Friskolens formål og historie.

Frie grundskolers formål og historie

 

Kristendommens betydning for skolen

Private skoler er ikke nogen ny ide i Danmark. Faktisk var de første skoler i Danmark private. I år 1100 var den katolske kirke omdrejningspunkt for skolen, og den primære undervisning var for præsteelever. Skolerne i Danmark blev etableret ved de otte domkirker og de tre kollegiatkirker. Her var der obligatorisk undervisning i latinsk grammatik, logik og retorik.

Reformationen i år 1536 markerede et udviklingspunkt, da det blev en ”salighedssag”, at alle skulle kunne tilegne sig kristendommen igennem læsning af biblen på modersmålet – både drenge og piger. Læsning bredtes ud over hele landet via sognekirker mm. Dog var al anden undervisning på højere niveau forbeholdt herremænd, adlen i øvrigt og kongen. I købstæderne havde ”latinskolerne” målrettet studentereksamen samt ”danske skoler” med læsning, skrivning og regning.

Fattigforordningen af 1708 gjorde undervisning i de danske skoler gratis for alle fattige børn. Her kan ansatsen til den ”offentlige skole” findes. Skolen og undervisning var ikke længere kun et privat anliggende, og adgangen til skolen blev i højere grad for alle. Hermed blev det også for første gang muligt at skelne mellem privat og offentligt finansierede skoler.

Konfirmationens indførelse i 1736 betød udvidede rettigheder til individet, idet konfirmationens ”ed” gav formel adgang til en række private og offentlige funktioner/embeder, som eksempelvis embedsmand. Konfirmationen forudsatte evnen til læsning af bibel og tekster, og skolernes læseindsats prioriteredes derfor.

 

1. De første friskoler

I 1852 åbnede den læreruddannede Chresten Kold den første friskole i Danmark. Skolen lå i Dalby på Fyn og blev på mange måder et opgør med den etablerede almueskole, som dengang hvilede på principper om streg disciplin og udenadslære af især bibelske tekster. Kold var ikke tilhænger af den form for pædagogik og mente, at der i almueskolen udelukkende blev talt til forstanden, og at kreativiteten og indbildningskraften blev forbigået. Han anså børns fantasi og kreativitet for at være drivkraften bag deres faglige udvikling. Derfor skulle fortællingen være et centralt element i undervisningen. Kolds tanker var i høj grad hentet fra N.F.S. Grundtvig og hans kritik af latinskolen. Af samme grund blev de første friskoler kaldt grundtvig-koldske friskoler og nogle af værdierne fra disse skoler har præget friskoletanken helt frem til i dag.

Et af de centrale elementer i de grundtvig-koldske friskoler var fraværet af prøver og eksamener. Kold og Grundtvig mente, at undervisningen skulle rette sig mod elevernes iboende muligheder, hvorfor undervisningen ikke skulle følge en på forhånd udstukket retning, men derimod tage udgangspunkt i den enkelte elev.

 

2. Friskoleloven

Få år efter, at Kold havde åbnet landets første friskole, fik Danmark i 1855 sin første friskolelov. Som noget helt centralt blev den 7-årige skolepligt, som i 1814 var blevet lovbestemt, omdannet til undervisningspligt – også kaldt skolefrihed. Det betød, at forældre eller værge fik retten til selv at bestemme, hvordan deres børn skulle undervises og på hvilket værdigrundlag. Undervisningspligten blev senere stadfæstet i Danmarks Riges Grundlov i 1915, hvilket muliggjorde, at forældre eller værger frit kan vælge undervisning til deres børn – i folkeskolen, som hjemmeundervisning eller som undervisning på en fri grundskole. Undervisning skal dog stå mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

 

3. Private og frie skoler i byerne

Hvor friskolerne primært blev oprettet på landet i årene efter åbningen af den første grundvig-koldske friskole, var det de private realskoler, der dominerede i byerne. Det betød også, at friskolerne i høj grad blev for bønderne, mens de private realskoler var for borgerskabets børn. Realskolen havde et særligt fokus på de ”reale” fag, dvs. fremmedsprog, matematik og fysik/kemi, som skulle uddanne eleverne til at varetage erhverv inden for især handel.

De private og frie skoler følger, indtil år 1970, hver sin lovgivning. Her er blandt andet spørgsmålet om eksamener og prøver en central forskel mellem de to lovgivninger. Hvor det for privatskolerne var påkrævet at føre eleverne til eksamen, var det lige modsat for friskolerne. De ville tilmed miste deres statstilskud, hvis de førte deres elever til eksamen. Den dag i dag er spørgsmålet om eksamener og bedømmelser stadig et aktuelt tema, og flere friskoler har dispensation fra at afholde prøver og eksamener.

 

4. De frie skoler anno 2019

I dag er friskoler og privatskoler samlet under én og samme lovgivning. Loven giver skolerne frihedsgrader til eksempelvis selv at bestemme elevsammensætningen og skolens værdigrundlag. Derudover stilles der ikke krav til lærernes uddannelsesbaggrund, som i folkeskolen. Til gengæld stilles der krav om, at undervisningen lærer eleverne om principperne for det danske folkestyre og bibringer eleverne en demokratisk forståelse, så de kan begå sig i et frit og demokratisk samfund som det danske.

Ud over de frie skoler findes også fagskoler og efterskoler. De reguleres via en særskilt bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler. Frie fagskoler og efterskoler henvender sig generelt til elever på udskolingstrinnene. Ligesom på frie grundskoler kan værdigrundlaget og formålet med efterskoler og frie fagskoler variere fra skole til skole. Frie fagskoler tilbyder undervisning som almene kurser og hvor de praktiske og erhvervsrette fag udgør mindst 1/3 af den samlede undervisningstid for den enkelte elev.

Siden er opdateret 20. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.