Hvor stor er chancen?

Mellemtrin: Forløbet lægger op til at udvikle den matematiske tænkning og det matematiske fagsprog gennem aktiviteter med fokus på at lytte, tale, læse og skrive om udfald og chancer. Der er i forløbet vægt på lærerens modellering og på elevernes hypoteser, eksperimenter og beskrivelser.

Forløbet er henvendt til mellemtrinnet.

Anslået tidsforbrug: Ca. 7 lektioner.

Dette forløb tager udgangspunkt i lærerens modellering af sprog og aktiviteter. Forløbet lægger op til at undersøge chancesituationer og at planlægge eksperimenter med særlig opmærksomhed på udfaldsrum. Forløbet er tilrettelagt, så aktiviteterne sigter mod at udvikle elevernes fagsprog fra mundtlighed til skriftlighed og fra hverdagssprog til kvalificeret fagsprog med præcision i tekst og fremlæggelse. 

 

Forudsætninger, form og indhold

I forløbet er det afgørende, at eleverne har kendskab til brøker. Brøker som angivelse af del ud af helhed, som 1/6, som 1 ud af 6 eller omvendt, at 2 ud af 5 kan udtrykkes som 2/5. Det er ligeledes afgørende, at eleverne har erfaring med at indsamle, ordne data i tabeller og beskrive data i diagrammer.

Stilladsering handler om, at du som lærer stiller høje krav til eleverne, samtidig med at du støtter dem (blandt andet sprogligt) efter deres behov. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om elevens udvikling af sit sprog i samtale med læreren.

Makrostilladseringen i forløbet kan ses ved, at de første aktiviteter tager udgangspunkt i den viden og det sprog, eleverne kommer med. Det vil sige, at de første aktiviteter aktiverer elevernes hverdagsviden og hverdagssprog om området, inden de næste aktiviteter kræver, at elevernes fagsprog præciseres og udbygges. Et konkret redskab til at fastholde og udbygge sproglig læring i dette forløb er den ordvæg, som læreren bruger til at fastholde nye faglige udtryk med relation til chancebegrebet. De sidste aktiviteter afsluttes med, at eleverne samler deres erfaringer op i en berettende tekst. Forløbet er planlagt, så aktiviteterne veksler mellem lærerinstruktioner og makkerarbejde, hvor eleverne diskuterer eller refererer ny viden, inden de skal arbejde mere selvstændigt, eksempelvis med dataindsamling.

Mikrostilladsering kommer til udtryk i lærerens tydelige og eksplicitte modellering af arbejdsformer og løsningsstrategier. Et konkret redskab er arbejdsark 5 med sætningsstartere, som kan hjælpe eleverne med at udfolde det matematiske register og altså tale og skrive i hele, udfoldede sætninger. Også arbejdsark 2 med hultekst støtter elevernes sproglige udvikling i dette forløb. Du kan finde alle arbejdsark nederst på siden sammen med en vejledning til stilladseringen af forløbet og aktiviteterne.

 

Tilrettelæggelse

Forløbet er tænkt som et eksempel på, hvordan et forløb med fokus på sproglig udvikling inden for faget matematik på mellemtrinnet kan gribes an og gennemføres. Som lærer kan du lade dig inspirere af forløbet og justere det, som det giver mening for dig og din klasse.

Der lægges i introduktionsfasen op til, at eleverne skal diskutere begrebet chance ud fra omdrejninger på et lykkehjul. I den forbindelse kan lykkehjulet tegnes på tavlen, men er skolen i besiddelse af et rigtigt minilykkehjul, kan det også overvejes, hvordan dette kan inddrages. 

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal eleverne bevidstgøres om den sproglige progression?
  • Forløbet lægger op til flere forskellige eksperimenter. Hvilke eksperimenter skal klassen lave, og hvordan de skal organiseres og gennemføres?
  • Ordkortene til forklaring af fagord danner udgangspunkt for en aktivitet, der bygger på en CL-struktur. Strukturen kræver, at ordkortene er lavet på forhånd. Hvordan skal aktiviteten udføres og organiseres?
  • Hvilken rolle skal elevernes faglige og sproglige niveau spille for inddelingen i makkerpar/grupper?
  • Hvordan skal arbejdsformer og løsningsstrategier modelleres?

I matematik på mellemtrinnet møder og producerer eleverne tekster, som kræver, at eleverne kan forstå og bruge sproget på forskellige måder. Du kan læse mere om sprog og tekster i matematik på mellmetrinnet i artiklen nederst på denne side.

 

Forløbets opbygning

Forløbet er inddelt i fire faser:

1. Aktivering af hverdagssprog
Forløbet kan indledes med en brainstorm ud fra ordet chance, og eleverne kan diskutere resultaterne af at dreje på et lykkehjul.

2. Eksperiment
I denne fase kan eleverne arbejde med sproglige begreber i forbindelse med eksperimentet: Bamsekast. Efter eksperimentet kan det forklares, hvordan eleverne kan fortælle om deres eksperiment i en berettende tekst.

3. Planlægning af eget eksperiment
Nu kan der lægges vægt på planlægning og gennemførelse af elevernes eget eksperiment. De kan med udgangspnkt i et spil, der demonstreres af læreren, udarbejde en plan for deres egen undersøgelse, hvor hypotese, gennemførelse, antal gentagelser, observationer og konklusion indgår. Til sidst kan de igen skrive en kort bretning om deres eksperiment.

4. Ordkort
Afslutingsvis kan eleverne sætte fokus på fagord og ordforklaringer i en aktivitet med ordkort.

Inspiration
Du kan downloade forslag til en plan over forløbet og eksempler på arbejdsark til forløbet i boksen nederst på siden. Her findes også en lærervejledning.

 

Evaluering

Som lærer kan du observere, hvor meget eleverne deltager, og hvordan deres mestring af fagsproget og det faglige stof udvikler sig, når de deltager i klassesamtaler, makkerarbejde og fremlæggelser. Du kan bruge disse observationer til at give feedback til eleverne om deres fremskridt og til at planlægge stilladseringen for de enkelte elever i de næste aktiviteter. 

Elevens reaktion på mikrostilladsering kan give indsigter indsigter, som er nyttige til evaluering af egen undervisning. Der er i dette forløb mulighed for at skrue op for stilladseringen ved for eksempel at bruge hultekst (arbejdsark 2) og sætningsstartere (arbejdsark 5) som stillads for beretningerne sidst i forløbet. 

I slutningen af forløbet danner elevernes beretninger og evne til at forklare betydningen af udvalgte fagord baggrund for ensummativ evaluering, men det kan også være centralt at drøfte forløbets arbejdsformer og aktiviteter med eleverne.

Der kan efter gennemførelsen af forløbet sættes fokus på spørgsmål som:

  • Hvilke observationer gjorde jeg om elevernes brug og udvikling af fagsprog?
  • Hvad fungerede godt i situationerne med makkerarbejde?
  • Hvordan fungerede brugen af stilladsering og modellering?
  • Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning af undervisningen?

 

Kreditering

Materialet er udviklet af VIA University College og University College Capital (UCC) for Børne- og Undervisningsministeriet på baggrund af forskning om, hvad der styrker tosprogede elevers faglige udvikling. Gennemførelsen af forløbet er afprøvet i samarbejde med faglærere på klasser med en stor andel af tosprogede elever.

Siden er opdateret 05. februar 2019 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Rettigheder

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.