filmes i den kontekst, hvor udfordringen kommer til udtryk. Første gang filmes der ca. 10 minutter i to forskellige situationstyper – en struktureret situation og en ustruktureret situation.

En struktureret situation er kendetegnet ved, at der er et mål med samværet og en opgave, der skal løses. Det er en såkaldt skal-situation. For eksempel en undervisningssituation hvor læreren fortæller eleverne, hvad de skal gøre. Situationen er karakteriseret ved, at den voksne sætter dagsordenen.

En ustruktureret situation er derimod karakteriseret ved, at der ikke er noget mål eller en opgave, der skal løses. Det er en såkaldt må- eller kan-situation. Det kan fx være hyggestunder, gruppearbejde, legesituationer eller i et frikvarter der filmes.

En del af analysen vil kigge på den nonverbale kommunikation i samspillet, fx undersøge om eleven og den professionelle smiler til hinanden og søger øjenkontakt.  Derfor er det vigtigt at indfange de involverede parters ansigter på filmen samtidigt. Sørg for god belysning, og at unødvendige støjkilder er begrænset på optagelsen.

 

Step 3: Marte Meo-analyse

På baggrund af de to gange ti minutters optagelse udvælges der to minutter fra hver af optagelserne.

I optagelsen med struktursituationen udvælges der gerne lidt fra begyndelsen af optagelsen. Vi er nemlig optaget af at se, hvordan den professionelle får skabt struktur igennem positiv ledelse fra begyndelsen, og hvordan eleven responderer på dette.  I den ustrukturerede situation udvælges der to minutter af den situationen, hvor der er mest samspil og kommunikation mellem eleven og den voksne.

Når man foretager en interaktionsanalyse, er det vigtigt at være sig bevidst, at det kun er det, man ser, man analyserer på og ikke intentioner eller motiver, der formodes at ligge bag det, man ser.

Ressourcepersonen kigger de to minutters optagelse igennem, imens analyseskemaet udfyldes.

 

I bilag 1 nedenfor findes et forslag til et analyseskema

 

Der stoppes op i klippet for hvert initiativ - enten handleinitiativer - hvad der gøres, verbale initiativer, opmærksomhedsinitiativer - hvad kigger fokuspersonerne på eller følelsesmæssige initiativer - glæde, vrede etc.

Der kigges på, hvilken respons disse initiativer får. Bliver initiativerne fx set og fulgt, bliver de bekræftet, bliver de ignoreret eller afvist etc. Der kigges efter, hvilken effekt responsen fx har på eleven. Blev eleven fx glad og kiggede mere op, da eleven blev bekræftet af læreren etc. Ved gennemgang af analysen er “loopet” som nævnt: Initiativ, respons og effekt.

Når samspillet analyseres kigges der efter følgende hos eleven:

Tager eleven et passende antal initiativer - for mange/for få/for højlydte/for stille

 

Præsenteres initiativerne på en passende måde?

 

  • Vitalitet/glæde - som grundstemning
  • Øjenkontakt
  • Passende frustrationstærskel, toner - kamp, glade, pivende, nuancerede
  • Er eleven i stand til at vente på tur og tilbageholde egne initiativer
  • Sætter eleven ord på sig selv
  • Følger en anvisning
  • Ser eleven andre andre elever
  • Tjekker med de voksne
  • Deler glæder og sorger med de voksne
  • Koncentrerer sig

 

Eller skal eleven støttes til at tage færre initiativer, præsentere dem bedre etc.

Ovenstående anføres i analyseskemaet ud fra, hvad eleven enten mestre eller har brug for støtte til at udvikle.

 

I analysen af den professionelle kigges der efter, i hvilken grad den voksne anvender følgende udviklingsstøttende samspilselementer:

  • Følge elevens initiativ
  • Positiv bekræfte initiativet
  • Benævne egne og andres initiativer
  • Turtagning
  • Udvælge
  • Kæde sammen og sluttelig 
  • Positiv ledelse, her indgår følgende underpunkter:
  1. Hvordan skaber den professionelle en følelsesmæssig god atmosfære?
  2. Hvordan skaber omsorgspersonen struktur, som matcher barnets udviklingsniveau?

