Fra pres og automatvalg til nysgerrighed og energi på fremtiden

Hvordan kan lærere og vejledere støtte op om unges uddannelsesvalg, så de unge bliver klædt på til livet efter folkeskolen? Pres og automatvalg, nysgerrighed og energi på fremtiden.  Fire ord som er vigtige omdrejningspunkter for at læreres og vejlederes møde med de unge bliver engagerende, inspirerende og motiverende.

De tre vigtigste pointer I denne artikel er:

1. Der er mange måder at være i uddannelsesvalget på for unge, de er alle sammen rigtige.
    
2. Hvis vi skifter fokus fra valg til læring, får vi mulighed for at anerkende de mange måder at udforske uddannelsesmuligheder på. Og der er allerede gode aktiviteter i udskolingen, hvor vi kan praktisere dette.
    
3. De unge bliver bedst klædt på til fremtiden og uddannelsesvalget ved, at vi giver dem en tro på, at de mestrer at være i den, på hver deres måder, og at de er præcis, som de skal være.

Mens du læser artiklen vil jeg opfordre dig til at have en blyant i hånden og notere det, du tænker, når du mærker, at du bliver engageret og tænker på dit eget arbejde med unge i udskolingen. Du kan fx notere, hvad der inspirerer dig, eller måske rejser artiklen et spørgsmål? Du kan også notere, når du bliver motiveret og får lyst til at ændre noget. Eller måske har du mere lyst til at notere i et dokument på computeren, eller diktere dine tanker til telefonen? Det kan også være at du bare skimmer artiklen fordi du er i tvivl om budskaberne overhovedet er noget for dig? Men ved du hvad? Alle måder at læse artiklen på er helt OK.

Alle unge er rigtige

Nu har jeg brugt lidt plads på at skrive om, hvordan du kan læse artiklen, skulle vi ikke se at komme i gang med pointerne, tænker du måske?

Jo, men den direkte henvendelse til dig, her i indledningen tjener som en illustration af artiklens første pointe; nemlig at det på ganske kort tid er muligt at anerkende flere forskellige måder at være i verden på, i forhold til at læse en artikel. Målet er, at alle læsere skal opleve en ro i kroppen i vished om at lige præcis den måde, som netop du vil læse på, er OK. At det er den helt rigtige måde for dig, for det er dig, som ved det, og det mestrer du.

Elever i udskolingen har brug for den samme eksplicitte anerkendelse, og det tager kun kort tid at se og bekræfte, at der er mange måde at forholde sig til uddannelsesvalget på, og at der ikke er én måde, der er mere rigtig end andre. Det betyder at lærere, vejledere, forældre, ja, alle som møder unge, og er så heldige at få indsigt i nogle af deres overvejelser, har unikke muligheder for at anerkende dem præcis som de er, som kompetente i eget liv, som nogen vi tror på, som nogen vi vil støtte, og som nogen, der er på vej i deres liv.

Fokus på læring frem for det helt rigtige valg

Hmm tænker du, OK, jeg er med så langt, at jeg har muligheden for at anerkende unge præcis som de er, og at jeg har mulighed for at støtte dem og for at give dem tiltro til at de kan vælge det, som er bedst for dem. Men hvad med alle de tilfælde, hvor jeg ved bedst? Der, hvor jeg synes, deres ønsker er helt urealistiske, og hvor jeg kan beskytte dem mod nederlag.

Og hvad med de unge, hvor vi prøver og prøver og prøver at inspirere, motivere og engagere med ord og anerkendelse, der hvor de har mistet modet og ikke kan se en fremtid for sig selv? Der, hvor de er handlingslammede og faktisk slet ikke har lyst til at foretage et valg, selvom vi gang på gang har forsikret dem om, at der både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet er en plads for dem.

Og hvad med alle dem som befinder sig steder midt imellem?

Forsknings- og udviklingsprojektet Udsyn i udskolingen bidrager med spændende svar på disse spørgsmål. Bogen er sendt til alle folkeskoler, så du kan gå på jagt efter jeres eksemplar på skolen, eller finde den gratis til download her.

Formålet var at undersøge, hvad der sker konkret i skolens praksis, hvis vi arbejder med at skifte perspektiv på eksisterende aktiviteter som fx brobygning, introduktionskurser, praktik, virksomhedsbesøg og faget Uddannelse og Job. Det er nemlig et problem, som Randi Skovhus også viser i hendes forskning, at disse aktiviteter ofte har fokus på valg og afklaring frem for læring. Når aktiviteterne rammesættes over for eleverne, som at de overvejende skal bidrage til at de bliver afklarede omkring deres uddannelsesvalg, så kan det forhindre eleverne i at gå undersøgende til værks. Ja, faktisk kan de afvise at deltage i aktiviteter, som ellers kan åbne deres blik for nye muligheder, fordi de ikke tænker at det er relevant for dem, uden egentlig at vide ret meget om det, som de afviser.

