Lovgivning

Lovstof og bekendtgørelse: Kvalitetsrapporten – et redskab i arbejdet med data- og resultatstyring

En kommunes kvalitetsrapport fungerer som et værktøj til at styre mål og resultater, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau.

Det sker med baggrund i de data, som kommunerne og skolerne har adgang til nationalt og lokalt. Kvalitetsrapporten er et væsentligt grundlag for dialog på alle niveauer i det kommunale styringshierarki med henblik på kvalitetsudvikling og fremadrettede tiltag på skoleområdet.

 

1. Data

Kvalitetsrapporten skal tage udgangspunkt i data, der er tilgængelig i ministeriets ledelsesinformationssystem for folkeskolen (LIS). Det vil fx sige data fra afgangsprøvekaraktererne for 9. årgang, de nationale test og trivselsmålinger. Kommunen skal være opmærksom på, at data fra de nationale test ikke må være offentligt tilgængelige.

Derudover indgår lokale kommunale data fra fx læsetest og sprogvurderinger samt resultater fra kommunale eller skolerelaterede undersøgelser.

Figuren forestiller en oversigt over data til kvalitetsrapporten
© Hanne Birkum

Kvalitetsrapporten skal vise skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokale mål. Desuden skal den vise, hvordan kommunalbestyrelsen vurderer det faglige niveau og hvordan, den vil følge op på denne vurdering. Det skal også fremgå i kvalitetsrapporten, hvordan kommunalbestyrelsen har fulgt op på den seneste kvalitetsrapport.

 

2. Kvalitetsrapportens udformning

Ministeriet stiller ikke krav om, hvilket format kvalitetsrapporten skal udarbejdes i. Den enkelte kommune kan udforme kvalitetsrapporten, så den passer til de lokale behov. Ministeriet har udarbejdet en skabelon, som kommunerne kan vælge at bruge som udgangspunkt for kvalitetsrapporten. Se mere her.

I denne inspirationspjece fra Kommunernes Landsforening beskrives kravene til indholdet i kvalitetsrapport 2.0.

 

2.1 Obligatoriske elementer i kvalitetsrapporten:

  1. Nationale mål og fælles indikatorer.
  2. Samlet vurdering af niveauet i skolevæsenet og på skolerne i forhold de nationale og lokale mål.
  3. Evt. handlingsplan og evt. redegørelse for virkning af tiltag til forbedring af niveauet.

2.2 Frivillige elementer i kvalitetsrapporten:

  1. Evt. supplerende kommunale mål og indikatorer

 

3. Kvalitetsrapporten – et redskab til dialog i en mål- og resultatstyret skole

Kvalitetsrapporten skal være grundlaget for dialogerne omkring folkeskolen:

  • i kommunalbestyrelsen
  • mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning
  • mellem forvaltningen og den enkelte skoleledelse om skolens kvalitetsudvikling
  • mellem skolelederne og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige udvikling
  • mellem skole og skolebestyrelsen

 

4. Generelle bestemmelser om kvalitetsrapporten

  • Kvalitetsrapporten udarbejdes hvert andet år.
  • Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.
  • Kvalitetsrapporten skal offentliggøres på internettet.
  • Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.
  • Folkeskoleloven §40a

 

Kreditering

Hanne Birkum

Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.