 

Hvis de enkelte elementer kun anvendes under halvdelen af de mulige gange og kun i begrænset omfang i forhold til elevens udviklingsbehov, så skal den professionelle i forløbet støttes til at anvende elementerne i højere grad. 

De elementer, der er anført under: “Hvad den voksne skal støttes i”, vil munde ud i en prioriteret arbejdsliste med elementer, som den professionelle skal arbejde med i den efterfølgende periode. 

I forhold til den professionelles spørgsmål “Hvordan kan vi støtte Luca til at koncentrere sig og samarbejde bedre omkring krav i undervisningen?”, kan en arbejdsliste se ud som følger:

  1. Se, vente og følge elevens initiativer
  2. Positivt bekræfte
  3. Sætte ord på eleven
  4. Udvælge
  5.  Kæde sammen

 

Se bilag 2 nedenfor for mere information

 

Arbejdslisten kan betragtes som dynamisk og er ikke mere prioriteret, end at de forskellige elementer vises i den rækkefølge, som der er gode klip til. Vær opmærksom på, at der kun gives ét arbejdspunkt til hver tilbagemelding.

 

De indledende analyser, hvor ressourcepersonen også har afdækket det, den professionelle ikke gør i et tilstrækkelig omfang, holdes skjult for den professionelle. I det videre forløb vil det ressourceorienterede fokus være at vise eksemplariske klip af det den professionelle gør i forvejen, men som der skal “skrues op for”. Den professionelle får derfor ikke præsenteret hele den prioriterede arbejdsliste første gang men får efter hver gang tilbudt et nyt arbejdspunkt på listen.

 

Interventionsdelen

Forberedelse og udvælgelse af klip til første tilbagemelding

Det gode billede

Ressourcepersonen udvælger et godt still billede, hvor den professionelle og eleven er i samspil. Dette billede er på computerskærmen i begyndelsen af tilbagemeldingen. Billeder vækker spejlneuroner hos den professionelle og kan være med til at støtte den professionelles sympati for eleven.

 

Mulighedsklip

På baggrund af den 10 minutters lange optagelse, udvælger ressourcepersonen mellem 3-4 klip på mellem ca. 12-25 sekunder, som eksemplificerer det samspilselement, som den professionelle skal arbejde med i de efterfølgende 8 dage, inden der laves en ny optagelse.

At vise løsningsorienterede klip er et princip, der ikke brydes, når vi arbejder med denne metode. Vi viser klip med en tydelig sekvens af, at den professionelle tilbyder eleven den udviklingsstøtte, eleven har brug for. Det handler ikke om at fortælle dem, hvor gode eller dygtige de er med en værdiladning. Det er betydeligt mere konstruktivt at tale om, hvilken udvikling de kan hjælpe eleven videre i. Princippet er at vise den professionelle en vej at gå frem for en ikke farbar vej.

 

Klip af udfordringen

Der anvendes ofte såkaldte problem-klip til den første tilbagemelding. På den måde kan ressourcepersonen bekræfte, at de har hørt det som den professionelle ønsker forandret. Samtidig kan ressourcepersonen få relevante informationer om, hvad de professionelle tænker om problemet fx “når du siger, at Luca afviser dine krav, er det så det, vi ser her, du mener?”.

 

Det er afgørende, at den professionelle bliver hørt i sin problemforståelse (den bagvedliggende intention), og have tålmodighed med at ændringer af denne forståelse sker processuelt undervejs i forløbet. Der laves aldrig interaktionsanalyse, hvor klippet deles op i små bidder på et sådant klip. Klippet vises udelukkende for at afstemme problemforståelsen med den der tilbagemeldes til.

 

Vidensklip

Vidensklip anvendes til at beskrive elevens behov gennem billeder. Vi viser øjeblikke, hvor elevens kompetencer og behov tydeligt fremgår. Videns klip kan fx. bruges, når de professionelle har vanskeligt ved at se elevens kompetencer og udviklingsmæssige behov (Roug & Larsen, 2019)

 

Klip med den gode stemning

Der kan også vises små søde, sjove sekvenser, der viser det glædesfulde samspil, der lykkedes. Dette kan være effektfuldt, hvis den professionelle er meget presset i relationen og måske har svært ved at se, at der også er meget, der lykkedes.

