Hjælpemidler i undervisningen af elever med talblindhed

Elever med talblindhed kan have behov for at anvende hjælpemidler, som kompenserer for deres funktionsnedsættelse. Selve håndteringen af tal kan kræve så megen koncentration, at elever med talblindhed ikke kan fastholde fokus på andre elementer af opgaverne. Det kan betyde, at der opstår situationer i undervisningen, hvor de talblinde elever bruger hjælpemidler, mens de andre elever ikke anvender hjælpemidler.

Der kan ligge en kulturændring i brugen af hjælpemidler, som kan gøre det svært at indføre det som en naturlig del af matematikundervisningen. Både hjemmet, eleven med talblindhed selv og klassekammeraterne kan synes, at det er en form for ”snyd” at anvende hjælpemidler. Eleven med talblindhed kan også føle, at hjælpemidlerne får eleven til at fremstå som dum og doven.

Det er derfor vigtigt, at læreren tager dette aspekt op i klassen og gør det tydeligt for alle, at et hjælpemiddel er ligesom briller: Det er simpelthen nødvendigt, at eleven med talblindhed anvender hjælpemidlerne, for at kunne modtage undervisning på lige fod med de andre elever.

Talblinde elever har i højere grad end andre brug for at få hjælp til at vælge de rette støttematerialer. De har brug for instruktion i hjælpemidlet og de kan have behov for fysisk ”at se og røre” sig til læring inden for talforståelse og regneprocedurer

Lommeregnere

De fleste af os anvender en lommeregner. Det gør vi for eksempel, når vi skal tjekke, om (a + b) - (a - b) vitterligt giver a2 - b2. Lommeregneren kan også fungere som hjælpemiddel og er et af de vigtigste hjælpemidler for talblinde.

Talblinde elever kan anvende lommeregner til dele af regneprocessen, og på den måde holde fokus på det nye, de er ved at lære. For eksempel kan talblinde elever have glæde af at måtte bruge lommeregner til at lægge sammen, når de er ved at lære strategier for at regne minus.

Der findes mange forskellige typer af lommeregnere, både fysiske lommeregnere og apps. Vi anbefaler, at talblinde elever skal have en lommeregner med (mindst) to linjers display, så man kan se regnestykke og resultat samtidig. Vælg også gerne en lommeregner med få funktionstaster.

Det er også en mulighed at lade den talblinde elev bruge flere lommeregnere samtidigt, så de for eksempel kan lægge to tal sammen på en lommeregner og trække det tal fra et tredje tal på en anden lommeregner.

Med stemmestyrede assistenter på smartphones kan man indtale et regnestykke, få det omsat til talsymboler og udregnet.

Dog er det også en god idé, at elever med talblindhed også tilegner sig nogle regnestrategier, så de kan lave udregninger i hovedet og på skrift.

Appen Dyscalculator

Appen Dyscalculator skriver tallene både som symboler og med talord. Man kan få tallene læst højt, og man kan få tallene vist visuelt som søjler. Dyscalculator har også regnefunktioner, som kan løse opgaver af typen ”hvad skal jeg lægge til 1965 for at få 2018”. Der indtastes 1965 + ? 2018, og resultatet 53 vises.

Appen Myscript calculator

I app’en Myscript calculator kan man skrive med håndskrift, som app’en genkender. Ud over traditionelle regnestykker kan man skrive ”1965 + ? = 2018”, hvorefter app’en sætter det korrekte tal ind på spørgsmålstegnets plads: 1965 + 53 = 2018.

Regneark og Computer Algebra Systemer (CAS)

”Lommeregnere” omfatter i dag også regneark og CAS (Computer Algebra Systemer). Regneark kan regne med ganske store mængder af tal, og CAS kan både regne med tal og bogstaver.

Brugergrænsefladen for regneark med kolonner og rækker og cellereferencer er vanskelig for mange mennesker og specielt for talblinde, så regneark er typisk ikke et velegnet hjælpemiddel for talblinde.

CAS kan være et hjælpemiddel for talblinde, da de kan fokusere på at opstille og anvende formler og slipper for det tekniske arbejde med reduktion og regning.

Måleinstrumenter

Da fornemmelsen for størrelser som vægt, areal, volumen og afstande/længder kan være vanskelige hos eleven med talblindhed, må det anbefales at afprøve måleinstrumenter, som passer til den enkelte. Generelt bør man gå efter digitale måleinstrumenter frem for analoge, idet det er vanskeligere at forholde sig til skalaler end til digitale resultatvisninger. Der kommer hele tiden nye produkter på markedet.

I dag er det fx nemt at måle afstande ved brug af lasermålere frem for målebånd, og elektroniske vægte er enklere end ”almindelige” vægte, osv. Det kan være en hjælp at kunne nulstille vægtene for eksempel ved at nulstille vægten, når beholderen er placeret på vægten, således at alene vægten af indholdet bliver vist.

Tidtagning og tidslængde kan være svært og her kan diverse ”æggeure” være en hjælp, for eksempel tidtagningen på mobiltelefonen.

Laborative materialer

Generelt kan illustrative og konkrete materialer være en hjælp til at forstå regneprocesser og udvikle talforståelse.

Tællematerialer er en god konkret måde at introducere begrebet division, og man kan arbejde med både ligedeling og måling, for eksempel ved at arbejde med at 24 centicubes skal deles i 3 bunker, så bliver der 8 i hver bunken (ligedeling), eller finde ud af, hvor mange bunker der bliver af 24 centicubes, når der skal være 3 i hver bunke (måling).

Det kan også være en hjælp at bruge 100-plader, 10’er-stænger og enhedscuber, når man introducerer division med større tal.

Kuglerammer

Kuglerammer med perler, der er organiseret i rækker og opdelt i grupper af 5 eller 10, hvor de enkelte perler kan flyttes kan være et godt hjælpemiddel.

Kuglerammer, hvor opdelingen er i fem ad gangen er mest overskuelige. Det øger overblikket og lægger i højere grad op til at regne end tælle en ad gangen.

Positionssystemkort

Positionssystemkort er talkort med 1’ere, 10’ere 100’ere 1000’ere. Disse kort er gode til at arbejde med vores talsystem på en måde, hvor det knyttes til de mundtlige talord. Når man laver 253 med disse talkort, tager man 200 kortet, 50’er kortet og 3’er kortet og lægger disse oven på hinanden, så tallet 253 kommer frem. Når man siger ”to hundrede og tre og halvtreds” kan man ”høre” de tre kort, dvs. de tre tal hver for sig.

Kreditering

Pernille Pind og Bent Lindhardt, Professionshøjskolen Absalon og Lena Lindenskov, Katrine Kirsted, Peter Allerup fra Dansk Pædagogisk Universitet ved Aarhus Universitet