Aktivitet

Undersøg æggets madtekniske egenskaber

Med inspiration i en undersøgelsesbaseret tilgang skal eleverne  gennemføre en række forsøg med æg med henblik på at blive klogere på æggets anvendelsesmuligheder samt blommen og hvidens madtekniske egenskaber.

Aktiviteten er henvendt til undervisningen i valgfaget madkundskab.

Anslået tidsforbrug: 2-4 lektioner.

Aktiviteten tager afsæt i kompetenceområdet madlavning og understøtter særligt færdigheds- og vidensområdet madtekniske egenskaber og håndværk.

Det didaktiske fundament er inspireret af undersøgelsesbaseret undervisning. Med dette afsæt handler undervisningen i højere grad om elevernes nysgerrige spørgsmål og undren frem for lærerens svar. I stedet for at fortælle eleverne, at de skal erfare æggeblommens evne til at emulgere, tilrettelægges et forsøg (eksempelvis fremstilling af mayonnaise), hvor eleverne får mulighed for at undersøge æggets funktion og finde frem til, at æggeblommer kan fungere som emulgeringsmiddel.

 

Forudsætninger, form og indhold

Denne aktivitet indeholder inspiration til en række “æggeforsøg”, som eleverne kan arbejde med i køkkenet for at blive klogere på æggets madtekniske egenskaber. Fælles for alle forsøgene er, at der i undervisningen kan lægges vægt på, at eleverne observerer, stiller spørgsmål og undersøger litteratur og andre kilder til oplysning om æg og æggets madtekniske egenskaber for at kunne analysere og fortolke resultaterne af deres forsøg i køkkenet. Herigennem får eleverne mulighed for at foreslå forklaringer på deres forsøg og formidle deres resultater til andre i klassen.

Aktiviteten kan tilrettelægges med høj grad af elevdeltagelse, hvor eleverne inddeles i grupper. I æggeforsøgene tages udgangspunkt i elevernes eksisterende viden om æg, og her kan elevernes faglige forudsætninger være forskellige og komplementere hinanden. Læreren kan derfor med fordel indtage en vejledende rolle, hvor eleverne støttes gennem produktive spørgsmål og opfordres til selv at finde svar i litteraturen.

 

Tilrettelæggelse

Til aktiviteten skal der anvendes litteratur og kilder, der kan præsentere æggets forskellige egenskaber og begreber som denaturering og koagulering, så eleverne har mulighed for at opsøge viden undervejs, der kan hjælpe dem med at forstå og forklare, hvad ægget kan i de enkelte æggeforsøg.

Det er væsentligt, at der skabes et læringsrum, hvor det at fejle også anses som en af vejene til at lære. Det kan derfor være en god idé at præcisere over for eleverne, at det ikke handler om, at de laver den perfekte ret i disse forsøg, men om de erfaringer og erkendelser, de kommer frem til undervejs.

Spørgsmål der kan overvejes, inden aktiviteten gennemføres:

  • Hvordan kan elevernes eksisterende viden om æg blive aktiveret og delt med klassen?
  • Hvor mange æggeforsøg skal gennemføres?
  • Hvilken litteratur og øvrige kilder relateret til aktivitetens fokus på æggets madtekniske egenskaber, skal være tilgængelig for eleverne?
  • Er der andre forsøg, som eleverne kan gennemføre for at få øjnene op for, hvor mange egenskaber ægget har, og hvor stor rolle æggets spiller i den almene madlavning?

 

Opbygning

Aktiviteten er inddelt i tre faser.

 

1. Introduktion
I denne fase kan elevernes forforståelse aktiveres. Hensigten er at fange elevernes interesse og vække deres nysgerrighed for det tema, der skal arbejdes med.

 

2. Elevopgaver: Undersøgelse af æggets madtekniske egenskaber
Der kan nu lægges op til, at eleverne gennemfører en række ægge-forsøg. Nedenfor ses en beskrivelse af et konkret ægge-forsøg samt to øvrige forslag til inspiration.

Beskrivelse af æggeforsøg:

Kogning af æg ved forskellige tidsintervaller. Hvad sker der?
Fokus på begreberne: Denaturering, koagulering.

Eleverne kan eksempelvis koge tre æg ved tre forskellige tidsintervaller, som de selv bestemmer. Først kan eleverne drøfte, hvor lang tid, de vil koge de tre æg og opliste en hypotese for, hvad de tror, der sker med blommen og hvidens udseende og tekstur, når den koges ved de tre forskellige tidsintervaller.

Dernæst kan eleverne udføre eksperimentet og efterfølgende observere de tre æg, når de skæres over: Skete der det, som de troede, at der ville ske med æggenes udseende og tekstur? Hvorfor/Hvorfor ikke?

Efter eksperimentet kan eleverne gå på jagt i litteraturen for at få hjælp til at fortolke resultaterne og notere en mulig forklaring på deres forsøg.

Afslutningsvis kan eleverne formidle deres erfaringer og nye viden til klassen.

Forslag til øvrige æggeforsøg:

Æggets funktion i marengs
Fokus på begreberne: Æg som hævemiddel

Eleverne kan tilberede marengs ud fra en opskrift og opstille en hypotese for, hvilken funktion, de tror, ægget har i marengs.

Æggets funktion i mayonnaise
Begreb: Æg som emulgeringsmiddel

Eleverne kan lave mayonnaise, hvor de kun oplyses om ingredienser og ikke fremgangsmåden. Eleverne kan diskutere, hvordan man laver mayonnaisen og opstille en hypotese for, hvilken funktion, de tror, ægget har i en mayonnaise.

 

3. Fælles opsamling og videndeling:
Opsamlingen kan både fungere som en videndelingsaktivitet og som formativ evaluering. Hver grupper kan præsentere ét af deres æggeforsøg for klassen.

Det kan overvejes:

  • om der kan indgå smagsprøver fra elevernes eksperimenter i præsentationen.
  • hvordan præsentationsrunden skal organiseres.
  • hvordan de lyttende elever engageres i præsentationerne.

 

Evaluering

Undervejs og i den afsluttende opsamling, har læreren mulighed for at lytte til elevernes forsøg på at forstå og forklare resultaterne af deres undersøgelser med æg, hvilket givermulighed for at følge deres læreproces. Der kan stilles nysgerrige hv-spørgsmål til elevernes undersøgelser, som får dem til at reflektere over forholdet mellem deres hypoteser, det de kan observere og læse samt resultaterne fra deres undersøgelser af ægget.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes, når aktiviteten er gennemført:

  • Hvordan har du tidligere undervist i æg og æggets madtekniske egenskaber i madkundskab?
  • Hvordan adskiller denne tilgang til arbejdet med æg sig fra din tidligere undervisning?
  • Hvilke potentialer er der forbundet med at bringe perspektiver fra undersøgelsesbaseret undervisning ind i madkundskab?
  • Hvilke udfordringer kan der være forbundet med at arbejde på denne måde?
  • Hvordan har du mulighed for at evaluere elevernes læring i den undersøgelsesbaserede undervisning?

 

Kreditering

Aktiviteten er udarbejdet af lektor Cathrine Terkelsen og adjunkt Anne Torpegaard Festersen (ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole). Aktiviteten er udviklet i regi af forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet, www.smagforlivet, som er støttet af Nordea-fonden. Aktiviteten er afprøvet i forbindelse med Forskningens Døgn.

Videre inspiration
Vil du arbejde videre med forløbet, så kan du finde undervisningsforløbet Æggeviden! Udforsk ægget, som denne aktivitet udspringer af, i Smag for Livets gratis læringsunivers Fag med Smag, www.fagmedsmag.dk.

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.