Tværprofessionelt samarbejde giver nyt blik for elevernes og fællesskabets ressourcer

Co-teaching: Hvordan kan man arbejde med at udvikle inkluderende læringsfællesskaber i skolen? Ballerup Kommune har sat gang i en udvikling af skolernes teamsamarbejde, der skal bringe specialviden og specialkompetencer tættere på eleverne i den almene undervisning.

I Ballerup Kommune så forvaltningen, at et stigende antal børn blev henvist til specialtilbud. Det gav en øget opmærksomhed på indsatser og tiltag, der dels kunne være med til at udvikle og styrke inkluderende læringsfællesskaber på kommunens skoler, dels kunne styrke lærere og pædagogers kompetencer i arbejdet med inklusion på tværs af skoler i kommunen.

Kommunen så et behov for at opkvalificere lærere og pædagoger i almenundervisningen og en mulighed for at bringe viden og kompetencer fra specialskoler i spil på nye og anderledes måder. Med midler fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje til inklusion har Ballerup Kommune derfor oprettet indsatsen SAMSPAL, hvor vejledere, der hovedsagligt er tilknyttet kommunens specialiserede undervisningstilbud, tilbyder almenskolerne forløb med co-teaching som den bærende samarbejdsform. Betegnelsen SAMSPAL dækker over samarbejdet (SA) mellem specialområdet (SP) og almenområdet (AL).

En af de største udfordringer i forhold til at lykkes med inklusion i folkeskolen er, at lærere og pædagoger oplever at mangle viden, kompetencer og hjælp til konkrete udfordringer i undervisningen og i forhold til at støtte elever med særlige behov. Det har en ekspertgruppe konkluderet på baggrund af et eftersyn af inklusion i folkeskolen. Derfor anbefaler ekspertgruppen, at kommuner og skoler arbejder på at finde frem til, hvordan almenområdet i højere grad kan gøre brug af specialpædagogisk viden og specialpædagogiske kompetencer i den almene undervisning.

Co-teaching giver nye kompetencer

Ifølge ph.d. og lektor på Århus Universitet Jane Hedegaard Hansen er elevsammensætningen i folkeskolen i dag præget af en større mangfoldighed, hvilket kalder på flere forskellige former for viden og kompetencer blandt de fagprofessionelle. Ifølge Jane Hedegaard Hansen kan co-teaching ses som et muligt svar på udfordringerne.

”Hvis det skal lykkes at skabe nogle folkeskoler og daginstitutioner, hvor der er plads til større mangfoldighed blandt eleverne både fagligt, socialt og personligt, så kræver det mange forskellige former for kompetencer, mange forskellige former for viden og mange forskellige former for uddannelsesbaggrund og erfaringer.”

- Ph.d. og lektor Jane Hedegaard Hansen, SAMSPAL

Co-teaching som samarbejdsform

Co-teaching er som samarbejdsform kendetegnet ved, at en almenlærer og en lærer/ressourceperson med specialpædagogisk viden har fælles ansvar for at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisningen i en klasse. Dermed opstår  muligheden for mere differentieret undervisning til alle elever. I co-teaching bliver specialundervisningen en integreret del af den almene undervisning, og ansvaret for undervisningen og alle elevernes læring og trivsel er fælles.

Seks forhold, der adskiller co-teaching fra andre former for teamsamarbejde

  • Samtidighed. Co-teaching gennemføres samtidig, og er et samarbejde, hvor to professioner samtidigt og aktivt medvirker til at iscenesætte læreprocesser for eleverne
  • Afklaret forskellighed. I co-teaching processen søger man aktivt at drage nytte af hinandens forskelligheder – fagligt såvel som personligt.
  • Fælles didaktisk sprog. De læreprocesser, man sammen søger at rammesætte, planlægges gennemførers og evalueres i fællesskab
  • Aktiv rolle. Begge partnere i samarbejdet har aftalt aktive roller i undervisningen
  • Diversitet som styrke. I planlægningen og gennemførelsen søger man at håndtere elevernes forskellighed, så undervisningen kommer til at rumme fagligt og socialt udfordrende rammer for alle i fællesskabet
  • Læring. Målet i co-teaching er at skabe læring – både blandt eleverne, men også blandt de fagprofessionelle indbyrdes. De fagprofessionelle skal lære af hinanden ved at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen i fællesskab.

