Inddragelse af elever som vej til et inkluderende læringsmiljø

Inkluderende og anerkendende inddragelse fremmer trivsel, motivation og læring – og så kan det vise os nye veje i det tværfaglige samarbejde. Inddragelse fordrer dog at vi tør lade os udfordre.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Børn og unge inddrages i stigende grad. Imidlertid oplever mange af dem, at der tale om skin-inddragelse. Det gælder især (men ikke udelukkende) børn og unge i udsatte positioner. De bliver måske spurgt, men der er en tendens til, at det overvejende er dem, der mener det samme som de voksne, der bliver taget alvorligt (Warming 2019). I skolen kan dette for eksempel være i relation til klasserums-regler, eller hvis eleverne oplever indeklimaproblemer.

Inddragelse af eleverne kan imidlertid også fungere inkluderende og motiverende. Det gør den, hvis de voksne reelt viser interesse for elevernes perspektiver og lader disse påvirke praksis. Det er lettest, når elevernes perspektiver umiddelbart virker forståelige og fornuftige (ligner det, vi selv tænker), og hvis de ikke ”clasher” med, hvad der ellers er af dagsordener, eksempelvis læreplaner eller en norm om, at skolen skal starte tidligt om morgenen. Sværere bliver det, hvis elevernes perspektiver og input udfordrer vores private eller faglige forståelser og selvfølgeligheder, og hvis de ikke lige umiddelbart synes foreneligt med skolens ”mission”, normer og rutiner.

Imidlertid er det netop her, det bliver vigtigt at lytte, iagttage og gøre os umage for at forstå. Det er her, vi kan få blik for, hvordan noget af det, vi gør, virker ekskluderende og demotiverende for eleverne. Og endnu vigtigere: Ved at lade vores forståelser og praksisser forstyrre af elevernes perspektiver kan vi få øje på nye veje til skabelse af inklusion. Dertil kommer, at bare det at opleve at blive taget alvorligt i sig selv gør en positiv forskel. Det øger elevernes trivsel, tillid og oplevelse af tilhør, samt motiverer for mere aktiv deltagelse på fællesskabets præmisser.     

 

Inkluderende inddragelse – hvad kræver det?

Inkluderende inddragelse kan dog være svær, netop fordi den kræver, at vi tør lade os udfordre og gå ad nye uafprøvede stier. Vi skal turde sætte parentes om det, som vi tror, vi ved, og være villige til at lære om os selv, vores skole og kollegaer af eleverne. Især af de elever, som ”ikke rigtig passer ind”. Og vi skal være klædt på til at kommunikere på en mangfoldighed af måder, så vi bedst muligt faciliterer, at elevernes perspektiver kan få betydning – også de perspektiver, der ikke formuleres verbalt.

Inkluderende inddragelse fordrer derfor både opmærksomhed på børnenes non-verbale kommunikation, og redskaber, der kan inspirere og facilitere børnenes verbalisering af deres oplevelser, tanker, følelser og holdninger. 

 

Inspiration til facilitering af inkluderende inddragelse

Første skridt mod mere inkluderende inddragelse kan være at give sin inddragelsespraksis et kritisk eftersyn og sætte nogle mål, både i forhold til inddragelse af børnene som kollektiver, og af det enkelte barn. Her kan Roger Harts inddragelsesstige (se Hart 1992, også gengivet og forklaret i Warming 2011), samt Harry Shiers model ”pathways to participation” (Shier 2001) fungere som refleksionsredskaber. Harts inddragelsesstige giver mulighed for at reflektere over i hvilken grad, man reelt giver demokratisk rum for børnenes perspektiver. Shiers model er en videreudvikling heraf med fokus på såvel individuelle og institutionelle/ledelsesmæssige forudsætninger for inddragelsen.

Dernæst kan man begynde at orientere sig i metoder til systematisk observation af børnenes nonverbale kommunikation, såvel som redskaber, der kan facilitere børnenes kommunikation af deres perspektiver. Der er inspiration hertil at hente i antologien ”Interview med børn” (Kampman mf. 2017), som introducerer diverse metoder til facilitering af børns perspektiver, herunder observation, historier, fotos, fremtidsværksted og digitale dagbøger. Derudover kan der være viden af finde i bogkapitlet ”Unge som vidensaktører” (Fjordside mf. 2016), hvor flere af disse metoder ligeledes præsenteres. Dertil kommer bogen ”Det dobbelte blik” (Warming mf. 2017) om at se og arbejde med de særlige ressourcer og styrker, som børn i udsatte positioner kan have, og samtidig tage vare på sårbarheder og udfordringer. Bogen introducerer nye redskaber til at facilitere børnenes perspektiver, såsom Flodmetafor-tegningen, abstrakte billeder og vend-på-hovedet workshops, og kan samtidig inspirere til, hvordan man kan få et lidt andet blik på de børn, der udfordrer mest i dagligdagen, hvor den inkluderende inddragelse ellers kan være svær.    

 

Inddragelse kan vise nye veje i det tværfaglige samarbejde

Som enkel-persons-projekt kan den inkluderende inddragelse synes som et Sisyfos-projekt. Bliver det derimod et kollektivt projekt, kan det vise nye veje i samarbejdet omkring elever, der har det vanskeligt i skolen.

Især kan det åbne nye perspektiver i det tværfaglige samarbejde. Fremfor at begynde med de forskellige faglige perspektiver, tager man afsæt i børnenes/de unges perspektiver. Det betyder ikke nødvendigvis, at eleverne skal med til møder i det tværfaglige team eller på netværksmødet. I stedet kan en eller flere medarbejdere få til opgave at undersøge elevens/elevernes perspektiver, der herefter bliver afsæt for en fælles refleksion over: Hvilke kritikker af vores praksis, normer etc. ligger der her? Og hvordan kan vi forbedre vores måde at møde denne/disse elever på med afsæt i disse kritikker? Denne refleksion kan åbne helt nye døre, hvor der kan vise sig, at det ikke bare kommer de(n) pågældende elev til gode, men viser nye veje til et generelt mere inkluderende læringsmiljø.

 

Kreditering

Hanne Warming, PhD, professor, Roskilde Universitet

 

Referencer

Fjordside, S., Lindberg, S., Nielsen, H.S. & Sommer, M. (2016): Unge som vidensaktører. I: Wulf-Andersen, Follesø & Olsen (red.): Unge, udenforskab og social forandring. København: Frydenlund.

Hart, R. (1992). Ladder of Participation. Children’s Participation: From Tokenism to Citizenship, UNICEF.

Kampman, J.; K. Rasmussen & H. Warming red. (2017). Interview med børn. København: Hans Reitzels Forlag

Shier, H. (2001).Pathways to participation: Openings, opportunities and obligations. Children & Society 15(2):107-117

Warming, H. (2011): Børneperspektiver: Børn som ligeværdige medspillere i pædagogisk og socialt arbejde. København: Akademisk Forlag.

Warming, H. (2019): “Trust and power dynamics in children’s lived citizenship and participation in globalized societies.” Children & Society 33 (4): 333-346

Warming, H.; S. Fjordside & M. A. Lavaud (2017): Det dobbelte blik. Se styrkerne i det særlige hos børn og unge I udsatte positioner. København: Akademisk Forlag.

Siden er opdateret 26. maj 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.