Begrebsforståelse og begrebskort i undervisningen i natur/teknologi

Begrebsforklaringsøvelser og begrebskort kan være med til at udvikle eleverne fagsprog i natur/teknologi. Både skriftlige og mundtlige kommunikationsformer kan styrkes ved at tage afsæt i elevernes hverdagssprog og herigennem udvikle deres fagsprog. Der er både mulighed for at bruge digitale devices og for at integrere bevægelse i de beskrevne aktiviteter.

Forløbet er henvendt til elever i indskolingens og mellemtrinnets natur/teknologi-undervisning.

Anslået tidsforbrug: De enkelte aktiviteter tager 10-20 minutter.

Natur/teknologifagets vidensområder kan udvikles gennem målrettet brug af begrebsforklaringsøvelser og begrebskort, der beskrives i denne aktivitet. Målrettet fokus på fagbegreber kan skabe bro mellem hverdagssprog og natur/teknologifagets fagsprog, og aktiviteterne er en velegnet måde at udvide og aktivere elevernes fagsprog samt til at synliggøre relationerne mellem udvalgte faglige begreber. Aktiviteterne arbejder på denne måde hen imod at gøre eleverne i stand til at bruge relevante fagbegreber og demonstrere forståelse og overblik over sammenhænge. Eleverne kan arbejde enkeltvis, i mindre grupper eller fælles på klassen, og aktiviteterne kan lægges ind undervejs eller efter et undervisningsforløb som formativ eller summativ evaluering.

 

Forudsætninger, form og indhold

Hensigten med disse aktiviteter om begrebsudvikling er at tage afsæt i det, eleverne i forvejen ved. Elevernes forudsætninger vil altid være forskellige, men aktiviteterne giver plads til forskellighed eleverne imellem. Mange elever vil eksempelvis have en forhåndsviden om dyr. At dyr opdeles i hvirveldyr og hvirvelløsedyr, og at disse igen kan underinddeles i eksempelvis insekter, spindlere og krebsdyr, er det dog kun de færreste, der ved. Ud fra et konstruktivistisk læringssyn bygges der i aktiviteterne videre på elevernes eksisterende viden.

De skitserede aktiviteter; begrebsforklaringsøvelse og begrebskort understøtter hinanden og kan med fordel lægges i forlængelse af hinanden indenfor et fagligt tema i natur/teknologiundervisningen. Når eleverne har arbejdet med begrebsforklaringsøvelsen, vil de have forudsætninger for at sætte fagbegreberne i sammenhæng i et begrebskort.

 

Tilrettelæggelse

Eleverne kan være med til at udvælge de centrale begreber, der skal arbejdes med i aktiviteterne, eller du kan som lærer have udvalgt begreberne på forhånd. Udvælgelsen kan eksempelvis ske ud fra en fagtekst, og du kan overveje at fokusere på et udvalgt, begrænset antal begreber, 

Begrebsforklaringsøvelse 
I denne øvelse fokuserer eleverne som udgangspunkt på ét fagbegreb. Hvis der er flere elever eller grupper, end der er begreber, kan nogle begreber blot gentages. Det kan for nogle elever være en fordel at få mulighed for at skrive deres egen forklaring på begrebet på bagsiden af sedlen, inden selve aktiviteten begynder.

Begrebskort 
Forud for arbejdet med begrebskort kan det være en fordel at have arbejdet med fagtekster med fokus på forbindelsesord, eksempelvis nedbør består af regn eller sne, temperatur måles med et termometer . Dette fokus vil lette elevernes arbejde med at sætte fagbegreberne i forbindelse med hinanden i begrebskortet. Begrebskort kan udføres på papir eller digitalt i eksempelvis Cmap, som er et gratis redskab.

Du kan overveje at stilladsere elevernes forståelse ved at spørge ind til specifikke begreber og sammenhæng med afsæt i den enkeltes udgangspunkt. Herigennem hjælpes eleverne til at konstruere en sammenhængende begrebsforståelse og udfordres på et passende niveau.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvad skal begreberne vælges ud fra, for eksempel en bestemt tekst, et særlig emne eller en film?
  • Hvem udvælger begreberne, og hvilke begreber skal indgå i aktiviteterne?
  • Skal eleverne arbejde enkeltvist, parvist eller i grupper?
  • Skal der arbejds med analoge eller digitale begrebskort?
  • Skal jeg som lærer modellere arbejdet, inden eleverne selv tager fat?
  • Hvordan kan jeg stilladsere den enkelte elev/gruppes forståelse af begreber og sammenhænge?
  • Hvordan skal der samles op på elevernes forståelse af fagbegreberne efter hver aktivitet?

