Regler og rammer for eliteidræt

Her på siden finder information om regler og rammer, der giver elever mulighed for at opfylde deres undervisningspligt og samtidig dyrke eliteidræt. Få svar på, hvilke muligheder der er, hvem der kan give tilladelser til eleven og i hvilket omfang.

Folkeskolelovens § 33, stk. 9, giver mulighed for, at en elev i begrænset omfang kan opfylde undervisningspligten ved at dyrke eliteidræt:

”Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening."

 

1. Hvem giver tilladelsen til eleven?

Skolens leder afgør, om en elev kan opfylde dele af sin undervisningspligt via eliteidræt, og i givet fald, hvordan skoledagen bedst tilrettelægges.

Yderligere information i forhold til den konkrete vurdering findes i bemærkningerne til § 33, stk. 9:

"Som følge af den længere skoledag begrænses elevernes fritid og dermed den tid, som eleverne har til at dyrke deres fritidsaktiviteter. Det kan være et problem for elever, der udøver idræt på eliteniveau, eftersom dette kræver så meget træning, at det kan blive vanskeligt at nå uden for den længere skoledag.

Med § 33, stk. 9, gives der mulighed for fleksibilitet mellem undervisningen på skolen og aktiviteter uden for skolen for disse elevers vedkommende ved, at de kan få fri fra skolens undervisning til at dyrke deres fritidsaktiviteter.

Fritagelse gives af skolelederen til de elever, som måtte ønske det, i det omfang det er muligt i forhold til planlægningen af skoledagen. Det vil mest oplagt kunne finde sted i valgfagstimer, eller i den tid, der er afsat til understøttende undervisning. Det er således skolelederen, der vurderer, om det er fagligt forsvarligt, at en elev i begrænset omfang ikke deltager i den almindelige undervisning, og i forhold til hvilke dele af skoledagen det i givet fald mest hensigtsmæssigt kan finde sted.”

 

2. Skolelederen bør vide at:

1. Fritagelsen gives på baggrund af en vurdering af, hvad der er fagligt forsvarligt for den enkelte elev.
2. Fritagelsen, som udgangspunkt bør placeres i valgfagstimer eller i understøttende undervisning.
3. Fritagelsen typisk har et omfang på 2-4 timer om ugen.
4. Fritagelsen kun i begrænset omfang kan gives i fagene.
5. Fritagelsen ikke må erstatte et helt fag i fagrækken. Fx idræt.
6. Fritagelsen ikke må være til gene for klassens øvrige elever. Fx i forbindelse med projektopgave.

Det er en lokal beslutning i kommunen eller på den enkelte skole at vælge at gøre brug af § 33, stk.9. Den enkelte kommune eller skole skal fastlægge en praksis for, hvornår der gives fri til eliteidræt, og i hvilket omfang. Det skal i den forbindelse sikres, at der er en ensartet praksis i kommunen og på skolen. Skolebestyrelsen kan jf. § 44, stk. 2, nr. 3 fastsætte principper for adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i eliteidrætsudøvelse. Der er ikke i lovgivningen angivet noget nærmere om, hvordan eliteidræt skal afgrænses. Det er således lagt ud til lokal beslutning at foretage denne vurdering af den enkelte elev og den enkelte sag. Det er vigtigt at alle aktørerne omkring eleven indgår i dialog i forhold til at se på de muligheder og behov der er for at skabe den fleksibilitet som § 33, stk. 9 kan give.

 

3. Når man vælger at gøre brug af § 33, stk. 9 anbefales det, at:

• Alle aktører omkring eleven indgår i dialog om muligheder og behov for fleksibilitet i skoledagen.
• Der tages udgangspunkt i Børne- og Undervisningsministeriets vejledende dialogredskaber.
• Den enkelte kommune fastlægger en ensartet praksis for, hvornår der gives fri til eliteidræt og i hvilket omfang.

 

4. Hyppigt stillede spørgsmål og svar:

Hvem giver tilladelse til fritagelse i forbindelse med eliteidræt?

Det er skolens leder, der efter anmodning fra forældrene og ud fra en konkret vurdering kan tillade, at en elev kan få fri til eliteidrætsudøvelse.

Hvad forstås ved eliteidræt?

Lovgivningen beskriver ikke hvordan eliteidræt skal afgrænses. Det er dermed kommunen eller den enkelte skole, der kan foretage den specifikke afgrænsning. Elitesportsudvalget, som er fælles for Team Danmark og DIF har vedtaget en definition. Den deler eliten op i tre grupper kaldet international elite, national elite og klubelite. Den internationale elite dækker over idrætsfolk med internationale resultater på seniorniveau. Den nationale elite er sportsfolk, der repræsenterer deres land ved internationale konkurrencer på højt niveau. Klubeliten er idrætsfolk, som deltager på højeste niveau i nationale konkurrencer.

Hvad og hvor meget kan man få fri fra?

Fritagelsen kan alene gives i et tidsmæssigt begrænset omfang. Denne begrænsning hænger sammen med skolelederens vurdering af, hvad der er fagligt forsvarligt i forhold til den pågældende elev. Det kan således ikke angives præcis, i hvilket omfang, da det afhænger af en konkret vurdering af den enkelte elevs forhold. Det vil dog i udgangspunktet typisk dreje sig om 2– 4 lektioner om ugen til at eliteidrætsudøve.

Siden er opdateret 07. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.