Som lærer, vejleder og forældre kan du anerkende, at det både er OK ikke at vide hvad man vil og at have besluttet sig. Samtidig kan du vise, at der er aktiviteter, som giver eleverne mulighed for at udforske uddannelser, erhverv og sig selv i forhold til det hele. Du kan også anerkende at det er OK, at de betragter sig selv om afklarede, men opfordre til at fortsætte med at tilegne sig viden om og erfaring med forskellige typer af uddannelser og erhverv. Fordi denne erfaring samtidig giver dem mulighed for at blive klogere på sig selv, hinanden og det samfund, vi lever i.

Klædt på til fremtiden ved at være i den

Der er en tendens til at betragte unge som ’ikke-færdigbagte’ voksne, som mennesker der er på vej til at blive til noget og til nogen. Men de unge er allerede noget og i høj grad nogen. Det kan vi hjælpe dem med at få øje på. De har allerede foretaget valg og gør det hver dag, derfor har de strategier for at vælge, som de kan undersøge og blive bevidste om. Ved at stå ved siden af dem og være nysgerrige på hvem de er, hvad de mener og tænker hjælper vi dem med at blive klogere på sig selv. Vi kan tale om, at vi hjælper dem med at udvikle deres standpunkt. Vi kan være opmærksomme på, hvordan vi taler om fremtiden sammen med de unge. Er fremtiden noget vi skal frygte? Er det noget man skal forberede sig grundigt på? Er det først engang i fremtiden at livet rigtig begynder? Får vi sagt til dem, at de allerede kan en hel masse, som de gør brug af hver dag og at vi ser, at de er kompetente i eget liv? Og sådan vil det også være i fremtiden!

Et billede på det står meget tydeligt, da Emil og Theis fra udsendelsen ”Kurs mod fjerne kyster” sejler det gode skib Havanna ind i dansk farvand. Emil, som under den tre år lange jordomsejling har fungeret som skipper, har en samtale med sin far, TV-værten Mikkel Beha, som drillende spørger ham: ’Nå, hvad skal du så være, når du bliver voksen?’, Emil svarer, at der har slet ikke været tid til at tænke over karriereplaner i de tre år, de har været afsted. Kort tid efter er seerne vidne til at Havanna lægger til kaj i Københavns havn og tusindvis af mennesker er mødt op for at tage i mod dem. Emils fremtid var i gang den dag han sagde ja til at sejle jorden rundt og filme det.

Afrunding

Hvis du kigger på dit papir eller kigger på dokumentet på computeren eller hvis du mærker efter i maven eller i universet, og tænker at noget i denne artikel har inspireret dig, så har du mulighed for at gøre noget. Du kan prøve at efterleve de tre pointer i din dagligdag. For nemheds skyld har jeg gentaget dem nedenfor.

Du kan også tage yderligere nogle skridt, som giver lærere og vejledere endnu bedre muligheder for at efterleve de tre pointer. Du kan efterspørge fokus, systematik og kompetenceudvikling på din skole i forhold til arbejdet med elevernes uddannelsesvalg.

Fokus, systematik og kompetenceudvikling er vigtige skridt i en forandring, som skaber en bevægelse fra pres og automatvalg til nysgerrighed og energi på fremtiden, og det er vigtigt at huske på at:

1. Der er mange måder at være i uddannelsesvalget på for unge, de er alle sammen rigtige.
    
2. Hvis vi skifter fokus fra valg til læring, får vi mulighed for at anerkende de mange måder at udforske uddannelsesmuligheder på. Og der er gode aktiviteter i udskolingen, hvor vi kan praktisere dette.
    
3. De unge bliver bedst klædt på til fremtiden og uddannelsesvalget ved, at vi giver dem en tro på, at de mestrer at være i den, på hver deres måder og at de er præcis, som de skal være.

Artiklen tager primært udgangspunkt i to forskningsprojekter. Nemlig Udsyn i udskolingen og Vejledning, valg og læring, hvor du kan hente endnu mere inspiration.

Kreditering

Skrevet af Rie Thomsen, professor MSO, DPU, Aarhus Universitet