Forløb

Manipulation af data

Eleverne kan lære at forholde sig kritisk til brug af data. Data kan bruges til at argumentere for bestemte synspunkter og holdninger i politiske sammenhænge og kan således danne grundlag for beslutninger.

Forløbet er henvendt til undervisning i matematik og samfundsfag i udskolingen
Anslået tidsforbrug: 6 lektioner

Forløbets formål er at lære eleverne om, hvad data er, og hvordan de i samfundsfaglige og politiske sammenhænge kan bruges til at styre og skabe en bestemt dagsorden. Eleverne vil gennem dette forløb skulle lære at gennemskue og forholde sig kritisk til data og præsentationen af dem. Eleverne vil eksperimentere med selv at foretage “manipulationer” med data i et regneark.

Denne analyserende, vurderende og kritiske tilgang til data lægger sig op ad kompetenceområderne Statistik og sandsynlighed (matematik) og Samfundsfaglige metoder (samfundsfag).

 

Forudsætninger, form og indhold

Forløbet tager udgangspunkt i, at eleverne tidligere har arbejdet med statistik og statistiske deskriptorer. Eleverne vil med dette forløb i højere grad skulle lære at analysere et observationssæt og få et beredskab til at tage kritisk stilling til statistisk materiale og præsentationen af det.

Forløbet er opdelt i fire faser, hvor eleverne skal forholde sig til “manipulerede” statistiske eksempler og lære at bruge Excel og Statistikbanken. Dette for at skabe en forudsætning for selv at kunne foretage statistiske manipulationer og dermed forstå de bagvedliggende mekanismer ved manipuleret datamateriale.

Eleverne vil fx skulle arbejde med, hvilken betydning det har at udelade/udvælge bestemte observationer fra et samlet datasæt.

Materialet, som eleverne skal arbejde med, skal i høj grad skabe en opmærksomhed på, at statistiske manipulationer foregår åbenlyst i den offentlige debat, både i de traditionelle medier og på de sociale medier.

Der veksles i forløbet mellem gruppediskussioner, samtaler på klassen og individuelt arbejde.

 

Tilrettelæggelse

I forløbet lægges der op til, at eleverne individuelt eller i grupper skal lære selv at fremstille statistiske manipulationer. Som en afslutning på forløbet kan eleverne udarbejde egne manipulationer, der kan bruges som en del af et valgoplæg eller en valgvideo (se under fase 4), hvor eleverne finder forskellige mærkesager. Dette materiale skal “manipuleres”, således at det fremhæver de synspunkter og pointer, som deres parti går ind for.

Læreren kan selv vælge, om eleverne skal præsentere deres oplæg på klassen, eller om eleverne skal udarbejde en valgvideo, hvor de bruger statistiske diagrammer til at underbygge forskellige pointer.

 

Forslag til spørgsmål inden forløbet

  • Hvordan skal begrebet manipulation introduceres og forstås?
  • Hvilke faglige mål kan der evalueres på?
  • Hvilke arbejdsformer inddrages i forløbet og hvorfor?

 

Forløbets opbygning

Forløbet er opbygget i 4 faser.

 

Fase 1: Intro

I denne fase bliver eleverne præsenteret for et statistisk materiale, som er blevet groft manipuleret. Dette for at skabe en bevidsthed hos eleverne om, at de løbende bliver udsat for statistiske manipulationer i deres hverdag i forhold til reklamer, YouTube-reklamer/blogs/kanaler, sociale medier og generelle samfundsmæssige og politiske situationer.

  • Inddel eleverne i grupper på 2-3 elever, og bed dem kigge på fx hjemmesiden businessinsider.com (engelsk) 
  • Eleverne skal kigge på de enkelte diagrammer og diskutere, hvad de kan aflæse af diagrammerne.
  • Bed eleverne vurdere, hvad hensigten med diagrammerne er.
  • Er der noget af det statistiske materiale, de undrer sig over?

 

Fase 2: Statistikbanken og brug af regneark

I denne fase skal eleverne lære at benytte hjemmesiden statistikbanken.dk, Danmarks Statistiks offentlige database, hvor der er indsamlet data om diverse ting i Danmark. I følgende video kan eleverne få en vejledning i, hvordan Statistikbankens hjemmeside er opbygget, og hvordan man importerer filer fra Statistikbanken til et regneark. 

Når eleverne har set videoen, skal de selv importere data fra Statistikbanken til regneark (læreren kan på forhånd finde relevante data, som eleverne kan undersøge). Der følger en vejledning til, hvordan man kan konstruerer diagrammer og efterfølgende tilpasser dem efter forskellige parametre, så de “passer” i forhold til den dagsorden, man ønsker. 

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Instruktion i manipulation af data. Statistikbanken
© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
Instruktion i manipulation af data i regneark

Fase 3: Manipulation af data

I denne fase skal eleverne selvstændigt arbejde med data på egen hånd.

 

Trin 1

Eleverne får udleveret data i form af to billeder fra Socialdemokratiets valgmateriale og et eksempel fra Venstres valgkampagne, som elever efterfølgende skal fremstille de to partiers diagrammer i GeoGebra eller i et regneark (se bilag). 

