Redskab

Fælles fodslag i arbejdet for stærke børnefællesskaber

Sorø Kommune har udviklet et sæt fælles pædagogiske pejlemærker, som skal give fagpersoner, forældre og elever et fælles sprog og en fælles tilgang i hverdagen.

De pædagogiske pejlemærker består af ti udsagn, som handler om at udvikle løsninger i fællesskab, inkludere andres perspektiver og altid se udvikling som en mulighed.

Pejlemærkerne er fyrtårnet i kommunens arbejde med målsætningen om at skabe stærke, inkluderende fællesskaber i kommunens skoler og daginstitutioner og er en sammenfatning af tre pædagogikker, som er i brug i kommunens skoler og institutioner. Der er tale om Marte Meo, Narrativ pædagogik og LP-modellen.

Nedenfor finder du også en række videoer, som giver indblik i arbejdet med pejlemærkerne.

Teamsamarbejde: Interview med Christian Quvang, Cand. Pæd. Psych., Lektor, Ph.d.

Christian Quvang giver indblik i teamsamarbejdets centrale rolle i at styrke de inkluderende læringsmiljøer.

Med udgangspunkt i konkrete projekter, som han har lavet sammen med kommuner og Børne- og Undervisningsministeriet, fremhæver Quvang konkrete eksempler. Han sætter fingeren på vigtigheden af at arbejde med inkluderende strategier i dagtilbud og skole. 

© Børne- og Undervisningsministeriet

Forældresamarbejde: Interview med Martin Nevers, underviser, supervisor, foredragsholder og terapeut.

Martin Nevers fortæller om forældresamarbejde. Nevers sætter ord på, hvad der er vigtigt at være opmærksom på, når man som professionel samarbejder med forældre.

Martin Nevers fremhæver en række dilemmaer i forældresamarbejdet. Han ser det blandt andet som en udfordring, at forældresamarbejde nogle gange bliver talt om uafhængigt af børnene. Nevers udpeger et generelt behov for at skabe rammer, der engagerer forældrene.  

© Børne- og Undervisningsministeriet

Samtaler med børn om problemer: Interview med Anette Holmgreen, psykolog.

Anette Holmgreen giver indsigt i, hvordan man som professionel kan åbne op for en god samtale med børn. Det er  afgørende at sætte sig i børnenes sted og interessere sig for det, børnene interesserer sig for.

Holmgreen har interviewet børn omkring det at tale om problemer og erfaringerne giver indsigt i hvordan lærere, pædagoger og ledere bedst kan møde børn ved svære samtaler.

Holmgreen understreger vigtigheden af, at voksne sætter sig i barnets sted og forholder sig til intentionerne bag handlinger samt vigtigheden af at hjælpe børn i ”handlingen” i stedet for blot pege på, hvad der er forkert.

© Børne- og Undervisningsministeriet

Baggrund

Materialet er udviklet af Sorø Kommune og er udarbejdet i samarbejde med en række eksterne parter, herunder Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulenter.

Baggrundsartiklen, der går forud for udarbejdelsen af de 10 pædagogiske pejlemærker, kortlægger fællesnævnerne i Marte Meo, Narrativ pædagogik og LP-modellen.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.