Forløb

Bliv klog på vejr og klima med Christian Cherry

Mellemtrin: I dette gæstelærerforløb skal eleverne undersøge vejret. Tidligere vejrvært på DR, Christian Cherry fortæller om vejret i både Danmark og andre steder i verden.

Forløbet er udviklet til natur/teknologi.

Forløbet er målrettet elever i 4. klasse.

 

Hele forløbet kan gennemføres online eller ved fysisk fremmøde på 4-6 lektioner.

© Børne- og Undervisningsministeriet

I gæstelærerforløbet Bliv klog på vejr og klima er der fokus på kompetenceområderne undersøgelse og modellering i natur/teknologi.

Derudover sigter det på færdigheds- og vidensområdet vand, luft og vejr. Formålet med forløbet er desuden at løfte elevernes læring, motivere dem og styrke deres trivsel med undervisning af en gæstelærer, der er en faglig kapacitet på sit felt.

 

Forudsætninger, form og indhold

Gæstelærerforløbet tager afsæt i fem videoer med Christian Cherry, som er tidligere vejrvært på Danmarks Radio. Til hver video er der aktiviteter, som kan udføres i undervisningen.

Det antages, at eleverne allerede er bekendte med relevante begreber og måleudstyr (eksempelvis et termometer). Det antages også, at eleverne ved, at der findes årstider i Danmark, og at vejret skifter i løbet af timer, dage og år.  

Læreren kan vække elevernes nysgerrighed ved at koble faglige udtryk og begreber med elevernes egne erfaringer med vejret. 

 

Tilrettelæggelse

Alle videoer findes samlet via dette link. Brug linket, når eleverne skal se videoerne, så undgår de at skulle forholde sig til teksten her på siden.

Forløbet kræver, at eleverne har mulighed for at gå udenfor, for eksempel i skolegården eller andre steder på skolens område. Det vil være en fordel, hvis man kan finde et sted, hvor man kan opsætte måleudstyr, uden at det bliver fjernet/rørt ved.  

Det vil også være en fordel, hvis man kan se på målingerne hver dag på samme tid i løbet af en skoleuge, så det eksempelvis vil være muligt at læse og notere temperaturen hver morgen.  

For at gennemføre målingerne har eleverne brug for følgende udstyr:  

  • Termometer, kompas og evt. barometer
  • Regnmåler (som man nemt kan bygge selv): plastikflaske, sprittusch, lineal  
  • Vindmåler (som man nemt kan bygge selv): pind, uldtråd, kompas

Til aktiviteten med rejsen vil det være en fordel at have et kort eller en globus med klimabælter. Læreren kan vurdere, hvilke undersøgelser man kan gennemføre, og om det er muligt at lave eget udstyr.

Hvis gæstelærerforløbet gennemføres som fjernundervisning, kan visse aktiviteter laves i Padlet, hvor eleverne selv kan skrive ind, eller hvor læreren samler begreberne, og eleverne kan se/følge dem.   

Vejrobservationer som skytyper og skymængde, sol og vindstyrke kan også gennemføres hjemmefra. Målingerne med udstyr kan måske ikke gennemføres af alle elever. Her kan man sætte grupperne sammen på en sådan måde, at eleverne kan dele deres data. Der findes sikkert nogle elever, som har et termometer derhjemme og kan måle temperaturen udenfor. De fleste elever har en smartphone med kompas, som kan bruges til at bestemme vindretningen. Regnmåleren kunne laves af læreren, som viser og deler data med eleverne.   

Gruppearbejde, beskrivelserne af vejr og præsentationerne kan gennemføres online ved brug af plenumundervisning og breakout rooms på en virtuel platform.   

Den uddybende lærervejledning, der findes øverst på siden, rummer konkret inspiration til, hvordan der kan undervises med udgangspunkt i de enkelte videoer.

 

Forløbets opbygning

Forløbet består af fire faser svarende til de fire videoer.

 

Video 1: Bliv klog på vejr og klima

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video fortæller Christian Cherry, hvordan vejret fylder i vores hverdag. Sol, regn og vindforhold er også vigtige for erhverv som landbrug, vindmølleindustrien eller forlystelsesparker, hvor udsigten til regn kan betyde tab af forretning. Endelig fortæller Christian Cherry om sin egen interesse for meteorologi.  