Almen- og specialområdet udvikler hinanden fagligt i samarbejdet

I Ballerup Kommune tilbyder et team af specialvejledere almenskolerne co-teachingforløb af otte ugers varighed. De udfordringer, som almenskolerne søger hjælp til, kan være vidt forskellige. Det kan for eksempel handle om enkelte elever, klasser eller samarbejde på tværs af de fagprofessionelle, der ikke fungerer optimalt.

Når et co-teaching forløb begynder, kigger specialvejlederen blandt andet efter ”… Hvordan fungerer skoledagen? Hvordan er undervisningen? Hvordan fungerer børnene? Hvordan er relationen børnene imellem? Hvordan er lærerens undervisning? Hvor tydelig er læreren? Forstår børnene egentlig, hvad de skal?”

- Specialvejleder, som har deltaget i SAMSPAL

På baggrund af specialvejlederens observationer og en fælles drøftelse tilrettelægger lærer og specialvejleder undervisningen i fællesskab med et særligt blik for at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever - både de fagligt svage og de fagligt stærke elever. Gennem drøftelserne og samarbejdet om at planlægge og gennemføre undervisningen finder lærer og specialvejleder sammen frem til fælles løsninger på konkrete udfordringer i undervisningen.

Ifølge Janne Hedegaard Hansen, kan det at sparre med andre professioners perspektiver, problemforståelser og løsningstilgange, gensidigt udfolde og udvide de faglige horisonter og derved bidrage til at løfte kvaliteten i den fælles opgaveløsning. Også de lærere, der været en del af co-teaching-forløbene, giver udtryk for, at det at få et andet perspektiv på egen praksis – et blik udefra – har haft afgørende betydning for udviklingen af en inkluderende praksis og for at finde nye veje til at understøtte elevernes lige deltagelse i undervisningen.

Men det er ikke kun almenlærerne, der oplever, at deres faglige horisont er blevet udvidet. En specialvejleder fortæller, at:

”Det giver også mig noget, som speciallærer, at vejlede i almenskolen. Jeg sidder måske og putter mig lidt i specialverdenen og kan ikke huske de almene niveauer. Og så får jeg syn for sagen! Hvordan er det en 6.-klasses elev staver, og hvordan er det at arbejde med store grupper af børn? Så det har lært mig rigtig meget.”

Fokus på deltagelsesmuligheder giver nye handlestrategier til både lærere og elever

I alle co-teaching forløb har der været særligt fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever.

De udfordringer, som lærerne konkret har fået hjælp til gennem co-teaching forløbene, har alle taget udgangspunkt i arbejdet med hele klassefællesskabet, men med forskellige fokusområder, affødt af enkelte elever eller grupper af elevers konkrete udfordringer. I en 0. klasse har der eksempelvis været fokus på struktur og visualisering i undervisningen, som lærerne bemærkede, at en gruppe børn havde særligt behov for. I en anden klasse blev enkelte elevers stavemæssige udfordringer afsættet for en opdeling af klassen i mindre grupper ud fra redskabet kaldet stavetrappen.

Lærere og vejledere fortæller, at forløbene således ikke kun har været til gavn for de elever, der havde konkrete udfordringer, men netop også har givet nyt blik for klassens samlede ressourcer, fordi man har fået øje på, og har kunnet tage højde for, hver enkelt elevs forudsætninger for at kunne deltage og dermed for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt i læringsfællesskabet. Et eksempel på dette er, at lærere og vejledere gennem co-teachingforløbene fik øje på et behov for at arbejde med vedholdenhed i gruppen af fagligt stærke elever, når opgaverne blev sværere.

Eleverne mærker forskel

De deltagende elever melder også selv positivt tilbage, at de i højere grad end tidligere oplever at kunne løse de opgaver, der stilles til dem i skolen.

