Artikel

Hvordan hjælper vi flest børn bedst?

Sonja Breinholst forsker i angst blandt børn og unge. Her stiller hun skarpt på indsatser med potentiale for at hjælpe flest mulige børn og unge med psykiske vanskeligheder.

Se videoen med Sonja Breinholst, der fortæller om vigtigheden af forebyggende indsatser for børn og unge, der udviser tegn på fx angst

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
I videoen fortæller Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi om, hvordan vi hjælper flest børn bedst – blandt andet ved at tage forældre, lærere, pædagoger og psykologer i brug, fordi det kan være vanskeligt at lære at handle kontra-intuitivt.

Om forfatteren

Sonja Breinholst er lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst ved Københavns Universitet, cand.psych., ph.d., specialist i psykoterapi med børn og unge

Grundig og systematisk visitering af barnet og familien samt kommunal implementering af interventioner på forskellige trin på indsatstrappen er én mulig løsning på at hjælpe flere børn med psykiske vanskeligheder som for eksempel angst.

 

Psykiske problemer og behandling – et paradoks

Andelen af børn og unge med psykiske problemer er stor og tiltagende. En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser en tredobling af børn med ADHD, angst og depression fra 2006-2016. Skolefravær er ligeledes et stigende problem blandt børn og unge i Danmark (Styrelsen for It og Læring 2018). 

Samtidig ved vi fra klinisk forskning, at for eksempel angstlidelser er relativt lette at behandle. Sundhedsstyrelsen anbefaler kognitive terapier til behandling af angst, og forskningsresultater viser, at ca. 60% af børnene vil være fri for deres angst efter et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb på mellem 3-6 måneder (James et al. 2015).

Desværre kan vi ligeledes i en rapport fra Sundhedsstyrelsen læse, at angst er den hyppigst forekommende psykiske lidelse, der fører til førtidspension i Danmark (Sundhedsstyrelsen 2015). Dette er lidt af et af et paradoks, da angst som nævnt - sammenlignet med mange andre psykiske vanskeligheder - lader sig behandle relativt hurtigt med god effekt, samtidigt med at der ikke er forskningsmæssigt belæg for øget tilbagefald.

Årsagen hertil kan være, at vi enten ikke formår at opspore børnene og de unge med angst tidligt nok, eller at vi ikke får givet dem den rette hjælp, og angsten hos barnet derfor fortsætter ind i ungdoms- og voksenalderen.

 

De fleste tilbud i kommunerne er ressourcetunge

Hos Center for Angst, Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, har vi i samarbejde med udvalgte kommuner siden 2017 arbejdet på at undersøge og løse netop dette problem (fx Esbjørn, Christiansen, Walczak, Østergaard & Breinholst, 2019). Her er vi blevet bekræftet i, at forekomsten af angst hos børn og unge er høj.

Og vi kan også se, at de interventionstilbud, der er på mange kommunale områder, ofte er ret ressourcetunge og målrettet standard psykoterapi trinnet på indsatstrappen (se figur 1, trin 2).

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Problemet i kommunalt regi bliver derfor ofte, at langt fra alle børn kan få hjælp til deres problemer. I nogle kommuner bliver det derfor helt tilfældigt, hvilke børn med for eksempel angst, der tilbydes et behandlingstilbud som for eksempel Cool Kids. Resultatet heraf bliver, at vi i Danmark giver få børn meget behandling, men at mange børn ikke får nogen eller nok behandling.

 

Tidlig opsporing og forebyggelse er en mangelvare

Eftersom at mange af de kommunale ressourcer bruges på interventioner, er tidlig opsporing og forebyggelse sjældent eksisterende i praksis i det format det burde (Børne- og Undervisningsministeriet 2020).

Desuden sker det ligeledes i praksis, at selvom man i kommunen identificerer et barn i risikozone for psykiske vanskeligheder, så er interventionen ofte begrænset til 4-5 timers kontakt, idet familien ellers skal oprettes som en ”sag” i systemet.

Resultatet bliver derfor nogle gange, at interventionen udsættes til barnet i risiko har udviklet større problemer, og det dermed ”bedre kan betale sig” at oprette barnet som en sag.

