Lovgivning

Erhvervspraktik: Regler og rammer

Her får du et overblik over gældende regler for erhvervspraktik i grundskolen. Siden 2017 har det været muligt at tilbyde elever i 6.-7. klasse erhvervspraktikforløb.

Folkeskolelovens § 9. Stk. 3. giver mulighed for erhvervspraktik i udskolingen:

"Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner."

1. Baggrund

Baggrunden for en fremrykning af erhvervspraktikken, er et ønske om at styrke elevernes kendskab til arbejdsmarkedet. Grundskoleelever har begrænset kendskab til arbejdsmarkedet, blandt andet fordi forældrenes jobfunktioner i stadig større omfang ikke længere er synlige i lokalsamfundet, og dermed bliver mere abstrakte for eleverne. 

 

2. Formål

Det primære formål med erhvervspraktikken er ikke nødvendigvis at afprøve et specifikt erhverv, men at give eleverne et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, og at der er forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde på virksomheden. Det kan være i tema- eller branchepraktikker, hvor klasser eller hold udsendes i fx landbrugspraktik, industripraktik, merkantil praktik m.v. eller individuelle praktikker, hvor eleverne prøver forskellige arbejdsfunktioner.

Siden er opdateret 11. august 2020 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.