Med udgangspunkt i videoen kan læreren facilitere en klassediskussion med afsæt i, hvorfor Christian Cherry synes, vejret er spændende. Læreren kan her med fordel nævne, at forskellen mellem vejr og klima ligger i tidsskalaen, og at klima beskrives ved middelværdier af vejrmålinger (nedbør, temperatur, fugtighed, solskinstimer og vind) over 30 år.

 

Video 2: Skyer, sol, temperatur og vejrets sammenhæng

© Børne- og Undervisningsministeriet

Cumulus, Stratus eller Cirrus? I denne video fortæller Christian Cherry om forskellige typer af skyer, og hvordan man genkender dem på himlen. Han har også fokus på, hvor og hvordan vi måler temperatur.  

Læreren kan efter videoen sætte eleverne i gang med en fællesøvelse, der handler om at lave en ’begrebsvæg’ med vejrord. Begrebsvæggen kan være et gennemgående redskab i forløbet, som man altid kan vende tilbage til og bygge videre på. Eleverne kan også gennemføre målinger af vejret og lave systematiske dataindsamlinger.

 

Video 3: Vejret uden for Danmark

© Børne- og Undervisningsministeriet

I denne video fortæller Christian Cherry om Solens indstråling, som er forskellig rundt omkring på Jorden. Han har fokus på, hvordan solens varme skaber det lav- og højtryk, der bestemmer vejret, vi får på Jorden. Dette er en indgang til at forstå vejret uden for Danmark.

Eleverne kan se på en globus og bruge en lommelygte som Solen. Ud fra denne model kan de diskutere, hvorfor det er koldt ved polerne og varmt ved ækvator. Eleverne kan også foretage en digital rejse, hvor eleverne sender postkort med beskrivelser af vejret og forklarer, hvorfor vejret er anderledes på rejsestedet end i Danmark.

  
Video 4: Vejret i et samfundsperspektiv

© Børne- og Undervisningsministeriet

I fremtiden vil vi få mere tørke og perioder med kraftig nedbør. Det fortæller Christian Cherry, der i denne del af forløbet har fokus på klima og klimaforandringer.  

Efter at have set videoen kan eleverne i fællesskab tale om klima og klimaændringer. 

Eleverne kan herefter diskutere den globale opvarmning med fokus på, hvordan vejret kan komme til at se ud i fremtiden i Danmark og på de rejsesteder, eleverne kender til og har været. 

 

Evaluering

Efter at have arbejdet med egne målinger og vejrstationer kan eleverne i par eller små grupper evaluere deres arbejde med at måle og beskrive vejret.  

Spørgsmål til eleverne kunne være:  

  • Hvad gik godt?   
  • Var der problemer undervejs, og hvorfor? Lykkedes I med at løse dem?   
  • Hvad synes I om jeres målinger/beskrivelser?   
  • Hvad kan man gøre bedre?  

Aktiviteten med rejsen kan evalueres i fællesskab, hvor man eventuelt kan vælge den/de mest interessante rejser/steder og beskrivelser. Evalueringen kan også finde sted i form af elev-til-elev-feedback, hvor eleven, som fik kortet, giver feedback på det. Det er vigtigt, at eleverne får nogle få punkter eller spørgsmål, de kan give feedback på, for eksempel følgende:  

  • Blev vejret beskrevet med vejrord?  
  • Passede vejrbeskrivelsen til stedet?    

 

Links til yderligere inspiration

Se eksempler på vejrikoner og find generel inspiration på DMI’s hjemmeside 

Find inspiration til at lave egne målinger og egen vejrstation på skoveniskolen.dk

Find en skabelon til en vindstyrketabel til egne observationer (PDF)

Find et skema, der viser forskellige skytyper og mængder af nedbør (PDF)

Find et vejrskema til at notere egne målinger (PDF)

Find information her om klima og klimazoner

Find information her om klimazoner og plantebælter (PDF) 

Se vejrudsigter fra hele verden

Find beskrivelserne af regn- og vindmålere på Skoven i skolens hjemmeside (PDF)

Kreditering

Det digitale gæstelærerforløb er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, VIA University College, Københavns Professionshøjskole, Syddansk Universitet, Operate og Heartbeats for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.