 

Opbygning

Herunder beskrives, hvordan de to aktiviteter kan gennemføres:

1. Begrebsforståelseskort 
I denne aktivitet skriver eleverne fagbegreber på post-it-sedler, hvorefter sedlerne kan fordeles mellem eleverne. Du kan også som lærer have skrevet begreberne ned på sedlerne på forhånd. Der skrives ét fagbegreb på hver seddel, eksempelvis organisk stof, modstand, batteri, ledning og elektricitet.

Du kan overveje at lade eleverne skrive deres egen faglige forklaring på begrebet på bagsiden af den pågældende seddel. Det kan være fristende at skrive en forklaring af fra fagteksten, men du kan opfordre til at formulere begrebsforklaringen med egne ord. Hos elever i indskoling kan du overveje at anvende billeder i stedet for ord, og som forberedelse lade eleverne sidde sammen to og to og forklare billedernes betydning for hinanden.

For også at få bevægelse i undervisningen kan eleverne derefter bevæge sig rundt mellem hinanden med hver deres seddel. Når de møder en kammerat, kan de forklare deres fagbegreb for hinanden og udveksle sedler. Aktiviteten kan fortsætte, indtil eleverne har mødt alle, eller de fleste, fagbegreber. Du kan overveje at samle op på eventuelle sammenhænge eller mulige fejlopfattelser efterfølgende.

2. Begrebskort 
Du kan i denne aktivitet vælge at tage afsæt i fagbegreberne fra begrebsforståelseskortene. Disse begreber kan nu sættes i sammenhæng i et begrebskort. Du kan overveje at lade aktiviteten foregå i mindre grupper, så eleverne kan sparre med hinanden. Aktiviteten er som udgangspunkt den samme, uanset om den laves på papir eller elektronisk. Fagbegreberne skal sættes i sammenhæng med forbindelsespile, og eleverne kan samtidig supplere med flere fagbegreber, hvis de finder det nødvendigt.

Der kan suppleres med forbindelsesord eller procesord på linjerne mellem begreberne, eksempelvis "visne blade nedbrydes af bakterier".

Ønsker du at lægge bevægelse ind i aktiviteten, kan du lave begrebskortet på en opslagstavle eller en fælles planche. Begreberne kan sættes fast med nåle og forbindes med snore. Forbindelsesordene kan skrives langs snorene. Udfyldelse af begrebskortet bliver på denne måde klassens fælles ansvar.

 

Evaluering

Når eleverne bevæger sig rundt imellem hinanden i forbindelse med begrebsforklaringsøvelsen, er det en oplagt anledning til at lytte efter elevernes forklaringer på fagbegreberne. Du kan overveje at fokusere på udvalgte begreber eller særlige elever. Denne del kan ses som en formativ evaluering, hvor der er mulighed for at styrke og præcisere begrebsforståelsen ved en fælles opsamling. Sedlerne med begrebsforklaringer kan samles sammen for at få et større indblik i elevernes egne forklaringer på fagbegreberne.

Laves begrebskortet i mindre grupper, kan du følge processen og få indblik i elevernes forståelse af fagbegreberne og disses sammenhænge. Elevernes tankeprocesser bliver delvist fastholdt i begrebskortet, og de løbende snakke, eleverne imellem, kan give en dybere forståelse af den enkeltes vidensniveau.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Opnåede eleverne den forventede forståelse for begreber og sammenhænge?
  • Hvordan fungerede organiseringen af aktiviteterne? (gruppedannelse, samarbejde, modellering, stilladsering…)
  • Hvordan kan aktiviteterne anvendes som formativ og summativ evaluering?
  • Hvordan danner aktiviteterne afsæt for næste trin i et undervisningsforløb?

 

Kreditering

Aktiviteterne er udarbejdet af Ulla Hjøllund Linderoth, lektor og naturfagskonsulent.

Siden er opdateret 12. april 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.