Forløb

Eksistentialisme og generøsistet

Udskoling: Hvordan skabes mening og glæde i livet? Det giver dette forløb et bud på ud fra filmen Down From Everest Death Zone, en introduktion til fransk eksistentialisme og tanker om begrebet generøsitet.

Forløbet er henvendt til 8.-9. klasse.

Anslået tidsforbrug: 5-6 lektioner.

Danidas verdensfilm om et frivilligt hold af nepalesiske sherpaer og deres oprydningsekspedition på Mount Everest danner rammen om en diskussion af, hvad der kan bidrage til at skabe mening og glæde i livet. Der tages udgangspunkt i fransk eksistentialisme og tanker begrebet generøsitet. Forløbet lægger vægt på arbejdet med livsfilosofi og etik. Der er også fokus på den alsidige personlige udvikling, idet der lægges op til refleksion over meningen med livet samt tanker og spørgsmål om, hvordan man skal begå sig i samfundet.

Down From Everest Death Zone

© Produceret af: Anders Kolby og Morten Truelsen Søndergaard. Danidas Verdensfilm 2012.

Forudsætninger, form og indhold

Da forløbet er bygget op omkring Danidas film har de eksistentielle diskussioner, som forløbet lægger op til, et konkret udgangspunkt. De filosofiske begreber og tanker, der introduceres i forløbet, kan dermed hægtes op på konkrete diskussioner ud fra filmen.

Aktiviteterne kan med fordel foregå i par, så flest mulige elever er aktive på samme tid og får mulighed for selv at sætte ord på filosofiske og etiske overvejelser. I første fase præsenteres og benyttes den franske eksistentialisme til sammen med filmen at sige noget om meningsskabende aktiviteter. Efterfølgende sættes fokus på begrebet generøsistet i et forsøg på at forklare sherpaernes oprydningsprojekt på Mount Everest.

 

Tilrettelæggelse

Temaet om eksistentialisme kan godt stå alene, hvis tiden er begrænset. Dermed vil et forløb med evaluering kunne skæres ned til 3-4 lektioner.

Forslag til spørgsmål, der kan overvejes inden forløbet:

  • Hvordan skal begreberne eksistentialisme og generøsitet introduceres?
  • Hvordan skal klassediskussioner/makker/gruppearbejde organiseres?
  • Hvilken rolle skal elevernes faglige og sproglige niveau spille for inddelingen i makkerpar/grupper?
  • Hvordan kan der stilladseres sprogligt, så alle får sat ord på deres tanker i henholdsvis klassesamtaler, makker- og gruppearbejde?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er delt op i to faser:

1. Eksistentialisme
Som introduktion kan de eksistentialistiske pointer om mening og absurditet præsenteres og diskuteres. Der kan findes inspiration i teksten "Eksistentialisme, Sartre og Camus" nederst på siden. Herefter kan klassen se filmen Down From Everest Death Zone og læse artiklen: Egoisme på Mount Everest

I klassen, grupper eller makkerpar kan spørgsmål som nedenstående diskuteres:

  • Giver bjergbestigernes topforsøg og sherpaernes oprydningsarbejde mening?
  • Er bjergbestigning og oprydning i Everest Death Zone eksempler på meningsskabende aktiviteter, som har karakter af projekter eller solidaritet?
  • Hvad driver bjergbestigerne til at gå forbi den døende mand. Hvordan giver forbigangen bedst mening?
  • Hvad skaber mening i jeres liv?
  • Sættes normale etiske regler ud af kraft under ekstreme og livstruende forhold?
  • Sherpaerne omtaler Mount Everest som et helligt bjerg. Skyldes det bjergets næsten uovervindelige højde, eller tillægger sherpaerne rent faktisk bjerget værdi i sig selv? Kan ting have andet end en brugsværdi?