 

Stepped care-modellen

Én mulig løsningen på ovenstående problemer kan være at implementere en intervention, der når så mange børn som muligt, og som reducerer senere henvendelser samtidigt med at den stiller et minimum af krav til systemet og bruger få ressourcer. Denne løsning er det man kalder en indsats på første trin i en stepped care-model, eller på dansk: på en indsatstrappe, som vist i figur 1.

 

Folkeoplysning

På det nederste og dermed første trin i en indsatstrappe bør vi have evidensbaseret folkeoplysning og forebyggelse. Begrebet folkeoplysning dækker over informations- og vidensdeling om problemet til primærpersonerne omkring børnene for eksempel forældre, lærere, pædagoger, PPR-psykologer mv.

Jo mere primærpersonerne ved om angst hos børn og unge, jo bedre kan de identificere de børn og familier, der bør tilbydes hjælp på dette trin.

Information og viden kan for eksempel omhandle hvordan angst kommer til udtryk, samt hvordan angsten vedligeholdes og hvad man kan gøre for at hjælpe barnet af med den. På den måde kan primærpersonerne ligeledes være medvirkende til at understøtte en udvikling i retning af at afhjælpe problemet snarere end at komme til - baseret på uvidenhed - at vedligeholde angsten.

Her er det vigtigt at bemærke, at det skal være en generel informationsdeling om problemet, for eksempel angst, og ikke først og når et specifikt barn har et problem, hvorefter skolen og andre parter involveres og der fortælles om ”lille Peters angst”. Sidstnævnte ved vi fra forskningsverdenen er potentielt vedligeholdende for angsten (Esbjørn og Breinholst, 2020).

 

Selvhjælpsprogrammer

Første trin på indsatstrappen indeholder også tidligt opsporende og forebyggende indsatser. Én sådan indsats er ”FÅ STYR PÅ angsten”, som er et lavressource, terapeutleveret og forældredrevet selvhjælpsprogram til forebyggelse og behandling af angst hos børn i 1.-6. klasse.

Programmet bruger kun 2,5 times terapeutressourcer per familie, og effekten af behandling af mild til moderat grad af angst, er god (Breinholst, Walczak, Christiansen & Esbjørn, 2021). På den måde kan vi give rigtig mange børn og unge lidt hjælp, og dermed reducere forespørgslen på standard og specialiseret hjælp, som ifølge modellen skal gives til dem for hvem interventionen på første trin ikke er eller har været nok.

 

Hvordan virker indsatstrappen

Figur 2 viser Stepped Care-modellen, hvor trinnene viser de enkelte indsatser og tallene for det forventede behov per 100 børn og unge.

Hvis man skal forsøge at sætte nogle tal på effekten af en sådan trinvis indsats på børneangstområdet, ser det oftest således ud: Hvis 100 børn tilbydes hjælp via første trin på indsatstrappen, vil ca. 40 børn have brug for mere eller anden hjælp end folkeoplysnings- samt selvhjælp.

Disse børn vil derfor med fordel kunne tage del i de mere ressourcetunge terapeutleverede indsatser på standardtrinnet (trin 2), som kommunen har at tilbyde.

Ud af disse 40 børn vil ca. 16 have brug for yderligere og endnu mere specialiseret behandling, ofte i psykiatrien eller specialklinikker som fx Center for Angst.

Figur 2 viser Stepped Care-modellen, hvor trinnene viser de enkelte indsatser og tallene for det forventede behov per 100 børn og unge.
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

 

Samarbejde og grundig visitation

Men for at kunne implementere sådan en tidligt opsporende, forebyggende og ressourcebesparende indsats, er der nogle betingelser, der skal være opfyldt.

Man skal kunne identificere og visitere børnene til de rigtige indsatser. Her er den vigtigste pointe, at vores indsats - ligegyldig hvilken - aldrig er bedre end vores udredning.

Derfor er det utroligt vigtigt at klæde primærpersoner (som for eksempel forældre, pædagoger, lærere og PPR psykologer) på i forhold til bedre at kunne identificere børn og familier med for eksempel angstproblematikker, og at flest mulige ”led” i kommunen er informeret om indsatstrappen, samt at de kender til og ved hvilke tilbud, der er på de forskellige trin.

Derfor er informationsdeling og samarbejde på tværs af instanser i kommunen altafgørende i forhold til at kunne sætte tidligt ind.

