Færøernes politiske system og nyere historie

Færøerne er et selvstyrende samfund og en del af rigsfællesskabet. Her får du en kort indføring i Færøernes nyere historie og politiske system.

Færøernes historie

Siden 1800-tallet har man debatteret selvstyre på Færøerne. I 1946 stemte man om det, men først i 1948 fik de 18 øer i Atlanterhavet selvstyre.

 

Introduktion og baggrund

Færøerne kom oprindelig under den norske krone; senere under den danske. Ved Wienerkongressen i 1814 blev Færøerne en del af det danske rige.

Allerede sidst i 1800-tallet lød der krav om selvstyre, og efterhånden ønskede flere og flere færinger selvstændighed. I 1946 stemte lidt over halvdelen af befolkningen ja til at løsrive sig fra Danmark. Danmark afviste blankt sin frække lillebror ved at annullere afstemningen.

Et par år senere i 1948 lykkedes det at få indført hjemmestyre på Færøerne i et rigsfællesskab med Danmark - og hjemmestyret har flere gange siden fået mere magt.

Men der flere tegn på opbrud. 

Løsrivelsesfolkene ønsker et selvstændigt Færøerne. Efter flere års forgæves forsøg på løsrivelse er ønsket om selvstændighed skudt lidt ud i fremtiden. Øerne arbejder nu på at gøre sig politisk og økonomisk uafhængige og samtidigt samarbejde med Danmark.

Det færøske folk fester på nationaldagen den 29. juli. Forholdet til moderlandet har i 100 år kunnet få sindene i kog. 

Færøernes Lagting er et af verdens ældste parlamenter, og rummer 32 medlemmer. Færøerne har to repræsentanter i det danske Folketing.

 

Det politiske system

Færøerne har en særstilling i national, historisk og geografisk henseende og er således et selvstyrende samfund. I en præambel til overtagelseloven står:

”Denne lov bygger på en overenskomst mellem Færøernes landsstyre og den danske regering som ligeværdige parter.”

Hjemmestyreordningen for Færøerne blev en realitet den 23. marts 1948 med Lov om Færøernes hjemmestyre. Hjemmestyreloven suppleres af overtagelsesloven, der siden juli 2005 har muliggjort, at Færøerne kan overtage en betydelig mængde sagsområder. Hjemmestyreloven, overtagelsesloven og Grundloven udgør det forfatningsmæssige fundament for Færøerne.

 

Den lovgivende og udøvende magt på Færøerne

Landsstyret (Føroya landsstýri) er Færøernes regering, der vælges hver fjerde år og ledes af Lagmanden (løgmaðurin). Lagtinget er den lovgivende magt vedrørende færøske særanliggender. Særanliggender er typisk sagsforhold, der kan overgå til hjemmestyret såfremt de færøske myndigheder eller den danske regering ønsker det. Hertil kommer en række fællesanliggender, der kan over gå til de færøske myndigheder, såfremt man kan enes om det. Lagtinget har 32 medlemmer, der vælges for en fire-årig periode. Den danske Rigsombudsmand deltager uden stemmeret i Lagtingets møder.

Lagtinget har en række faste udvalg, som vælges for hele valgperioder, medmindre Lagtinget bestemmer, at udvalgene skal vælges på ny.

 

Finansudvalget

Velfærdsudvalget

Kontroludvalget

Kulturudvalget

Retsudvalget

Erhvervsudvalget

Udlandsudvalget

Siden er opdateret 29. august 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.