Artikel

Sådan kan du som lærer bruge de nationale test

De nationale test er et evalueringsværktøj, der kan understøtte pædagogiske indsatser på skolen.

Et evalueringsværktøj

De nationale test måler elevernes faglige niveau inden for de områder i fagene, der testes i. Testene kan bruges til at undersøge, om elever, klassen og/eller grupper har faglige styrker og svagheder inden for disse områder i fagene.

Når den enkelte elev har gennemført flere test i det samme fag, kan resultaterne fra de enkelte testforløb sammenlignes. Det bliver hermed muligt at vurdere elevens og klassens faglige progression inden for de områder, der testes i.

Resultaterne fra de nationale test kan indgå i den samlede faglige vurdering af dine elever og dine klasser sammen med din øvrige viden om eleverne og klasserne. Som lærer får du igennem et testresultat fra de nationale test ikke en detaljeret faglig viden om den enkelte elev, som kan stå alene.

De nationale test er et supplement til de øvrige evalueringsværktøjer, du anvender til faglig evaluering af dine elever og elevgrupper. Resultaterne fra de nationale test er velegnede til at give overblik over, hvilke elever og elevgrupper der særligt har brug for faglig udredning. Testene kan også bidrage til at fokusere vejlederes indsatser for særligt udfordrede eller dygtige elever og på den baggrund støtte klasser fagligt.

 

Pædagogisk brug af de nationale test i matematik

De obligatoriske nationale test i matematik skal gennemføres på 3., 6. og 8. klassetrin. Testene i matematik afdækker tre profilområder:           

  • Tal og algebra
  • Geometri og måling
  • Statistik og sandsynlighed

De tre profilområder dækker sammen med de matematiske kompetencer, som ikke indgår i testen, faget matematik.

Tilbagemeldingen på testen i matematik dækker dermed fagligt meget bredt. Testresultaterne giver imidlertid ikke et indblik i, hvor elevens specifikke faglige styrker eller udfordringer er. En elev, der ligger i de nederste kategorier, vil sandsynligvis være udfordret i matematik. Om udfordringerne er størst inden for brøker, de fire regnearter, geometriske figurer eller lineære funktioner kan ikke læses direkte ud af testresultatet, ligesom de underliggende årsager, som udfordringer med talforståelsen, manglende regnestrategier eller andre faglige problematikker heller ikke fremgår.

For at anvende resultatet fra de nationale test didaktisk og tæt på eleven, er det derfor nødvendigt at supplere resultatet fra testen med viden fra andre evalueringsværktøjer, der kan give en faglig afdækning af elevens delfærdigheder og samlede kompetencer, som læreren kan handle på. Herefter kan læreren igangsætte målrettede indsatser, der understøtter elevens behov.

Læreren kan også ved enkelte elever supplere resultatet fra testen ved at se på, hvordan eleven har besvaret opgaverne i testen.

 

Case: Matematik

Herunder beskrives eksempler på, hvordan testen i matematik konkret kan anvendes pædagogisk på skolen, når den sættes i spil sammen med andre evalueringsværktøjer.

Inddragelse af nationale test i matematik i skolens årsplanlægning

Eleverne i 6. klasse på en skole skal gennemføre den obligatoriske test i matematik i foråret. Skolens ledelse har aftalt med det pædagogiske læringscenter og/eller skolens ressourcepersoner, at der indkaldes til klasse- og årgangskonferencer som opfølgning på klassernes resultater. Samtidig har lærerne i årsplanlægningen sikret tid til, at eleverne har mulighed for at tage de frivillige test i efteråret.

Den frivillige test i matematik

I efteråret tager eleverne måske den frivillige test, eller dele af den. Eleverne sidder i grupper og hjælper hinanden med at løse hinandens opgaver. På den måde får de mulighed for at tage testen under nogle rammer, der minder mere om en normal undervisningssituation. Samtidig giver det mulighed for, at de kan dele erfaringer med hensyn til spørgsmålstyper, fagligt indhold, svære opgaver m.m.. Læreren kan tale med eleverne om, hvordan opgaverne repræsenterer en bestemt opgavetype med lukkede opgaver og facit-tænkning.