 

2. Generøsitet
I denne fase kan spørgsmål som nedenstående overvejes: 

  • Hvad vil det sige at være generøs?
  • Hvordan påvirker generøsitet vores liv?
  • Er generøse mennesker lykkelige?
  • Giv et eller flere eksempler på gerninger, som skaber glæde. Er disse gerninger generøse?
  • Hvilken rolle spiller generøsitet og selvrealisering spiller for det gode liv?
    Kom med eksempler fra din egen hverdag.

I klassen, grupper eller makkerpar kan spørgsmål om sherpaernes oprydning beskrives eller diskuteres. Forslag til spørgsmål:

  • Sammenlign sherpaernes oprydning med den gruppe bjergbestigere, som går forbi den døende på vej mod toppen af Mount Everest. Hvordan kommer de to gruppers overskud til udtryk?
  • Overvej om sherpaernes oprydning er beundringsværdig eller ligegyldig og dumdristig?
  • Hvorfor gør sherpaerne sig alt dette besvær? Hvorfor gør de sig så meget umage? Hvorfor gør de det gratis?
  • Kan en gerning være god, uden at der er andre mennesker, som oplever den? Er sherpaernes oprydning god for bjerget, eller er den god, fordi den forbedrer fremtidige bjergbestigeres oplevelse af bjerget?

 

Evaluering

Forløbet kan for eksempel evalueres i et digitalt mindmap som Mindmeister. Her kan eleverne alene eller i makkerpar samle de vigtigste pointer. I mindmappet kan eleverne formulere tanker om eksistentialisme og generøsistet og om noget, der giver retning, mening og glæde i livet. Det færdige produkt kan deles og bruges som fælles noter. 

Spørgsmål til overvejelse efter forløbet: 

  • Hvilke observationer gjorde jeg mig omkring elevernes forståelse og brug af begreberne eksistentialisme og generøsitet i forhold til de læste tekster og deres eget liv?
  • Hvad fungerede godt i situationerne med de filosofiske/etiske diskussioner?
  • Hvad er det eksemplariske i dette forløb, og kan erfaringerne herfra bruges i fremadrettet planlægning af undervisningen?

 

Kreditering

Produceret i samarbejde med DANIDA. Danidas Oplysningsbevilling yder støtte til dansk u-landsoplysning. Oplysningsbevillingen kan søges af alle, der vil formidle om forholdene i verdens fattigste lande. Støtten går blandt meget andet til undervisningsmaterialer, udstillinger, film til landsdækkende tv og rejsestipendier. 


Findes der en menig med livet? Er der en Gud, der har en plan med mit liv?

Sådanne spørgsmål har du måske selv stillet, og sådanne spørgsmål stillede den franske filosof Jean Paul Sartre.

 

Eksistentialisme

Ligesom en anden fransk filosof, Albert Camus, var Sartre eksistentialist. Eksistentialisme er en filosofisk tankegang, der lægger vægt på, at mennesket ikke kan finde sikre svar, og på at der ikke findes en højere mening med livet. Sartre mente altså ikke, at livet har mening eller værdi på forhånd. Der findes ingen gud, som har skabt menneskelivet som værdifuldt eller meningsfuldt. Menneskets opgave bliver på denne baggrund at forsøge at skabe mening i en tilværelse, som ikke giver svar.

 

Projekter med mening

Albert Camus var enig med Jean Paul Sartre i, at tilværelsen er absurd, fordi mennesket ikke kan forstå, hvorfor det eksisterer, eller hvad den overordnede mening med livet er. Alligevel mente Camus, at mennesket kan skabe en form for mening ved at leve mest muligt og kaste sig over opgaver og projekter. Gennem projekter og også solidaritet kan menneskene måske skabe øjeblikkes betydning i stedet for at lede efter en stor, overordnet betydning og mening med det hele.

 

Kilder:

Grymer, Claus. 2010. Vi lever I Camus’ verden. www.kristeligt-dagblad.dk. Hentet: 24.01.2019 Petersen, Asbjørn. 2005. Jean Paul Satre (1905-1980). www.kristeligt-dagblad.dk Hentet 24.01.2019


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.