 

Selve tilbagemeldingen

Tilbagemeldingen skal foregå i uforstyrrede rammer, og det er en fordel, hvis der er tryghed i læreteamet til, at flere kan overvære tilbagemeldingen, selvom det måske kun er én lærer, der er blevet filmet.

Ressourcepersonen har medbragt de udvalgte klip og kan vise klippende på en computer til tilbagemeldingen. Ressourcepersonen, der tilbagemelder, skal selv være opmærksom på at omsætte alle de udviklingsstøttende samspilselementer under tilbagemeldingen. Der skal fx. skabes en god og tillidsfuld kontakt, inden der laves en tydelig start og fortælles om strukturen for tilbagemeldingen. Spørgsmålet som den professionelle ønsker hjælp til inddrages, og der kan spørges undersøgende ind til de situationer, hvor den professionelle oplever sig udfordret eller oplever at lykkedes.

 

Se bilag 3 nedenfor, hvor der findes en ramme for tilbagemeldingen.

 

Når de små udvalgte mulighedsklip vises for de professionelle, fortæller man indledningsvis, hvilken situation man vil vise, og hvad den professionelle særligt skal være opmærksom på i klippet. Klippet vises først én gang i sin fulde længe. Derefter stoppes der op i klippet for hvert initiativ, hver respons. Der beskrives i detaljerer, hvad der sker, hvad der siges, og hvad der nonverbalt vises i samspillet.  Der knyttes viden på for hver gang, man stopper op i klippet, og det beskrives, hvad det er, eleven får hjælp til i det aktuelle øjeblik, hvad eleven erfarer, lærer og hvad det vil betyde for eleven på sigt, at den professionelle gør brug af det konkrete samspilselement, som der vises klip på.

Med afsæt i de klip, der er blevet vist, aftales det hvilket arbejdspunkt den professionelle skal øve i de kommende to uger, inden en ny opfølgningsfilm skal laves.  Det aftales også, hvilken situationstype - enten en struktureret eller ustruktureret situation der skal filmes næste gang.

 

De efterfølgende film

På de efterfølgende opfølgningsfilm kigges der udelukkende efter, om det arbejdspunkt, den professionelle fik til tilbagemeldingen, bliver praktiseret. Hvis opfølgningsfilmen viser, at arbejdspunktet kun er omsat under halvdelen af de mulige gange, gives samme arbejdspunkt igen. Når eleven ses at profitere tilstrækkeligt, og den professionelle omsætter arbejdspunktet et passende antal gange, kan ressourcepersonen ud fra den prioriterede arbejdsliste beslutte, hvilket Marte Meo-element der skal være det næste arbejdspunkt.

Ved anden tilbagemelding begynder ressourcepersonen med at vise to klip, der illustrerer det gamle arbejdspunkt. Derefter vises et mulighedsklip af det nye arbejdspunkt. Forløbet fortsætter indtil, der ses effekt hos eleven med afsæt i de spørgsmål, den professionelle har bedt om hjælp til, fx at samspillet i kravsituationerne forløber gnidningsfrit. Et eksemplarisk Marte Meo forløb strækker sig normalt vis over ca. 3 måneder. (Roug & Larsen, 2019)

Til den sidste tilbagemelding vises alle de arbejdspunkter, der er blevet arbejdet med i forløbet, og den sidste film viser, at spørgsmålet er blevet besvaret, eller at der er sat en god udvikling i gang.

 

Læs mere om Marte Meo på emu.dk

Styrk relationer og forebyg konflikter

Forebyg konflikter og styrk relationen med afsæt i Marte Meo-metoden

 

Kreditering

Udarbejdet af cand. pæd. i pædagogisk psykologi Anja Kristine Hvidberg Olsen

 

Siden er opdateret 27. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.