Elevernes oplevelser underbygges af forskning på området, der ifølge Jane Hedegaard Hansen kan måle en dokumentret effekt af co-teaching i forhold til udbytte hos eleverne.

”Som forsker har jeg været optaget af, at her kan vi faktisk måle en dokumenteret effekt af elevers læringsudbytte – både de såkaldt svage og såkaldt stærke elever. (…) Der er et større udbytte ved denne samarbejdsform end en to-lærererordning, hvor to lærere arbejder sammen om at undervise. Det kan vi ikke måle den samme effekt af. Så pointen er, at ved at have forskellige fagpersoner inde og løfte en opgave, så får vi faktisk et bedre udbytte til gavn for børnene.”

- Jane Hedegaard Hansen, SAMSPAL

Samarbejdet mellem almen- og specialområdet om at skabe deltagelsesmuligheder for børn i den almene undervisning har således en positiv og forebyggende effekt på faglig og social trivsel og læring for alle elever i skolen.

Fra udviklingsforløb til hverdag på skolen

Ballerup Kommune har sideløbende med samarbejdet mellem SAMSPAL og skolerne også arbejdet på at udvikle skolernes ressourcecentre, så lærere og pædagoger – udover støtte fra SAMSPAL – bliver klædt på til at imødekomme de behov for vejledning og sparring, der efterspørges lokalt. Denne opkvalificering af skolernes egne støttesystemer betyder blandt andet et større fokus på ledelse af inklusion, når det handler om at sætte rammer og struktur for en inkluderende kultur på skolerne, samt at ressourcecentrenes medarbejdere kvalificeres til at kunne co-teache.

Bliv inspireret af Ballerup Kommunes SAMSPAL-projekt

Ballerup Kommunes co-teaching forløb er udformet som ”kufferter” med varieret specialpædagogisk indhold, som almenskoler kan søge om.

De i alt 22 kufferter arbejder med forskellige temaer som for eksempel:

  • Helhed i skoledagen – særligt for indskolingen: Lærere, pædagoger og specialvejleder samarbejder om at udvikle en inkluderende klassekultur, hvor overgangene fra leg til læring struktureres og visualiseres via en anerkendende tilgang, så børnene oplever dagen som en helhed.
  • Inkluderende undervisningsdifferentiering: Hvor lærere og specialvejledere med udgangspunkt i egen praksis, samarbejder og udveksler viden om og indsigt i, hvordan der i teamet kan arbejdes differentierende, inkluderende og didaktisk med udvikling af læringsfællesskabet.

Der udvikles løbende nye kuffertforløb – og kommunen har nu udvidet tilbuddet med såkaldte ”håndtasker”, som er kompetenceudviklingsforløb til lærere og pædagoger.

Fakta om Ballerup kommunes SAMSPAL-projekt

Ballerup Kommune har i perioden 2016-2017 fået tildelt midler fra Børne- og Undervisningsministeriets pulje til inklusion, som over tre år uddelte 75 mio. kr. til kommuner og skoler, der havde de største udfordringer i forbindelse med arbejdet med at udvikle inkluderende læringsmiljøer.

Puljemidlerne er i Ballerup Kommune gået til at frikøbe otte vejledere fra kommunens specialiserede undervisningstilbud. Vejlederne er specialpædagogisk uddannede lærere og pædagoger, der virker på deres eget specialtilbud, mens de udfører SAMSPAL-indsatser i op til tre projektdage om ugen. I alt har der fra august 2016 til august 2018 været gennemført 90-100 indsatsforløb i kommunens almenskoler.

Kommunen fortsætter SAMSPAL for egne midler og har foruden udviklingen af nye kuffertforløb også fremadrettet fokus ledelse af inklusion og udvikling af skolernes ressourcecentre. Hvis du er interesseret i flere oplysninger og erfaringer, kan du kontakte projektleder og udviklingskonsulent Sys Nielsen, Ballerup Kommune: sysn@balk.dk

Her kan du se seks videoer om Ballerups Kommunes SAMSPAL projekt

 

 


 

Siden er opdateret 10. april 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.