Forløb

Kartoffelhøst i skolehaven

Indskoling: I denne aktivitet er der fokus på, hvordan eleverne kan høste årets udbytte af kartofler. Aktiviteten omhandler også samarbejde og fysisk bevægelse.

Forløbet er henvendt til undervisning i indskolingen

Anslået tidsforbrug: ca. 1-2 lektioner

En skolehave er en særlig læringsarena. Det er et læringsrum, som kan have positiv indflydelse på læringsmiljø og trivsel. At bruge skolehaven giver indskolingseleverne bevægelse i løbet af en skoledag. Ved at arbejde i haven kan de lære om såning, gødskning, pleje og høst og få kendskab til planters livscyklus. Eleverne kan desuden lære, hvad det i praksis kræver at få god plantevækst, og de kan se og opleve hele udviklingen fra læggekartoffel til plante og til kartoffel igen.

Samarbejdet i haven kan være med til at fremme elevernes trivsel og mentale sundhed. Trivsel som begreb defineres ifølge Karen Wistoft som et udtryk for et velbefindende, der giver følelse af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved at være sammen med andre. Skolehaver kan således medvirke til at underbygge skolens overordnede formål om at sikre alle børns trivsel.

At lære om mad og fødevaresikkerhed gennem dyrkning af eksempelvis kartofler kan give eleverne autentiske og praktiske oplevelser og erfaringer, der ikke altid er lette at tilegne sig gennem teori alene.

At følge en kartoffel fra jord til bord og høst fra haven kan hjælpe eleverne med i højere grad at forstå behovet for at passe på den mad, vi producerer og reducere omfanget af madspild.

Wistofts forskning viser, at skolehaven er ’en oplagt arena for elevernes sociale kompetenceudvikling, og at udfordringen ligger i, at undervisere i forbindelse med havebesøg sikrer, at aktiviteterne understøtter de fælles mål fra fagene, der er relevante for skolehaveundervisningen’. (Karen Wistoft et al., 2011)

 

Forudsætninger, form og indhold

Aktiviteten tager udgangspunkt i høst af klassens kartofler. Det er derfor en forudsætning, at læreren enten selv eller i samarbejde med eleverne har lagt kartofler på et tidligere tidspunkt.

Det anbefales at have klare læringsmål med aktiviteten, hvor eleverne kan høste, veje og tælle produktionen af kartofler og tilberede en ret med kartofler. Der kan være fokus på, hvordan eleverne skal håndtere knive til at snitte forskellige grønsager. Yderligere sociale læringsmål kan handle om samarbejde og fællesskabsfølelse.

 

Tilrettelæggelse

For at få indsigt i plantevækst og cyklus har skoler ikke brug for en stor og frodig have. Man kan starte med kasser eller krukker i skolegården. Det kan være nok til at dyrke urter, blomster og grønsager til brug i undervisningen.

Når der arbejdes med trivsel i skolehaven, kan eleverne deles op i hold, der kan rotere, så alle prøver at være i gruppe og samarbejde med deres forskellige klassekammerater om de forskellige skolehaveaktiviteter. Formålet er at skabe relationer eleverne i mellem.

Redskaber og materialer:

  • Spande
  • Grebe
  • Tælleskema
  • Vægte
  • Poser

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, inden forløbet gennemføres:

  • På hvilken måde kan eleverne samarbejde i forløbet? Hvor store skal grupperne være?
  • Hvordan organiseres måltidet i fase to?
  • Hvordan skal de forskellige redskaber introduceres for eleverne?
  • Har eleverne i forvejen kendskab til forskellige kartoffelsorter?
  • Er eleverne vant til at arbejde i et køkken?
  • Hvilke kartoffelretter kan læreren lave sammen med eleverne?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i to faser.

 

Fase 1 - I haven

Hvis kartoflerne er sat på friland, kan greben introduceres som redskab.

Eleverne kan arbejde sammen to og to, hvor en kan grave, mens den anden samler. Herefter kan de bytte. Kartoflerne kan høstes ved at rive kartoffeltoppen op og plukke den ren for kartofler. Læreren kan for eksempel vise eleverne, hvordan greben kan bruges ved forsigtigt at grave ved siden af planten, og hvordan den kan bruges til at grave efter for at se, om der er flere kartofler.

De visne kartoffeltoppe kan komme på komposten.

Når kartoflerne er høstet, kan eleverne tælle og veje dem. Klassen kan på forhånd have lavet et skema, da de plantede kartoflerne. Dette skema kan eleverne tage med og udfylde. Derved kan de finde ud af, hvor meget det er blevet til.

Der er flere måder at fordele høsten på. Hver gruppe kan høste til sig selv og bruge deres egne kartofler i madlavningen. Eleverne kan også høste i fællesskab, så kartoflerne deles med hele klassen. Således kan læreren undgå, at nogle grupper ikke har kartofler nok til deres ret, hvis deres kartoffelplante ikke har givet så stort et udbytte.

 

Fase 2 - I køkkenet

Kartoflerne kan herefter bruges i kartoffelretter med fokus på forskellige tilberedningsformer: Koge, stege, bage.

Ved at smage på retterne, kan eleverne finde ud af, hvad de sorter, de har dyrket i haven, egner sig bedst til. Imens eleverne smager på retterne, kan læreren indlede en kort samtale om kartoflens sunde egenskaber, og hvilke retter, der ellers kan laves med kartofler.

Efterfølgende kan eleverne tegne, hvordan madretterne så ud.

 

Evaluering

Aktiviteten kan evalueres ved en afsluttende opsamling i klassen, hvor der laves et skema over elevernes resultater af vejning og måling af kartoflerne, således at eleverne får en forståelse for, at én kartoffel bliver til mange kartofler. Eleverne kan gennem tegning med billedtekst forklare kartoflens vej fra jord til bord til jord. 

Der kan efter gennemførelse af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvordan fungerede elevernes samarbejde ?
  • I hvilket omfang lykkedes det at skabe forståelse for kartoflens vej fra jord til bord?
  • Hvordan arbejdede eleverne i køkkenet?
  • Hvilke erfaringer kan tages med videre i planlægningen af lignende forløb?

 

Kreditering

Udviklet som en del af Børne- og Undervisningsministeriets kompetenceudviklingsindsats Maddannelse, Måltider og Sundhed. Læs mere på projektets hjemmeside, styrkmaddannelse.dk

Forløbet er udarbejdet af Mette Nicoline Rehhoff Auning, Adjunkt ved UCSYD, Læreruddannelsen i Haderslev.


Wistoft, Karen et al (2011), Haver til Maver. Et studie af engagement, skolehaver og naturformidling, Institut for Undervisning og Pædagogik, Aarhus Universitet.


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.