Artikel

Karrierelæring i udskolingen

Karrierelæring handler om, at det ikke er naturgivet at vide, hvor man vil hen i livet. Til gengæld, eller måske nærmere præcis derfor, er det nyttigt og nødvendigt at vide, hvilke forskellige muligheder der findes.

Karrierelæring – hvor kommer det fra?

I Danmark (og Norden) beskrives karrierelæring som læring om uddannelses- og arbejdslivet og alt det, der knytter sig hertil for den enkelte. Det handler således også om fritids- og familieliv, evner og interesser og ønsker til måder at leve livet på.

Karrierelæring er et begreb, der stammer fra karrierevejledning - altså vejledning om uddannelses- og arbejdsliv. Emnet handler om, at eleverne får mulighed for at lære at forstå sig selv og egne valgmuligheder. Processen skal gerne ende med, at eleverne i udskolingen har et kvalificeret grundlag af viden, erfaringer og forståelser. Grundlaget skal gøre dem i stand til at træffe valg om ungdomsuddannelse og et begyndende arbejdsliv.

Inden for vejledningsforskning kaldes karrierelæring undertiden for undervisningsbaseret vejledning. Det er blandt andet fordi, det er vejledning, som har et tydeligt didaktisk sigte og ”sættes på skoleskemaet”.

 

Karriere – hvad har det at gøre med børn og unge?

Karrierelæring handler om, at børn og unge har brug for at lære om uddannelses- og arbejdslivet, og alt det som knytter sig til det, for at kunne begå sig i det. Unge skal løbende lære at navigere inden for de forskellige områder, herunder træffe valg om uddannelse og arbejde. Begrebet handler derfor om livet som helhed, som det opfattes og fortolkes i den aktuelle situation og om at kunne håndtere forandringer i eget liv og i samfundet over tid.

Det nyere karrierebegreb handler om, at karriere udvikles i samspil, og at mennesker lever deres liv på tværs af kontekster. Børn og unge har forskellige interesser og arenaer, de bevæger sig på. Det sker for eksempel i skolen, til fritidsinteresser eller i familielivet, og i den forståelse har alle en karriere.

Karriere er ikke nødvendigvis knyttet til en klassisk forståelse af begrebet som en opadgående hierarkisk bevægelse, der for eksempel sigter på høj løn eller prestigefyldte titler. Karriere skal i stedet forstås som en livsbane, hvor både den enkeltes ønsker og de aktuelle samfundsmuligheder fletter sig sammen i en fortsat foranderlig proces.

 

Hvor findes karrierelæring i skolen?

I skolen findes karrierelæring i det obligatoriske emne uddannelse og job samt i vejledningssammenhænge. Det kan for eksempel være et afsæt for kollektiv vejledning varetaget af den kommunale ungeindsats (KUI). Nogle kommuner bruger også karrierelæringsbegrebet som afsæt for hele det tværfaglige samarbejde om elevernes vej fra folkeskole til ungdomsuddannelse.

I en dansk kontekst er et ungdoms- og voksenliv knyttet tæt sammen med uddannelses- og et begyndende arbejdsliv. Skolen har et særligt potentiale til at kvalificere karrierelæringen, for eksempel ved at tilbyde eleverne flere og potentielt bedre muligheder for uddannelses- og arbejdsliv, end eleverne selv havde kunne forestille sig, og som de via deres nære netværk får kendskab til.

 

Taksonomi – Elevens trin igennem karrierelæring

Bill Law, en engelsk vejleder og forsker, har ligesom flere andre forskere uddybet og videreudviklet begrebet karrierelæring. I 2009 udviklede han en taksonomi, som er gengivet nedenfor på dansk via projektet Udsyn i udskolingen, 2016. Modellen læses oppefra og ned og beskriver de trin, en elev går igennem, når de ”karrierelærer”:

 

At opdage (sensing - finding out)

  • Se, høre, mærke, dvs. sanse og opleve
  • Få nok indtryk, information og kontakter til at komme videre