Den obligatoriske test i matematik

I foråret skal alle eleverne på årgangen tage den obligatoriske test i matematik. Efterfølgende tager skolens ledelse sammen med matematikvejlederen og årgangens matematiklærere et årgangsmøde om resultaterne. På mødet undersøger vejlederen og lærerne, hvordan elevernes testresultater har udviklet sig siden 3. klasse. Der er særlig opmærksomhed på de elever, der ligger i de to laveste kategorier: ”Mangelfuld” og ”Ikke tilstrækkelig” i den kriteriebaserede tilbagemelding.

Her konstateres det, at der er en større gruppe af elever, der ligger i de to laveste kategorier, og som også lå der ved testen i 3. klasse. Det viser sig også, at størstedelen af de udfordrede elever går i samme klasse.

Skolen beslutter, at alle elevernes specifikke faglige udfordringer og styrker skal afdækkes for at finde muligheder for didaktiske indsatser på årgangen, der er tilpasset eleverne og deres faglige profiler. Skolen vælger derfor, at alle elever skal testes med den samme faglige test i matematik. Testens niveau vælges individuelt for hver elev på baggrund af elevernes resultater i nationale test og lærernes øvrige viden om elevernes faglige niveau. Ud over den faglige test afsættes også tid til, at matematikvejlederen, for at få mest mulig viden omkring de fagligt svageste elever kan indgå i dialog med den enkelte lærer og lave en afdækning af de mest udsatte elevers talforståelse.

På grundlag af lærernes samlede viden om eleverne beslutter skolens ledelse i samarbejde med lærerne og vejlederen, at der i den kommende tid skal være fokus på en differentieret undervisning, der imødegår de fagligt udfordrede elevers behov. Matematikvejlederen tilknyttes også klassen for at understøtte en positiv faglig udvikling.

Skole-hjem-samtaler

Efter den faglige afdækning af eleverne indkaldes alle forældre på årgangen til skole-hjem-samtaler, hvor elevernes resultater fra de nationale test, den faglige test, elevernes produkter og den øvrige løbende evaluering af eleverne formidles til elever og forældre mundtligt. Dette giver mulighed for at forklare forældrene og elever testresultaterne og lave konkrete aftaler om kommende indsatser. Inden samtalen taler læreren også kort med eleverne om deres testresultat for at imødegå eventuelle bekymringer om samtalen.

Turboforløb

I forbindelse med årgangsmødet konstaterer lærerne og matematikvejlederen også, at der er en række faglige områder, hvor der er forskellige elever på tværs af klasserne, der har udfordringer. Det viser sig, at én gruppe elever er særligt udfordrede med brøker, en anden gruppe har udfordringer i forhold til variabelbegrebet, og en tredje gruppe har svært ved regnestrategier inden for multiplikation og division. Flere elever går igen i de tre grupper, og derfor beslutter skolen, at der laves seriel holddeling med turboforløb inden for de tre faglige områder for årgangen.

Turboforløbene afholdes parallelt med, at de øvrige elever arbejder med de samme faglige områder på deres niveau. Matematikvejlederen indgår i planlægningen og udførelsen af undervisningen, som forløber over fire uger. Indsatsen koordineres med skolens regnebånd, hvor eleverne får mulighed for at træne de nye kompetencer.

Opfølgning

Efter de fire uger med turboforløb følger lærerne og matematikvejlederen op på undervisningen sammen. Eleverne laver blandt andet et afsluttende produkt, som vejleder og lærer anvender som grundlag for at undersøge elevernes faglige udbytte af turboforløbene. På baggrund heraf vurderes det, om der er brug for yderligere tiltag i forhold til enkelte elever. Forældrene informeres om deres børns udbytte af holddelingen og regnebåndet og eventuelle yderligere indsatser aftales.

Siden er opdateret 18. februar 2021 af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.