 

Trin 2

Med afsæt i den viden, eleverne har fået om manipulerede data og brug af regneark, skal eleverne nu selvstændigt arbejde med data. De kan bruge statistikbanken.dk til at finde relevante data. Det kunne fx være:

  • Danmarks eksportindtægter
  • Antal, der vælger en erhvervsfaglig uddannelse
  • Indvandring
  • Prisudviklingen for fødevarer.

Disse data skal de forsøge at manipulere i et regneark og efterfølgende vise og forklare i fællesskab på klassen.

 

Trin 3

For at skærpe elevernes opmærksomhed og kritiske stillingtagen til et datasæts indhold er der her mulighed for at arbejde med to konkrete opgaver. Formålet med begge opgaver er at kigge på datasættene i forhold til forskellige statistiske deskriptorer (middeltal, median, kvartilsæt etc.) og så dernæst analysere, hvilken betydning det får, hvis man fx udelader den hurtigste og/eller den langsomste tid i datasættet.

Denne viden og opmærksomhed kan være interessant, da det kan få en stor betydning, når man sorterer (udvælger) i de data, man præsenterer. Her er det en stor fordel at bruge et regneark eller GeoGebras boksplot, så man hurtig kan ændre på de enkelte observationer i datasættet og dermed få nye statistiske beregninger.

Opg. 1: Simulering i klassen (Se nederst på denne side) 

Opg. 2: Datasæt fra en eksempelprøve til FP9 mundtlig matematik - mundtlig prøve

For begge opgaver vil det være relevant at undersøge følgende:

  • Hvad viser de statistiske deskriptorer om de to observationssæt?
  • Hvad sker der med datasættet, hvis man udelader den hurtigste og langsomste tid i forhold til datasættet?
  • Hvilke(t) diagram(mer) kan/bør man vælge, når man skal sammenligne to datasæt?

 

Fase 4: Valgvideoer - påstande og hensigter

Som en afslutning på forløbet kan eleverne se på eksempler fra forskellige valgvideoer for at se, hvilke statistiske undersøgelser de danske partier bruger til at underbygge deres pointer. Dette kan give inspiration og diskussion på klassen - for hvilke politiske hensigter ligger bag de forskellige videoers inddragelse af data? Lad eleverne tale sammen i par eller grupper før en klassesamtale om deres observationer.
Få inspiration her på valgvideo.dk

 

Evaluering

Formativ evaluering:

Inddel eleverne i grupper på 2-3 personer. Grupperne skal “oprette” et politisk parti og finde nogle mærkesager og data i forhold til deres mærkesag(er). Disse data skal de “manipulere”, så de passer ind i “partiets” dagsorden. Til slut skal de udarbejde en valgvideo, hvor de fremlægger deres synspunkter, som bliver underbygget med deres statistiske materialer.

 

Refleksionsspørgsmål til matematikfagteam

  • Hvor kan læreren finde relevante data og objektive datakilder, som egner sig til undervisningsbrug?
  • Hvilke data kan være interessante for skoleelever at forholde sig til og arbejde med?
  • Hvad forstår vi ved at være kildekritisk - hvordan og hvornår?
  • Hvornår er data repræsentative?
  • Hvilke parametre har betydning for statistikkens visuelle fremtoning (diagrammer, tabeller, startpunkt i y-aksen, intervallet af x- og y-aksens værdier etc.).
  • Hvilke diagrammer bør eleverne kende, og i hvilke matematiske situationer bør disse diagrammer benyttes?
  • Hvilken adfærd ønsker vi at observere hos vores elever, når de møder data i forskellige fora, fx på de sociale medier og i nyhedsfeeds?

 

Kreditering 

Forløbet er udarbejdet af Jonas Juul Hansen, pædagogisk konsulent ved CFU KP,  juni 2019


Eleverne i en klasse foretager hver især en simulering i et regneark. Simuleringen bruger 10 almindelige terninger. Hver elev noterer summen af et enkelt slag med 10 terninger:

Her er elevernes sum fordelt mellem pigerne og drengene:

Pigerne: 19, 21, 22, 22, 28, 29, 41, 50

Drengene: 24, 25, 25, 26, 26, 27, 28, 30, 30, 30, 32, 33, 41

Undersøg følgende:

  • Hvad viser de statistiske deskriptorer om de to observationssæt?
  • Hvad sker der, hvis man udelader den største og mindste sum i forhold til datasættet?
  • Hvilke(t) diagram(mer) kan/bør man vælge, når man skal sammenligne de to datasæt?

unpublished

Videre læsning og inspiration


Sproget i Matematik: Hjemmesiden giver et indblik i, hvordan statistik inddrages i medierne, og den tager også fat i Venstres kampagne om asylansøgere som nævnt ovenfor. 

Businessinsider har samlet nogle af de statistiske data, som den amerikanske nyhedskanal Fox News har brugt. Eksemplerne her er fra 2012.

Links til faktatjek

Disse sider går ind og faktatjekker, om forskellige udsagn og statiske data er objektive og sandfærdige.

Links til data


Siden er opdateret af emu-redaktionen
Rettigheder:

Tekstindholdet på denne side må bruges under følgende Creative Commons-licens - CC/BY/NC/SA Kreditering/Ikke kommerciel/Deling på samme vilkår. Creative Commons-licensen gælder kun for denne side, ikke for sider, der måtte henvises til fra denne side.
Billeder, videoer, podcasts og andre medier og filer på siden er underlagt almindelig ophavsret og kan ikke anvendes under samme Creative Commons-licens som sidens tekstindhold.