At filtrere/ordne (sifting - sorting out)

  • Ordne informationerne på en meningsfuld måde for at blive klar over forskelle og ligheder
  • Sammenligne, bemærke, opdage sammenhænge

At fokusere (focusing - checking out)

  • Vide, hvem og hvad man skal være opmærksom på og hvorfor
  • Mærke og tjekke, hvad er virkelig vigtigt

At forstå (understanding - working out)

  • Vide, hvordan noget fungerer, og hvilke handlinger der synes at føre til hvad
  • Forklare, foregribe

 

Taksonomien i modellen kan være med til at skabe et fælles sprog blandt fagpersonale. Den kan også danne en ramme for, hvornår og hvem der understøtter eleverne og gennem hvilke trin. Karrierelæring kan således:

  • være den paraply, som samler aktiviteter i udskolingen hensigtsmæssigt.
  • gøre arbejdsdeling og samarbejdsflader mere tydelig mellem lærere og vejledere.
  • hjælpe med at tydeliggøre didaktikken, for eksempel mål med vejledningsaktiviteter, så både udskolingens forskellige aktører, elever og forældre forstår sammenhængen.

Karrierelæring kan derfor være en tilgang, der kan lette samarbejdet mellem lærere og vejledere. Det kan øge den enkelte lærer eller vejleders forståelse af, hvad deres opgave er i forhold til eleverne, samt hvad de ønsker, eleverne skal lære om uddannelses- og arbejdslivet.

 

Hvad kan karrierelæring være?

Overordnet handler karrierelæring om at italesætte evner og lysten til at opøve nye evner samt at udfordre holdninger og traditioner. Mere praktisk handler det også om faktuel viden, for eksempel hvilke slags uddannelser, der findes.

Karrierelæring kan også handle om at finde og undersøge forbilleder og drømme om fremtiden eller om at overveje de erfaringer, eleverne kan få via deres nuværende situation. Et fritidsjob i Fakta, at være barnepige, at gå til fodbold, eller det at have en interesse for at tegne kan for eksempel understøtte refleksioner om, hvilke erfaringer eleverne kan tage med sig videre i et uddannelses-, arbejds- og fritidsliv.

Endelig kan karrierelæring handle om at skabe en sammenhæng mellem de ting, der foregår i skolen i forskellige fag. Det kan være fag som engelsk eller fysik/kemi og forskellige uddannelses- og arbejdsområder, der er snævert eller perifært knyttet til fagene. For eksempel findes fysik/kemi i mange uddannelser og arbejdsliv. Faget er repræsenteret i arbejdsområder som smed, fysioterapeut, pædagog og miljøkemiker i meget forskellige afskygninger trods sammenhængen.

Det kan diskuteres om karrierelæring skal og kan forstås lineært. Dog giver karrierelæring et billede på, hvordan elevernes læring foregår. Det er op til vejlederne og lærerene at udfylde det præcise didaktiske mål, herunder hvad de ønsker, eleverne skal lære hvornår, og hvordan det skal ske. Hvilke lærings- og vejledningsmæssige greb fagpersonalet benytter hertil, tilpasses den enkelte elevgruppe.

 

Inspiration

Læs mere om karrierekompetencer 

Læs mere om uddannelsesvalg i udskolingen

Læs mere om emnet uddannelse og job: Læseplan og vejledning

 

Kreditering

Artiklen er udarbejdet af læringskonsulenterne i Team vejledning og kompetenceudvikling, Børne- og Undervisningsministeriet.


Poulsen, B. K., Thomsen, R., Buhl, R., & Hagmayer, I. A. (2016). Udsyn i udskolingen. KL.

Hooley, T., & Sultana, R. G. (2016). Career guidance for social justice.

Thomsen, R. (2014). Karrierekompetence og vejledning i et nordisk perspektiv – Karrierevalg og karrierelæring. NVL & ELGPN concept note, Oslo: NVL

Skovhus, R. B. (2018). Vejledning-valg og læring. Trykværket.


Siden er opdateret 29. september 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.