En optimeringsmulighed, som virker godt i denne forbindelse, er at få skabt en fælles visitation for samtlige trin på indsatstrappen som kommunen leverer tilbud til (typisk trin 1 og 2). Det er langt nemmere at udvælge børnene til de forskellige trin centralt, i stedet for at forældre selv eller andre instanser uden den fornødne viden bestemmer hvilket tilbud det enkelte barn/unge eller familie skal søge/have.

På den måde er den fælles visitation ligeledes opsamlingsstedet for dem, der ikke har fået det optimale udbytte ud af trin 1 på indsatstrappen og derfor har brug for at blive sendt videre op til trin 2.

Desuden kan man hjælpe flest børn ved at have et rullende kontinuerligt optag og visitation af børn, og ved at tilbuddene på de forskellige trin starter forskudt af hinanden, således at et barn, der har brug for yderligere hjælp efter indsatsen på trin 1, kan fortsætte i en indsats på trin 2 noget tid efter.

Det er ligeledes vigtigt, at man har en plan for, hvad man gør med de børn, som ikke passer i de af kommunen udbudte tilbud. Hvor sender man dem hen? Er der andre ”trapper” til andre lidelser? Er der andre samarbejdspartnere i kommunen?

Begge dele kræver både en systematik, men ligeledes en professionalisme i forhold til at identificere hvilke børn og familier, der skal tilbydes hvad, samt identificere hvilke børn, der desværre ikke kan hjælpes med netop de tilbud kommunen tilbyder. 

unpublished

Hvis du vil vide mere


Breinholst, S., Walczak, M., Christiansen, B., & Esbjørn, B. (2021). A therapist-guided parent-delivered self-help group for anxiety disorders in children: An effectiveness study. Journal of Behavioral and Cognitive Therapy.

 

Børne- og undervisningsministeriet (2020) Faglige anbefalinger vedr. udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR

 

Christiansen, B. M., Esbjørn, B. H., & Breinholst, S. (2018). Hjælp til Selvhjælp. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift. 55. årgang, nr. 1 februar

 

Esbjørn, B. H. & Breinholst, S. (2020) Kort og godt om børn og angst. Dansk Psykologis Forlag, København.

 

Esbjørn, B. H., Christiansen, B. M., Walczak, M. A., Østergaard, S. W., & Breinholst, S. (2016). Can Parents Treat their Anxious Child using CBT? A Brief Report of a Self-Help Program. Acta Psychopathologica2(1). 

 

James, A., Soler, A., & Weatherall, R. (2007). Cochrane review: Cognitive behavioural therapy for anxiety disorders in children and adolescents. Evidence‐Based Child Health: A Cochrane Review Journal2(4), 1248-1275.

 

Styrelsen for It og Læring (2018). Notat om elevfravær 2017/18

 

Sundhedsstyrelsen (2017). Prævalens, incidens og aktivitet i sundhedsvæsenet – for børn og unge med angst, depression, ADHD eller spiseforstyrrelser

 

Sundhedsstyrelsen (2015). Sygdomsbyrden i Danmark

 

Links 

FÅ STYR PÅ angsten på psy.ku.dk

 

Center for Angst ved Københavns Universitet


I Aftalen om statspuljen for 2019-2022 blev der afsat midler til initiativet ”En styrket indsats i PPR”, hvor formålet er at styrke indsatsen i kommunernes PPR gennem afprøvning af udvikling og forsøg med implementering af lettere behandlingsindsatser målrettet børn og unge, der mistrives eller har/er i risiko for at udvikle en psykisk lidelse.

Initiativet består af følgende elementer:

  • En kortlægning og analyse af kommunernes nuværende PPR samt pejlemærker vedr. god praksis, som er gennemført af Deloitte i samarbejde med professionshøjskolerne Absalon og UCN (2019-2020).
  • Et fagligt arbejde forankret på tværs af Socialstyrelsen, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Sundhedsstyrelsen, KL og Danske Regioner, som sammen med analysen af PPR bl.a. skal danne grundlag for udvikling og implementering af lettere behandlingstilbud i PPR (2019-2020).
  • Implementering af lettere behandlingstilbud i 37 kommuner (2020-2022).
  • Evaluering af de udvalgte kommuners lettere behandlingstilbud (2020-2023).

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.