Artikel

Besøg ungdomsuddannelserne – også digitalt

Få inspiration til brug af virtuelle præsentationer og videoer fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne, elevorganisationer og andre, der introducerer til ungdomsuddannelserne.

Denne artikel giver konkret inspiration til virtuelle præsentationer, som du kan supplere din undervisning med.

Før klassen arbejder med præsentationerne, kan eleverne have forberedt spørgsmål, som de gerne vil have svar på i forhold til de forskellige uddannelser. Efter arbejdet med præsentationerne, kan I sammen i klassen tale om, hvilke færdigheder forskellige uddannelser kræver, og hvad der skal til for at være en god elev på den pågældende uddannelse.

For at få det bedste udbytte af de virtuelle præsentationer, kan undervisningen tilrettelægges med en før-, under- og efterproces.

Læs også artiklen Introduktion til ungdomsuddannelserne på emu.dk

 

UddannelsesGuiden

Eleverne kan få inspiration til deres valg af ungdomsuddannelse på UddannelsesGuidens temaside om introduktion til ungdomsuddannelserne. Temasiden kan bruges sammen med andre virtuelle tilbud. Eleverne kan bruge UddannelsesGuiden, når de forbereder sig på at deltage i de mange virtuelle events, som ungdomsuddannelsesinstitutionerne inviterer til. De kan også få overblik over kommende arrangementer, som de kan deltage i hjemmefra.

UddannelsesGuidens temaside om introduktion til ungdomsuddannelserne

Som introduktion til UddannelsesGuidens temaside, kan du starte med at vise videoen 'Erhvervsuddannelser' i klassen, hvorefter eleverne kan arbejde videre med at undersøge de spørgsmål, de har forberedt.

Se videoen om Erhvervsuddannelser på Youtube.dk

 

Hands-on

Hands-on Live er en serie af udsendelser fra erhvervsskoler over hele landet. Serien giver indblik i de mange muligheder, som erhvervsuddannelser i industrien giver, og eleverne kan møde unge med ambitioner, drømme og visioner for deres uddannelse og karriere.

Hands-on har udviklet en række materialer, som du kan bruge, når dine elever skal have kendskab til uddannelser i industrien. Du kan udvælge materialer, der kan vises klassen, eller dine elever kan gå på opdagelse på egen hånd.

Læs mere på Hands Ons hjemmeside

Kreditering: DI, Dansk Metal, 3F, HK Privat og Teknisk Landsforbund

 

I Got Skills

Undervisningsmaterialet Grib Erhvervsuddannelserne består af praksisnære forløb, som tager udgangspunkt i grundskolens faglige mål og gør eleverne nysgerrige på erhvervsuddannelserne.

Læs artiklen om brug af undervisningsmaterialet Grib Erhvervsuddannelserne på emu.dk

Kreditering: I Got Skills, SkillsDenmark, Region Sjælland, Næstved Kommune, Regionens erhvervsskoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning

 

Ung-til-ung

Rollemodeller fra ungdomsuddannelserne kan give eleverne et personligt indblik i ungdomsuddannelsers hverdag og muligheder og sætte ord, følelser og ansigt på uddannelsesvalget. I kan få besøg i klassen eller der kan arrangeres et virtuelt besøg.

Få inspiration til dit arbejde med virtuelle ung-til-ung aktiviteter på emu.dk

 

ZBC

Dine elever kan komme med på virtuel brobygning på uddannelsesinstitutionen ZBC. De kan klikke sig ind på erhvervsuddannelsernes hovedområder og på de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx. Gennem et interaktivt spil kan eleverne få viden om uddannelser og se videoer fra uddannelserne.

Oplev ZBC’s virtuelle brobygning på zbc.dk

Kreditering: ZBC

 

Videoer fra lokale uddannelsesinstitutioner

Det er også en mulighed at undersøge, hvad lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner har udgivet på deres egne hjemmesider og på Youtube. Du kan præsentere eleverne for videoerne som en måde at få indblik i uddannelserne og hverdagen på de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner.

Siden er opdateret 21. januar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.